Referat

Dagsordengodkendt med den bemærkning, at punkt sendt ud på tillægsdagsorden behandles somførste punkt efter temamødet medBørnecenter og Skolecenter.

Børnecenterog Skolecenter deltager på dette punkt, der forventes at tage ca. 45 minutter. Handicaprådet har ønsket, atfølgende emner behandles og drøftes på mødet:

• Inklusion af børn og unge – hvornår vælges inklusion og hvornår vælges specialiserede tilbud
• Sagsbehandling på børnehandicapområdet
• Arbejdet med en samlet styringsstrategi for det specialiserede område (besluttet af Byrådet den 9. april 2018)

SkolecenterchefJesper Ulrich Jørgensen og Børnecenterchef Annika Hermansen deltog på mødet. Degav en præsentation og indgik i dialog med Handicaprådet om bl.a. inklusion, specialundvisning og sagsbehandling påbørnehandicapområdet.

Præsentationog drøftelse af kommunens arbejde med en styringsstrategi på det specialiseredesocialområde vil indgå på et senere møde i Handicaprådet, så vidt muligt iaugust.

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- ogFritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Ihenhold til Byrådets beslutning den 9. oktober 2017, er der gennemført enanalyse af muligheder for hjemtagelse af madservice til hjemmeboende borgere.Sagen forelægges for at orientere om analysens resultater og med henblik påstillingtagen til, om hjemtagning af madservice skal indgå som et forslag tilbudget 2019.  

Administrationenhar undersøgt, om det er muligt at hjemtage madservice med udbringning tilhjemmeboende borgere. Baggrunden er, at der kun var en budgiver på udbuddet i2017, Det Danske Madhus, som nu har kontrakt på opgaven.

Jf.Servicelovens § 83 stk.1 nr. 3 skal Byrådet tilbyde madservice til borgere, somikke selv kan tilberede mad. Det er op til den enkelte kommune at beslutte ikvalitetsstandarden, hvordan madservice tilbydes. Borgere, som er visiteret tilmadservice, skal have mulighed for at vælge mellem to eller flere leverandøreraf hjælpen, hvoraf den ene kan være en kommunal leverandør (Serviceloven § 91,stk.1 og stk.2).

Hvisder kun er indgået aftale med én privat leverandør, kan borgere visiteret tilmadservice tilbydes et fritvalgsbevis (Serviceloven § 91, stk. 2, nr. 2), hvisdette efterspørges. Dette er gældende på nuværende tidspunkt i RingstedKommune. Hvis det bliver muligt at tilbyde borgerne to eller flereleverandører, som kommunen indgår aftale med, kan ordningen med fritvalgsbevisopsiges med tre måneders varsel.

Om analysen

Derer indgået aftale med konsulentfirmaet BDO om at foretage en analyse af området.Analysen er gennemført fra februar til maj 2018 med det formål at skabe etoverblik over den nuværende madservice og afdække muligheder for hjemtagelse ogopstille scenarier for, hvad det vil kræve at hjemtage madservice, herunderøkonomiske konsekvenser.

Analysentager udgangspunkt i de gældende kvalitetsstandarder for madservice tilhjemmeboende borgere, hvilket bl.a. betyder, at borgerne får leveret kølemad togange om ugen, som opvarmes i mikroovn, samt at menuplanen indeholder 12 retterpr uge, som borgerne kan vælge imellem jf. orientering til Ældre- ogGenoptræningsudvalget den 20. februar 2018. Analysen forudsætter desuden, atMadhuZet Zahles’ uændret fortsætter produktionen af varm mad til kommunens treplejecentre.    

Analysenfra BDO er vedlagt som bilag 1.

Mulighed for hjemtagelse

Deter BDO’s overordnede vurdering, at forudsætningen for, at MadhuZet Zahles kanvære kommunal leverandør, er at udvide med specialindrettede lokaler idet denuværende fysiske rammer i de to kommunale køkkener (MadhuZet Zahles ogPlejecenter Ortved) ikke kan rumme en hjemtagelse, bl.a. på grund af særligelokalekrav til pakning af kølemad. BDO vurderer, at der ikke er mulighed forfysisk udvidelse af køkkenet på Plejecenter Ortved.

BDOvurderer således, at MadhuZet Zahles kan rumme hjemtagelse ved at opføreen tilbygning i rundkørslen (gården) på ca. 75 m2. Vej- & Ejendomscentrethar i forbindelse med analysen oplyst, at der ikke er noget til hinder fordette i forhold til lokalplaner og byggeprocenter.

Scenarier for hjemtagelse inkl. økonomiske konsekvenser

Analysener udarbejdet i 2 scenarier, hvor forskellen er, om der vælges en eksterndistributør (scenarie 1), eller om der vælges en intern distributør med egenchauffør (scenarie 2).

Deter ikke muligt at forudsige, hvor stor tilslutning der vil være til denkommunale madservice. BDO’s erfaringer fra andre kommuner viser, at der især iopstartsperioden må forventes en lav tilslutning på omkring 25 %. Det vil næppevære sandsynligt, at tilslutningen kommer op på 100 %. Realistisk set må detforventes, at tilslutningen på længere sigt vil være på ca. 25-50 %.

Derforhar BDO udregnet de økonomiske konsekvenser for begge scenarier i tre udgaver:100 %, 50 % og 25 % af de nuværende borgere, der er visiteret til madservice,som vælger den kommunale leverandør. Der er aktuelt ca. 160 borgere, visiterettil madservice. De tre udgaver omfatter således samtlige 160 borgere, ca. 80borgere eller ca. 40 borgere, som skal tilbydes en valgmenu på 12 retter pr.uge.

Påden baggrund har BDO fastsat de økonomiske konsekvenser til investeringer/anlægsåledes:

Tabellenviser, at investeringerne i udstyr er stort set identiske på trods af forskel iproduktionsmængden (25 %, 50 % eller 100 %). Det skyldes, at køkkenetsproduktionskapacitet skal kunne rumme fuld tilslutning af borgere, der modtagermadservice og vælger den kommunale leverandør. BDO vurderer ikke, at detnuværende køkkenudstyr på Plejecenter Ortved kan genanvendes.

