Godkendt.

Punkt 3 ændres til en beslutningssag, da det er en del af budgetforliget, og sagen videresendes til Byrådet.

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

På Ældre- og Genoptræningsudvalgets møde den 22. marts 2021 blev forslag til et årshjul for temadrøftelser godkendt.

På Ældre- og Genoptræningsudvalgets møde den 19. april 2021 blev tids- og procesplan for plejeboligkapacitet godkendt.

Med denne sag lægges op til en temadrøftelse om plejeboligkapacitet.

Formand for OK-fonden Paul Erik Weidemann deltager med et oplæg om forskellige ejerformer.

Beskrivelse af sagen

Temadrøftelsen tager udgangspunkt i et oplæg fra Paul Erik Weidemanns  om de forskellige ejerformer, der er for plejeboliger. Det er friplejehjem med og uden driftsoverenskomst, offentligt/privat partnerskab, alment byggeri i samarbejde med et boligselskab og kommunalt byggeri.

Paul Erik Weidmann har stor viden om både friplejehjem og offentligt/private partnerskaber. Han har desuden erfaring med forskellig boformer. 

Ok-fonden er en non-profit omsorgsorganisation, der blandt andet driver plejehjem og seniorboliger.

Derudover præsenterer administrationen et oplæg med udgangspunkt i beslutningen på Ældre- og Genoptræningsudvalgets møde den 18. januar 2021 om at arbejde videre med COWI´s model 1 og komme med forslag til placering, boligformer og indretning og input fra borgermøde. 

Inddragelse og høring

Ældrerådet inviteres til at deltage i mødet under dette punkt.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at temadrøftelsen kan medvirke til en indledende drøftelse af fordele og ulemper ved forskellige ejerformer, placeringer og boligformer.

Konsekvenser for handicapområdet

Udbygning af plejeboligkapaciteten vedrører også ældre med handicap, som kan have særlige behov og ønsker.

Indstilling

Direktionen indstiller, at sagen tages til efterretning

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Der er udarbejdet en projektbeskrivelse for pilotprojektet. Leder af hjemmeplejen samt den ansvarlige teamleder for pilotprojektet deltager under gennemgangen af punktet.

Beskrivelse af sagen

Styregruppen og arbejdsgrupperne har i 1. kvartal 2021 udarbejdet en endelig projektbeskrivelse for pilotprojektet, der definerer de rammer projektet afvikles på baggrund af. Styregruppe og arbejdsgrupperne har bestået af Centerchef, leder af hjemmeplejen, teamledere, fællestillidsrepræsentanter for FOA og DSR samt personaler.

Projektramme opsummeret:

Et fast lokalt team af medarbejdere bestående af social- og sundhedshjælpere, assistenter samt sygeplejeske. Teamet vil bestå af en varietet gruppe af erfarne og yngre plejere. Der tilknyttes en fast rehabiliteringsterapeut til teamet, for at sikre gode relationer mellem teamets medlemmer og sikre, at terapeutens kendskab til borgerne også bliver et aktiv. Terapeuten vil indgå i de forberedende aktiviteter på lige fod med resten af teamet. Specialfunktioner inddrages ved nødvendighed, men teamet skal selv kunne varetage en bred palet af opgaver. Teamet er ansvarlig for alle indsatser i et typisk ældreliv: hjemmehjælp, sygepleje, rehabilitering mv. Der er således fokus på at bringe fagligheden mere i spil for den enkelte medarbejder.

Dette gøres blandt andet ved, at teamet planlægger sin hverdag selv og derfor har større autonomi. Der arbejdes på en så vidt mulig decentralisering af visitering. Dette afprøves løbende i projektet og justeres. Teamet afholder fortsat tværfaglige rehabiliteringsmøder og triage-møder sammen.

Det tætte samarbejde betyder, at der er et særligt stort fokus på relationel kapacitet hvorfor teamet forud for projektet også vil modtage kompetenceløft i forhold til teamsamarbejde og styrkelse af det relationelle i teamet.

Kompetenceudviklingen vil består af:

Teambuilding: Teamet modtager forud for opstart et teambuilding kursus. Den tilknyttede rehabiliteringsterapeut deltager i dette for at styrke relationen til teamet.

Opstartsworkshop: Der afvikles en opstartsworkshop i teamet hvor rammen sættes for medarbejderne, denne skal afvikles senest slut august. workshop skal blandt andet indeholde planlægning og vagtplans delen og skal ses i relation til teambuilding-forløbet.

Sundhedsfaglige kompetencer: Teamets faglige kompetencer vil blive arbejdet med løbende og efter behov. Det vurderes at teamet er fagligt kapable til at løse opgaverne med nuværende faglige kompetenceniveau. Der skal således ikke være forbedrende kursusaktiviteter forud for projektstart baseret på sundhedsfaglige kompetencer. Lederne kigger på muligheden for at anvende egne specialister såfremt der er behov for specialviden i teamet.

Teamet skal dække et afgrænset geografisk område. Det udvalgte område er Distrikt Øst, som er Vest for Roskildevejen. Distriktet indeholder 298 borger der modtager hjælp. Området er et cykel og bilområde.

Temaet vil fra start have sin base på Amtstue allé 71, da der på nuværende tidspunkt ikke er et lokale i område til formålet. Styregruppen vil løbende undersøge muligheden for fysisk placering i nærområdet. Teamet vil i store træk køre 12 dagvagter dagligt og 7 aftenvagter i hverdagene. I dagvagten kræver det et team på ca. 15-17 ansatte og i aftenvagten 15-16 ansatte.

Teamleder har ansvar for daglig ledelse og vil fungere som coach i det omfang, at personalet har brug for støtte til planlægning af hverdagen. Da projektet også er et kultur forandringsprojekt forventes det at kræve stort ledelsesfokus i starten. Derfor er coaching delen af ledelsesaspektet noget der vil blive styrket i takt med projektet skrider frem.

 Projektets er for nuværende i planlægningsfasen og vil efter godkendelse af projektplan kunne fortsætte til afprøvning med start 1. september 2021. Pilot projekt drives som en agil innovationsproces, hvor der løbende justeres til i projektets grundlag baseret på de erfaringer der gøres.

Inddragelse og høring

Sagens sendes til høring i ældrerådet

Økonomi

Der er afsat 492.000 kr. i budgetforliget for 2021 for årene 2021 og 2022 til at dække kompetenceudvikling og lokaleleje. Der forventes ikke at være yderligere udgifter forbundet med projektet. 

Vurdering

Administrationen vurderer, at projektbeskrivelse og tidsplan er i overensstemmelse med hensigtserklæringen i budgetforliget for 2021.

Konsekvenser for handicapområdet

Det vurderes ikke at være særskilte konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. 

Sagen er jf. godkendelse af dagsorden en beslutningssag, der skal i Byrådet, da det er en del af budgetforliget.

Projektbeskrivelse og tidsplan anbefales godkendt.

Indledning
Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag orienterer administrationen om Coronarelaterede tiltag på Ældre- og Genoptræningsudvalgets område, og der gives mulighed for, at udvalget kan komme med idéer til gennemførelse.

Indstilling
Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Nærværende sag er genoptaget efter høring af Handicaprådet og Ældrerådet.

Ældrerådets høringssvar

Ældrerådet har i sit høringssvar anført bemærkninger til i forhold til kvalitetsstandarden om forebyggende hjemmebesøg. Ældrerådet ønsker, at der bliver fulgt op på de borgere, som ikke reagerer på brevet fra kommunen med tilbud om hjemmebesøg. Dette kan være telefonisk eller ved fysisk fremmøde hos borgeren og skal sikre, at der reelt er tale om et afslag fra borgerens side. Ældrerådet vurderer ikke, at dette vil kræve mange ressourcer at indføre.

