Referat

Godkendt.

Ej til stede: Jan Jakobsen

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag orienterer administrationen om Coronarelaterede tiltag på Ældre- og Genoptræningsudvalgets område, og der gives mulighed for, at udvalget kan komme med idéer til gennemførelse.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag præsenteres en analyse (bilag 1) af det fremtidige behov for plejeboliger i Ringsted Kommune, herunder fire forskellige beregninger (scenarier) for det fremtidige behov for plejeboliger.

Der skal tages stilling til, hvilket scenarie der skal være udgangspunkt for det videre arbejde.

På mødet den 3. februar 2020 godkendte Byrådet en tids- og procesplan for udbygning af plejeboligkapaciteten i Ringsted Kommune. Det fremgår af tidsplanen, at:

• Februar – juni 2020: Der gennemføres en analyse af plejeboligbehovet.
• August 2020: Analysen og resultatet af borgerinddragelse fremlægges politisk
• September 2020: Der udarbejdes en tids- og procesplan for det videre arbejde herunder for konkret udbygning af kapaciteten med udgangspunkt i Byrådets beslutning

Borgermødet skulle have været i maj 2020, men på Byrådets møde den 8. juni 2020 blev det, på grund af COVID-19 besluttet, at flytte borgermødet til det er sikkert at holde det med fysisk fremmøde. Resultatet af borgerinddragelsen indgår derfor ikke i denne sag.

I perioden marts til juni 2020 har COWI gennemført en analyse af de forhold, der kan have betydning for kapacitetsbehovet. Analysen er bygget op om følgende temaer:

• Tendenser inden for aldring
• Beskrivelse af de eksisterende udbud af plejeboliger, ældreboliger, midlertidige pladser og aflastningspladser
• Kvantitativ analyse af udviklingen i den ældre befolkning og plejebehovet i Ringsted Kommune og af hjemmeplejens rolle
• Fremskrivning af plejeboligbehov
• Den gode plejebolig
• Beskrivelse og analyse af finansiering og drift

I analysens kapitel 5 har COWI lavet en fremskrivning af det fremtidige behov for plejeboliger med udgangspunkt i fire forskellige scenarier. Scenarierne tager udgangspunkt i, hvor mange der har behov for plejebolig i hver af aldersgrupperne: 0-59 år, 60-74 år, 75-79 år, 80-84 år, 85-89 år og 90+ år.

Tabel 1 viser det forventede antal personer i hver aldersgruppe i 2020, 2030 og 2040.

Tabel 1

Formålet med at beregne forskellige scenarier er at vise forskellen på det fremtidige behov afhængig af hvilke faktorer, der indgår i beregningen.

Scenarie 1 - hovedscenariet

Hovedscenariet, som COWI finder mest realistisk, er opdelt i en beregning af behovet for almindelige plejeboliger og en beregning af behovet for skærmede plejeboliger.

Det fremtidige behov for almindelige plejeboliger er beregnet ved en fremskrivning af behovet i de enkelte aldersgrupper på baggrund af den historiske udvikling i Ringsted Kommune. I denne beregning er der taget højde for betydningen fx sund aldring.

Det fremtidige behov for skærmede plejeboliger er beregnet med udgangspunkt i Nationalt Videnscenter for Demens forventninger til udviklingen i antal borgere, der rammes af demenssygdom.

Scenarie 2 – Jævn nedgang i behov for plejeboliger

Det fremtidige behov for plejeboliger er beregnet ved en fremskrivning af behovet for plejeboliger i de enkelte aldersgrupper på baggrund af den historiske udvikling i Ringsted Kommune. Det er altså samme beregningsmetode som i scenarie 1, men uden indregning af en forventet stigning i antallet af personer med demenslidelse.

Scenarie 3 – uændrede behovsgrader

Det fremtidige behov for plejeboliger er beregnet ved en direkte fremskrivning af behovet, som det er i Ringsted Kommune i dag. Det forudsættes således, at den andel i hver aldersgruppe som kommer på plejehjem er uændret, selvom antallet af ældre stiger. Det forudsættes endvidere, at behovet for henholdsvis almindelige og skærmede plejeboliger vil være uændret.

