Referat

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Påmøde i Byrådet d. 15. januar 2018 blev det besluttet, at evaluering afpladsbehovet i den nye institution Solstrålen skulle igangsættes hurtigstmuligt. Beslutningen blev truffet i forbindelse med behandling af udsættelse afnedrivning af institutionen Toften.

Derer ingen høring.

Derer ikke lavet økonomiske beregninger på hvad evt. løsninger vil koste

Deter administrationens vurdering, at der bør ses på evt. løsninger på de påvistepladsproblemer. Dette arbejde vil blive igangsat og Børne- ogUndervisningsudvalget og Byrådet vil få sagen til behandling når forslagene harværet i høring i institutionens MED udvalg og i forældrebestyrelsen.

Direktionen indstiller,

1. at sagen tages til efterretning og videresendes til endelig behandling i Byrådet
2. at administrationen arbejder videre med løsningsforslag på pladsproblemerne

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

SorøKommune har anmodet Ringsted Kommune om forlængelse af samarbejde omkringelever til 10. skoleår fra Sorø Kommune.

SorøKommune har anmodet om forlængelse af samarbejdet omkring 10. skoleår. Der harsiden skoleåret 15/16 efter politiske beslutning været et tæt samarbejde de tokommuner imellem reguleret via en driftsoverenskomst, der regulererklassestørrelser, kapacitet og pris.

Efteret evalueringsmøde i marts 2018 er der udarbejdet et forslag tildriftsoverenskomst, der ud over den almindelige 10. klasse også indeholder deterhvervsrettede 10. klasseforløb benævnt eud10 og det kombinerede 10.klasseforløb og 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb benævnt 10eux.

Undervisningenpå de nævnte forløb foregår dels på Zealand Business College (ZBC) og dels på10. klassecentret på Campusskolen.

Medbaggrund i evalueringsmødet er der aftalt en forlængelse af driftsoverenskomsten(bilag 1) der er udarbejdet i samarbejde med Sorø Kommune, og som udoverbeskrivelser af klassestørrelse, kapacitet og priser, nærmere beskrivelser afde forskellige 10. klasseforløb herunder beskrivelse af prøver, brobygning,vejledning og tilsyn.

Prisernefor såvel et almindeligt 10. klasseforløb er fastsat for 40 ugers undervisningi 10. klasse og for eud10 pr. elev opgjort pr. d. 5. september. Priserne dækkerlønninger, materialer, grunde og bygninger, administration og konsulentbistand.

Derhar været afholdt et evalueringsmøde med deltagelse af en repræsentant fra SorøKommune og lederen af Ringsted Kommunes 10. klassecenter.

Idriftsoverenskomsten er prisen for et almindeligt 10. klasseforløb fastsat til68.634 kr. pr. elev og for eud10 er prisen fastsat til 76.770 kr. Der er ikkefastsat en særskilt pris for 10eux idet dette forløb er statstakstfinansieret.

Administrationenvurderede det på baggrund af evalueringen hensigtsmæssigt, at forlængedriftsoverenskomsten, der muliggør og regulerer undervisningen af 10.klasseelever fra Sorø Kommune i skoleåret 2018/19. Med driftsoverenskomsten harbegge kommuner fortsat et aftalt og kendt grundlag at administrere optag ogdrift af 10. klasse undervisningen.

Direktionen indstiller, at orienteringentages til efterretning.

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Idenne sag skal der tages stilling til, hvorvidt den eksisterendearbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere på skoleområdet skalsøges forlænget.

Deneksisterende arbejdstidsaftale udløber 31. juni 2018.

Administrationenhar løbende haft drøftelser med Ringsted-Sorø Lærerforening om eksisterendelokale arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere ansat i RingstedKommune. Disse drøftelser er nu så langt, at en politisk stillingtagen til omat søge forlængelse af eksisterende aftale er hensigtsmæssig, daplanlægningsgrundlaget for kommende skole dermed bliver kendt.

Detudkast til lokal arbejdstidsaftale der pt. foreligger (bilag) er i alvæsentlighed en sprogligt præcisering/justeret forlængelse af eksisterende.

Udkasttil en lokal arbejdstidsaftale for skoleåret 2018-2019 indeholder et indledendeafsnit om hvordan arbejdstidsaftalen kan understøtte et godt arbejdsmiljø,handlemuligheder når den ansattes arbejdsmiljø er i fare og realisering af depolitiske målsætninger på skoleområdet. Herudover forholder den sig konkret tillærernes og børnehaveklasseledernes arbejdstid, idet det fastlægges at:

• Arbejdstiden beregnes for én normperiode. Arbejdstiden udgør 8,0 time gange 210 dage. Arbejdstiden planlægges som et gennemsnit i normperioden.
• Ved fuldtidsbeskæftigelse udgør det normale timetal således 40 timer om ugen – svarende til 8,0 time i gennemsnit pr. arbejdsdag.
• Et skoleår regnes fra den 1. august til den 31. juli det efterfølgende år.
• For deltidsansatte er arbejdstiden i skoleåret reduceret i overensstemmelse med det aftalte gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.
• Den kollektive ferie er uge 7 samt 4 uger i juli 2019 (torsdag d. 4. juli – onsdag d. 31. juli 2019 – begge dage inklusive).