I forhold til kvalitetsstandarderne om hhv. Hjemmesygepleje, Personlig pleje og ernæring samt Praktisk hjælp har Ældrerådet anført, at det bør være borgeren selv, der bestemmer, om borgeren ønsker – og føler sig i stand til  - at gøre brug af den nye mulighed for skærmbesøg. Det skal ikke være leverandøren af ydelsen eller andre, der afgør dette.

Endelig anfører Ældrerådet i forhold til kvalitetsstandarden om Træning, at der ikke bør være et loft over, hvor mange gange, der kan ydes palliation.

Handicaprådets høringssvar

Handicaprådet har i sit høringssvar til sagen forholdt sig til kvalitetsstandarderne for hhv. daghjem for ældre borgere med fysiske handicap samt daghjem for borgere med demens. Konkret spørger Handicaprådet til grundlaget for den eksisterende formulering i begge kvalitetsstandarder om, at borgeren selv skal afholde den fulde udgift til hjemtransport, hvis borgeren ikke kan være på daghjemmet i hele dage. Såfremt kravet om, at borgeren selv skal afholde udgiften, ikke hviler på lovgivningen, ønsker Handicaprådet formuleringen ændret, idet det kan afholde borgere uden fornøden økonomi fra at søge om tilbuddet.

Endvidere har Handicaprådet forholdt sig til indarbejdelsen i flere af kvalitetsstandarderne af muligheden for skærmbesøg og formuleringen heraf. Handicaprådet stiller i den forbindelse spørgsmålstegn ved, om det vil være lovligt at overlade afgørelsen af anvendelsen af skærmbesøg til en leverandør.

Administrationens bemærkninger til de indkomne høringssvar

Vedrørende forebyggende hjemmebesøg vurderer administrationen ud fra borgergrundlaget og den andel borgere, der sædvanligvis tager imod tilbuddet, at Ældrerådets ønske vil medføre yderligere tidsforbrug i omegnen af en fuldtidsstilling.

Hvis formålet med opfølgning på tilbuddet om hjemmebesøg er at nå ud til flere borgere, herunder til mere ressourcesvage borgere, vil en alternativ mulighed være at ændre det nuværende brev med tilbud om besøg. Brevet kunne i stedet have en konkret dato og klokkeslæt for et besøg, som man aktivt som borger skulle afmelde sig, hvis man ikke ønskede. En sådan model ville dog ligeledes medføre et ikke ubetydeligt ressourcetræk. En nærmere vurdering af ressourcetrækket vil kræve sondering hos andre kommuner, som aktuelt arbejder efter denne model.

I forhold til bemærkningerne i Handicaprådets høringssvar vedrørende udgifter til hjemtransport fra daghjem kan administrationen bemærke, at det i forbindelse med visitationen af borgeren til daghjemmet bliver vurderet, at borgeren er i stand til at være på tilbuddet i seks timer. De seks timer er rammen daghjemstilbuddet. Hvis borgeren ikke er i stand til være på tilbuddet i seks timer, vil borgeren som udgangspunkt ikke blive visiteret til daghjem. På den baggrund er der indgået aftale med kørsels-leverandøren om, at borgerne hentes og bringes på faste tidspunkter. Den nævnte formulering i kvalitetsstandarden er møntet på den situation, hvor borgeren af en eller anden grund pludselig måtte ønske at komme hjem igen tidligere end planlagt. I så fald vil der i praksis typisk blive bestilt en taxa, medmindre en pårørende eller lignende har mulighed for at hente borgeren. Dette er dog ikke et udbredt fænomen.

Det er en del af det politisk bestemte serviceniveau, at borgeren selv betaler for kørslen. Dette gælder også, hvor borgeren bliver kørt med kørselsleverandøren på de fastlagte tidspunkter. Umiddelbart vil der være hjemmel i servicelovens § 117 til, at kommunen kan beslutte at yde tilskud til kørslen, herunder til tidligere hjemtransport ønsket af borgeren. Det skal bemærkes, at de nærmere forhold omkring kørsel til og fra daghjem er beskrevet i kvalitetsstandarden herom, som ikke i denne omgang er forelagt til politisk behandling.

Ældrerådets og Handicaprådets bemærkninger til indarbejdelsen af budgetbeslutningen for budget 2021 om skærmbesøg giver administrationen anledning til at bemærke følgende: Det er tanken, at leverandøren skal foretage den faglige vurdering af, hvorvidt det hos den enkelte konkrete borger er muligt at levere hjælpen i form af et skærmbesøg. I de tilfælde, hvor det vurderes muligt, vil leverandøren desuden forsøge at motivere til skærmbesøg. Det vil dog være kommunens administration – og ikke leverandøren – som træffer afgørelsen om, hvilken hjælp borgeren skal tilbydes, og som i sidste ende har ansvaret for, at borgeren får tilbudt den nødvendige hjælp.

Administrationen foreslår, at indarbejdelsen af skærmbesøg i kvalitetsstandarderne udskydes til den næste politiske behandling kvalitetsstandarderne i 2022, hvor der vil være flere praktiske erfaringer med ordningen. 

Præcisering af visitationsprocedure i forbindelse med forebyggende hjemmebesøg

I forbindelse med Social- og Arbejdsmarkedets første behandling af sagen den 24. marts 2021 bemærkede udvalget, at det skulle præciseres, hvordan man visiteres gennem forebyggende hjemmebesøg. 

På den baggrund er der indsat en afsnit i kvalitetsstandarden om forebyggende hjemmebesøg om, hvordan proceduren er, hvis der i forbindelse med hjemmebesøget konstateres ønske om hjælp eller støtte fra kommunen.

Præcisering af klagevejledninger

Ved Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets behandling af sagen den 24. marts 2021 bemærkede udvalget desuden, at klagevejledningerne skulle præciseres. Administrationen forstår herved, at der er ønske om, at det fremgår af kvalitetsstandarderne, hvilke klagemuligheder der, udover den ved lov fastsatte klageadgang til en anden klageinstans, herunder Ankestyrelsen, måtte være. Administrationen vil udarbejde en generel formulering herom, som indsættes i kvalitetsstandarderne, og som vil blive forelagt i forbindelse med næstkommende politiske behandling af kvalitetsstandarderne. 

Indstilling

Direktionen indstiller, at kvalitetsstandarderne godkendes med de foreslåede ændringer og præciseringer.

Sagen genoptages på det kommende møde, idet det ønskes tydeliggjort, at der ikke fastsættes et loft over træning som led i palliation samt at den præciserede beskrivelse af klageadgangen indarbejdes. 

Udvalget ønsker herudover en vurdering af de økonomiske konsekvenser ved de skitserede modeller for flere forebyggende hjemmebesøg.

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Ældre- og Genoptræningsudvalget besluttede den 20. april 2016, at de skal orienteres løbende om tilsyn på ældreområdet. I denne sag orienteres om tilsyn med Plejecenter Solbakken i 2020.

Beskrivelse af sagen

Plejecenter Solbakken har fået ført tilsyn i november 2020. Tilsynet er ført af kommunen, idet det i budgetaftalen for 2020 er besluttet at hjemtage tilsynsopgaven, der tidligere har været udført af firmaet BDO. Tilsynsrapporten for Plejecenter Solbakken er vedhæftet som bilag 1.

