Referat

Godkendt.

Ej til stede: Kisser Franciska Lehnert og Rikke Hedegaard

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Idenne sag skal der tages stilling til, om budgetterne og dermed taksterne forskole- og fritidstilbud i kommunens specialiserede tilbud skal reduceres fra 1.august 2017 – dvs. skoleåret 2017/2018.

Kommunenhar specialiserede skole- og fritidstilbud på Ådalskolen, A-huset, Asgårdcenter og et skoletilbud på behandlingshjemmet Nebs Møllegård.

Tilbuddeneer kendetegnet ved alle at være takstfinansierede, dvs. at der for hver type aftilbud er beregnet en takst, som dækker kommunens udgifter til tilbuddet.

Tilbuddenebenyttes dels af elever fra Ringsted Kommune, men i stor grad også af eleverfra andre kommuner. For elever fra Ringsted Kommune er betalingen af takstenfordelt på henholdsvis elevens distriktsskole og den centrale bevilling ’Vidtgående specialundervisning’. Elevens distriktsskole betaler en enhedspris,og ’Vidtgående specialundervisning’ betaler den resterende del af taksten.

I2016 har skolerne og ’Vidtgående specialundervisning’ samlet set haft etmerforbrug på 5 mio. kr. vedr. betaling for undervisning på specialiseredetilbud. Dette merforbrug blev i 2016 dækket af en pulje på 5,0 mio. kr., somblev politisk vedtaget d. 9. maj 2016. Denne pulje er i 2017 fastsat til 2,6mio. kr.

Merforbrugetskyldes først og fremmest, at antallet af elever med vidtgåendespecialundervisningstilbud har været i stigning de seneste år. Denne udviklinger der igangsat flere initiativer for at få vendt – hvor fokus først ogfremmest er at skabe flere inkluderende tilbud på distriktsskolerne, således atantallet af elever med vidtgående specialundervisningstilbud reduceres. Dettevil dog først have fuld effekt efter nogle år, og der må derfor forventes etmerforbrug også fremadrettet.

En afforudsætningerne for at skolerne kan skabe de inkluderende tilbud, er at der erden økonomiske ramme til dette. Dette vanskeliggøres af, at skolerne samtidighar et øget økonomisk pres som følge af betaling af vidtgåendespecialundervisningstilbud.

Despecialiserede tilbud benyttes også i høj grad af elever fra andre kommuner.Blandt kommunerne er der øget fokus på, hvad tilbuddene koster. Udover detfaglige niveau i specialtilbuddene er det derfor også vigtigt, at tilbuddenekan konkurrere på prisen. En vigtig forudsætning for at kunne bevare det højefaglige niveau, er at tilbuddene har en størrelse som kan danne basis for delshøj faglighed men også økonomisk bæredygtighed.

Forat imødekomme disse hensyn kan budgetterne og dermed taksterne for despecialiserede skoletilbud reduceres.

Hvisbudgetterne reduceres med 4 %, betyder det, at tilbuddenes budgetter samletreduceres med 3,5 mio. kr. Tilsvarende vil der være en nedgang itakstbetalingen.

Forelever bosat i Ringsted Kommune, betyder reduktionen i takstbetalingen, atskolernes takstbetaling reduceres med 1,1 mio. kr. og samtidig reducerestakstbetaling for special fritidstilbud med 0,4 mio. kr.

Dennereduktion i takstudgifter indebærer, at skolernes udgifter til vidtgåendespecialundervisning tilsvarende reduceres. Hvilket i første omgang imødegår etforventet merforbrug, og på længere sigt skaber det økonomiske råderum påskolerne, som er en af forudsætningerne for de nødvendige inkluderende tilbud.

Reduktioneni de specialiserede skoletilbuds budgetter og dermed takster, kan realiseresfra starten af skoleåret 2017/2018.

Denuværende takster og takster fra august 2017 er vedlagt som bilag 1.

Administrationenhar afholdt møder med de specialiserede tilbud med henblik på at afdækkekonsekvenserne for tilbuddenes serviceniveau ved en reduktion af budgetternemed 4 %.

Budgetreduktionenvil have som konsekvens, at tilbuddene skal tilpasse udgifter til aktivitetersåsom lejrskoler, svømning, gratis eftermiddagsmad mm.

Desudenkan antallet af undervisningstimer øges for nogle lærere og forbruget afvikarer kan reduceres. Ligeledes kan antallet af elever pr. lærer øges fornogle tilbud.