Derudoverindeholder den en del af lovteksten;

• Arbejdstiden skal – så vidt muligt – være samlet, så medarbejderne kan anvende arbejdstiden hensigtsmæssigt. Arbejdet tilrettelægges, så der i visest mulige omfang er sammenhæng mellem elementerne i den samlede arbejdsopgave på dagen. For arbejdstid efter kl. 17.00 udbetales ulempegodtgørelse – møder kan således findes sted efter kl. 17.00.

Arbejdstidsaftalenforholder sig således ikke til krav om lærernes tilstedeværelse på skolerneeller til tid til forberedelse eller tid til undervisning eller andre opgaver.Dette fastlægges i administrationsgrundlaget (indgår som en del af bilag 1(kaldet bilag 4)) og i lokale drøftelser på skolerne.

Iforeliggende udkast til lokal arbejdstidsaftale tages der forbehold forresultatet af overenskomstfornyelsen med henblik på eventuel genforhandling.

Ingenhøring.

Ingenbevillingsmæssige konsekvenser.

Deter administrationens vurdering, at den eksisterende arbejdstidsaftale har væreten god ramme omkring lærernes og børnehaveklasseledernes arbejdstid i de førsteår med nye nationale arbejdstidsbestemmelser og samtidig mange forandringer iforbindelse med implementeringen af folkeskolereformen.

Deter ligeledes administrationens vurdering, at en forlængelse vil bidrage til atsikre transparente forhold omkring arbejdstiden.

SåfremtRingsted Kommune ikke har en fælleskommunal arbejdstidsaftale – vil skolerneselv skulle sikre rammer omkring arbejdstiden i det kommende skoleår. Dette vilske i samarbejde på tværs af skolerne med skolecenterchefen som tovholder.Samarbejdet vil sikre, at der fortsat på skolerne vil arbejdes medintentionerne fra arbejdstidsaftalen i forhold til at sikre godt arbejdsmiljøog realiseringen af de politiske målsætninger.

Direktionen indstiller, at der træffesbeslutning om nuværende arbejdstidsaftale skal søges forlænget efter dialog medRingsted-Sorø Lærerforening.

Børne-og Undervisningsudvalget anbefaler at aftalen forlænges.

Ej til stede: Sadik Topcu

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Udvalgetorienteres i denne sag kort om madordningens forudsætninger hidtil og om denforestående proces forud for bestyrelsernes til – eller fravalg af madordning i2019-2020.

Siden2011 har landets kommuner været forpligtet til at etablere og tilbyde et sundtfrokostmåltid til alle børn i daginstitutioner. Udvalget har i møde d. 28.oktober 2010 besluttet at udvide tilbuddet om frokostordning til at omfattefuld forplejning til børnene i løbet af dagen, dvs. morgenmad, frokost samtmellemmåltider. Madordningen kan enten finansieres som en del afdagtilbudstaksten, hvor kommunen så skal betale en udgift svarende til 75 %eller som det er besluttet i Ringsted, at madordningen er fuld forældrebetaltjf. beslutning i Børne- og Undervisningsudvalgets møde d. 30. august 2010. I enfuld forældrebetalt madordning indregnes alene udgifter til råvarer ogkøkkenpersonale. Prisen er blevet beregnet til ca. 680 kr. pr. mdr. i 11 mdr. 

De flestekøkkener i kommunale og selvejende institutioner blev for ca. 10 år sidenopgraderet, så der kan ske ”delvis tilberedning” af maden. Madordningen blevdesignet så maden som udgangspunkt skulle tilberedes i den enkelte institutionog Madhuzet Zahles skulle supplere med leverancer af varm mad, præfabrikeredelune retter, pålægspakker m.m. 

Forældrebestyrelsernei de enkelte dagtilbud skal hvert andet år tage aktivt stilling til om deønsker ordningen eller ej. Bestyrelserne skal være i dialog med hele forældregruppenom madordningen, og de kan vælge at lave en vejledende afstemning blandt alleforældre i institutionen, som grundlag for deres beslutning. Bestyrelsensbeslutning er gældende for alle børn indmeldt i institutionen. Bestyrelsernesbeslutning skal være truffet så der enten er 6 mdr. til at iværksætte ellerafvikle en madordning for den kommende to-årige periode.

Bastionener indtil nu den eneste daginstitution med madordning i årene 2017 og 2018. IBastionen var det muligt at omdanne de eksisterende køkkenfaciliteter til etproduktionskøkken, sådan at al maden kan produceres lokalt i institutionen afen ansat køkkenmedarbejder.

Forat give bestyrelserne et bedre grundlag at træffe deres beslutning på, haradministrationen igangsat et analysearbejde af alle institutionerskøkkenfaciliteter. Dette med henblik på at afklare køkkenernes tilstand, oghvad der i så fald skal til for at anvende køkkenet som et anretter-køkkeneller om de fysiske rammer i institutionen giver mulighed for evt. at etablereet produktionskøkken.