Derudoveropkræves egenbetaling fra borgerne til madservice. Til og med 2019 er borgernesegenbetaling for en hovedret ca. 43 kr., idet Ringsted Kommune yder etkommunalt tilskud på ca. 10 kr. pr portion, jf. Byrådets beslutning den 9.oktober 2017. Efter 2019 er der ikke budgetteret med midler til at nedbringeegenbetalingen, hvorfor egenbetalingen må stige til servicelovens fastsatteniveau.

Servicelovensmaksimale egenbetaling er i 2018 fastsat til 53 kr. og reguleres årligt(Serviceloven § 161 stk.4). BDO har indregnet de årlige indtægter ved enegenbetaling på henholdsvis 43 kr. og 53 kr. Tabellen nedenfor viser de årligedriftsomkostninger og indtægter:

Tabellenviser, at de årlige driftsomkostninger til personaleomkostninger ogdistribution er stort set identiske på trods af forskel i produktionsmængden(25 %, 50 % eller 100 %). I forhold til personaleomkostninger skyldes det, atpersonalet skal producere op til 12 forskellige retter uafhængigt af, hvormange borgere der er tilmeldt madservice fra den kommunale leverandør, ogproduktionstiden er således stort set uændret. I forhold til distributionskyldes det, at det ikke kan forudsiges, hvilken geografisk spredning der vilvære blandt de borgere, der vælger madservice fra den kommunale leverandør.Derfor skal omkostningerne til distribution kunne dække hele Ringsted Kommune,men det vil være antal stop på ruten, som er variabel.

Derudovermå der forventes en merudgift til el og vand.

Tabellenviser, at ingen af de opstillede scenarier er selvbærende, men vil medførebetydelige driftsomkostninger for Ringsted Kommune.

Leverandører af madservice

Dennuværende kontrakt med Det Danske Madhus udløber den 31. oktober 2019, og hvisByrådet vælger, at der fremover skal tilbydes madservice fra en kommunalleverandør, skal tilbuddet træde i kraft pr. 1. november 2019, samtidigt med atfremtidige leverandører efter næste udbudsrunde skal være på plads.

HvisRingsted Kommune skal arbejde videre med en hjemtagelse af madservice, foreslåradministrationen, at der bør ses på og inddrages facetter som fx færrevalgmuligheder i forhold til menuen, hvilket vil betyde en afvigelse fra dennuværende kvalitetsstandard. Derudover bør det undersøges, om der kan skabesstørre synergi i MadhuZet Zahles´produktion, herunder eventuel omlægning afvarm mad til kommunens tre plejecentre. Det vil forudsætte en yderligereanalyse af et eksternt konsulentfirma. 

Budgetforslag til budget 2019

Påbaggrund af BDO’s rapport har administrationen udarbejdet et budgetforslagvedr. hjemtagning af madservice. Forslaget indeholder både anlægsudgifter tiltilbygningen af MadhuZet Zahles samt driftsudgifter. Budgetforslaget er vedlagtsom bilag 2.

Forslagettager udgangspunkt i, at en hjemtagning skal medføre færrest udgifter forkommunen, altså scenarie 1 med ekstern distributør, 25 % tilslutning det førsteår og 50 % de efterfølgende år, da det forventes, at mange ældre vælger at beholdeden leverandør, de allerede kender. 

Budgetforslagettager derudover udgangspunkt i, at borgerne, som er visiteret til madservice,skal betale den maksimale egenbetaling.

Detbetyder, at de økonomiske konsekvenser vedhjemtagning af madservice ved scenarie 1 jf. BDO’s analyse vil være:

• 3.543.200 kr. til anlæg og investeringer i udstyr
• 1.487.435 kr. til drift det første år og 1.464.480 kr. til drift de efterfølgende år.  

Tilhøring i Ældre- og Handicapråd.

Ingenbevillingsmæssige konsekvenser.  

Administrationenvurderer, at BDO’s analyse identificerer, hvilke muligheder og konsekvenser derer ved hjemtagning af madservice til hjemmeboende samtidig med, at produktionenaf varm mad dagligt til plejecentrene fortsætter uændret.

Påbaggrund af BDO’s samlede analyse vurderes det, at der ikke skal arbejdesvidere med at hjemtage madservice til hjemmeboende borgere, da det fordrer enret stor anlægsinvestering samt varige merudgifter til drift, samtidig med atdet ikke vurderes, at der er grundlag for at opnå en selvbærende drift.

Administrationenbemærker, at den gældende lovgivning overholdes i dag, hvor frit valg sikres afvalget mellem Det Danske Madhus suppleret med tilbud om fritvalgsbeviser.

Derer givet kommunalt tilskud til madservice til og med 2019. Med mindre detønskes, at der findes midler til at reducere egenbetalingen i forhold til denmaksimum, som Serviceloven giver mulighed for, vurderes det, at en overgang tilfuld egenbetaling for madservice fra 2020 kunne lempes ved en successiv stigning over 2019-2020. Det vil betyde enstigning på ca. 5 kr. fra 2018-2019 og yderligere 5 kr. fra 2019-2020.Administrationen vurderer, at det indebærer en overkommelig stigning på ca. 150kr. pr. måned begge år. 

Såfremtdet ønsker, at hjemtagning af madservice skal indgå som forslag til budget 2019,vurderer administrationen, at budgetforslaget skal tage udgangspunkt i détscenarie, som medfører færrest udgifter for kommunen, herunder at der indregnesden maksimale egenbetaling.

Direktionen indstiller,

1. at Ringsted Kommune ikke hjemtager madservice til hjemmeboende borgere
2. at såfremt der er et politisk ønske om, at hjemtagning af madservice skal indgå som forslag til budget 2019, godkendes budgetforslaget jf. bilag 2

DH-sidenpåtænker at afgive et høringssvar.

