Indledning
Sagsgang:
| | BY | ØK | ÆGU | PBU | KMU | BUU | KFU | SAMU |
| Orientering | | | | | | | | |
| Indstilling | | X | X | X | | X | | |
| Beslutning | X | | | | | | | |
BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg
I denne sag skal Byrådet godkende en befolkningsprognose som kan anvendes i forbindelse med udarbejdelse af det tekniske budgetforslag for 2022 og overslagsårene 2023-2025 samt de økonomiske konsekvenser heraf. Prognosen vedlægges som bilag.
Beskrivelse af sagen
Hvert år i marts måned bliver der, i samarbejde med konsulentfirmaet COWI, udarbejdet en ny befolkningsprognose for Ringsted Kommune som bygger på kommunens egne forventninger til boligudbygning i budgetperioden og den faktiske befolkningsudvikling i de foregående år vedrørende fødselsrate, til- og fraflytninger m.v.
Prognosen anvendes blandt andet til regulering af driftsbudgetterne til dagtilbud, sundhedspleje, skoler og ældre, idet kommunens udgifter på disse områder varierer med antallet af borgere i de aldersgrupper områderne omfatter. Herudover anvendes prognosen til budgettering af indkomstskat og tilskud fra staten.
I vedlagte befolkningsprognose fremgår forudsætninger og metode for udarbejdelse af prognosen.
Prognosen sendes til behandling i Børne- og Undervisningsudvalget og Ældre- og Genoptræningsudvalget inden forelæggelse i Økonomiudvalg og Byråd. Sagen behandles endvidere i Byplan- og Boligudvalget, idet byplanudvikling og boligprogram henhører under dette udvalg.
Befolkningsudviklingen i den senest udarbejdede befolkningsprognose viser for næsten alle aldersgrupper en lavere befolkningsudvikling end den prognose der blev udarbejdet i marts 2020 og blev anvendt i budgettet for 2021.
Nedenfor er vist befolkningstal primo 2021 (faktiske) og forventede befolkningstal primo 2022-2026.
Budgetmæssige konsekvenser
Dette afsnit beskriver de budgetreguleringer denne befolkningsprognose har medført, og som er indarbejdet i det tekniske budgetforslag.
Beregningen tager udgangspunkt i en befolkningsprognose, der er udarbejdet i samarbejde med konsulentfirmaet COWI i marts måned 2021. Prognosen vedlægges som bilag.
Den befolkningsprognose der blev udarbejdet i marts 2020 og blev anvendt til budget 2021 viste følgende befolkningstal den 1. januar i året.
Befolkningsprognose udarbejdet marts 2020
Befolkningstal pr. 1. januar i året.
Der er i marts 2021 udarbejdet ny befolkningsprognose. Prognosen bygger på det faktiske befolkningstal pr. 1. januar 2021, befolkningsudvikling de seneste år samt kommunens egne forventninger til boligudbygning i budgetperioden.
Befolkningsprognose udarbejdet marts 2021
Befolkningstal pr. 1. januar i året.
Forskellen i befolkningstallet mellem prognosen fra henholdsvis og marts 2020 og fra marts 2021 er vist i nedenstående tabel. Det er disse forskelle, der danner grundlag for tilpasning af budgettet. Tilpasningerne vil få finansiel effekt fra budget 2022.
Prognosen viser, at der den 1. januar 2021 var der 290 færre ringstedborgere end prognosen fra marts 2020 viste, og at der også i årene 2022 til 2025 vil være flere ringstedborgere end der var forudsat i den prognose der er anvendt i budgettet for 2021.
Dagtilbud
Den seneste befolkningsprognose viser, at antallet af børn i alderen en fra 0 til 5 år vil stige i budgetperioden, men ikke så meget som prognosen fra marts 2020 viste.
Budgettilpasningen foretages ved at regulere den samlede budgetramme for området med de variable nettoudgifter pr. barn gange ændringen i antal børn i forhold til den befolkningsprognose der blev anvendt i budgettet for 2020. Det er forudsat, at tilvækst eller fald sker jævnt over året. Reguleringen pr. barn er beregnet som kommunens variable nettoudgift inden for den eksisterende kapacitet.
En gennemgang af den demografiregulering der blev foretaget i budget 2021 viser, at reguleringen ikke er foretaget korrekt, idet ikke alle passede børn var medtaget korrekt i beregningen. Der er derfor indarbejdet en regulering der kan henføres til demografiregulering for 2021.
Sundhedspleje
Budget til sundhedsplejen er beregnet ud fra det forventede børnetal 1. januar 2021 fordelt på årgange. Udgiften varierer en del fra årgang til årgang, idet der for enkelte årgange er særlige sundhedsplejeindsatser. I nedenstående tabel er vist ændringen i antal børn fra den prognose der blev udarbejdet i marts 2020 til den seneste prognose, samt den variable udgift pr. barn.
Skoler
Prognosen for børn i aldersgruppen fra 6 - 16 år viser, at der i 2022 forventes stort set samme elevtal som i sidste års prognose men i årene herefter færre elever end i den prognose der blev udarbejdet i marts 2020.
Byrådet har den 11. maj 2020 besluttet at ændre demografireguleringen af skolernes budgetramme således at reguleringen foretages for skoleår mod tidligere for kalenderår.
Ændringen blev foretaget på baggrund af et markant fald i elevtallene som bevirkede, at skolernes budgetramme blev reduceret markant og skolerne reelt kun har de første 5 måneder af at skoleåret til at hente budgetreduktionen.
Skolernes budget bliver på den baggrund derfor reguleret fra 1. august i budgetåret således at der er mulighed for at tilpasse aktiviteten fra et skoleårs start.
Reguleringen pr. elev er beregnet som kommunens variable nettoudgift inden for den eksisterende kapacitet.
SFO
Den seneste befolkningsprognose viser, at antallet af børn i alderen en fra 6 til 12 år vil falde i budgetperioden.
Budgettilpasningen foretages ved at regulere den samlede budgetramme for området med de variable nettoudgifter pr. barn gange ændringen i antal børn i forhold til den befolkningsprognose der blev anvendt i budgettet for 2021. Det er forudsat, at tilvækst eller fald sker jævnt over året. Reguleringen pr. barn er beregnet som kommunens variable nettoudgift inden for den eksisterende kapacitet.
Ældre
På ældreområdet er ny model for demografiregulering under politisk behandling. Resultatet af den godkendte model vil blive indarbejdet i det tekniske budgetforslag for 2022.
Økonomi
De økonomiske konsekvenser af beregningerne er visk i nedenstående tabel:
Vurdering
Det vurderes, at den udarbejdede befolkningsprognose bygger på et realistisk skøn over boligudbygning i de kommende år i Ringsted Kommune, og at budgetreguleringer foretaget på baggrund af prognosen vil gøre det muligt at opretholde det nuværende serviceniveau på områderne dagtilbud, sundhedspleje, skoler og ældre.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- at det godkendes at befolkningsprognosen benyttes til udarbejdelsen af det tekniske budgetforslag 2022-25.
- at de økonomiske konsekvenser indarbejdes i det tekniske budgetforslag for 2022.