Derbliver udarbejdet en rapport for hver institution med beskrivelse af deresinstitutionskøkken og eventuelle muligheder/konsekvenser for hhv.anretter-køkken eller produktionskøkken samt beskrivelser af indholdet ogpræmissen for de to ordninger. Heri indgår også beskrivelse af eventuellekonsekvenser for institutionens daglige organisering af arbejdet og eventuelleafledte konsekvenser som fx inddragelse af andre lokaler med eventuel reduktioni børnetallet til følge.

Administrationenhar orienteret Madhuzet Zahles om det forestående arbejde og tidshorisont forbestyrelsernes kommende beslutning om madordning eller ej. Hvis en madordningskal etableres i samarbejde med Madhuzet vil der være udgifter til bl.a.madvogne, transport, indkøb samt produktion af maden. 

Sammenmed analysen får bestyrelserne tillige en vejledning i forhold til dereskompetence i forbindelse med beslutning om madordning.

Hvisbestyrelser takker ja til madordning, vil det som udgangspunkt medføre ekstraudgifter til eventuelle forbedringer, ombygninger m.m. samt diverse inventartil køkkenet.

Fra2011 har alle kommuner fået et permanent bloktilskud på 400 mio. tilmadordningerne, heraf udgør Ringsteds andel ca. 2,8 mio. Dette beløb svaredetil kommunens øgede udgifter til friplads- og søskendetilskud som følge afmadordningen, hvis alle institutioner vælger madordning.

Bestyrelsernei dagtilbuddene får grundlaget for madordningen til brug for deres beslutningom til-/eller fravalg af ordningen, sådan som loven foreskriver. Materialet vilindeholde en beskrivelse af, hvilken ordning deres nuværende køkkenfaciliteterkan anvendes til, hvad der skal til både hvad angår indretning og organiseringsamt eventuel mulighed for etablering af produktionskøkken og eventuellekonsekvenser heraf.

Bestyrelserneskal drøfte madordningen med den samlede forældregruppe og de kan vælge atgennemføre en vejledende afstemning blandt forældrene forud for deresbeslutning.

Ingenbevillingsmæssige konsekvenser.

Deter administrationens vurdering, at bestyrelserne – med en analyse af de enkelteinstitutioners køkkenfaciliteter - får et mere oplyst og reelt grundlag attræffe deres beslutning ud fra.

Nårbestyrelserne har truffet deres beslutninger får udvalget forelagt en sag til orienteringom udfaldet.

Direktionen indstiller, at orienteringentages til efterretning.

Orienteringentaget til efterrtning.

Ej til stede: Sadik Topcu

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

PåBørne- og Undervisningsudvalgets møde den 13. juni 2016 blev det besluttet, atBørne- og familierådgivningen kvartalvis udarbejder en orientering omudviklingen i sagstal og andre nøgletal for afdelingens arbejde.

Denneorientering omhandler nøgletal for hele 2017.

Børne-og Familierådgivningen har samlet i 2017 haft et gennemsnitligt sagstal på 595aktive sager. Til sammenligning var der ved udgangen af 2016 654 aktive sager.Der er således sket et lille fald i antallet af sager i Børne- ogfamilierådgivningen. Faldet skyldes primært at der er et fald ibørnetallet for gruppen af børn i skolealderen. Det er også den gruppe, der harflest sager i Børne- og Familierådgivningen. Dertil skyldes faldet, at der harværet arbejdet systematisk med at vurdere om et barn har brug for særlig støttei henhold til servicelovens rammer.

I2017 har Børne- og Familierådgivningen samt Ungeenheden tilsammen modtaget 684underretninger. I 2016 er samlet modtaget 819 underretninger. Det er således i2017 modtaget 16,5 procent (svarende til 135) færre underretninger i forholdtil 2016. Det vurderes at faldet skyldes det faldende børnetal i aldersgruppen6-16 år.

Deter stadig skolerne, der indgiver flest underretninger. Ud af de 684underretninger var de 195 fra en skole/SFO hvilket svarer til 28,5 % af alleunderretninger. Andelen er underretninger fra skolerne udgør den samme som i2016. Til sammenligning udgjorde andelen af underretninger fra dagtilbud ogsundhedstjenesten kun 6,5 %.

I 2017er der truffet afgørelse om udfærdigelse af børnefaglig undersøgelse i 167sager. Der foreligger ved udgangen af 2017 i alt 57 børnefaglige undersøgelser,der ikke er afsluttede. Af de 57 undersøgelser er den lovmæssige tidsfrist på 4måneder overskredet i 40 af sagerne. Det er en mindre forbedring set i forholdtil 2016, hvor der ved udgangen af året udestod at udarbejde 80 børnefagligeundersøgelser. Det vurderes, at der med den personalemæssige kapacitet, der eri dag ikke er muligt at øge tempoet på udarbejdelse af børnefagligeundersøgelser. Derfor vil der ske en investering i ressourcer således, atpuklen af ikke udarbejdede børnefaglige undersøgelser nedbringes.