Handicaprådeter inviteret til at udpege et medlem til Ringsted Kommunes Trafiksikkerhedsråd.Trafiksikkerhedsrådet er et forum, hvor interessegrupper, politikere ogadministration mødes i dialog og samarbejde om at få mest mulig trafiksikkerhedog tryghed for pengene.

Invitationeninkl. kommissorium for Trafiksikkerhedsrådet er vedhæftet.

Handicaprådetsudpegede medlem udpeges for en 4-årig periode.

Trafiksikkerhedsrådetholder møde mindst to gange om året. Første møde i 2018 bliver eftersommerferien.

Handicaprådetudpeger Niels Kasper Hansen til Trafiksikkerhedsrådet.

Ej til stede:

NichlasRiise.

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- ogFritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

PåSocial- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 21. marts 2018 blev der orienteretom proces for arbejdet med Sundhedsaftale 2019 – 2023.

Udvalgetanmodede om en sag, der kan danne baggrund for en sundhedspolitisk drøftelse,som udgangspunkt for at fastlægge kommunens holdning til den nyesundhedsaftale. Denne anmodning blev bakket op af Ældre- ogGenoptræningsudvalget og Økonomiudvalget.  

Sundhedsaftalenindgås mellem regionerne og kommunerne efter Sundhedslovens bestemmelser.Aftalen omfatter samarbejdet mellem sygehuse, kommuner og alment praktiserendelæger om fordeling af ansvar og opgaver i borgernes forløb.

Formåletmed sundhedsaftalen er at sikre, at borgerne får en sammenhængende ogkoordineret indsats af høj kvalitet på tværs af sygehuse, kommuner og almenpraksis. Dette uanset antallet af kontakter og karakteren af den indsats de harbehov for.

Derhar været tre sundhedsaftaler, hvor ”Sundhedsaftale 2015 – 2018” er dennugældende. Den fjerde sundhedsaftale – ”Sundhedsaftale 2019 – 2023” skal væregodkendt af Sundhedsstyrelsen senest den 1.juli 2019.

Detidligere sundhedsaftaler er reguleret af ”Bekendtgørelse nr. 1569 af 16/12/2013- Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler”.Bekendtgørelsen fastsætter, at regionsrådet i samarbejde medkommunalbestyrelserne i regionen skal nedsætte et sundhedskoordinationsudvalg(SKU), og at koordinationsudvalget har ansvar for at udarbejde ensundhedsaftale i henhold til ”Sundhedslovens § 205.

Bekendtgørelse1569 fastsætter endvidere krav om, at sundhedsaftalen skal omfatte både somatikog psykiatri. Derudover er der en række obligatoriske indsatsområder og kravtil tværgående temaer. Bekendtgørelsen udmøntes i en tilhørende vejledning.

Iforbindelse med Sundhedsaftale 2019 – 2023 har Sundhedsstyrelsen sendt en nybekendtgørelse og en ny vejledning i høring. Det forventes, at disse blivervedtaget medio 2018. Forskellen i den nye bekendtgørelse er, at ”Sundhedsaftalerne bliver mindre administrativttunge, så energien kan fokuseres på at implementere de forpligtendemålsætninger” (Sundhedsstyrelsen).

Sundhedsaftalenskal fortsat omfatte både somatik og psykiatri, men de obligatoriske emner ertaget ud. I stedet fremgår det af høringsudkastet, at sundhedsaftalen skal tageudgangspunkt i regeringens udspil ”Sundhed, hvor du er” og ”Udvalg om det næreog sammenhængende sundhedsvæsen” samt i de 8 nationale mål for sundhedsvæsenet:

• Mål 1: Bedre sammenhængende patientforløb
• Mål 2: Styrket indsats for kronikere og ældre patienter
• Mål 3: Forbedret overlevelse og patientsikkerhed
• Mål 4: Behandling af høj kvalitet
• Mål 5: Hurtig udredning og behandling
• Mål 6: Øget patientinddragelse
• Mål 7: Flere sunde leveår
• Mål 8: Mere effektivt sundhedsvæsen

I denvejledning der er sendt i høring, er der overordnet fokus på:

• ”At regioner og kommuner i regi af sundhedskoordinationsudvalgene opstiller fælles, forpligtende målsætninger for samarbejdet på sundhedsområdet
• At aftaler om konkrete indsatser bliver indgået med afsæt i en ramme fastlagt af Sundhedsstyrelsen
• At en populations- og databaseret tilgang udgør grundlaget for samarbejdet
• At fokusområder og målgrupper i sundhedsaftalen besluttes lokalt af sundhedskoordinationsudvalget på baggrund af data og viden om borgerne
• At regioner og kommuners opfølgning på sundhedsaftalerne sker systematisk og databaseret samt forandres lokalt for at styrke det politiske ejerskab, og at sundhedskoordinationsudvalgene aktivt deler viden og erfaringer med sundhedsaftalerne
• At sundhedsaftalerne anvendes som ramme for etablering af nye samarbejdsmodeller, fx fælles ledelse og fælles finansiering” (Sundhedsstyrelsen)

IRegion Sjælland varetages den praktiske opgave med at planlægge processen og udarbejdeudkast til sundhedsaftaler af”Styregruppen for Sundhedssamarbejde” (SAM). Styregruppen består af 8 medlemmerfra henholdsvis Region Sjælland, de 17 kommuner og almen praksis.

Medudgangspunkt i udfordringerne på sundhedsområdet har de kommunale medlemmer afSAM peget på tre fokusområder (bilag 1) som omdrejningspunkt for den næstesundhedsaftale:

• Udfordring 1: Mere komplekse behandlingsopgaver = Fokusområde 1: Delt ledelsesansvar ved sektorovergangene efter udskrivning af patienterne
• Udfordring 2: Uplanlagt opgaveflytning = Fokusområde 2: Planlagt flytning af nye sundhedsopgaver
• Udfordring 3: Incitamenter understøtter søjletænkning = Fokusområde 3: Opgaverne skal løses på lavest effektive omkostningsniveau

Dissetre fokusområder dannede baggrund for den sundhedspolitiske konference, derblev holdt den 24. marts 2018.