Det kommunale tilsyn føres efter servicelovens § 148 a. Her fremgår, at kommunen har pligt til at føre driftsorienteret tilsyn med de tilbud efter serviceloven, der ikke er omfattet af socialtilsynet. Det kommunale tilsyn føres med udgangspunkt i en række faste temaer, bl.a. dokumentation, kompetencer, kommunikation og adfærd og hverdagens praksis. Tilsynskonceptet rummer også plads til et fleksibelt tema, der kan skifte fra år til år. Byrådet vedtog dog den 5. oktober 2020 at udelade det fleksible tema i den første runde af tilsyn, der skal gennemføres af kommunen efter at opgaven er hjemtaget.

Hovedparten af de tilsyn, kommunen skulle have ført med tilbuddene på ældreområdet i 2020, måtte udskydes pga. Covid-19. Tilsynet med disse tilbud gennemføres i stedet i april-maj 2021. Ældre- og Genoptræningsudvalget vil blive orienteret om disse tilsyn, forventeligt på udvalgsmøder i juni og i august/september. I denne sag orienteres der derfor alene om tilsyn med Plejecenter Solbakken.

Tilsynets overordnede vurdering er, at Plejecenter Solbakken har en tilfredsstillende kvalitet. Tilsynet finder bl.a., at Solbakken arbejder tilfredsstillende med rehabiliteringsplaner og med inddragelse af borgerne i daglige gøremål. Tilsynet giver anledning til seks anbefalinger – de handler bl.a. om at fastholde fokus på det tværgående samarbejde mellem afdelingerne, om forbedret dokumentationen og mindre forbedringspunkter i forhold til den fysiske indretning.

Plejecenter Solbakken har udarbejdet en handleplan for, hvordan anbefalingerne kan blive fulgt. Fem af de seks anbefalinger forventes opfyldt i løbet af foråret 2021, mens en enkelt anbefaling om reparation af et gulv først følges senere af hensyn til en konkret beboer.

Inddragelse og høring

Til orientering i Ældrerådet. 

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Administrationen vurderer, at Solbakken Plejecenter arbejder målrettet med tilsynets anbefalinger, og at tilsynet er med til at sikre fortsat faglig udvikling og refleksion i tilbuddet. 

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I budget 2021 blev der givet 1 årig bevilling til at etablere en forsøgsordning med en kvikskranke til visitation og udlevering af enkelte hjælpemidler ud fra et ønske fra Byrådet. I denne sag foreslår administrationen at der i træffes en beslutning om at bevillingen til forsøgsordningen forskydes et halvt år med opstart 1. august 2021 og afsluttende evaluering 30. juni 2022, da ordningen hidtil ikke har kunne åbne op pga. Covid-19 restriktioner.

Beskrivelse af sagen

Budgetforslaget var en 1 årig bevilling i 2021 til etablering af en forsøgsordning med en kvikskranke til udlevering af hjælpemidler, der vil kunne opleves som en serviceforbedring af de borgere, der har brug for hjælpemidler. Formålet er at borgeren modtager hjælpemidlet samme dag som det ansøges og bevilliges. Ved udlevering er der samtidig også mulighed for indstilling og instruktion i brug af hjælpemidlet.

Kvikskranken bliver et tilbud til borgere i Ringsted Kommune, hvor de uden aftale eller anden henvisning kan søge om enkelte hjælpemidler hos en hjælpemiddelterapeut. Tilbuddet er tiltænkt at blive et supplement til den øvrige sagsbehandling. Hjælpemidler, som kan bevilges og udleveres i kvikskranken er for eksempel badebænk, rollator og transportkørestol, samt småhjælpemidler som strømpepåtager, gribetang, særligt spisebestik mv. Kvikskranken kommer desuden til at tilbyde borgerne følgende:

• Faglig vejledning og rådgivning omkring behov for hjælpemidler og muligheden for bevilling
• Vurdering af om borgeren kan låne et hjælpemiddel fra kvikskranken – hvis borgeren vurderes berettiget kan borgeren låne det med hjem samme dag
• Vejledning om småhjælpemidler, og hvor de der ikke kan bevilges kan købes.
• Hjælp til at få justeret kørestol eller indstillet rollator
• Mulighed for levering af hjælpemiddel til borgerens hjemadresse inden for et par dage, hvis der vurderes at være et behov

Ønsket var fra Byrådet var at kvikskranken skulle være klar til at blive åbnet i 1. kvartal af 2021 med evaluering medio 2021, men grundet covid-19 restriktioner har det ikke været muligt at åbne ordningen med kvikskranken i 1. kvartal af 2021. Projektgruppen har løbende fulgt myndighedernes anbefalinger og på den baggrund vurderet at kvikskranken kan opstartes i august 2021.

Kvikskranken bliver placeret i Ringsted Kommunes Sundhedshus, Eksercerpladsen 1 ved Knud Lavard Centret. Placering er valgt, da sundhedshuset er et sted, hvor borgerne kommer i forvejen, hvilket giver mulighed for at flere borgere bliver opmærksomme på ordningen. Desuden er der et kælderrum til rådighed, hvor der er mulighed for at have et mindre lager af udvalgte hjælpemidler.

Kvikskranken kommer til at holde åbent 3 dage om ugen: mandage kl. 9-12, onsdage kl. 12-15 og fredage kl. 9-12. På de dage hvor skranken er bemandet vil der være skiltning i Sundhedshuset, som gør opmærksom på at kvikskranken er åben for henvendelse. Derudover vil der blive udarbejdet foldere om kvikskranken og lavet et hjemmeside opslag på Ringsted.dk, hvor borgerne kan finde mere information om ordningen.

Inddragelse og høring

Til orientering i Ældreråd og Handicapråd

Økonomi

Ingen bemærkninger

Vurdering

Administrationen vurderer at det vil være hensigtsmæssigt at bevillingen til forsøgsordningen skydes med et halvt år med opstart af kvikskranken i august 2021 og evaluering primo 2022. Desuden vurderes det at, den nuværende plan for kvikskranken imødekommer de ønsker udvalgene havde for projektet.

Konsekvenser for handicap området

Kvikskranken er en fjerde og mere direkte kanal for henvendelse og udlevering af hjælpemidler, hvilket kan opleves som en serviceforbedring for de borgere, der har behov for hjælpemidler.

Indstilling

Direktionen indstiller, at justeringen af den 1-årige bevilling til forsøgsordningen med kvikskranken godkendes, så ordningen løber fra 1. august 2021 til 30. juni 2022.

Direktionen indstiller til Ældre- og Genoptræningsudvalget, at sagen tages til efterretning

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag orienteres om udlån af lokaler i Sundhedshuset fremadrettet. 

Beskrivelse af sagen

Det har hidtil været praksis, at foreninger kunne låne lokaler i sundhedshuset herunder de træningssale, hvor der er træningsmaskiner. 

I åbningstiden bruges træningsmaskinerne til genoptræning af borgere, der henvises fra sygehuset med en genoptræningsplan. Det kan være genoptræning efter operation eller uheld. Borgere med en genoptræningsplan har et lovgivningsmæssigt krav på et tilbud inden for fem dage. 

Derudover er der vedligeholdende træning. Det kan være for at hjælpe borgeren til at bevare sit fysiske eller kognitive funktionsniveau, fx efter et fald eller på grund af demenssygdom. Det kan også være som led i en palliativ indsats eller på grund af et kronisk handicap.

Træningsfaciliteterne bruges også af sundhedsteamet til borgere, der deltager i forløb med omlægning af livsstil. Endvidere bruger Socialpsykiatrien træningsfaciliteterne til træning på lukkede hold for brugere af fx Bjælken. 

For alle målgrupper gælder, at stadig flere bliver henvist til genoptræning eller træning. 