Derer sket et stort fald i antallet af anbringelser fra 2016 til 2017. I 2016 varder 71 anbringelser, mens der i 2017 var 62 anbringelser. Det vurderes, at enaf årsagerne til det kraftige fald er etableringen af Familiehuset somkommunens leverandør af forebyggende foranstaltninger. Dertil ses en størrevariation i anvendelse af forskellige typer af forebyggende foranstaltninger hvilketbetyder en mere målrettet og mere effektfuld indsats.

Ingenhøring

Sagenhar ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Deter administrationens vurdering, at der fortsat ligger et stort arbejde i atbringe sagsarbejdet i omgangshøjde hvad angår især overholdelse af tidsfrister.

Iforhold til fortsat at understøtte udviklingen af kvaliteten i sagsbehandlingeni Børne- og Familierådgivningen, skal afdelingen arbejde videre med at:

• De børnefaglige undersøgelser gennemføres indenfor fire måneder. Vurderingen er at det kræver tilførsel af ressourcer i en periode med henblik på at afvikle puklen af ikke færdiggjorte børnefaglige undersøgelser
• Anvende ICS som fælles faglig metode. Det arbejde er i gang i form af løbende kursusdage
• Anvende de faglige retningslinjer. Der sættes et arbejde i gang med at opdatere de faglige retningslinjer
• Forsætte arbejdet med at fastholde systematik og styring i sagerne,
• Fuld anvendelse af Udviklingsmodellen. Udviklingsmodellen er under evaluering og der har vist sig behov for at revitalisere anvendelsen af Udviklingsmodellens mødestruktur i Børne- og Familierådgivningen
• Ledelsestilsynet anvendes aktivt til systematisk kvalitetssikring og udvikling af sagsbehandlingen. Der er lavet arbejdsgange, der sikrer det nødvendige ledelsestilsyn

Iforhold til Børne- og Familierådgivningens økonomiske udfordring påforanstaltningskontoen, er der allerede igangsat flere tiltag, som vil få fuldeffekt i 2018.

Derer iværksat følgende tiltag:

1. Revisitering i alle sager.
   Denne er gennemført i 2017 og vil blive gentaget 1 gang årligt.
2. Ændret visitation, det vil sige at alle foranstaltninger behandles og besluttes i Visitationsudvalg.
   Dette sker i dag.
3. Alle forebyggende foranstaltninger løses i Familiehuset.
   Dette sker i dag.
4. Betaling for kørsel til undervisning- og dagbehandling gennemgås og udgifterne reduceres.
   Dette tiltag er gennemført. Økonomisk potentiale er 0,5 mio. kr.
5. Betaling for kørsel til specialbørnehave gennemgås og udgifterne reduceres.
   Dette er gennemført. Økonomisk potentiale 0,2 mio. kr.
6. Støtteperson ved anbringelse, jfr. servicelovens § 54, gives nu efter konkret vurdering. Fremadrettet gives honoraret efter KL´s vejledende takster.
   Dette er gennemført. Økonomisk potentiale 0,2 mio. kr.
7. Eksterne kontaktpersoner overgår til Familiehuset fra 1. oktober 2017. Udgifter til eksterne kontaktpersoner bortfalder derfor.
   Ændringer er gennemført og eksterne kontaktpersoner er opsagte. Økonomisk potentiale 0,5 mio. kr.
8. Reduktion i udgifter til tabt arbejdsfortjeneste for forældre hvis børn ikke er i undervisningstilbud.
   Dette tiltag har vist sig meget svært at gennemføre. Det vurderes at tiltaget kræver en ændret tilgang på kommunens skoler hvad angår elever, der modtager undervisning i reduceret timetal og elever, der kræver en særlig hensynstagen eller støtte i SFO. Økonomisk potentiale 0,3 mio. kr.
9. Retningslinjer for weekendaflastning ændres, således at aflastningsweekend udgør 2 døgn mod nu 3 døgn. Hermed reduceres vederlag til aflastningsfamilier.
   Dette tiltag er gennemført. Økonomisk potentiale 0,2 mio. kr.
10. Vederlag til plejefamilier og aflastningsfamilier fastsættes efter KL´s vejledning for tildeling af vederlag. Ændringen indføres efter dialog med plejefamilier og aflastningsfamilier.  Ændringen medfører reduktion i udgifter til vederlag.
    Dette tiltag vil blive gennemført i løbet af de næste par måneder. Økonomisk potentiale 1,6 mio. kr.
11. Etablering af et dagbehandlingstilbud i tilknytning til Vestervejs Skole. Tilbuddet skulle erstatte køb af dagbehandling hos eksterne aktører. Udgifterne kunne derfor reduceres.
    Af forskellige årsager har det vist sig, at dette tiltag ikke kan gennemføres lige nu. Økonomisk potentiale 1,3 mio. kr.