Den24. maj 2018 blev der holdt et arbejdsseminar, hvor der med udgangspunkt iopsamlingen fra den sundhedspolitiske konference, og inden for rammen af deotte nationale mål, skulle vælges og prioriteres overordnede politiske mål forSundhedsaftale 2019 – 2023. Deltagerne i arbejdsseminaret var medlemmerne afSundhedskoordinationsudvalget (SKU), Styregruppen for Sundhedssamarbejdet (SAM)og Praksisplanudvalget. Praksisplanudvalget udarbejder i hver valgperiode enplan for almen praksis. Udvalget består af medlemmer fra region, kommuner ogalmen praksis.

Paralleltmed den tværsektorielle proces om ny sundhedsaftale vil KommunekontaktrådSjælland (KKR Sjælland) køre en kommunalpolitisk proces rettet mod kommunernesfagudvalg. Processen består af nedenstående elementer:

• Efter arbejdsseminaret den 24. maj 2018 sendes en fælles sagsfremstilling til de kommunale fagudvalg (i lighed med den der dannede baggrund for orienteringssagen om Sundhedsaftale 2019 – 2023 i marts)
• I efteråret 2018 inviteres repræsentanter for de kommunale fagudvalg til et teammøde om politiske visioner og målsætninger i den nye sundhedsaftale
• I efteråret 2018 holdes endvidere et temamøde for kommunale fagudvalg om udkastet til den ny sundhedsaftale
• Første kvartal 2019 gennemføres en høringsproces om Sundhedsaftale 2019 – 2013 i kommunerne
• Andet kvartal 2019 Sundhedsaftale 2019 – 2023 sendes til godkendelse i de kommunale Byråd

Sendestil høring i Ældrerådet og Handicaprådet.

Sagenhar ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Deter administrationens vurdering, at den nye bekendtgørelse og den nye vejledningvil blive vedtaget gældende for Sundhedsaftale 2019 – 2023. Dermed bliver deret større frirum til at udarbejde en sundhedsaftale med fokus på deudfordringer, der er størst i de enkelte regioner.

IRegion Sjælland har de kommunale medlemmer af SAM peget på tre fokusområder somomdrejningspunkt for arbejdet med Sundhedsaftale 2019 – 2023. Det eradministrationens vurdering, at de tre fokusområder:

1.   Dækkerkravene i den nye bekendtgørelse og vejledning

2.   Dækkerde udfordringer og problemstillinger Ringsted Kommunes administration ser somde største i det tværsektorielle samarbejde pt.

3.   Herunderdækker de bekymringer, der er i forhold til opgaveflytning og økonomiskekonsekvenser af opgaveflytning

Deter administrationens vurdering, at den paralle proces der er planlagt i regi afKKR Sjælland medfører, at de kommunale fagudvalg bliver inddraget i arbejdetmed den nye sundhedsaftale, herunder at der bliver god mulighed for at tilkendegiveog drøfte politiske holdninger.

Direktionenindstiller, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget drøfter kommunes ønsker tilSundhedsaftale 2019 – 2023 med udgangspunkt i de tre fokusområder SAM har pegetpå og de 8 nationale mål på sundhedsområdet.

Direktionenindstiller, at Ældre- og Genoptræningsudvalget tager sagen til efterretning.

Handicaprådettager punktet til efterretning.

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- ogFritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Idenne sag gives en status for et tværgående idrætsprojekt, som blev prioritereti budget 2017 og 2018.

Påbudget 2017 blev der afsat midler til et toårigt idrætsprojekt for borgere mednedsat psykisk funktionsevne og psykisk skrøbelighed. I denne sag gives enstatus for projektets resultater i 2017 og for de igangværende indsatser i2018.

Ibudgetforslaget, der ligger til grund for idrætsprojektet, er der ikkeopstillet målbare mål for projektets resultater og effekter, men et mereoverordnet mål om at bidrage til at skabe en sundhedskultur for, af og med enborgergruppe, der er svær at fastholde og motivere til at leve sundt. Metodener at uddanne borgere til at være idrætsinstruktører, der kan instruere andre iidræt, fx ved at stå for bevægelsesevents.

Idrætsprojekteter etableret i et samarbejde mellem Idrætsprojektet i Københavns Kommune ogflere af kommunens tilbud på socialområdet: Café Ingeborg, Støtte- ogAktivitetscentret og Regnbuen. Projektet er forankret i Café Ingeborg.

Dettværgående idrætsprojekt har i 2017 opnået følgende:

• 15 personer har gennemført uddannelsen som idrætsinstruktør. Uddannelsen varetages af Idrætsprojektet i Københavns Kommune, der har en tværfaglig medarbejdergruppe af bl.a. pædagoger, lærere, kandidater i idræt og fysioterapeuter.
• De 15 nye idrætsinstruktører, der er borgere tilknyttet Café Ingeborg, Regnbuen eller Støtte- og Aktivitetscentret, er blevet uddannet inden for forskellige discipliner, fx leg, dans og udeaktiviteter.
• Idrætsprojektet har afholdt forskellige idrætsarrangementer internt i kommunen og været repræsenteret ved flere eksterne arrangementer, fx ved åbning af Oplevelsesstien, på Sundhedsdagen og været gæstelærere på Slagelse og Hillerød Pædagogseminarier.
• Medarbejderne tilknyttet projektet oplever, at idrætsprojektet har været med til at fastholde og motivere deltagerne til et sundere liv, bl.a. ved at deltagerne er begyndt at træne i motionscenter sammen under vejledning af en medarbejder.
• Idrætsprojektet har skabt samarbejde og relationer mellem borgerne på tværs af alder, tilbud og type af funktionsnedsættelse.

I2018 arbejdes videre med at uddanne 15 nye idrætsinstruktører. Der er afholdtog planlagt en række aktiviteter i idrætsprojektet, heriblandt deltagelse påSundhedsdagen, en idrætsdag i Socialpsykiatrien og undervisning afpædagogstuderende på både UCC i Hillerød, København og UC Lillebælt. Deropleves en stigende efterspørgsel efter at få idrætsinstruktørerne ud tilforskellige begivenheder.

