Kultur- og Fritidsudvalget udpeger hvert år indsatsområder, og fordeling af den økonomiske ramme for understøttelse af det frivillige sociale arbejde i kommunen.
Der foreslås at den økonomiske ramme fordeles på sammen måde som i 2018. Fordelingen fremgår af nedenstående skema:
| 2018 | 2019 |
Misbrugsområdet v/ Cafe Dagmar | 400.000 | 400.000 |
Engangstilskud | 325.000 | 325.000 |
Tværgående aktiviteter* | 55.000 | 55.000 |
I alt | 780.000 | 780.000 |
*Aktiviteter, kompetenceudvikling, informationsaftener, arrangementer mv. i kommunalt regi, med henblik på at understøtte det frivillige sociale arbejde og foreningerne.
Det er aftalt med ledelsen i Kirkens Korshær Ringsted, at der afholdes to årlige dialogmøder med Ringsted Kommune. I den forbindelse udfyldes et dialogskema, der beskriver aktiviteter, aktivitetsniveau og effekterne af den frivillige indsats. Dialog skemaer for første og andet halvår er vedlagt som bilag.
Ansøgning om tilskud til 2019 er endvidere vedlagt som bilag.
Cafe Dagmar v/ Kirkens Korshær har til formål at give udsatte, psykisk syge og andre socialt udsatte personer et værested. Cafe Dagmar drives i samarbejde mellem en ansat og frivillige. Cafeen har åbent alle hverdage mellem kl. 8.30 og 13.30. Der serveres morgenmad og frokost, og der er mulighed for at brugerne kan tage et bad. Herudover er der mulighed for at spille billard, dart og få en snak om dagligdags bekymringer og glæder. Der er tilknyttet en socialrådgiver, der arbejder frivilligt, og som kan hjælpe brugerne med diverse opgaver. Herudover er der tilknyttet 10-12 frivillige i caféen, og 35 frivillige i genbrugsbutikken.
Det gennemsnitlige fremmøde i 2. halvår 2018 er mellem 35 og 45 brugere om dagen, hvilket er en stigning i forhold til 1. halvår og også en stigning i forhold til tidligere år.
Budgetposten til engangstilskud indenfor indsatsområderne ældre og ensomme, særligt udsatte grupper, patientforeninger, handicappede og integration på tværs af etniske grupper, har ligget i det samme leje i en årrække, og ligger på et niveau, der hidtil har kunnet opfylde de ansøgninger, der er indkommet.