Forde specialiserede skoletilbud svarer en 4%-reduktion at budgetterne til:

Debevillingsmæssige konsekvenser ved forslaget er:

Deter administrationens vurdering, at en reduktion af de specialiseredeskoletilbuds budgetter og takster vil skabe bedre rammer for, atdistriktsskolerne kan skabe det økonomiske råderum til at skabe nødvendigeinkluderende tilbud.

Deter samtidig administrationens vurdering, at specialskolerne – trodsbudgetreduktionen – stadig kan tilbyde specialundervisning på et højt fagligtniveau. Man kan overveje, at differentiere i den procentsats, somspecialtilbuddene skal reducere i deres ressource. Men administrationenvurderer på baggrund af dialog med skolerne, at serviceniveauet, selv omtilbuddene er meget forskellige, er ensartet, og derfor foreslås det reduceremed samme procentsats i alle tilbud.

Deter administrationen vurdering, at budgetreduktionen samtidig er med til atsikre skolernes fortsatte konkurrenceevne, og dermed grundlaget for et stabiltantal elever.

Direktionen indstiller, 

1. at budgetterne til skole- og fritidstilbud på Center Asgård, A-huset, Ådalsskolen og Nebs Møllegård reduceres med 4 % med virkning fra august 2017
2. at taksterne for skole- og fritidstilbud på Center Asgård, A-huset, Ådalsskolen og Nebs Møllegård reguleres svarende til budgetreduktionen med virkning fra august 2017.

Udvalget anbefaler ikke indstillingengodkendt. I stedet anbefales det:

1. at budgetterne til skole- og fritidstilbud på A-huset, Ådalsskolen og Nebs Møllegård reduceres med 2 % med virkning fra august 2017. Det vil sige med 5/12´s effekt i 2017.
2. at taksterne for skole- og fritidstilbud på A-huset, Ådalsskolen og Nebs Møllegård reguleres svarende til budgetreduktionen med virkning fra august 2017. Det vil sige med 5/12´s effekt i 2017.
3. at budgettet til skole- og fritidstilbud på Center Asgård reduceres med 2 % med virkning fra januar 2020.
4. at taksterne for skole- og fritidstilbud på Center Asgård reguleres svarende til budgetreduktionen med virkning fra januar 2020.

Børne-og Undervisningsudvalgets indstilling sendes i høring i Handicaprådet ogberørte institutioner.

Ej til stede: Per Flor og Sadik Topcu

Derer tilføjet ?? nye bilag - høringssvar

Udvalgetfastholder indstillingen fra den 20. marts 2017.

Ej til stede: Kisser Franciska Lehnert

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Iforældrebetalingen for madordningen i Bastionen har der fejlagtigt væretindregnet udgifter til el og vand og derfor skal der i denne sag træffesbeslutning om ny reduceret takst for madordningen.

Sammenmed vedtagelsen for budget 2017 blev forældrebetalingen for madordningenfastsat til 680 kr. pr. mdr. i 11 mdr. Forældrenes betaling for madordningen erbaseret på de budgetterede bruttodriftsudgifter til madordningen og i dennepris indgår udgifter til køkkenpersonale og råvarer, samt et årligt estimeretel og vand forbrug.

Iavisomtale af Køge Kommunes madordning lørdag d. 15. april 2017, fremgik det,at kommunen fejlagtigt havde indregnet udgifter til el og vand iforældrebetalingen for frokostordningen.

Derfor har administrationen nærlæstDagtilbudsvejledningen 9109 af 27/2-2015, hvoraf det i beregningsgrundlaget forforældrenes betaling for madordning (frokostordning) efter § 16 a, stk. 1 iDagtilbudsloven bl.a. fremgår, at ”el itilknytning til produktion af frokostmåltidet, renovation, personaleudgifter itilknytning til frokostordningen (afdækning, oprydning) o.l.” ikkekan indgå i beregningsgrundlaget for forældrebetalingen.

Som følge heraf er taksten for madordningen iBørnehuset Bastionen genberegnet og når det estimerede budget til el og vandudelades betyder det, at forældre i stedet skal betale 668 kr. pr. mdr. i 11mdr. i 2017, altså 12 kr. mindre om måneden.  

Ingeninddragelse og høring. Bestyrelsen i Bastionen er forlods orienteret om denforeslåede ændring i forældrebetalingen.

Mindreindtægteni forældrebetaling kan finansieres af den afsatte pulje til madordninger idaginstitutioner.

Somfølge af lovgivningens regler for forældrebetaling af madordninger anbefaleradministrationen, at forældrebetalingen nedsættes fra 680 kr. til 668 kr. pr.mdr. i 11 mdr. for madordning i Bastionen i 2017.