Denårlige bevilling til idrætsprojektet i 2017 og 2018 er på 208.000 kr., deranvendes til følgende:

• 60.000 kr. til selve idrætsinstruktøruddannelsen
• 48.000 kr. til opfølgning på uddannelsen for at fastholde og udvikle det lærte
• 100.000 kr. til at dække medarbejderressourcer til at planlægge og deltage i aktiviteterne, herunder også kørsel.

Derer ikke afsat midler til at videreføre aktiviteterne i 2019.

Tilorientering i Handicaprådet.

Ingenbevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationenvurderer, at beslutningsgrundlaget for idrætsprojektet med fordel kunne haveværet mere tydeligt, og at det er vanskeligt at evaluere projektets succes, nårder ikke er opstillet konkrete effektmål for projektet.

Administrationenvurderer dog også, at idrætsprojektet bidrager til en styrket sundhed hosmålgruppen, idet de 30 deltagere, der har gennemført eller som er ved atgennemføre idrætsinstruktøruddannelsen, har fået nye kompetencer og motivationtil et sundere liv. Projektet har været med til at sætte idræt og sundhed pådagsordenen i kommunens voksenhandicap-tilbud og har bidraget til godeoplevelser ved både interne og eksterne arrangementer.

Administrationen vurderer ikke, at det er muligt atfortsætte idrætsprojektets aktiviteter når bevillingen ophører, idet projektetikke er blevet selvbærende, men fortsat forudsætter medarbejderressourcer tilplanlægning og deltagelse.

Direktionenindstiller, at orienteringen tages til efterretning.

DH-sidenpåtænker at afgive et høringssvar.

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- ogFritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Den24. maj 2018 har Folketinget vedtaget en ændring af Sundhedsloven, som vedrørergenoptræning. I denne sag orienteres om indholdet i lovændringen ogkonsekvenser heraf.

Lovændringengiver borgerne ret til at vælge en privat leverandør, hvis kommunen ikke kantilbyde genoptræning inden for 7 kalenderdage.

Loventræder i kraft 1. juli 2018.

Rettentil frit valg på genoptræningsområdet blev aftalt som en del af Finanslov 2018,hvor der er afsat 61 mio. kr. i 2018 og 50 mio. kr. årligt fremover tilinitiativet. Det fremgår ikke om pengene tilfalder kommunerne. KL har meldt ud,at lovforslaget får væsentlige økonomiske konsekvenser, som ikke er forhandletendnu, så det er fortsat uafklaret, hvordan og om kommunerne kompenseres.

Baggrundenfor lovændringen er store forskelle i ventetid til genoptræning fra kommune tilkommune.

Lovændringenvedrører alle borgere, som udskrives fra sygehus med en plan for genoptræning ikommunalt regi.

Lovændringenbetyder, at borgerne kan vælge en privat leverandør, hvis kommunen ikke kantilbyde genoptræning inden for 7 kalenderdage. Ændringen omfatter dermed båderetten til frit valg, og skærper kommunernes tidsfrist, som tidligere var 7hverdage. Fristen på 7 kalenderdage gælder ikke, hvis ventetiden ersundhedsfagligt begrundet, og senere opstartstidspunkt fremgår afgenoptræningsplanen. Ligesom tidsfristen ikke gælder, hvis borgeren ikke selvønsker at starte inden for 7 dage. Hvis den private leverandør har længereventetid på opstart af genoptræning end kommunen, kan kommunen afvise borgerensmulighed for at benytte en privat leverandør.

Detfremgår af lovændringen, at KL skal indgå aftale med private leverandører påvegne af kommunerne.

Deter fortsat kommunen, der skal vurdere, hvilken type genoptræning der ernødvendig, og hvornår den kan starte. Det fremgår af bekendtgørelsen, som pt.er i høring, at kommunerne får 4 dage til at informere borgeren om, hvor oghvornår kommunen kan tilbyde start af genoptræning. I praksis indebærer det, atkommunen skal vurdere genoptræningsplanen inden for få dage, så borger kanoplyses om dette, som udgangspunkt for at vælge en privat leverandør. Det vilindebære en omlægning af arbejdsgangen, idet vurdering, koordinering ogopfølgning skal ske hurtigt blandt andet i forhold til planlægning af kørsel ogeventuel bestilling af tolk.

Detkan derudover forventes, at Byrådet skal føre tilsyn med de privateleverandører, i forhold til om opgaven løses inden for rammerne afgenoptræningsplanen og med den fornødne kvalitet.

Bekendtgørelsertil lovforslaget er pt. i høring. De forventes, at træde i kraft den 1. juli2018.

Status ventetid til genoptræning

Grundetproblemer med statistikmodulet i den elektroniske borgerjournal har det ikkevære muligt, at trække tal siden november 2017. Nedenstående status på ventetidi 2017 omfatter således kun årets første 10 måneder. For 2018 er der foretageten manuel optælling.

Iperioden januar – oktober 2017 var ventetiden gennemsnitligt 3,5 hverdage. Dervar ca. fem borgere om måneden, der startede efter fristen på 7 hverdage,hvilket svarer til cirka 5,5 % af det samlede antal opstartede borgere.

Iperioden januar – marts 2018 er der foretaget en manuel optælling af ca. 75 %af forløbene. Den gennemsnitlige ventetid i perioden for de opgjorte forløb er3 hverdage. Der er ca. tre borgere månedligt, som starter efter fristen på 7hverdage, hvilket svarer til ca. 4 % af det samlede antal opgjorte borgere.

Isæri 2018 gælder, at i de sager hvor tidsfristen overskrides, er det kun et pardage. Ringsted Kommune er således meget tæt på, at honorere de krav der følgeraf lovændringen. Årsagen er, at der har været arbejdet systematisk med atnedbringe ventetiden gennem de sidste par år, blandt andet har Byrådet afsatmidler til dette. Ligesom kommunerne har fået midler fra satspuljen fra ”Puljetil nedbringelse af ventetid til genoptræning”.