Grundet COVID-19 har der været lukket for foreningernes adgang til at bruge lokaler i sundhedshuset siden marts 2020. Den gradvise genåbning betyder, at det også vil blive muligt for foreningerne igen at benytte sundhedshuset lokaler. I den forbindelse åbnes kun for mulighed for at foreningerne kan låne lokaler uden specialiseret træningsudstyr. Dette er begrundet i flere årsager:

• I perioden med COVID har Træningsfunktionen udvidet åbningstiderne, for at sikre færre borgere i salene ad gangen. De udvidede åbningstider fastholdes fremadrettet, fordi der er behov for øgede åbningstider for at kunne dække stigningen i borgere, der har behov for træning. Samtidig giver de udvidede åbningstider bedre muligheder for borgere som skal kombinere genoptræning med et arbejde.
• En stor del af træningsmaskinerne er specialiserede, fordi de er rettet mod borgere med behov for genoptræning. Det betyder, at de nemt fejlbetjenes og går i stykker eller kræver kalibrering inden brug, hvilket igen betyder, at borgerne møder forgæves eller at tider må aflyses og flyttes

Udlån af sale med maskiner til genoptræning er derudover ikke almindelig praksis. Der er således ingen af Ringsteds nabokommuner, der udlåner specialiserede træningsmaskiner til foreninger. Øvrige lokale med specialiseret udstyr, fx fysiklokaler lånes heller ikke ud til foreningerne.

Udlån af øvrige lokaler herunder træningssale uden specialiseret udstyr fortsætter uændret jf. reglerne i Folkeoplysningsloven, når der åbnes for muligheden igen. 

Frem til marts 2020 har salene med træningsmaskiner været udlånt til Ældresagen og Personaleforeningen jf. tabellen nedenfor:

Foreningerne har hidtil søgt om lokaler en gang årligt og for et år ad gangen. Når det er tid til den årlige fordeling af lokaler annonceres dette i pressen med oplysning om ansøgningsfrist og krav til ansøgningen. Herefter fordeles lokalerne, så flest mulig får deres ønsker opfyldt.

Inddragelse og høring 

Sagen sendes til orientering i Ældrerådet.

Økonomi 

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at Træningsfunktionen vil få brug for fortsat, at kunne udvide åbningstiderne. Dette for at kunne følge med det øgede antal borgere, der kommer med en genoptræningsplan fra sygehusene eller visiteres til træning. Derudover er der en stigning i behovet for at bruge faciliteterne til forebyggende sundhed, fx livsstilsforløb eller forløb for psykisk sårbare. 

Det vurderes, at en indskrænkning af foreningernes mulighed for at bruge træningsmaskinerne vil sikre, at borger med behov for genoptræning ikke risikere, at få aflyst eller flytte tider, fordi der opstår skader på maskinerne.

Det er administrationens vurdering, at Folkeoplysningslovens pligt til at låne lokaler til foreninger ikke omfatter lokaler med specialiseret udstyr, som fx træningsmaskiner eller fysiklokaler.

Det vurderes, at der er mulighed for at træne i private fitnesscentre eller i regi af idrætsforeninger herunder med særlige forhold for fx ældre, bland andet arbejdes pt. med at indgå en aftale, som skal understøtte øgede muligheder for træning for seniorer

Konsekvenser for handicapområdet

Foreninger for borgere med handicap har ikke brugt træningsfaciliteterne i Sundhedshuset. Forslaget medfører derfor ikke en ændring for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at sagen tages til efterretning.

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

På Ældre- og Genoptræningsudvalgets møde d. 20. februar 2018 blev det besluttet, at der hvert kvartal fremlægges en orientering om status på venteliste til plejeboliger. I denne sag orienteres udvalget om ventelisten til plejebolig pr. den 21. april 2021. 

Beskrivelse af sagen

I Ringsted Kommune er der i alt 202 plejeboliger fordelt på tre plejecentre. Derudover er der fire vente- og aflastningspladser og 13 plejeboliger bruges til midlertidige pladser.

Ventelisten til plejeboliger opdateres løbende, i takt med at borgere bliver godkendt til- og tilbydes en plejebolig. Den aktuelle venteliste vil derfor altid være et øjebliksbillede. 

Den 21. april 2021 var der syv borgere fra Ringsted på ventelisten. Heraf ønsker to borgere en plejebolig i en anden kommune. Nedenstående tabel viser status på venteliste til plejebolig på specifikke datoer fra d. 6. november 2019 til d. 21. april 2021. 

Borgerne kan vælge, om de vil stå på generel eller specifik venteliste. På den generelle venteliste får man tilbud om den første ledige plads på et af kommunens plejecentre. På den specifikke venteliste har borgeren ønske om plads på et specifikt plejecentre. I henhold til Serviceloven må ventetiden maksimalt være to måneder for borgere på den generelle venteliste. Der er ingen krav til maksimal ventetid for borgere på den specifikke venteliste.

Nedenstående tabel viser, hvor de 10 borgere, der på venteliste pr. 21. april 2021 fordeler sig ud fra deres ønsker. Tabellen viser også hvor længe de har ventet.

Den gennemsnitlige ventetid for borgere på den specifikke venteliste til en plejebolig i Ringsted Kommune er ca. 8 uger.

Belægningsprocent på kommunens tre plejecentre og på aflastnings- og ventepladser

Nedenstående tabel viser den månedlige belægningsprocent på almindelige plejeboliger samt aflastnings- og ventepladser i perioden februar 2020 – marts 2021. For Plejecenter Solbakken er belægningsprocenten vist for henholdsvis almindelige plejeboliger (Solbakken 16-24), skærmede boliger (Solbakken 12–14) og særligt skærmede boliger (Solbakken 8). 

I perioden medio marts 2020 til primo maj 2020 betød COVID-19, at tomme boliger på plejecentrene kun blev klargjort og taget i brug, hvis der ikke kunne findes en anden løsning med eksempelvis øget hjælp i egen bolig. Efterfølgende er der udarbejdet en procedure, som tager højde for COVID-19, hvilket betyder, at der igen er mulighed for, at borgerne kan flytte ind i plejeboligerne løbende.

Inddragelse og høring

Orientering i Ældrerådet.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. 

Vurdering

Administrationen vurderer, at der ikke er behov for tiltag i forhold til antallet af plejeboliger på kort sigt. Vurderingen baseres på det lave antal borgere på venteliste til en plejebolig i Ringsted Kommune samt på, at det er muligt at tilbyde borgere på den generelle venteliste en plejebolig inden for plejeboliggarantien samt på at den gennemsnitlige ventetid til en bolig på den specifikke liste er kort.

Generelt har plejecentrene en stabil belægningsprocent og er tæt på fuld belægning hen over perioden.

 Det vurderes, at der er en jævn høj belægningsprocent på de almindelige plejeboliger. Belægningsprocenten vil kun sjældent nå 100 %, fordi boligerne er tomme i forbindelse med ud- og indflytning.

Konsekvenser for handicapområdet

Sagen har ingen særskilte konsekvenser for handicapområdet. 

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

 Kvartalsvis orientering om brug af de midlertidige pladser på Knud Lavard Center. 

Beskrivelse af sagen

På Knud Lavard Center anvendes 13 plejeboliger til midlertidige pladser. På nogle af stuerne er der plads til to personer, hvilket betyder, at i der i perioder med spidsbelastning er en samlet kapacitet på op til 17 personer.

Midlertidige pladser anvendes til to målgrupper:

• Borgere der henvises af egen læge eller lægevagten: Borgeren har brug for observation og/eller pleje, som ikke kan klares i eget hjem, men som heller ikke kræver indlæggelse på sygehus. Formålet er at undgå unødvendige sygehusindlæggelser.
• Borgere, der er færdigbehandlede, men som ikke kan være i eget hjem på det tidspunkt, hvor de udskrives. Det kan eksempelvis være på grund af komplekse pleje- og behandlingsbehov.