Scenarie 4 – alder ved fraflytning

Det fremtidige behov for plejeboliger er beregnet ved en vise sammenhængen mellem hvor gamle beboere i plejebolig bliver i hver aldersgruppe og antallet af personer, der bor i en plejebolig. 

I tabel 2 er det samlede fremtidige behov for plejeboliger vist for hvert af de fire scenarier.

I tabel 3 er antal ekstra boliger i henholdsvis 2030 og 2040 vist i forhold til 2020 for hvert af de fire scenarier.

Opdelingen i henholdsvis skærmede og almindelige plejeboliger, som der er regnet på i scenarie 1, fremgår ikke af de to ovenstående tabeller, men ifølge beregningen skal 50 % af de ekstra boliger i scenarie 1 være skærmede boliger.

De fire forskellige beregningsmetoder giver forskellige resultater. Mest markant er forskellen i scenarie 3, hvor sund aldring med flere ikke er medregnet.

Nedenfor præsenteres analysens samlede konklusioner:

Sund aldring giver flere ældre og større forventninger til ældretilværelsen

Befolkningsprognosen viser, at antallet af ældre vil stige. Sund aldring betyder, at behovet for nye boliger stiger mindre end stigningen i antallet af ældre.

Det opleves, at ældre i dag har større forventninger til en aktiv og indholdsrig hverdag herunder mulighed for at være del af et fællesskab, hvor man er sammen, men også har mulighed for at være alene.

Behov for flere plejeboliger i fremtiden

Den gennemsnitlige levealder er stigende, og selvom flere ældre er aktive og klarer sig selv længere, betyder stigende leveralder at flere rammes af dårligt fysisk og mentalt helbred. Det betyder, at behovet for både hjemmehjælp og plejebolig stiger med alderen.

Behovet for plejeboliger stiger med 35 nye boliger frem mod 2030 og med 56 nye boliger frem mod 2040. Det forventes, at halvdelen af boligerne skal være skærmed (jf. scenarie 1). Der er ikke akut behov for flere boliger.

Fleksibel brug af de fremtidige plejeboliger er vigtig

Ældre i Danmark ønsker at bo i eget hjem længst muligt. Flytning til plejecenter er forbundet med forventning om tab af livskvalitet. Fokus på fællesskab og aktiviteter i hverdagen er vigtigt.

Fleksible boliger er vigtige i forhold til:

• At borgerne kan indrette deres bolig efter deres forskellige behov
• At sikre et godt arbejdsmiljø for medarbejderne
• At boligerne kan anvendes til andre formål, fx midlertidige pladser, ventepladser eller rehabiliteringspladser afhængig af behov
• At boligerne kan anvendes til borgere med forskellige behov, fx yngre (50-årige) borgere med demens eller borgere der er udadreagerende på grund af demens eller andre hjerneskader
• At sikre god driftsøkonomi

Både personale og bygninger skal rustes til at håndtere stigningen i borgere med demens

Antallet af ældre der rammes af demenssygdom forventes at stige, så der bliver både øget behov for at almindelige plejeboliger er demensvenlige og øget behov for skærmede boliger.

Fremtidens boliger skal tilgodese fællesskab og have fokus på livskvalitet i hverdagen

Det er centralt, at plejecentrene har imødekommende og hjemlige fællesarealer. Det er hverdagen, der er vigtigst for beboerne, så der skal være fokus på, at de små dagligdagsting er med at øge livskvaliteten.

Flere giver udtryk for, at det kan være en fordel, at plejecentret ligger bynært – tæt på byen og transportmuligheder, men også tæt på natur og friluftsliv. Især for demensramte gælder det, at jo mere rolige og genkendelige omgivelserne er, jo bedre. Natur og musik skaber ingen forventninger til borgerne. Det skal bare opleves og nydes

Der er fordele både ved at bygge til og bygge nyt

Fordelen ved at udbygge et af de nuværende plejecentre er, at der kan opnås driftsoptimering og stordriftsfordele.

Et plejecenter med mellem 60-90 pladser anses som værende driftsøkonomisk optimal.

Fordelen ved at bygge nyt er der nemmere kan indrettes optimalt med hensyn til, fx beboernes ønsker og forskelligheder, arbejdsmiljø og velfærdsteknologi.