Vedovenstående ændringer er forventningen, at der vil være sammenhæng mellembudget og forbrug i 2018. Må møde i byrådet d. 11. september 2017 i forbindelsemed behandling af budget 2018 blev det besluttet at tilføre området 12,5 mio.kr. i 2018. Samtidig er budgettet for 2018 reduceret med 3,6 mio. kr.Merforbruget i 2017 er 10,6 mio. kr.

Dettekniske budget i 2019 er ca. 14,0 mio. kr. mindre end forventet forbrug i2018. Der er derfor en presserende behov for at iværksætte tiltag, der kanskabe balance mellem budget og forbrug i 2019.

Direktionen indstiller, at orienteringen tagestil efterretning.

Orienteringentaget til efterretning.

Bilaget: ”Sagstal mv. i 2017 – Børne- ogFamilierådgivningen” er tilføjet referatet

Ej til stede: Sadik Topcu

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Idenne sag orienteres der om, at ZBC (Zealand Business College) ønsker at indgådialog om at drive 10. klasse i Ringsted. Udvalget skal herefter tage stillingtil en afdækning af, om driften af 10. klasse kan organiseres anderledes for atskabe større kvalitetsmæssigt udbytte gældende fra skoleåret 2019-20.

Sagenhandler om at undersøge om, der kan skabes bedre kvalitetsmæssige og økonomiskeperspektiver ved at udbyde 10. klasses tilbuddet i Ringsted Kommune på andenmåde end hidtil.

Udgangspunktet,for hvordan der praktiseres 10. klasses skole i Ringsted er:

Campusskolenforestår i dag 10. klasses undervisningen. I skoleåret 2017-18 er der 123tilmeldte elever, hvoraf ca. 15 elever kommer fra Sorø kommune efter enindbyrdes kommunal aftale. En elev i 10. klasse på Campusskolen koster 50.795kr. pr. år.

På baggrundaf erfaringerne fra Næstved Kommunes aftale med ZBC

tænkesZBC 10. klasse (ZBC10) i Ringsted placeret som en del af deres eksisterendefaciliteter i Campusområdet.

ZBC´s10. klasses tilbud tager udgangspunkt i den enkelte elevs kompetencer og potentialer,at der skabes faglig og personlig udvikling, så valget af ungdomsuddannelsetages på et kvalificeret og realistisk grundlag, og chancerne for gennemførelsedermed øges. ZBC10 tænkes opdelt i forskellige linjer, således ovenståendegives bedst mulig forudsætning for at lykkes.

Deforeløbige erfaringer fra Næstved er baseret på et anmeldt tilsyn i efteråretog er gode. Den endelige tilsynsrapport udarbejdes efter det uanmeldte tilsyn iden resterende del af dette skoleår.

RingstedKommune vil være lovpligtigt ansvarlig for at føre tilsyn for at sikre, atuddannelsen af 10. klasses eleverne følger de aftalte forudsætninger ogdriftsoverenskomst.

Veden eventuelt indgåelse af driftsoverenskomst med ZBC, skal det sikres, at SorøKommune er inddraget i den kommende proces og bifalder en ny driftsform forundervisningen af 10. klasses elever.

Endeligbeslutning skal træffes i Byrådet.

Vedgodkendelse af indstillingen iværksættes denne procesplan:

Marts–august 2018:

• Juridiske, økonomiske og strukturelle forhold samt udbudsrelevans afklares
• Diverse MED-organisationer inddrages
• Hvilke positive effekter kan opnås
• Hvilke udfordringer ses

August– september 2018:

• Sagen forelægges for B & U-udvalget til indstilling
• Efterfølgende fremlægges det i ØK

September- oktober 2018:

• Sagen forelægges Byrådet til beslutning

Sagengenoptages primo 2019, når der foreligger en evaluering af 10. klassestilbuddeti Næstved.

Ej til stede: Sadik Topcu

Ingenhøring

Ingenbevillingsmæssige konsekvenser

Tagpaptagetpå Dagmarskolens bygning E er utæt, og det skal derfor renoveres. Vedrenoveringen skal eksisterende tagpaptag eftergås og eventuelle skaderudbedres, forud for udlægning af et nyt lag tagpap. Ligeledes skal allegennemføringer i tagkonstruktionen og inddækninger, udført i zink, udskiftestil nye. Zinktagrender og rendejern undersøges for defekter, og defekterudbedres. Det er erfaringen, at der udvaskes syre fra tagpap, hvorved zinkennedbrydes med kort levetid til følge. Tagfladen er ca. 800m²stor. Der har ikke været foretaget destruktive indgreb i tagfladen forundersøgelse af konstruktionen. Det må dog forventes, at der er småskader ikonstruktionen og netop derfor, er der afsat midler til uforudsete udgifter.

Forat kunne gennemføre tagrenoveringen er der et økonomisk behov på 1,200 mio.kr., som anført i vedhæftede Bilag.

Arbejdetforventes udført i skolens sommerferie.