Tabel 1 viser den gennemsnitlige belægningsprocent på de midlertidige pladser i perioden april 2020 – marts 2021. Øverste række viser belægningsprocenten beregnet med udgangspunkt i antal stuer. Nederste række viser belægningsprocenten beregnet med udgangspunkt i det antal personer, der er plads til.  

Tabel 1 Belægningsprocent april 2020 – marts 2021

I de senest 12 måneder har der ikke været dage med en belægningsprocent over 100, og der er ingen dage, hvor der har været to personer på samme stue.

Den lave belægningsprocent i april 2020 skyldes forholdsregler i forbindelse med håndtering af COVID-19.  

Status på aldersfordeling, årsag til ophold, varighed af ophold og efter ophold

Nedenstående status dækker perioden fra 15. juni 2018 til 31. marts 2021. Status er opgjort i de to grupper: 1) Borgere, der er henvist af egen læge og 2) Borgere, der kommer efter endt behandling på sygehus.   

1) Borgere der henvises af egne læge eller lægevagt

• I perioden fra 15. juni 2018 til 31. marts 2021 er i alt 118 borgere henvist fra egen læge.
• Den gennemsnitlige varighed af de afsluttede ophold er 8,5 dage.
• Det korteste ophold er på nul dag, hvilket betyder, at borgeren er indlagt på sygehus inden for få timer efter ankomst. Det længste ophold havde en varighed på 14 dage.
• Gennemsnitsalderen er 83,8 år, hvor den yngste er 44 år og den ældste er 100 år.

 Tabel 2: Årsag til henvisning

Efter opholdet er 49 borgere tilbage i eget hjem, 36 er indlagt på sygehus, 23 er overgået til midlertidig plads, syv borgere er døde og tre har fået plejebolig. 

I perioden er der ingen henviste fra egen læge eller vægtlæge, der er blevet afvist grundet manglende plads. 

2) Borgere der har været på midlertidig plads efter udskrivelse fra sygehus

• I perioden fra 15. juni 2018 til 31. marts 2021 er 288 personer visiteret til midlertidig plads efter færdigbehandling på sygehuset. Heraf er 280 ophold afsluttet
• Den gennemsnitlige varighed af de afsluttede ophold er 34 dage.
• Det korteste ophold er på 0 dage, hvilket betyder, at borgeren er genindlagt eller død inden for få timer efter ankomst. Det længste ophold var på 180 dage.

Aldersfordelingen for borgere, der har været på midlertidig plads i perioden, er mellem 44 år og 99 år. Gennemsnitsalderen er 80,2 år.  

Tabel 3: Årsag til visitation til midlertidig plads

Tabel 4 viser, hvad der er sket med de 280 borgere ved afslutning af deres ophold på midlertidig plads.

 Færdigbehandlingsdage på sygehuse

Det er fortsat ikke muligt at trække tal på, hvor mange borgere fra Ringsted Kommune der har måtte blive på sygehuset, efter de var meldt færdigbehandlet.  

Inddragelse og høring

Til orientering i Ældrerådet.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at det nuværende antal midlertidige pladser er tilstrækkelige til at dække behovet. Der er således ingen dage i perioden, hvor der har været to borgere på samme stue, og der har ikke været fuld belægning på noget tidspunkt i perioden.  

I april 2020 er den gennemsnitlige belægningsprocent lavere end øvrige måneder. Dette skyldes forholdsregler i forbindelse med COVID-19.

 Konsekvenser for handicapområdet

Sagen vurderes ikke have særlige konsekvenser for borgere med handicap.

Indstilling

Direktionen indstiller, at sagen tages til efterretning

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der tages stilling til anlægsoversigten for 2021, som indeholder alle nye og tidligere vedtagne projekter pr. 31. marts 2021.

Beskrivelse af sagen

Det fremgår af Kasse- og Regnskabsregulativet, at der skal fremlægges et administrativt forslag til en tidsplan for, hvornår de enkelte anlægsprojekter gennemføres og afsluttes. Samtidig besluttede Byrådet i forbindelse med genopretningsplanen for anlægsområdet den 25. juni 2019, pkt. 14, at senest tre måneder efter budgetvedtagelsen fremlægges en tidsplan for Plan- og Boligudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet, som indeholder alle nye og tidligere vedtagne anlægsprojekter. Administrationen udarbejder derfor en anlægsoversigt til politisk behandling hvert kvartal. Her vil være en status på fremdriften, nye milepæle samt administrationens vurdering af økonomien i de enkelte projekter.

Det fremgår af anlægsoversigten hvilke anlægssager der arbejdes på i 2021, se bilag 1 - Anlægsoversigten pr. 31. marts 2021 total. Anlægsprojekterne er ligeledes delt op i anlægsoversigter pr. udvalg, der kan ses i følgende bilag:

• bilag 2 – Plan- og Boligudvalget
• bilag 3 – Klima- og Miljøudvalget
• bilag 4 – Børne- og Undervisningsudvalget
• bilag 5 – Kultur- og Fritidsudvalget
• bilag 6 – Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
• bilag 7 – Økonomiudvalget og Byrådet
• bilag 8 – Ældre- og Genoptræningsudvalget

Anlægsoversigten dækker anlægssager, som er påbegyndt før 2021, men som der stadig  arbejdes på i 2021. Anlægsoversigten dækker endvidere anlægssager, som er startet op i 2021 og færdiggøres i 2021, eller fortsætter efter år 2021.

Tidsangivelserne for anlægssagerne er vurderet ud fra den viden, der er til rådighed om de pågældende sager på nuværende tidspunkt, de administrative ressourcer, der er til rådighed og brugen af eksterne rådgivere.

Farvemarkeringer tydeliggøre i hvilke projekter der er afvigelser eller risiko for afvigelser i forhold til tid, økonomi og kvalitet. RØD: betydende overskridelse inden for tid, økonomi og kvalitet har fundet sted - GUL: risiko for betydende overskridelse inden for tid, økonomi og kvalitet. – Ingen farve: tid, økonomi og kvalitet forventes overholdt og projektet kører planmæssigt.

Anlæg, der etableres under en overordnet ramme (fx Cykelstier, Fortove, Genopretning af bygninger, Efterslæb af vedligehold på skoler), oprettes med særskilt anlægsnummer når sagen for det enkelte anlæg er fremlagt og godkendt i Byrådet. Anlægget fremgår herefter i anlægsoversigten med en selvstændig linje med eget rådighedsbeløb, og den overordnede ramme nedskrives samtidigt med et beløb, svarende til det godkendte. Herved vil der være overblik over hvor meget af rammen, der er disponeret, og hvordan status er i den pågældende sag.

Anlægsoversigten er dynamisk, og der kan derfor ske justeringer i formen i de kommende behandlinger som følge af politiske eller administrative ønsker.

Inddragelse og høring

Ingen.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Administrationen vurderer, at der med fremlæggelse af anlægsoversigten skabes et godt overblik. Her ses alle igangværende sager, hvilke igangværende anlægssager der starter op i 2021, hvilke anlægssager der forventes gennemført og afsluttet i 2021 og hvilke anlægssager, der fortsætter efter år 2021, samt hvad status er. 

Med udgangspunkt i den viden der er til rådighed om de pågældende anlæg på nuværende tidspunkt og de administrative og eksterne ressourcer, der står til rådighed, vurderes det, at anlægsprojekterne kan gennemføres i henhold til den fremlagte anlægsplan.