Informanterne gav udtryk for, at en udbygning af de eksisterende plejecentre ikke nødvendigvis er den mest hensigtsmæssig og holdbare løsning blandt andet i forhold til behovet for skærmede boliger. Dog kunne dette løses, fx ved en udbygning af Plejecenter Solbakken til specialiseret demensplejecenter.

I analysen indgår en beregning af prisen pr. plejebolig og en gennemgang af de forhold, der har betydning for den fremtidige driftsøkonomi. Eksempelvis viser en benchmarkundersøgelse blandt syv forskellige plejecentre, som KL genførte i 2012, at plejecentre med ca. 85-90 pladser havde de laveste pladspriser. Plejercentre med 45-50 pladser havde de højeste pladspriser. Dette harmonere dog ikke med forholdende i Ringsted Kommune, hvor Plejecenter Ortved har den laveste pladspris.

I analysen er der ligeledes en gennemgang af forskellige muligheder for finansiering af en udbygning af plejeboligkapaciteten. Mulighederne omhandler kontant- eller lånfinansiering, finansiering via forskellige typer Offentlig Private Partnerskaber samt udbygning af kapaciteten ved at samarbejde med en privat aktør om bygning af friplejeboliger.

Til høring i Ældrerådet.

Denne sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Hvis det besluttes, at arbejde videre med en udbygning af plejeboligkapaciteten, skal der, afhængig af den valgte model for udbygning, afsættes penge til projektering og byggeri med videre.

Det er administrationens vurdering, at analysen giver et bredt indblik i de forhold, der har betydning for udviklingen på ældreområdet, og dermed for en udbygning af plejeboligkapaciteten.

Der er således en grundig gennemgang af udviklingen på ældreområdet i Ringsted Kommune herunder demografi, sociale faktorer, flyttemønster blandt ældre og behovet for hjemmepleje og plejeboliger. Der er en endvidere en god opsamling på forskning om ældres bosætingsmønstre og ønsker til bolig i alderdommen samt på de forhold, der har indflydelse på ældres kognitive og fysiske funktionsniveau. 

Administrationen vurderer, at beregningerne af de forskellige scenarier medvirker til at give en god fornemmelse af, hvordan forskellige faktorer påvirker det endelige resultat. Det vurderes, at scenarie 1 – hovedscenariet er det bedste bud på det fremtidige kapacitetsbehov i Ringsted.

Der er administrationens vurdering, at afsnittet om finansiering og drift tilvejebringer et godt overblik over de mulige finansieringsløsninger. Det vurderes samtidig, at den bedste finansieringsløsning afhænger af beslutningen om, hvordan kapaciteten af plejeboliger konkret skal udbygges. Om der skal bygges til eller bygges nyt, om kommunen vil indgå i partnerskaber eller samarbejde med en privat aktør og i hvilken grad boligerne skal kunne benyttes til andre formål, fx rehabiliteringspladser.

I forbindelse med udarbejdelse af analysen har COWI interviewet forskellige interne og eksterne aktører. Det vurderes, at interviewene bidrager med relevant indsigt i de holdninger og forventninger, der er til både det fremtidige behov for boliger og til indretning af plejecentre og boliger. Det vurderes, at borgermødet vil medvirke til en yderligere kvalificering af ønsker og forventninger. Det vurderes videre, at analysens konklusioner kan være med til at understøtte drøftelserne på borgermødet.

Direktionen indstiller,

1. at der arbejdes videre med udgangspunkt i scenarie 1 – hovedscenariet herunder at 50 % af de nye boliger er særligt demensegnede
2. at der på den baggrund udarbejdes forslag til finansiering og drift under forskellige ejerformer

Der er tilføjet et bilag.

Ældrerådet er enige i indstillingen om, at arbejde videre med scenarie 1 og mener det er vigtigt, at der afholdes et borgermøde, inden der træffes politisk beslutning om det videre forløb.

Ej tilstede: Henrik Carlsen

Udvalget anbefaler, at der afsættes de fornødne midler til planlægningen i budgettet.

Ad 1 og 2) Sagen genoptages, når der har været afholdt et borgermøde med baggrund i rapporten om det fremtidige plejeboligbehov.

Ej til stede: Tina-Mia Eriksen

Den 3. december 2020 blev der afholdt borgermøde i Ringsted Kongrescenter. Grundet COVID-19 blev borgermødet holdt, så det var muligt at deltage enten ved fysisk fremmøde eller hjemmefra ved at streame arrangementet på Kommune TV. Uanset om deltagerne var med hjemmefra eller i Ringsted Kongrescenter var det planen, at de skulle bruge platformen Slido til spørgsmål og kommentarer.