Konsekvensenaf genberegningen er, at forældrene skal tilbagebetales det for meget opkrævedebeløb i 2017, hvilket vil ske i umiddelbar forlængelse af Byrådets behandlingaf sagen.

Direktionen indstiller,

1. at forældrebetalingen for madordning i Bastionen nedsættes fra 680 kr. til 668 kr. pr. mdr. i 11 måneder i 2017
2. at forældrene tilbagebetales det for meget opkrævede beløb i 2017

Anbefalesgodkendt.

Ej til stede: Kisser Franciska Lehnert

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Meddenne sag gives en orientering om status for sprogvurdering af 3-årige og5-årige børn samt børnehaveklassebørn i kommunens dagpasningstilbud henholdsvisfolkeskoler.  

Børnpå 3 år, 5 år samt børnehaveklassebørn indskrevet i en kommunaldagpasningsordning eller skole sprogvurderes med et sprogvurderingsmaterialeudformet af konsulentfirmaet Rambøll.

Sprogvurderingerneskal bidrage til at give en status på børnenes sproglige udvikling for dermedat muliggør en målrettet fremtidig indsats for børnenes sproglige udvikling.Vurderingsresultaterne er et vigtigt redskab for kommunens pædagogiskemedarbejdere og ledere til identificering af børn hvis sproglige udviklingfordrer en særlig opmærksomhed og indsats.

Læseog skriftsprogskonsulenten udfolder vurderingsresultaterne på mødet.

Derforetages vurdering af børnenes udvikling inden for disse fire dimensioner:

-       Produktivtsprog (ordforråd, ords endelser, sproglig kompleksitet m.m.)

-       Receptivttalesprog (sprogforståelse)

-       Lydligekompetencer (fx rim og remser, skelnen af sproglyde m.m.)

-       Kommunikativekompetencer

Undervisningsministeriethar udarbejdet en landsnorm, der er retningsgivende i forhold til fagligtbegrundede og sandsynlige procentuelle mulige resultater. Landsnormen er

-       At85 % af de testede fordrer en generel indsats (GI)

-       At10 % af de testede fordrer en fokuseret indsats (FI)

-       At5 % af de testede fordrer en særlig indsats (SI)

Forde 3 årige er resultater de seneste tre år således:

Forde 5 årige er resultater de seneste tre år således:

Forbørnehaveklassebørnene er resultater de seneste tre år således:

Sprogvurderingenfor de 3 årige målt i udviklingen fra 2015 til 2016 viser en stigning på 13% iandelen af børn med behov for en særlig indsats (SI), en stigning på 3% iandelen af børn med behov for en fokuseret indsats (FI) og et fald på 3% iandelen af børn med behov for en generel indsats (GI). Den senestesprogvurdering af de 3 årige viser således en tilbagegang, da andelen af børnhvis sprogudvikling fordrer en særlig eller fokuseret indsats, er steget – ogandelen af de 3 årige hvis sproglige udvikling vurderes, at blive tilgodesetvia det generelle arbejde med aldersgruppens almindelige sprogudvikling erfaldet. De 3 åriges sproglige udvikling er således faldet tilbage til niveauetmålt i 2014.

Sprogvurderingenfor de 5 årige målt i udviklingen fra 2015-2016 viser en stigning på 14% iandelen af børn med behov for en særlig indsats (SI), et fald på 32% i andelenaf børn med behov for en fokuseret indsats (FI) og en stigning på 5% i andelenaf børn med behov for en generel indsats (GI). Sprogvurderingen for de 5 årigeviser således et differentieret billede, da andelen af børn hvis sprogudviklingfordrer en særlig indsats er steget, mens andelen, som fordrer en fokuseretindsats er faldet og at andelen hvis sproglige udvikling vurderes at blivetilgodeset via det generelle arbejde med aldersgruppens almindeligesprogudvikling er steget. De 5 åriges sproglige udvikling er såledeskendetegnet ved en stigning i andelen i af børn med behov for en særligindsats, et fald i andelen med behov for en fokuseret indsats og fremgang iforhold til børn hvis sprogudvikling tilgodeses via den generelle indsats.

Sammenstillessprogvurderingen af de 3 årige i 2014 med de 5 årige i 2016 ses udviklingen afde samme børns sproglige udvikling opstillet og målt i de tre kategorier: atbørnenes sprogudvikling fordrer en særlig indsats, en fokuseret indsats elleren generel indsats. Ved denne sammenstilling fremgår det, at andelen af børn iden målte børnegruppe, hvis udvikling fordrer en særlig indsats er faldet med3,6%, men at andelen som fordrer en fokuseret indsats er steget med 11,5% ogandelen hvis sproglige udvikling tilgodeses via det generelle sprogarbejde erfaldet med 2,3%. Af den pågældende børnegruppe ses således en positiv udviklingi forhold til børn med behov for en særlig indsats, men samtidig en negativudvikling i andelen af børn med behov for en fokuseret indsats og i andelen,som profiterer af det generelle arbejde med sprogudvikling.