Sagen vurderes ikke at konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at anlægsoversigten for 2021 godkendes.

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Hermed forelægges kommunens budgetrapport efter 1. kvartal 2021. Rapporten dækker perioden 1. januar til 31. marts 2021.

Beskrivelse af sagen

Budgetrapporteringen bygger på faktisk forbrug for de første 3 måneder af året. Der rapporteres om de enkelte udvalgs forventede regnskabsresultat for hele året, og afvigelsen er beregnet i forhold til det korrigerede budget 2021 inkl. overførsler fra 2020.

Ud over rapportering på drift, renter og anlæg rapporteres der også på kommunens likviditet, samt kommunens låne- og investeringsportefølje, se bilag 1.

Budgetrapporten indeholder følgende bilag:

• Bilag 1: Budgetrapport pr. 31. marts 2021
• Bilag 2: Afrapportering på tabelform på laveste bevillings niveau opdelt i indtægter og udgifter
• Bilag 3: De tekniske budgetændringer, der nævnes i rapporten, og søges godkendt i forbindelse med sagen.
• Bilag 4: Detaljer vedr. køb og salg i Byudviklingsfonden.
• Bilag 5: Detaljeret anlægsoversigt
• Bilag 6: COVID-19 udgifter

COVID-19

Som følge af den aktuelle situation omkring COVID-19 er flere af de forventede forbrugstal behæftet med en ekstraordinær usikkerhed. I tabellen nedenfor er der redegjort for hvilke ekstra udgifter der har været på grund af COVID-19 i perioden frem til 31. marts og hvilke ekstra udgifter der forventes i resten af 2021.

Ovenstående COVID-19 udgifter er opdelt på udvalgsniveau i bilag 1 i kapitlerne for de enkelte udvalg og specificeret yderligere i bilag 6.

Resultat af ordinær drift 

Der er i det korrigerede budget forventet et ordinært driftsoverskud på 49,6 mio. kr. efter indarbejdelse af driftsoverførsler fra 2020 og andre reguleringer.

Forventningerne til den ordinære drift viser et driftsoverskud på 100,8 mio. kr., inklusiv et forventet merforbrug på 28,5 mio. kr. i ekstraordinære Covid-19 udgifter, jf. tabel 1. Det forventede driftsoverskud er 51,2 mio. kr. højere end budgetteret.

Perspektivering af resultat

Det forventede driftsoverskud på 100,8 mio. kr. inkluderer:

• Et forventet mindreforbrug på den sociale investeringsfond 2,9 mio. kr.
• Et forventet mindreforbrug på aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsudgifter på 13,0 mio. kr.
• Et forventet mindreforbrug på Teknisk servicepulje på 15,8 mio. kr. I bilag 3 foreslås det at de 15,8 mio. kr. overføres til kommunens likvide midler.
• Et forventet mindreforbrug på Budgetreserve på 5,0 mio. kr. Budgetpuljen er afsat til uforudsete Covid-19 serviceudgifter, men er ikke udmøntet, da vi afventer en udmelding om kompensation af covid-19-merudgifter fra staten. Der forventes i øjeblikket et samlet merforbrug på serviceudgifter som følge af Covid-19 på 13,3 mio. kr., jf. tabel 1. Som følge af den aktuelle situation omkring COVID-19 er flere af de forventede forbrugstal behæftet med en ekstraordinær usikkerhed. I bilag 3 foreslås udbetaling af kompensation til private institutioner og pasningsordninger på 273 t.kr.

Til sammen giver disse fire områder et forventet mindreforbrug på 36,7 mio. kr. på den skattefinansierede drift. Hvis man korrigere for mindreforbruget på de fire ovenstående områder vil det forventede resultat af den ordinære drift være 64,1 mio. kr. og det forventede mindreforbrug af den ordinære drift vil være 14,5 mio. kr.

Serviceudgifter

I 2021 forventes der serviceudgifter på 1.658,9 mio. kr., hvilket er 11,8 mio. kr. under servicerammen, der udgør 1.670,7 mio. kr.

Servicerammen opgøres som det oprindeligt vedtagne budget for skattefinansierede drift excl. udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering, ældreboliger, overførsler til personer samt indtægter vedrørende statsrefusioner.

Såfremt kommunerne samlet set overskrider servicerammen, vil der dels blive en kollektiv sanktion og dels en individuel sanktion. Den kollektive sanktion udgør 40 % af rammeoverskridelsen og vil ramme alle kommuner også dem der overholder deres andel af servicerammen. Den individuelle sanktion udgør de resterende 60 % af rammeoverskridelsen. Den endelige sanktion afhænger af, i hvilket omfang den samlede serviceramme bliver overskredet.

Finansiering

Kommunens samlede finansieringsindtægt forventes samlet set at blive 2.445,8 mio. kr. i 2021 hvilket er som budgetteret.

Der er usikkerhed om statens tilskud til kommunens Covid-19 udgifter.

Skattefinansieret drift

Den skattefinansierede drift viser et forventet mindreforbrug på 51,7 mio. kr. Det forventede mindreforbrug inkluderer forventede COVID-19 udgifter i 2021 på 48,8 mio. kr. I mindreforbruget indgår de 4 punkter som nævnes ovenfor under perspektivering af resultat af ordinær drift.

Økonomiudvalget

På Økonomiudvalgets område forventes et mindreforbrug på 24,0 mio. kr. på den skattefinansierede drift. Det forventede mindreforbrug inkluderer forventede COVID-19 udgifter i 2021 på -0,1 mio. kr.

Det forventede mindreforbrug på 24,0 mio. kr. inkluderer et forventet mindreforbrug på:

• Teknisk servicepulje 15,8 mio. kr.
• Budgetreserve til uforudsete Covid-19 udgifter 5,0 mio. kr.
• Sociale investeringsfond 2,9 mio. kr.

Der forventes et samlet mindreforbrug på området Ledelse og personale på 0,3 mio. kr. 

Klima- og Miljøudvalget

På Klima- og Miljøudvalgets område forventes et merforbrug på 3,7 mio. kr. Merforbruget skyldes primært et forventet merforbrug på 3,3 mio. kr. på vejafvandingsbidrag.

Plan- og Boligudvalget

På Plan- og Boligudvalgets område forventes der et merforbrug på 2,8 mio. kr. Det forventede merforbrug inkluderer forventede COVID-19 udgifter i 2021 på 2,1 mio. kr.

Børne- og Undervisningsudvalget

På Børne- og Undervisningsudvalgets område forventes et samlet mindreforbrug på 16,0 mio. kr. i 2021. Det forventede mindreforbrug inkluderer forventede COVID-19 udgifter i 2021 på 1,1 mio. kr.

På området for Skoler forventes et merforbrug på 1,1 mio. kr. Heraf udgør udvalgsbevillingerne et merforbrug på 3,3 mio. kr. og for institutionsbevillingerne ventes samlet set mindreforbrug på 2,2 mio. kr.

Under dagtilbud forventes et samlet mindreforbrug på 14,1 mio. kr. bl.a. fra en pulje til frokostordninger i dagtilbud på 3,0 mio. kr., at færre børn passes end forudsat i budgettet og et mindreforbrug på 2,7 mio. kr. i betalinger til og fra andre kommuner. På udvalgsbevillingerne forventes et mindreforbrug på 8,2 mio. kr. og for institutionsbevillingerne forventes et mindreforbrug på 5,9 mio. kr.

For Børn og Unge forventes på nuværende tidspunkt et mindreforbrug på 3,0 mio. kr.