Der var ca. 30 deltagere i Ringsted Kongrescenter og 12 deltagere streamede arrangementet på Kommune TV. 15 personer har været inde på Slido og heraf har fem – seks personer stillet spørgsmål eller har haft kommentarer. Derudover blev der stillet spørgsmål fra de deltagere, der var mødt frem i Kongrescenteret. De emner der var flest spørgsmål og kommentarer til er:

• Handicapegnede / ældrevenlige boliger
• Seniorbofællesskaber
• Placering af et nyt plejehjem
• Hvornår kommunen forventer at bygge
• Boligernes indretning herunder mulighed for at vælger mellem flere forskellige typer boliger inklusiv ægtefælleboliger
• Plejeboliger skal være et hjem ikke en institution
• Plejeboliger rettet mod bestemte målgrupper – demens og personer med anden etnisk baggrund bliver nævnt
• Understøtte borgernes mulighed for frit valg ved at indgå samarbejde om friplejehjem, hvor der blandt andet kan tilkøbes ydelser
• Tænke velfærdsteknologi ind

På Slido var der derudover en spørgeskemaundersøgelse:

1. Hvilken slags bolig bor du i nu?
2. Hvor bor du?
3. Forventer du at flytte, når du bliver ældre/gammel?
4. Hvilken type bolig vil du helst flytte til?
5. Hvor vil du helst bo?
6. Hvad er den bedste placering til et nyt plejecenter?

12 forskellige personer har svaret på spørgsmålene heraf bor alle enten i villa eller rækkehus. 92% bor i Ringsted by, Benløse eller Ringsted Syd, og de vil helst blive i samme område. Ca. en tredjedel forventer at flytte, når de bliver ældre og de vil helst flytte til en ældrevenlig bolig eller et seniorbofællesskab. Ingen af respondenterne vil helst flytte på plejehjem.

Alle svar på spørgeskemaet samt øvrige spørgsmål og kommentarer kan ses i bilag 2 ”Opsamling på borgermøde 3. december”, hvor der også er en mere uddybende opsamling på fordele og ulemper ved at holde borgermødet delvis virtuelt.

Præcisering i forhold til beregninger af pris pr. plejeboligplads

Det fremgår af den oprindelige sagsfremstilling, som er godkendt i Ældre- og Genoptræningsudvalget den 17. august 2020, at en benchmark viser, at plejecentre med 85-90 pladser havde de laveste pladspriser og plejercentre med 45-50 pladser havde de højeste pladspriser. Det fremgår endvidere, at dette ikke er tilfældet i Ringsted Kommune, hvor Plejecenter Ortved har den laveste pladspris. Det skal dog påpeges, at årsagen til Plejecenter Ortveds lave pladspris primært hænger sammen med, at der ikke er skærmede boliger til beboere med demens. Både Plejecenter Solbakken og Knud Lavard Center har skærmede boliger, hvor normeringen er højere.

Vurdering

Administrationen vurderer, at der ville have været flere deltagere til borgermødet, hvis der ikke havde været Corona. Det vurderes dog samtidig, at de emner og synspunkter der kom frem ved borgermødet, svarer til det der er fundet i de interview, der er gennemført af COWI samt ved nationale undersøgelser. Det tyder således på, at kommentarerne er repræsentative.

Det vurderes, at borgermødet sammen med COWI’s rapport understøtter det videre arbejde med forslag til finansiering og drift under forskellige ejerformer. Det vurderes endvidere, at det fortsat er Scenarie 1 fra COWI’s rapport, der skal være udgangspunkt for arbejdet.

Vurdering af konsekvenser for handicapområdet

Sagen vurderes ikke at have særskilte konsekvenser for handicapområdet.

Ad 1) Anbefales godkendt

Ad 2) Anbefales godkendt med den bemærkning, at der ligeledes skal fremlægges forslag til

• Placering
• boligformer og –indretning samt
• de forhold, der fremkom på borgermødet.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Med denne sag lægges op til en drøftelse om etablering af lokalteams i Hjemmeplejen jf. budgetaftale 2021. Drøftelsen skal give retning til det videre arbejde, med at fastlægge den praktiske gennemførelse i en pilotafprøvning i et geografisk del-område i Ringsted Kommune.