Dersøges en anlægsbevilling på 1,2 mio. kr. til projektering, andrerådgiverydelser og udførelse af anlægsarbejdet efter licitation. Der er ikkeafsat et rådighedsbeløb til renovering af tagpaptag på Dagmarskolen ibudgettet. Anlægsbevillingen foreslås i stedet finansieret ved dels at overføreuforbrugt og udisponeret rådighedsbeløb på 0,8 mio. kr. fra projekt”Genopretning af bygninger 2015” og dels ved at overføre uforbrugt ogudisponeret rådighedsbeløb på 0,4 mio. Kr. fra projekt ”Genopretning af bygninger2016”

”Genopretningaf bygninger 2015” – Anlægsprogram 215 vil efterfølgende ikke have nogetrådighedsbeløb tilbage.

Genopretningaf bygninger 2016” – Anlægsprogram 249, vil have restbeløb på ca. 1,3 mio. kr.

Ikommunens økonomiske politik fastsættes rammer for overførsel af uforbrugteinstitutions- og udvalgsbevillinger til efterfølgende år. Som hovedregel kander ikke overføres uforbrugte

bevillingerpå udvalgsbevillinger, mens der uden videre kan overføres mer- ellermindreforbrug

påinstitutionsbevillinger, så længe de er inden for visse rammer (2 eller 5 % afbevillingen).

Overskridesrammerne skal der særlige omstændigheder til overførsel af mindreforbrug, mens

merforbrugsom hovedregel overføres fuldt ud. Såfremt et merforbrug er opstået som følgeaf, at der er indgået fratrædelsesaftale med en linjeleder, hvor beslutning omafskedigelse sker udenfor enheden, kompenseres enheden op til det beløb, somfratrædelsesordningen belaster enheden med – dog ikke så meget, at enheden kanoverføre et samlet overskud til det efterfølgende år. Undtaget herfra eraftalte opsparinger til konkrete investeringer.

Overførselaf positive budgetbeløb giver mulighed for at forbruge mere end der er afsat idet vedtagne budget. Omvendt skal områder der har fået overført negativebudgetbeløb forbruge

mindre,end der er afsat i det vedtagne budget. Negative overførsler er således med tilat

finansierepositive overførsler.

Overførselsadgangenhar en virkning på kommunens kassebeholdning: Mindreforbrug ligger

somuforbrugte midler i kommunekassen og overførsler bliver i det følgende årfinansieret

derfra.Den påvirker også de givne bevillinger, fordi adgangen til overførsler medførerat en

delaf kommunens kassebeholdning er disponeret til overførte budgetbeløb, og at endel af

eventuellebevillingsændringer kan modsvares af opsparede mer- eller mindreforbrug.

Overførselaf budgetbeløb bliver desuden problematiseret i Budgetloven efter hvilken

kommunernebliver målt på de faktiske serviceudgifter i forhold til serviceudgifterne i devedtagne budgetter i det pågældende regnskabsår. Budgetloven er udformetsåledes, at hvis de kommunale regnskaber viser, at kommunerne under ét haroverskredet deres budgetter, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. 40 pct. afnedsættelsen fordeles på alle kommuner i forhold til folketallet, mens 60 pct.fordeles mellem de kommuner, der har overskredet deres budgetter.

Serviceudgiftsrammenbliver ikke forøget, uanset om en kommune har haft et samlet

mindreforbrugi foregående år, og ønsker at overføre disse midler til det efterfølgende år.

Konsekvensenaf et merforbrug i et regnskabsår er, at kommunen i efterfølgende år kan

risikereat få en ”bøde” af staten på et beløb på op til budgetoverskridelsen, afhængigtaf om

denenkelte kommune og kommunerne under et har overholdt den aftalte ramme for

serviceudgifter.

Deter derfor vigtigt, at de overførte budgetbeløb fra foregående år ikke givermulighed for

væsentligeændringer af den samlede aktivitet i kommunens institutioner.

Derforeslås overført netto 20,4 mio. kr. (udgiftsbudget vedrørende service) til2018, hvilket er

3,4mio. kr. mindre end der blev overført fra 2016 til 2017. Herudover foreslåsoverført

mindreforbrugi 2017 på i alt 0,2 mio. kr. til afvikling i 2019. Det handler om

reguleringaf takster andre kommuner betaler for anvendelse af Ringsted Kommunes

specialinstitutioner.

De20,4 mio. kroner vil altså isoleret set forøge Ringsted Kommunesserviceudgifter i 2018.

Forat imødegå, at kommunen bliver omfattet af sanktionslovgivningen, er der ibudgettet for 2018 indarbejdet et såkaldt teknisk serviceramme på 14,9 mio. kr.som der ikke må disponeres over. Serviceudgifterne i regnskabet må såledeshøjst udgøre 14,9 mio. kr. mere end i det vedtagne budget. Det vil sige, at detforudsættes, at ikke alle de overførte serviceudgifter anvendes i 2018, men atder vil komme til at restere minimum 5,5 mio. kr. (20,4-14,9) til eventueloverførsel til 2019.