Sprogvurderingenfor børnehaveklassebørnene (6-7 årige) målt i udviklingen fra 2015 til 2016viser en stigning på 81% i andelen af børn med behov for en særlig indsats(SI), en stigning på 34% i andelen af børn med behov for en fokuseret indsats(FI) og et fald på 10% i andelen af børn med behov for en generel indsats (GI).Den seneste vurdering af børnehaveklassebørnene viser således en tilbagegang,da andelen af børn hvis sprogudvikling fordrer en særlig eller fokuseretindsats, er steget – og andelen af børnehaveklassebørnene hvis sprogligeudvikling vurderes, at blive tilgodeset via det generelle arbejde medaldersgruppens almindelige sprogudvikling, er faldet. Børnehaveklassebørnenessproglige udvikling er således faldet tilbage til under niveauet målt i 2014.

IRingsted Kommune 2016 har sprogvurderingsresultatet for de 3-årige udviklet sigvæk fra landsnormen og sammenlignet med resultatet fra 2015 ses en generelnegativ udvikling. For de 5 årige har resultatet også bevæget sig væk fralandsnormen for så vidt angår andelen af børn med behov for en særlig indsats,men andelen af de 5 årige med behov for en fokuseret eller en generel indsats,er kommet tættere på landsnormen. For børnehaveklasseeleverne ses en udviklingvæk fra landsnormen og sammenlignet med resultatet fra 2015 en negativudvikling.

Deter vigtigt, at være opmærksom på, at en sprogvurdering/-måling ikke i sig selvændrer eller udvikler børnenes sproglige kompetencer. Det er det pædagogiskepersonales indsats for at understøtte børnenes sproglige kompetencer, der i tætsamarbejde med børnenes forældre, gør en forskel.

Somfølge af kommunens Sprog- og læsestrategi, er der igangsat en lang rækkeforskellige initiativer på 0- 6 års området f.eks. Sprogtasken til 3- årigebørn hvis resultat er i Særlig Indsats, udvikling af skriftsprog i dagtilbud,digitale muligheder didaktisk og pædagogisk sammen med børnene, tydelig ogsystematisk struktur til drøftelse af sprog i hverdagen.

Udfra en faglig vurdering indikerer sprogvurderingen, at der er behov for atstyrke indsatsen for at udvikle børns læse- og skriftsprogskompetencer.

Ingenhøring.

Ingenbevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationenvurderer, at resultatet af sprogvurderingen indikerer et behov for en styrkelseaf indsatsen på kommunens dagpasningstilbud og skoler.

Påden baggrund – og på baggrund af erfaringerne med de igangsatte initiativerunder sprog- og læsestrategi fra 2014 – vil administrationen iværksætte enforstærket indsats i forhold til sprogarbejdet på dagpasningsområdet og skoler.Udvalget vil blive orienteret herom på mødet.

Direktionen indstiller, at orienteringentages til efterretning.

Tilefterretning. Udvalget ønsker at se udviklingen i tallene og ikke blot statushen over 3 år samt de konkrete resultater af sprogtest i BH-klasse fra dedeltagende kommuner.

Ej til stede: Kisser Franciska Lehnert

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

På Børne- og Undervisningsudvalgets møde den 13. juni2016 blev det besluttet, at Børne- og Familierådgivningen kvartalvis udarbejderen orientering om de mest centrale nøgletal i afdelingen med henblik på at giveudvalget en kontinuerlig orientering om afdelingen.

Denne kvartalsorientering Bilag 1 behandler blandt andet Børne- og Familierådgivningenssagstal, underretningsstatistik, børnefaglige undersøgelser og anbringelsesantalfor 1.kvartal 2017.

Børne- og Familierådgivningen har i april 2017registreret 648 aktive sager. Ses sagstallet i forhold til april 2016 er der etfald på 63 sager. I kvartalsorientering fremgår sagerne fordelt på alder samtsagsfordelingen pr. team (side 3-4).

Børne- og Familierådgivningen & Ungeenheden harsamlet modtaget 197 underretninger i 1.kvartal 2017. Det er et faktum, atskolerne er dem der sender flest underretninger. I 1. kvartal 2017 underrettedeskolerne i 38 procent af sagerne, mens dagtilbud kun underrettede i 1 procentaf sagerne. Underretningsstatistikken fremgår i kvartalsorienteringens tredjeafsnit (side 4-6).