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget

Der forventes et samlet mindreforbrug på 22,3 mio. kr. på Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets område. Mindreforbruget inkluderer et forventet mindreforbrug på aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsudgifter på 13 mio. kr. Hvis man korrigere for dette vil det forventede mindreforbrug være på 9,3 mio. kr.

Det forventede mindreforbrug inkluderer forventede COVID-19 udgifter i 2021 på 14,8 mio. kr.

På Sundhedsområdet forventes et samlet mindreforbrug på 13,0 mio. kr. som skyldes et mindreforbrug på den aktivitetsbestemte medfinansiering på 13,0 mio. kr.

På området for Handicap, Social og Psykiatri forventes et merforbrug på 2,3 mio. kr. i 2021.

På socialområdet for unge under 25 år forventes et samlet mindreforbrug på 6,6 mio. kr. fordelt med 1,2 mio. kr. på unge under 18 år og 5,4 mio. kr. på de over 18 årige. På området over 18 år kan 2 mio. kr. henføres til mindreudgifter i 2 dyre enkeltsager, som er ophørt på botilbud sidst i 2020, mens knap 1 mio. kr. skyldes at unge i STU forløb er på pause som følge af COVID-19. Den resterede del af budgetafvigelsen kan begrundes i en række sager som skønnes i målgruppen for botilbud, men som på nuværende tidspunkt ikke ønsker at flytte hjemmefra. Det må forventes at 20 sager fremover vil udløse flere udgifter.

På beskæftigelsesområdet samlet (både Voksne og Unge) forventes der et samlet mindreforbrug på 5,0 mio. kr. Inkluderet i resultatet er 35,4 mio. kr. på overførselsudgifter som følge af Covid-19. 

Ældre- og Genoptræningsudvalget

På Ældre- og Genoptræningsudvalgets område ventes et samlet mindreforbrug på 1,2 mio. kr. Det forventede mindreforbrug inkluderer forventede COVID-19 udgifter i 2021 på knap 3 mio. kr.

Kultur og Fritidsudvalget

På Kultur- og Fritidsudvalgets budgetområde forventes samlet set et merforbrug på 5,2 mio. kr. Det forventede merforbrug inkluderer forventede COVID-19 udgifter i 2021 på 7,6 mio. kr.

Skattefinansierede anlæg

Der er i første kvartal 2021 brugt 21,3 mio. kr. på skattefinansierede anlæg, mens der er tilgået indtægter for 23.7 mio. kr. fra salg i business Park Ringsted.

Det forventes, at der i 2021 i alt vil blive brugt 224,6 mio. kr. på anlæg og der forventes indtægter på 49,1 mio. kr. primært fra salg af jord i Business Park Ringsted.

Likviditet

Gennemsnitslikviditeten over 365 dage pr. 31. marts 2020 udgør 299,1 mio. kr. På samme tid sidste år (31. marts 2020) blev gennemsnitslikviditeten opgjort til 293,9 mio. kr. Målsætningen i kommunens økonomiske politik er at den gennemsnitlige kassebeholdning minimum er på 1.500 kr. pr. indbygger, svarende til ca. 52 mio. kr. Målsætningen er således opfyldt.

Der skal i ovenstående tages højde for at en stor del af de 299,1 mio. kr. skal dække uforbrugte bevillinger m.v. på både drift og anlæg. Der er overført anlægsprojekter for 170 mio. kr. fra 2020 til 2021, eksklusiv klimaprojekter som er lånefinansieret. Hertil kommer at uforbrugte bevillinger fra Byudviklingsfonden på 50,0 mio. kr. og 2 mio. kr. fra Anlægsfonden. Herudover er der overførsler fra 2020 på 46,8 mio. kr. heraf er 15,8 mio. kr. finansieret af den tekniske servicepulje, hvilket betyder at 31,0 mio. kr. skal finansieres via likviditetstræk. Samlet set er der således disponeret likviditet for 305 mio. kr. inklusiv 52 mio. kr. til minimumskassebeholdning. Samlet set er likviditeten dermed disponeret.

Finansiel Strategi

Kommunen har pr. 31. marts lån for i alt 439,2 mio. kr. Heraf udgør ustøttede lån til ældreboliger 87,3 mio. kr. og lån vedr. klimatilpasningsprojekter 39,1 mio. kr. Kommunens andel af fastforrentede lån udgør p.t. ca. 66 %. Det er en overholdelse af den finansielle strategi, der tilsiger, at fastrenteandelen til enhver tid mindst skal udgøre 50 %. Andelen af gæld i CHF udgør p.t. ca. 27 %, hvilket er i overensstemmelse med den finansielle strategi, der fastsætter maksimum til 50 %.

Investering

Kommunen har pr. 31. marts investeret 380,3 mio. kr. i danske obligationer. Investeringen har givet et afkast på -1,21 % i årets 3 første måneder.

Kommunens tilgodehavender

Pr. 31. marts udgør kommunens samlede tilgodehavende til inddrivelse 47,1 mio. kr. De

samlede restancer udegjorde pr. 31. december 2020 46,6 mio. kr. Kommunens samlede tilgodehavender er steget med 0,5 mio. kr. i 2021.

Foreslåede budgetændringer

Budgetændringer der søges godkendt i forbindelse med behandlingen af sagen og er nærmere

beskrevet i bilag 3.

Inddragelse og høring

Ingen

Økonomi

Sagens bevillingsmæssige konsekvenser fremgår af bilag 3, hvortil der henvises.

Vurdering

I forhold til det politisk bestemte serviceniveau er det administrationens vurdering at det overholdes.

Indstilling

Direktionen indstiller,

1. at budgetrapport, jf. bilag 1, tages til efterretning
2. at de i bilag 3 nærmere beskrevne budgetændringer godkendes

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Zealand Care som pt. driver hjælpemiddeldepot for Ringsted Kommune har 11-03-2021 meddelt at de trækker sig fra markedet pr. 01-04-2022.
Zealand Care vil derfor ikke byde på det kommende udbud af hjælpemiddeldepot, når den nuværende kontrakt udløber d. 31-10-2021.

I denne sag redegøres der for en ny mulighed for at deltage i et kommunalt § 60-fællesskab vedr. driften af et hjælpemiddel depot.

Beskrivelse af sagen

Økonomiudvalget besluttede 04-01-2021 at igangsætte et udbud af drift af hjælpemiddeldepot.
Drift af depot med genbrugshjælpemidler er en fuldt udbudspligtig tjenesteydelse i henhold til Udbudsloven. Den daværende forventning var et mindst en leverandør havde den fornødne kapacitet, volumen og viden til at løse opgaven.

Efterfølgende har den forventede leverandør Zealand Care dog meddelt, at de trækker sig fra hjælpemiddelmarkedet. Beslutningen sker med henvisning til at kommunerne hjemtager hjælpemiddelopgaven frem for at udlicitere den.

På grund af Zealand Cares beslutning om at stoppe deres aktiviteter, er en række kommuner gået i gang med at undersøge muligheden for at indgå i § 60-fællesskab.
Et § 60-fællesskab kun kan løse de opgaver, som med vedtægterne er overført til fællesskabet efter en endelig godkendelse af Ankestyrelsen.

Dette § 60-fællesskab ville blive etableret med henblik på at overtage Zealand Cares nuværende lokalerne og alle nødvendige faciliteter til depotdrift.
Første trin i processen er at de interesserede kommuner stiller med en hensigtserklæring om deltagelse det videre forløb. Dermed kan interessen blandt kommunerne vurderes, og der kan indledes en nærmere dialog med Zealand Care om de konkrete vilkår for en evt. overtagelse. 