Tilorientering i Ældrerådet og Handicaprådet.

Sagenhar ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationenvurderer, at lovændringen vil få konsekvenser blandt andet i forhold tilarbejdsgang, dokumentation og beredskab til perioder, hvor der udskrivessærligt mange borgere med en genoptræningsplan. En mere præcis vurdering afkonsekvenserne kan gives, når bekendtgørelsen, vejledningen og de endeligeaftaler om økonomi er på plads.

Deter administrationens vurdering, at Ringsted Kommune er godt stillet i forholdtil at sikre, at alle tilbydes genoptræning inden for 7 kalenderdage, fordikommunen allerede er så tæt på, at overholde tidsfristen. Det vurderes, atvelfungerende styrings- og registreringsværktøj herunder til statistik ervigtigt for at kunne følge indsatsen.

Administrationenvurderer, at det er usikkert, om KL kan nå at indgå aftale med eksterneleverandører inden lovens ikrafttræden den 1. juli 2018. Det forventes, at dervil komme nærmere information herom fra KL herunder anbefalinger til, hvordankommunerne skal administrere ordningen i opstartsfasen.

Direktionen indstiller, at sagen tages tilefterretning.

Orienteringenblev taget til efterretning.

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Vedetableringen af indsatsen "En indgang til kommunen for socialt udsatte ogveteraner" under budget 2017 blev det besluttet at evaluere indsatsenefter det første år.

Hensigtenmed oprettelsen af stillingen som Koordinator for socialt udsatte og veteraner,var at skabe en kontakt til borger, der har et særligt behov for vejledning iforbindelse med deres kontakt med kommunen. Koordinatoren skal dermed bidragetil at sikre, at alle borgere oplever, at der er én indgang til kommunen. Forat nå borgerne i denne målgruppe skal Koordinatoren fungere og samarbejde påtværs af kommunale sektorer, som f.eks. Social-og Sundhed, Børnecentret ogArbejdsmarkedscentret, samt på tværs af eksterne organisationer frivilligeforeninger, andre offentlige myndigheder og relevante interesseorganisationer.

Koordinatorener organisatorisk en del af Arbejdsmarkedscentret med direkte reference tilArbejdsmarkedschefen. Stillingen er en funktion under udvikling og er løbendeblevet formet under hensyntagen til de aktuelle behov, som har vist sig iudmøntningen af funktionen. Koordinatoren blev ansat pr. 1. april 2017 og harindgået aktivt i denne proces.

Koordinatoropgaver:

• synliggøre adgangen til kommunen ved at have fast mødetider der, hvor borgerne er
• skabe overblik og hjælpe borgere med at navigere i de situationer, hvor deres kontakt med kommunen virker uoverskuelig, så de får den rette hjælp og vejledning i det rette center eller af den rette medarbejder
• fungere på tværs af kommunale centre alt efter borgerens behov og være bindeled mellem borgeren og de kommunale sagsbehandlere på forskellige fagområder
• evt. deltage i møder mellem borgeren og kommunen

Derer etableret et godt samarbejde på tværs af de kommunale enheder, der er iberøring med socialt udsatte og veteraner, og koordinatoren har faste mødetiderpå:

• Varmestuen Cafe Dagmar, Sct. Knudsgade 1-3, første mandag i måneden 9-13
• Arbejdsmarkedscenteret Fronten, Nørregade 100, mandage 13-15
• Myndighed, Amtsstue Allé 71, tirsdage 11-13
• Qnet, Frejasvej 3, onsdage i lige uger 13-16
• Borgerservice, Biblioteket Tværalle 1-3, torsdage 11-13
• Prinsensvej 10, sidste fredag i måneden 11-12.30
• Børn og familie, Hækkerupsvej 1, onsdage 10-12
• Bjælken, Østre Parkvej 2E

Koordinatorenfra i året fra maj 2017 til april 2018 varetaget sager for i alt 83 borgere,heraf er der borgere med flere fortløbende eller langstrakte sager, især hvorborgeren har meget komplekse sager, der involverer flere fagområder. Desudenhar der være en del sager, som er blevet løst via en telefonisk kontakt, og somikke er registreret på sagsoversigten. Det er ikke opgjort, hvor mange af disseborgere, der har veteranbaggrund.

Devedhæftede bilag viser, at der iopstartsmåneden i maj 2017 var iværksat sager med 9 borgere. Antallet har væretsvagt stigende gennem 2017 og er i marts 2018 steget til 19 borgere

Deborgere, der har haft bistand til håndteringen af sager hos koordinatoren, fårtypisk kontakt via henvisning fra en sagsbehandler i jobcentret eller børn-& familieafdelingen, eller de tager selv kontakt på et af de fastemødesteder, f.eks. Bjælken. Enkelte kommer også, fordi de hører omKoordinatoren fra naboer eller venner. Borgerne er overvejende på kontanthjælp,enkelte er på førtidspension, og ca. 1/3 er i forvejen kendt af psykiatrien.Alle vurderes at være udsatte med meget komplekse sager.

Derer desuden løbende 1-3 borgere med veteranbaggrund, som typisk brugerkoordinatoren til at løse en konfliktsituation med kommunen. Se bilag. Denne målgruppe kræver erfaring medborgere med psykisk sygdom og de symptomer, som f.eks. post-traumatisk Stress(PTSD) giver.

Udoverkontakten til borgeren har Koordinatoren også et løbende samarbejde medeksterne parter, herunder er Veterancentret en vigtig part, og Koordinatorenhar bl.a. arrangeret et oplæg om PTSD for medarbejderne i Arbejdsmarkedscentretfra Veterancentret.

Målgruppenrummer såvel socialt udsatte borgere og veteraner. Antallet af veteraner er somnævnt begrænset, mens.

Ettiltag om at etablere en aftencafe for ensomme unge i samarbejde med ”UngRevers” i efteråret 2017 fik ingen tilslutning, og blev derfor nedlagt igen.

