RingstedKommune har, som klimakommune, forpligtet sig til at nedsætte sin CO2-udledningmed 2 % om året. I den årlige opgørelse over kommunens CO2-udledningindgår data fra varme- og elforbruget i alle de kommunale bygninger,elforbruget på de tekniske anlæg, herunder Ringsted Forsyning, samt udledningenfra den kommunale transport.
I2015 blev der ikke udarbejdet klimaregnskab, og efter aftale med DanmarksNaturfredningsforening har kommunen i år indleveret et regnskab, der dækkerbåde 2015 og 2016.
Opgørelsenviser, at der fra 2014 til 2016 er sket et fald i den samlede CO2-udledningpå ca. 514 tons, svarende til ca. 7,5 %. Kommunen har dermed levet op til måletom en reduktion på minimum 2 % pr. år.
Serman på udviklingen af CO2-udledningen i hele aftaleperioden – fra2008 til 2016 – er CO2-udledningen faldet med ca. 20 %.Gennemsnitlig set er CO2-udledningen således også nedbragt med mereend 2 % pr. år.
Figur 1: Den samlede CO2-udledning fordelt påområder: Transport, el på tekniske anlæg, el i bygninger og varme.
Iopgørelsen er sammenligningen mellem årene korrigeret for udsving iårsmiddeltemperatur (graddagskorrigeret), ligesom den nationaleel-emissionsfaktor for CO2-udledning heller ikke har indflydelse påresultaterne. Dermed viser opgørelsen den reelle effekt af de tiltag, somRingsted Kommune har iværksat. Medregnes den faldende el-emissionsfaktor er CO2-udledningenreduceret en del mere over perioden, svarende til den røde stiplede linje ifigur 1. Det skyldes en større andel af vedvarende energi i produktionen af el.
Serman på det samlede energiforbrug fra 2014 til 2016, er det faldet med ca. 11 %.De kommunale bygninger har samlet set nedbragt varmeforbruget med omkring 16 %,mens der er en lille stigning i elforbruget på ca. 1,4 %.
Faldeti varmeforbrug kan tilskrives mange forhold, og det er ikke i alle tilfælde, atder kan peges på en entydig forklaring. Blandt nogle af de store besparelserkan der dog peges på Byskovskolen, hvor der fortsat er arbejdet med enoptimering af udnyttelsen af overskudsvarmen fra krematoriet samt konverteringaf Nebs Møllegård fra olie til varmepumpe. Derudover er der på mange bygningerforetaget en løbende indregulering og optimering af varme- ogventilationsanlæg.
På detekniske anlæg er el-forbruget faldet med ca. 5 % fra 2014 til 2016. Denvæsentligste reduktion her er sket i strømforbruget i vandforsyningen, bl.a.gennem udskiftning af gamle pumper til nye mere energieffektive.
Påtransportområdet er indførelsen af en central styring af kommunens biler trådtrigtigt igennem fra 2016. Omlægningen har medført nogle udfordringer i f.t. atsammenligne data fra tidligere år, men fra 2015 til 2016 er der sket enbetydelig reduktion i CO2 -udledningen, som kan relateres til indkøbaf mere brændstofeffektive biler samt reduktion i brugen af private biler.
Figur 2: Det samlede energiforbrug fordelt på områder:Transport, el på tekniske anlæg, el i bygninger og varme.
Ihandleplanen for 2017 er der, i forhold til de kommunale bygninger, særligtfokus på to områder: Vedtagelse og implementering af ejendomspolitikken ogarbejdet med en ESCO-model.
Ejendomspolitikkener netop vedtaget, og en del af den omhandler miljøhensyn, herunder bygningensenergiforbrug og –forsyning samt energirigtig brugeradfærd.
Forat opnå en hurtigere, systematisk og målrettet energirenovering af kommunensbygninger har der været udført et større forarbejde til en ESCO-model, hvor etprivat firma eller konsortium varetager energirenoveringen og garanterer enaftalt energibesparelse. Det forventes, at der vil ligge en politisk beslutningherom i efteråret 2017.
Klimakommuneregnskab– CO2-opgørelse for 2015 - 2016 og handleplan for 2017 er vedlagtsom bilag.