Påbaggrund af tidligere års erfaringer og med en stram økonomistyring er detdirektionens vurdering, at kommunens serviceudgiftsramme i 2018 ikke vil bliveoverskredet.

Detforeslås, at puljen på 14,9 mio. kr. tilbageføres kassen, idet den nu haropfyldt sit formål.

Inedenstående tabel er vist hvorledes de foreslåede overførsler fordeler sig påudvalg:

Noter til tabel

Skattefinansieret drift – serviceudgifter

Serviceudgifterbestår af skattefinansierede driftsudgifter fratrukket overførsler tilpersoner, eksempelvis kontanthjælp, dagpenge m.v. samt medfinansiering afsundhedsudgifter. Overførsler til personer optræder primært under”Beskæftigelsesområdet”, men også under andre områder som eksempelvis ”Børn ogunge”.

Detfremgår af tabellen, at der overføres budgetbeløb vedrørende skattefinansieretdrift på i alt 27,3 mio. kr. Heraf overføres 5,5 mio. kr. vedrørendemedfinansiering af sundhedsudgifter og 1,4 mio. kr. vedrørende driftspulje tilinvesteringer hvorfor institutionerne har mulighed for at forbruge 20,4 mio.kr. mere i 2018 til service end der er godkendt i det vedtagne budget.

Herudoverbliver der overført merforbrug på i alt 0,2 mio. kr. som afvikles i 2019. Dettemerforbrug vedrører reguleringer af takster for takstfinansierede skoler.

Driftspulje til investeringer

Iforbindelse med vedtagelse af budgettet for 2017 blev fem genopretnings- ogvedligeholdelsesopgaver placeret i en investeringspulje under Økonomiudvalgetsdriftsbudget.

Denneplacering blev foretaget, for at bidrage til en fordeling mellem kommunernessamlede drifts- og anlægsbudgetter, der var mere i tråd med den indgåedeøkonomiaftale mellem KL og Regeringen.

Treaf projekterne er i løbet af 2017 overflyttet til anlægsbudgettet i takt med atbevillingen skulle anvendes. På driftskontiene henstår fortsat to projektervedrørende udvikling i landdistrikter og kloakseparering i kommunale ejendommepå tilsammen 1,4 mio. kr. som ikke er anvendt.

Detforeslås, at restbudgettet på 1,4 mio. kr. overføres til anlægsbudget i 2018. 

Anlæg: Skattefinansieret anlæg og byudvikling

Deroverføres i alt 120,9 mio. kr. vedrørende skattefinansieret anlæg, -3,6 mio.kr. vedrørende byudvikling. Det betyder, at der i alt har været forbrugt 117,3mio. kr. mindre end forudsat i budgettet. Mindreforbruget er udtryk for, atanlægsprojekter ikke har været gennemført som forudsat i budgettet og harsåledes forbedret kommunens likviditet midlertidigt.

Klimatilpasning

Klimatilpasningsprojekterbliver udført af kommunen, men bliver finansieret af Ringsted Forsyning A/S. Ikommunens regnskab for 2017 er alle udgifts- og indtægtsposter samlet i en postunder brugerfinansieret anlæg. Uforbrugte rådighedsbeløb og den tilsvarendefinansieringspost foreslås overført til 2018.

Almene boliger

Derer i budgettet for 2017 er afsat i alt 43,7 mio. kr. til indskud iLandsbyggefonden vedrørende almene boligprojekter: Bataljonen, Margrethegården,Dampmøllen og Køgevej 28-30. Der er i 2017 kun indbetalt vedrørende Bataljonen.Restbudgettet på 32,4 mio. kr. foreslås overført til 2018.

Likviditetsmæssig virkning af overførsler

Denlikviditetsmæssige virkning, af overførslerne er, at der i 2018 er i alt 177,0mio. kr. til disposition udover det vedtagne budget. Heraf vedrører 20,4 mio.kr. serviceudgifter, 1,4 mio. kr. driftspulje til investeringer, 5,5 mio. kr.medfinansiering af sundhedsudgifter, 117,3 mio. kr. skattefinansieredeanlægsprojekter og 32,4 mio. kr. almene boliger.

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal Byrådet godkende kommuners regnskabfor 2017 og oversende det til

revisionen.

Regnskabetforeligger som bilag til denne dagsorden.

I henhold til Økonomi- og Indenrigsministerietsprocedureregler for kommuners

regnskabsaflæggelse skal Byrådet inden 1. majoversende kommunens regnskab for det

foregående regnskabsår til revisionen. Herefterrevideres regnskabet og revisionen afgiver

beretning.

Byrådet behandler herefter revisionens beretning ogregnskabet godkendes endeligt senest på mødet i september 2018.

Hovedkonklusioner på regnskabet

Kommunensregnskab for 2017 i sammendrag:

Resultatetaf den ordinære drift udgør i regnskabet 142 mio. kr., hvilket er 37 mio. kr.større end det korrigerede budget.

Derer en afvigelse vedrørende finansiering på 1 mio. kr. som primært skyldes, atder er flere indtægter vedrørende dækningsafgift og øvrige skatter endforudsat.