Zealand Care har givet udtryk for, at de ser positivt på, hvis et antal kommuner vil overtage depotet, herunder medarbejderne. Kommer et antal kommuner med hensigtserklæringer vedrørende mulig overtagelse, vil Zealand Care give adgang til at se i deres regnskaber (åben bog). Dette er en forudsætning for at kunne lave en mere præcis beskrivelse af økonomi og drift af et eventuelt § 60-fællesskab.

Inddragelse og høring

Ingen

Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering
Administrationen vurdere, at det er hensigtsmæssigt for Ringsted Kommune at deltage i den indledende proces med at afdække muligheden for at indgå i et § 60-fællesselskab vedr. driften af et hjælpemiddeldepot.
Hensigtserklæringen er ikke bindende, og sikre flest handlemuligheder fremadrettet ift., at sikre opgaven med udlevering af hjælpemidler til borgerne.
Sagen er samtidigt en del af forberedelserne til en kommende sag, om Ringsted Kommunes muligheder for, at sikre opgavevaretagelsen vedr. udlevering af hjælpemidler til borgerne. 

Konsekvenser for handicapområdet

Sagen vurderes ikke at få særskilte konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Ringsted Kommune sender en hensigtserklæring om, at deltage i den indledende proces med at etablere et § 60-fællesskab.

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Byrådet har i forbindelse med budgetaftalen for 2018 efterspurgt en ny demografimodel på ældreområdet, der tager hensyn til sundhedseffekter. Der vil i denne sag blive præsenteret en ny demografimodel, hvor effekten af sund aldring foreslås indregnet. Sagen genoptages nu efter at den har været i høring i Ældrerådet og Handicaprådet.

Beskrivelse af sagen

Ringsted Kommune har gennem mange år foretaget demografireguleringer i forbindelse med budgetlægning på ældreområdet, da hvert budgetår tilpasses som følge af befolkningstilvæksten. Den nuværende demografiregulering tager højde ændringer i antallet af ældre og ændringer i udgiften til pr. ældre fordelt på alderskategorier. Formålet med at korrigere for Sund Aldring er at den nuværende demografimodel overestimerer udgifter til ældre i overslagsårene, fordi den ikke tager højde for at plejebehovet bliver udskudt i takt med at levealderen stiger. Det forventes at de ældre borgere har flere raske leveår, et generelt bedre funktionsniveau og at borgerne i de enkelte aldersgrupper ikke eller i mindre grad har brug for hjælp fra kommunen. Det betyder at kommunen vil bruge færre udgifter på ældreområdet pr. indbygger over tid.

De foreslåede ændringer af demografi-modellen ændrer ikke serviceniveauet eller udgiftsniveauet, men er alene et forsøg på en mere korrekt budgettering som tager højde for sund aldring.

Nuværende demografimodel på ældreområdet

Demografimodellen tildeler ældreområdets budget ud fra aldersspecifikke ressourcebehov. Udgifterne beregnes ud fra befolkningsprognosens forventet ændring i antallet af indbyggere i den enkelte aldersgruppe og udgifterne pr. indbygger i den pågældende aldersgrupper. Udgifterne pr aldersgruppe er senest opdateret i forbindelse med budgetlægningen for 2011 og er udelukkende prisfremskrevet. Derved er der i den nuværende model ikke korriget for en forbedret levetid. Desuden indeholder modellen alene hjemmepleje og sygepleje.

Forbedringsforlag til den nuværende demografi model - Sund aldring

Herunder vil der præsenteres et bud på en ny demografimodel hvor det foreslås at enhedsudgifterne reduceres med 1% pr. år på alle borgere i aldersgruppen (ikke kun ændring i aldersgruppen). Der er over de seneste 5 regnskabsår sket i fald i udgiften pr. ældre på 6,5 pct. hvilket afrundet svarer til et fald på 1 pct. pr år. Sund aldring fjerner ikke udgifterne permanent, men lægger blot en dæmper på væksten, hvorfor en bestemt aldersgruppe vil antages at blive billigere. Den nuværende model regulerer ikke for demografi på plejeboliger og hjælpemidler, men der har været og forventes yderligere vækst på disse områder og derfor anses det hensigtsmæssigt at disse også indgår i den nye model. Selv hvis antallet af plejeboliger ikke øges vil det give afledt virkning på behovet for hjemmepleje. Desuden ligges der op til at sygeplejen opskrives med 1 % årligt svarende til den gennemsnitlige stigning i den visiterede tid pr. indbygger over de seneste 3 år. I den nye model vil enhedspriserne årligt blive genberegnet på baggrund af forbruget året før. 

Modellen regulerer alene for udviklingen i aldersgrupperne over 65 år, det gælder for både hjemmehjælp, sygepleje, plejeboliger og hjælpemidler.

Nedenfor illustreres enhedsudgifterne for 2020. 

Der vil i den nye demografimodel ske en korrektion af de ovenstående enhedsudgifter med en dæmpningsfaktor på årligt 1%, modsat forventes stigende udgifter til sygeplejeydelser med 1% årligt som følge af opgaveglidningen fra regionen.

Den seneste befolkningsprognose viser en stigende ældrebefolkning i de kommende år i forhold til 2020 med 130 personer i 2021, akkumuleret til 269 i 2022, 419 i 2023 og 582 i 2024.

Den nye demografitildeling fordelt på de enkelte år og delydelser fremgår af tabellen nedenfor.

I forhold til demografibudgetterne som i dag er budgetlagt på baggrund af den nuværende reguleringsmodel sker der en forhøjelse på 4,1 mio. kr. i løbet af de kommende 4 år.

Det skyldes at modellen nu udvides med plejeboliger og hjælpemidler samt forventet stigning på sygeplejeydelser. Modsat går at enhedspriserne ikke er årligt genberegnet og nu er på et lavere niveau som følge af den sunde aldring.

Inddragelse og høring

Sagen sendes til høring i Ældrerådet og Handicaprådet.

Økonomi

Der er ingen bevillingsmæssige konsekvenser for budget 2021. Såfremt der vedtages ændringer i demografimodellen vil de blive indarbejdet i budget 2022.

Vurdering

Det vurderes at en korrektion for sund aldring i demografimodellen vil give et mere retvisende budget i forhold til den faktiske udvikling i udgifterne. Demografimodellen er alene en budgetmodel, der forsøger at forudsige udgifterne og påvirker ikke service- eller udgiftsniveau.

Demografimodellen vurderes ikke at have særskilt konsekvenser for handicappede.

Indstilling

Direktionen indstiller,

1. at demografimodellen sendes i høring i Ældrerådet og Handicaprådet.
2. at høringsfrist er den 7.4.21.
3. at sagen genoptages, når høringsfristen er udløbet.

Supplerende sagsfremstilling til Ældre- og Genoptræningsudvalget den 17-05-2021 og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 19-05-2021

Administrationen har beregnet udviklingen i enhedsudgifterne for de forskellige aldersgrupper i perioden 2017-2020, der er den periode, hvor vi har historiske data tilgængelige i omsorgssystemet. Beregningen viser, at enhedsudgifterne pr. 65+årig i perioden er faldet med 2,2%.

Beregningen understøtter forudsætningen om en effekt om sund aldring, som indregnes i demografimodellen med 1% årligt, idet der kan være variation mellem årene og de enkelte aldersgrupper. Modellen vil årligt blive genberegnet, således at det er de faktiske enhedsudgifter i det foregående regnskabsår, som er baseline.

Direktionen indstiller,

1. at den foreslåede model på ældreområdet godkendes
2. at resultatet indarbejdes i det tekniske budgetforslag for 2022.

Modellen anbefales godkendt med den bemærkning, at der ikke indarbejdes en årlig effekt på 1% af sund aldring.