BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg
Byrådet skal ifølge Servicelovens § 151c følge op på og eventuelt justere tilsynspolitikken (tilsynsprocedure) for hjemmepleje, madservice og levering af dagligvarer mindst en gang årligt. Tilsynsproceduren for 2019 blev godkendt i Byrådet den 4. februar 2019, i denne sag fremlægges forslag til tilsynsprocedure for 2020.
Beskrivelse af sagen
Tilsynsproceduren skal ifølge lovgivningen indeholde kommunens procedure for tilsyn samt procedure for hvordan der følges op på tilsynets resultater. I Ringsted Kommune omfatter tilsynsproceduren leverandører af hjemmepleje, madservice samt levering af dagligvarer. Tilsynsproceduren omfatter både private og kommunale leverandører.
Administrationen har foretaget rettelser i tilsynsproceduren, så den afspejler beslutningen i budget 2020 om at hjemtage BDO tilsyn. Derudover er fokuspunktet ”Om hjælpen udføres rehabiliterende” slettet, da al hjælp skal føres rehabiliterende, og det dermed vil ligge som et implicit fokus i tilsynet. Endelig er der tilføjet et punkt om ”Særlige fokuspunkter, som udvælges årligt”, punkterne vil udvælges for et år af gangen og kan eksempelvis have fokus på opfølgning på større udviklingsprocesser eller eksterne tilsyn som Styrelsen for Patientsikkerhed.
Forslag til ny tekst er markeret med rød skrifttype. Skrifttype med overstregning er forslag til tekst som skal slettes.
Forslag til tilsynsprocedure 2020 med markerede forslag til rettelser er vedhæftet som bilag.
Inddragelse og høring
Til høring i Ældrerådet.
Økonomi
Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Vurdering
Administrationen vurderer, at proceduren for tilsyn lever op til de krav, der stilles i lovgivningen.
Derudover vurderer administrationen, at de foreslåede tilretninger i proceduren er med til at sikre en retvisende beskrivelse af, hvordan der føres tilsyn med hjemmeplejen, levering af madservice og levering af dagligvarer i Ringsted Kommune.
Indstilling
Direktionen indstiller, at Tilsynsproceduren for 2020 godkendes.
Beslutning i Ældrerådet den 20-04-2020
Ældrerådet har ikke nogen bemærkninger, og tager indstillingen til efterretning.
Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den 20-04-2020
Anbefales godkendt.
Det ønskes, at fokuspunkterne fastlægges årligt politisk inden tilsynet iværksættes.
Der skal fast være et fokuspunkt om at indsatsen skal virke rehabiliterende.
SagsID/Sagsnummer
17/26458
Sagen afgøres
Ældre- og Genoptræningsudvalget
Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den 20-04-2020