Herudoverhar der været færre udgifter til skattefinansieret drift. . I budgetopfølgningefter 3. kvartal 2017 var et forventet forbrug på skattefinansieret drift på2.047 mio. kr., mens regnskabet viser en udgift på 2.024 mio. kr. eller 23 mio.kr. mindre end forventet.

Underskattefinansieret drift er der mindre udgifter end forudsat i budgettet påområderne: Ledelse og Personale, Miljø og Natur, Trafik, vej og Park, By ogBolig, Skoler, Dagtilbud, Sundhed, Handicap samt Ældre. Til gengæld er dermerudgifter til Børn og Unge, Unge samt beskæftigelsesområdet. Samlet set erder mindreudgifter til skattefinansieret drift på i alt 36 mio. kr.

Iresultatet af det skattefinansierede område er de skattefinansierede anlægmedtaget. Det samlede resultatet viser et overskud på 80 mio. kr. hvilket er159 mio. kr. mere end forudsat i det korrigerede budget. Det positive resultatskyldes primært, at anlægsprojekter ikke er gennemført som forudsat ibudgettet.

Resultatetaf Renovationsområdet (brugerfinansieret) er en nettoindtægt på 4 mio. kr.hvilket er 2 mio. kr. mere end forudsat i budgettet. Der er udførtklimaprojekter for 8 mio. kr. som bliver finansieret af Ringsted Forsyning.

Regnskabetgiver samlet set en likviditetsforbedring på 29 mio. kr. hvilket er 195 mio.kr. bedre end det korrigerede budget. I det korrigerede budget var detforudsat, at alle budgetoverførsler fra 2016 på 115 mio. kr. var forbrugt i2017, hvilket ikke har været tilfældet.

Iforlængelse af regnskabsafslutningen indstilles i en særskilt sag overførtnetto 177 mio. kr. til forbrug i 2018. Den varige likviditetsforbedring afregnskabet er derfor på 18 mio. kr.

Serviceudgifterne– som er en del af de skattefinansierede driftsudgifter – har udgjort 1.466mio. kr. hvilket er 36 mio. kr. under det vedtagne budget. Kommunens faktiskeserviceudgifter i regnskabet må ikke overstige serviceudgifterne i det vedtagnebudget, og kommunen har således overholdt servicerammen for 2017, selv om derblev overført uforbrugte bevillinger fra 2016 til 2017 til service på i alt 24mio. kr., som således har været til disposition udover det vedtagne budget tilserviceudgifter.

Merforbruger forbrugt af kassen, men samtidig har mindreforbrug bevirket, at kassen erblevet styrket. Såvel positive som negative regnskabsafvigelser finansieressåledes af kassen. Med godkendelse af regnskabet godkender Byrådet samtidigtkassefinansiering af merforbrug og mindreforbrug.

Økonomisk politik

Inedenstående skema er redegjort for i hvilket omfang kommunens økonomi i 2017har været i overensstemmelse med den økonomiske politik Byrådet vedtog inovember 2017.

Nedenståendetabel viser de procentvise afvigelser mellem prognoserne for forventet regnskabi budgetrapporterne for henholdsvis 1. kvartal, 2. kvartal og 3. kvartal og detendelige regnskab fordelt på centre. Minus foran procentværdien viser, at der iprognoserne har været skønnet højere forbrug end det endelige regnskabsresultatviser.

Tabellenviser, at der fortsat er behov for stort fokus på økonomistyring. Det erforventningen, at der fremover kunne opnås større træfsikkerhed i de løbenderegnskabsprognoser.

Opmærksomhedspunkter

Regnskabetgiver anledning til særlig opmærksomhed på enkelte områder, hvor der i 2018 vilvære behov for tæt opfølgning. Det handler om følgende:

”Børn og unge” samt ”Unge-social” Der er i2017 et merforbrug på henholdsvis 10,4 mio. kr. og 9,6 mio. kr.  I budget 2018er områderne blevet tilført flere ressourcer, men der vil fortsat være behovfor en stram økonomistyring med henblik på budgetoverholdelse.

Derhenvises til bilag.

Direktionen vurderer, at det samlederegnskabsresultatet hverken har styrket eller forringet

kommunens økonomiske stilling.

Der er dog fortsat nogle meget betydeligedriftsudfordringer, ikke mindst på det specialiserede børn- og unge område, somogså vil række ind i 2018.

Til trods for mindreforbrug på flere områder vurderesdet, at de vedtagne serviceniveauer er

overholdt.

Direktionen vurderer endvidere, at Ringsted Kommunesøkonomiske politik på de

væsentligste punkter er overholdt.

På nogle punkter har kommunens økonomi udviklet sig bedreend forudsat i den økonomiske politik.

Direktionen indstiller,

1. at regnskabet, inkl. bemærkninger, godkendes til oversendelse til revisionen
2. at afsluttede anlægsregnskaber godkendes
3. at afvigelser mellem budget og regnskab finansieres af kassebeholdningen