Udenfor de faste mødetider afholder Koordinator møder med borgerne og fælles mødermed borgere og sagsbehandlere, ligesom Koordinatoren efter behov deltagersammen med borgeren ved f.eks. rehabiliteringsteammøder eller møder medeksterne parter som f.eks. ”Hjernens Hus” i Slagelse. Koordinatoren udarbejderreferat fra alle møder med angivelse ag aftaler og tid og sted for næste møde,hvilket styrker borgerens oplevelse af fastholdelse og struktur i sagsgangen.

Ensag afsluttes fra Koordinatoren, når borgeren giver udtryk for at have tillidtil, at sagen er i proces og bliver varetaget på betryggende vis, også i desituationer, hvor borgeren ikke får medhold i sine ønsker. Se koordinatorensnotat i bilag.

Evalueringenhar i maj 2018 været sendt i høring til faste samarbejdsparter og interessenterog der er indkommet i alt tre høringssvar fra hhv. Myndighedsenheden, Røde Korsog fra Veterancentret. Høringssvarene er vedlagt som bilag.

Detfremgår generelt af høringssvarene, at det vurderes, at borgerne viasamarbejdet med Koordinatoren får en mere positiv indgang til kommunen, og atsamarbejdet bidrager til at flere komplekse sager får et fredeligt forløb meden positiv afslutning. Høringssvarene er vedhæftet som bilag.

Afsvaret fra den interne samarbejdspart fremgår det, at det vil være gavnligt meden klarlæggelse af koordinatorens rolle, at koordinatoren skal have kendskabtil kommunens serviceniveau, samt at det vurderes, at det har været godt forborgerne at få en tovholder.

Detfremgår af svarene fra de 2 eksterne parter, at for såvel socialt udsatte somfor veteraner opleves det, at borgerne føler sig trygge ved den tætte kontaktmed koordinatoren, og ift. veteranerne opleves det, at placeringen i Arbejdsmarkedscentretkan betyde, at sagsbehandlerne her oplever et øget medansvar i forhold til at understøtteden beskæftigelsesrettede indsats ud fra veteranernes særlige vilkår ogbarrierer i forhold til at indgå i de kommunale systemer.

 Sagensendes til orientering i Integrationsråd og Handicapråd.

Ingenbevillingsmæssige konsekvenser.

Detvurderes, at målgruppen kan rummes under 1 årsværk, men at det er væsentligtfor koordinatoren, at denne har faglig erfaring med borgere med psykisk sygdomog konflikthåndtering, evner relationsdannelse til borgeren og har en høj gradaf faglig robusthed.

Detvurderes, at koordinatoren har opfyldt forventningen om at få kontakt til denfastsatte målgruppe, og har formået at arbejde med dels de udsatte, som typisker præget af opgivelse, passivitet og udviser stor taknemmelighed over at nogenvil bistå dem i deres sager. Særligt for de unge i denne målgruppe gælder detdesuden, at de er særdeles svære at fastholde i et forløb.

Forgruppen af veteraner er det typisk gældende, at de er præget af konflikt,mistro og frustration, og at de opleverdet vanskeligt at indfri kommunens krav til f.eks. dokumentation af løn,anvendelse af e-boks, ventetider, m.v.

Iforhold til kontakten med borgerne vurderes det på baggrund af de få indkomnehøringssvar samt den interne ledelsesopfølgning på koordinatorens funktion, atKoordinatorens samarbejde med borgerne styrker kontakten mellem de berørteborgere og de kommunale sagsbehandlere.

Detvurderes yderligere, at de faste mødetider rundt om i kommunen og iforeningerne er af afgørende betydning for udbredelsen af målgruppens kendskabtil Koordinatorens funktion.

Endeliger der konstateret et behov for en løbende information til sagsbehandlerne ikommunen omkring konsekvenserne af PTSD hos borgeren og kendskab til værktøjertil at håndtere sagsbehandlingen for disse borgere.

Detvurderes, at der er etableret gode samarbejdsrelationer, og at sagsbehandlernei de involverede afdelinger er glade for samarbejdet. Det er ikke muligt atvurdere, om antallet af klager over sagsbehandlingen fra borgere i målgruppener faldet i perioden, da klager ikke kan opgøres på kvalitative målgrupper, menborgerne har overfor koordinatoren givet udtryk for, at de har fået et merepositivt sagsforløb via Koordinatorens mellemkomst.

Iforhold til den organisatoriske placering vurderes det, at det vil væreoptimalt at placere Koordinatoren i team for kontanthjælp underArbejdsmarkedscentret, med en fast forankret aftale om faglig sparring ipsykiatrien, f.eks. én gang månedligt, for at sikre såvel den organisatoriske-samt den faglige forankring på de områder, hvor koordinatorens borgere harderes tilknytning. Dette vil sikre Koordinatoren en fast faglig forankring medfaste kolleger på såvel det psykiatriske som det beskæftigelsesrettede område.

Samletvurderes det, at koordinatorfunktionen har været en succes, at der er opståeten god kontakt mellem koordinatoren og borgerne i målgruppen, og at kendskabettil Koordinatoren allerede efter det første år er udbredt blandt de borgere,der har behov for Koordinatorens funktion, hvilket var et mål forkoordinatorens funktion for det første år.

Direktionen indstiller, at evalueringen tages til efterretning.

Orienteringenblev taget til efterretning.

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- ogFritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Den13. november 2017 godkendte Byrådet forslag til tids- og procesplan forudarbejdelse af en demensstrategi for Ringsted Kommune (punkt 10).

Den22. marts 2018 blev tids- og procesplan for en ny Ældre- og Værdighedspolitikgodkendt i Ældre- og Genoptræningsudvalget (punkt 2), med den tilføjelse, atprocessen skal indledes med et åbent borgermøde.

Idenne sag forelægges et forslag til ny tids- og procesplan for arbejdet medDemensstrategi og ny Ældre- og Værdighedspolitik, med forslag om at holde étfælles borgermøde.