Som noget nyt vil Børne- og Familierådgivningenløbende orientere om hvor mange børnefaglige undersøgelser der iværksættes fraden 1. januar 2017, og hvor mange undersøgelser der færdiggøres inden fortidsfristen. I første kvartal er det truffet afgørelse om at iværksætte 18børnefaglige undersøgelser. Ud af disse 18 er der indtil videre 8 undersøgelsersom er færdiggjorte. Da tidsfristen for udarbejdelse af en børnefagligeundersøgelse er 4 måneder, er det endnu ikke muligt at opgøre hvor mangeundersøgelser fra 1. januar 2017, der eventuelt vil overskride tidfristen.Disse oplysninger vil først komme med på næste kvartalsorientering (side 6-7).

I forhold til anbringelser har Børne- ogFamilierådgivningen i april 2017 registreret 62 anbragte børn uden for hjemmet,hvoraf de 7 af anbringelser er unge på 16 år, og derfor skal sagerne overgå tilUngeenheden. Antallet af anbragte børn er uændret i forhold til sidste kvartal.I fjerde afsnit (side 8) ses blandt andet anbringelserne fordelt på alder samtudgifter til anbringelser opgjort på typer af anbringelser.

Ingen høring.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationensvurderer, at 1. kvartalsorienteringen 2017 er et retvisende udtryk for Børne-og Familierådgivningens udvikling i forhold til sagstal,underretningsstatistik, børnefaglige undersøgelse samt anbringelsesantali 1. kvartal 2017.

Direktionenindstiller, at 1.kvartalsorientering 2017 fra Børne- ogFamilierådgivningen tages til efterretning.

Tilefterretning.

Ej til stede: Kisser Franciska Lehnert

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Idenne sag orienteres om Vigersted Skole og Dagmarskolens brug af kortereskoledag.

I Ringsted Kommune er det udlagt tilskolebestyrelserne, at beslutte om man vil indføre kortere skoledage inden forde rammer der er angivet i folkeskolereformen. Dette har Vigersted Skole ogDagmarskolen valgt, at gøre i indeværende skoleår.

Som et led i indførsel af kortere skoledag, eråbningstiden i SFO’en udvidet.

På begge skoler har beslutning om indførsel af kortereskoledage været drøftet og vedtaget i skolebestyrelserne. Og på begge skolerhar bestyrelserne vedtaget, at beslutningen ikke skal medføre øgede ressourcertil SFO-området.

Erfaringerne med indførsel af kortere skoledag –herunder vurderingen af kvaliteten af SFO som følge af udvidet åbningstidenuden at øgede ressourcer – har ikke været drøftet i de to skolers LMU’er.

På Dagmarskolen har det været drøftet i den samledemedarbejdergruppe. Skoleledelsen angiver, at der i drøftelsen bl.a. blev lagtvægt på fordelene ved to-voksentimer i skoletiden, og bedre muligheder forplanlægning af SFO-aktiviteter af længere varighed.

På Vigersted Skole har skolebestyrelsen, i forbindelsemed beslutning om at bevare kortere skoledage i skoleåret 2017/2018, drøfteterfaringer med ordningen. I den forbindelse angiver skoleledelsen, atbestyrelsen har ytret tilfredshed med kvaliteten af SFO-tilbuddet.

I foråret 2017 er der gennemført arbejdspladsvurderingog trivselsundersøgelse på skolerne. Skoleledelserne begge steder angiver, atingen SFO-medarbejdere har nævnt den udvidede åbningstid inden for den tildelteressource som et negativt aspekt.

Sygefraværet blandt SFO-medarbejdere på Dagmarskolener i indeværende skoleår faldet fra 12,82 % til 5,81 %. På Vigersted Skole erdet, i samme periode, steget fra 7,2 % til 7,83 %.

Ingen.

Ingenbevillingsmæssige konsekvenser.

Direktionenindstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Tilefterretning.

Ej til stede: Kisser Franciska Lehnert

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Hermedforelægges 1. budgetrapport 2017.

Rapportenindeholder forventet regnskab på drift, renter og anlæg baseret på faktiskforbrug fra januar til marts. Der afrapporteres også på målsætningerne ikommunens økonomiske politik.

Budgetrapportenskal sikre opfølgning i forhold til udgiftsudviklingen og samtidig give enprognose for regnskabsresultatet. Rapporteringen er udarbejdet på baggrund afcentres og institutioners rapporteringer.

Budgetrapporteninkl. bemærkninger til alle væsentlige forventede afvigelser fremgår i bilag 1.I bilag 2 findes tabel over hele budgetrapporten og i bilag 3 findes detaljerom budgetændringer, der indstilles godkendt i forbindelse med sagen. I bilag 4findes status på kommunens Byudviklingsfond (køb og salg). Detaljeretanlægsoversigt kan findes i bilag 5. Opdateret anlægsplan ses i bilag 6.

Budgetrapportener udarbejdet på baggrund af forbruget ved udgangen af marts 2017.

Derer i det korrigerede budget forventet et ordinært driftsoverskud på 105,5 mio.kr.

Efter1. kvartal resulterer de samlede tilbagemeldinger i forhold til den ordinæredrift et forventet driftsoverskud på 117,5 mio. kr. hvilket er ca. 12,0 mio.kr. mere end budgetteret.

Forventningerneresulterer i en overholdelse af servicerammen med en margin på ca. 22,5 mio.kr. Overholdelsen skyldes, ud over det forventede mindreforbrug, den tekniskeserviceudgiftspulje på 14,7 mio. kr. samt øvrige budgettekniske forudsætninger.

Kommunensindtægtsbudget er på ca. 2.167 mio. kr., og der forventes afvigelse i forholdtil budgettet på 0,4 mio. kr.

Pårenteområdet forventes på nuværende tidspunkt et samlet mindreforbrug på 0,3mio. kr.

Forden skattefinansierede drift er det samlede budget ca. 2.055 mio. kr., og derforventes på nuværende tidspunkt samlet set et mindreforbrug på 11,3 mio. kr.,hvilket dækker over en række forskellige mindre- og merforbrug.

ForØkonomiudvalget ventes mindreforbrug på 5,4 mio. kr. Det er primært den afsattebudgetreserve, der er beskrevet i kommunens økonomiske politik, på 3 mio. kr.der påvirker det samlede mindreforbrug, men også på de administrativefælleskonti (1,6 mio. kr.) og på puljer vedr. kvalitetsudvikling m.v. (0,8 mio.kr.) ventes mindreforbrug.

Klima-og Miljøudvalget venter mindreforbrug på 0,1 mio. kr.

Plan-og Boligudvalget venter mindreforbrug på 0,7 mio. kr. under Ydelsesstøtte,støttet byggeri.

PåBørne- og Undervisningsudvalgets område forventes samlet set et mindreforbrugpå 9,1 mio. kr. Dette er fordelt med forventet mindreforbrug på skoleområdet på10,0 mio. kr., merforbrug på 3,5 mio. kr. på Børn og Unge og mindreforbrug på2,6 mio. kr. på dagtilbudsområdet.

PåSocial- og Arbejdsmarkedsudvalgets område ventes i alt et forventet merforbrugpå 5,4 mio. kr. På sundhedsområdet forventes merforbrug på 1,5 mio. kr. pågrund af forventning om merforbrug på vederlagsfri fysioterapi.

Påområdet for handicap, social og psykiatri forventes et mindreforbrug på 1,0mio. kr.

PåUngeområdet under Socialområdet forventes der merforbrug på 3,0 mio. kr. Efterbudgetlægningen har det vist sig nødvendigt at disponere yderligere i relationtil årgang 00 og 01 hvilket har øget omkostningerne. Hertil kommer, at der harvist sig et større behov for indgribende foranstaltninger af længere varighedog omfang end forventet.

Påbeskæftigelse voksne forventes mindreforbrug på 1,9 mio. kr. mens beskæftigelseunge venter merforbrug på 3,8 mio. kr.

PåÆldre- og Genoptræningsudvalgets område forventes der samlet et mindreforbrugpå 1,3 mio. kr. fordelt med 2,5 mio. kr. under visitationsrammen, og etmerforbrug på 1,2 mio. kr. på de øvrige bevillinger.

ForKultur- og Trivselsudvalget forventes et mindreforbrug på 0,2 mio. kr.

Anlægog anlægsplan

ForSkattefinansierede Anlæg ventes mindreforbrug på 56,1 mio. kr. Det samledeanlægsbudget udgør inkl. overførsler 172,4 mio. kr. I bilag 5 ses tallene foralle anlæg. I bilag 6 ses anlægsplan for 2017.

Økonomiskpolitik

Målene,der skal følges op på i forbindelse med kommunens kvartalsvisebudgetrapportering, er følgende:

1. Overskud på den ordinære drift 120 mio. kr.

·        Kommunens forventede overskud på den ordinære drifter 117,5 mio. kr. Der er en række tekniske forudsætninger, der skal tages højdefor i forbindelse med dette måltal. Det er særligt driftsoverførslerne, derhvert år vil give et større udgiftsbudget, end der er givet i forbindelse medbudgetlægningen. Derfor anses det forventede driftsoverskud som indenfor måletaf den økonomiske politik.