Baggrund Demensstrategi

Isatspuljeaftale 2016 – 2019 afsatte regeringen og satspuljepartierne midler tiludmøntning af konkrete initiativer på baggrund af den nye nationaledemenshandlingsplan. Et af målene i handlingsplanen er, at Danmark skal have 98demensvenlige kommuner. Sundheds- og Ældreministeriet skrev i et brev tilkommunerne, at der ikke er en ”fast opskriftpå”, hvordan en kommune er demensvenlig, men samtidig fremhævesdemensstrategi i et af de 23 initiativer, der udmønter demenshandlingsplanen:

”En del af at være demensvenlig er at have en lokaldemensstrategi, som beskriver kommunens indsatser på området til gavn forborgere, pårørende, fagpersoner og lokale beslutningstager. De lokalestrategier ses gerne udarbejdet under inddragelse af mennesker med demens ogderes pårørende.” (Initiativ 15)

Baggrund Ældre- og Værdighedspolitik

Siden2016 har det være lovpligtig for kommunerne at udarbejde en Værdighedspolitik.Værdighedspolitikken skal beskrive pejlemærker og prioriteringer for en værdigældrepleje herunder, hvordan kommunen understøtter temaerne: 1) Livskvalitet,2) Selvbestemmelse, 3) Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, 4) Madog ernæring, 5) En værdig død og 6) Støtte til pårørende.

Temanr. 6 er tilføjet i forbindelse med en ny bekendtgørelse gældende fra 2018.

Forslag til ny og sammenhængende tids- og procesplan

Forslagom tids- og procesplan fremsættes, fordi arbejdet er forsinket og tidsfristernedermed overskredet.

Baggrundenfor forslaget om at koble tids- og procesplan for Demensstrategi og ny tids- ogprocesplan sammen er, at der er en stor fællesmængde af viden, som er relevantfor begge. Evalueringen af den nuværende Ældre- og Værdighedspolitik forventes,at give viden som er relevant for både strategi og politik. Det sammeforventes, at gøre sig gældende for de planlagte interview med brugere ogpårørende.

Demensstrategienog ny Ældre- og Værdighedspolitik har også samme interessentgruppe -politikere, borgere der modtager hjælp fra kommunen og deres pårørende herunderpårørenderåd, Ældrerådet, Ældresagen, Handicaprådet, medarbejdere påældreområdet og patientforeninger.

I detidligere tids- og procesplaner for Demensstrategi og ny Ældre- ogVærdighedspolitik er der lagt op til, at begge godkendes politisk i november –december 2018.  Dette er fortsat planen i det nye forslag til tids- ogprocesplan.

Sagensendes til høring i Ældrerådet og i Handicaprådet.

Iforbindelse med udarbejdelse af Demensstrategi og ny Ældre- ogVærdighedspolitik inddrages borgere og andre interessenter ved følgende:

• Interview med brugere og pårørende med fokus på temaet aflastning af pårørende
• Åbent borgermøde
• Offentlig høring i 6 uger

Sagenhar ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationenvurderer, at der er en stor fællesmængde af viden, som er relevant for bådeDemensstrategi og Ældre- og Værdighedspolitik, hvilket betyder, at der børsikres sammenhæng mellem dem. Det er endvidere administrationens vurdering, atto borgermøder inden for samme 14-dages periode med de sammen emner kan medførelav deltagelse til begge møder.

Deter administrationens vurdering, atevalueringen af den nuværende Ældre- og Værdighedspolitik vil give viden som errelevant for både strategi og politik. Det samme vurderes, at gøre sig gældendefor de planlagte interview med brugere og pårørende.

Detvurderes endvidere, at det i høj grad er samme interessentgruppe, som errelevante deltagere på borgermøder om demensstrategi og Ældre- ogVærdighedspolitik, idet det forventes, at emner som støtte til pårørende ogværdighed vil fylde.

Direktionen indstiller til Ældre- og Genoptræningsudvalget, atforslag til ny tids- og procesplan for Demensstrategi og ny Ældre- ogVærdighedspolitik godkendes.

Direktionen indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget,at sagen tages til efterretning.

Punktetblev taget til efterretning.

Børnecenterchefenorienterede om et åbent stormøde 15.6. for forældre til børn medfunktionsnedsættelse.

Social-og Sundhedschefen orienterede på forespørgsel om, hvad der er gjort for atsikre tryghed, efter der har været indbrud fra den private hjemmeplejeleverandørAleris, hvor der er stjålet telefoner og risiko for, at der kan være stjåletuniformer. Alle stjålne telefoner er hurtigt blevet spærret og politiet efterforsker sagen.Handicaprådet vil blive orienteret, når der er nyt relevant at oplyse om sagen.

Ej til stede:

NichlasRiise

Formandenorienterede kort om bl.a. ny Facebookgruppe for medlemmer af handicapråd.

Ej til stede:

NichlasRiise

Derer flg. punkter til kommende møder:

• Høring af kvalitetsstandarder på det specialiserede børneområde (forventet august)
• Præsentation af arbejdet med en styringsstrategi på det specialiserede socialområde (så vidt muligt i august)
• Planlægning af temamøde med Social- og Sundhedscenter (september)
• Temamøde med Arbejdsmarkedscenter (oktober)
• Reviderede vedtægter for Handicaprådet (forventet oktober)
• Temamøde med Social- og Sundhedscenter (forventet november)

Ej til stede:

NichlasRiise

Tomedarbejdere fra Landsforeningen LEV deltager på dette punkt, der forventes attage 1 time.

LEVkommer for at præsentere KLAPprojektet, som laver job med løntilskud til menneskermed kognitive vanskeligheder, der er på førtidspension. LEV kommer også for attage en dialog med Handicaprådet om, hvordan rådet kan støtte op om indsatsen iRingsted.

ClausBergmann Hansen og Sasha Mastek fra LEV deltog og præsenterede KLAPjob og dervar en drøftelse af, om der er behov for at gøre en indsats for at udbredeordningen i Ringsted, og omHandicaprådet og KLAPjob skal indgå i et samarbejde.