2. Budgetreserve 3 mio. kr. stigende til 10 mio. kr. på sigt

·        Den budgetreserve på 3 mio. kr., der er lagt ind ibudgettet er tilstrækkelig.

3. Gennemsnitlig likviditet minimum 230 mio. kr.

·        Den gennemsnitlige likviditet er opgjort til 281,9mio. kr. den 31. marts 2017.

Kommunensøkonomiske politik, vurderes derfor p.t. overholdt.

Budgetomplaceringerm.v.

Derer nævnt en lang række forslag til tekniske omplaceringer jf. bilag 3, derforeslås godkendt i forbindelse med denne sag. Det drejer sig om følgendesager:

• Flytning af budget til håndtering af mellemkommunale opkrævninger i Skolecenteret (0,05 mio. kr.)
• Bortfald af fejlagtig anlægsbevilling afgivet dobbelt (0,30 mio. kr.)
• Flytning af budget mellem de tekniske centre i forbindelse med omfordeling af opgaver (0,49 mio. kr.)
• Flytning af budget mellem ØU og PBU svarende til fordeling af en stillings arbejdstid mellem drift og administration (0,14 mio. kr.)
• Ophør af fejlagtig varig bevilling – Boligsocial indsats B2013 (0,31 mio. kr.)
• Omplacering mellem bevillinger under ØU så budget anvendes på egne medarbejdere i stedet for på eksterne konsulenter (0,85 mio. kr.)
• Ændring af takster og budget for A-huset (0,8 mio. kr.)
• Flytning af budget vedr. gamle amtsplejehjemspladser (3,35 mio. kr.)
• Tilførelse af budget vedr. DUT-midler fra 2016 (0,83 mio. kr.)

Dissebudgetændringer søges godkendt i forbindelse med behandlingen af sagen og ernærmere beskrevet i bilag 3.

Sagenhar ikke været i høring.

Sagensbevillingsmæssige konsekvenser fremgår i bilag 3 – Forslag tilbudgetomplaceringer.

Iforhold til det politisk bestemte serviceniveau er vurderingen, at detoverholdes alle steder.

Påområdet for udsatte børn og unge giver antallet af personer behov for hjælp etstort pres på budgetterne. Budgetrapporten giver således anledning til forøgetopmærksomhed særligt på området for udsatte børn, unge og voksne, hvorbudgetterne på hhv. Børne- og Undervisningsudvalgets og Social- ogArbejdsmarkedsudvalgets – Unge alle viser et forventet merforbrug.

Direktionen indstiller:

1.    atbudgetrapporten ultimo marts 2017 jf. bilag 1 tages til efterretning

2.    atde i bilag 3 nærmere beskrevne tekniske budgetændringer godkendes

1.    Tilefterretning

2.    Anbefalesgodkendt

Ej til stede: Kisser Franciska Lehnert

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Den6. februar 2017 besluttede Byrådet at sende forslag til ny Sundhedspolitik forRingsted kommune i offentlig høring i 8 uger. Den offentlige høring er nugennemført og der foreligger 20 høringssvar.

Forslagtil Sundhedspolitik forelægges hermed.

Sundhedspolitikkentager afsæt i Ringsted Kommunes vision ”Ringsted – Midt i mulighederne”. Dasundhed har betydning i forhold til alle indsatser, der understøtter det godeliv, er Sundhedspolitikken en tværgående politik, som ikke kan stå alene, menskal ses i sammenhæng med kommunens øvrige politikker.

Sundhedspolitikkener blevet til på baggrund af input fra en bred kreds af samarbejdspartnere oginteressenter på en række temamøder i efteråret 2016. Derudover harpolitikudkastet været i 8 ugers høring. I høringsperioden har der været afholdtet høringsmøde hvor alle interesserede borgere kunne deltage i et dialogmøde omudkast til ny sundhedspolitik.

Påbaggrund af høringssvarene og det afholdte borgerhøringsmøde den 28. marts erder udarbejdet et nyt udkast til sundhedspolitikken. Ændringerne i forhold tilførste udkast er markeret med rødt på side 4, 6, 7, 8 og 11.

Nytudkast til Sundhedspolitikken er vedlagt som bilag 1.

Nårpolitikken er endelig vedtaget, vil arbejdet med at udarbejde forslag tilstrategier og handleplaner indenfor de forskellige temaer bliver iværksat.

Opsummeringaf høringssvar

Derer indkommet 20 høringssvar (bilag 2). Der er udarbejdet et resumé af deindkomne høringssvar samt kommentarer fra høringsmødet (bilag 3). I resuméet afhøringssvarene fremgår hvorledes administrationen vurderer høringssvarene ogforslag til indstilling til politisk vedtagelse.

Parter,der har afgivet høringssvar:

1. Bruger- pårørenderådet, Knud Lavards centret
2. LMU, Social- og Sundhedscenter
3. MED-udvalg, Knud Lavard Centret
4. Ældre Sagen Ringsted
5. CMU, Ressourcecentret
6. Integrationsrådet
7. Nordbakkeskolen
8. Arbejdsmarkedscentret
9. Børnehuset Heimdal
10. Sundhed og Træning, Social- og Sundhedscentret
11. LMU, Myndighedsenheden
12. Kildeskolen
13.  LMU, Campusskolen
14. Daniel og Maria Glafa Frederiksen
15. Forældrebestyrelsen, Tinsoldaten
16. Sundhedstjenesten
17. Forældrebestyrelsen, Bengerds Børnehus
18. LMU, Bøgely Skovbørnehave
19. LMU, Solbakken
20. Radikale Venstre Ringsted

Administrationensvurdering er at mange af de indkomne høringssvar indeholder ideer til konkretetilbud og indsatser og ønsker til arbejdet med strategi- og handleplaner.F.eks. forslag om synliggørelse af kommunens sundhedstilbud i detkommende Sundhedshus, forslag om udvikling af samarbejdet med skoler ogdagtilbud i forbindelse med trivselsvurderinger af børnene samt forslag omsundhedsmentorer. Disse er kategoriseret for forslag, som anbefales med i detvidere arbejde med strategi- og handleplan.

Høringssvareneer blevet i opdelt i fire kategorier:

1.Forslag som umiddelbart kan indarbejdes som redaktionelle ændringer iSundhedspolitik

2.Forslag som skal med i det videre arbejde med i strategi- og handleplan

3.Nuværende fastholdes

4.Forslag der kan tages til efterretning

Følgendeforslag fra høringssvarene foreslås indarbejdet som redaktionelle ændringer iSundhedspolitikken:

• Uddannelse som en del af arbejdet med lighed i sundhed (s. 6)
• Forslag om at understøtte det gode seniorliv gennem tilbud, sunde rammer og samarbejde med foreningslivet (s. 7)
• Korrektion af Sundhedstjenestens arbejdsområde (s. 8)
• Forslag om fremme af udelivet (s. 8)
• Forslag om at forebygge social eksklusion og isolation hele livet igennem (s. 8)
• Omformulering af måltal for fysisk aktive børn (s. 11)

Enkeltehøringsvar indeholder forslag, som enten vurderes allerede indeholdt afpolitikken eller ikke imødekommes, idet det eksisterende udkast vurderesrelevant at fastholde. Disse er kategoriseret som ”nuværende fastholdes”.F.eks. omhandler enkelte høringssvar et ønske om at udelade de opstilledemåltal. Måltallene foreslås fastholdt på baggrund af Byrådets debat vedhøringsmødet d. 28. marts.

Endeligindeholder en række høringssvar kommentarer af mere generel karakter og udtrykfor holdninger. Disse kategoriseres som forslag, der tages til efterretning.

Politikudkasteter udarbejdet på baggrund af input af borgere, Byrådet og medarbejdere.Derudover har politik udkastet været i 8 ugers høring.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationenvurderer, at den opstillede tids- og handleplan for udarbejdelse afSundhedspolitikken er opfyldt.

Desudener det vurderingen, at den proces der har været med involvering af mangeforskellige samarbejdspartner og interessenter ved en række temamøder og deindkomne høringssvar har været med til, at kvalificere udkastet til en nySundhedspolitik.

Endviderevurderer administrationen, at Sundhedspolitikken beskriver Ringsted kommunesretning for det brede og tværgående samarbejde om sundhed.

Sundhedspolitikkenhar fokus på fire temaer, som danner rammen for en målrettet kommunal indsats,med gennemgående værdier som samskabelse, lighed i sundhed, tidlig indsats ogtilgængelighed.

Direktionen indstiller til Ældre- og Genoptræningsudvalget,Børne- og Undervisningsudvalget, Kultur og Trivselsudvalget, atorienteringen tages til efterretning.

Direktionen indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget,at forslag til ny Sundhedspolitik godkendes.

Tilefterretning.

Ej til stede: Kisser Franciska Lehnert

Intet.

Ej til stede: Kisser Franciska Lehnert