Kommunalbestyrelsen er i budgetforliget for 2021 blevet enige om en afprøvning af lokale tværfaglige teams i Ringsted Kommunes hjemmepleje. Ud fra rammerne i budgetforliget skal et pilotprojekt afprøve mulighed for at have et team der lokalt kan varetage ”alt” der sker i et ældre menneskes liv fra forebyggelse, rehabilitering til terminal behandling. Tanken er, at få medarbejdere lærer borgeren indgående at kende, med henblik på at føle ansvar for borgerens problematikker, samt iværksætte relevante indsatser med borgeren. Derudover er målet for projektet at skabe en øget kontinuitet, sammenhæng og færrest mulige personale i borgerens hjem.

Administrationen har organiseret sig med en administrativ Styregruppe, der har nedsat 3 arbejdsgrupper. 

Der arbejder med følgende emner:

Arbejdsgruppe A:

-          Sted, placering og lokaler

Arbejdsgruppe B:

-          Optimal størrelse på team/gruppe - dag/aften/nat hvem skal indgå?

-          Hvilke opgaver skal teamet løse, og hvornår skal de have bistand af specialfunktioner?

-          Hvilke faggrupper skal indgå, og hvordan?

-          Hvordan skal teamet styres/coaches, og hvordan forstår vi det, at være et selvstændigt team?

Arbejdsgruppe C:

-          Effektmål, data og målemetoder

Repræsentanter fra de 3 arbejdsgrupper vil give en status for arbejdet og de overvejelser, de gør sig, og på den måde lægge op til en drøftelse i og med udvalget. Arbejdsgrupperne tager input fra drøftelsen med i det fortsatte arbejde.

Ældre- og Genoptræningsudvalget samt Ældrerådet vil løbende bliver inddraget som referencegruppe i projektet.

Der er afsat 492.000 kr. i budgetforliget for årene 2021 og 2022 til at dække kompetenceudvikling og lokaleleje.

Administrationen vurderer, at denne drøftelse kan give et bedre grundlag for at sikre en overensstemmelse mellem projektet og de forventninger til projektet, Byrådet har.

Konsekvenser for handicapområdet

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for handicapområdet.

Direktionen indstiller, at Ældre- og Genoptræningsudvalget giver input til arbejdsgruppernes videre arbejde.

Taget til efterretning.

Udvalget ønsker at følge projektet, og blive løbende inddraget.

Handicaprådet indgår sammen med Ældrerådet i referencegruppen.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Ifølge Lov om retssikkerhed og administration § 3 stk. 2 skal Byrådet fastsætte en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse på de enkelte sagsområder.

Sagsbehandlingsfristerne på social- og arbejdsmarkedsområdet skal opdateres og behandles politisk én gang årligt.

På det sociale område er kommunen forpligtet til efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2 at fastsætte servicemål for kommunens sagsbehandling, da kommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt.

Sagsbehandlingsfristerne fremgår af vedhæftede Bilag 1, hvor der er angivet om fristen er ændret eller uændret, med angivelse af ændringsårsag. Det fremgår af bilaget, hvilke frister der er lovbestemte, og hvilke der er besluttet i Byrådet. Der er desuden medtaget en række lovbestemte frister til oplysning for politikerne og borgerne.

Administrationen foreslår følgende ændringer i sagsbehandlingsfristerne:

Lov om social pension

Det foreslås at ændre fristen for hhv. Helbredstillæg og Udvidet Helbredstillæg (§§ 14 a – 14 c) fra 2 uger til 4 uger. Begrundelsen herfor er, at Udbetaling Danmark (UDK), som i hver sag skal godkende borgerens formue i henhold til den fastsatte formuegrænse, forbeholder sig 2 ugers sagsbehandlingstid alene. Først dagen efter, at UDK har truffet afgørelse, kan Borgerservice se det i kommunernes pensionssystem. Hidtil har kommunerne og UDK haft fælles pensionssystem, hvilket dog ikke har været foreneligt med databeskyttelsesreglerne, og UDK har derfor taget et nyt pensionssystem i anvendelse i 2020.

Samtidig kan det konstateres, at UDK ofte overskrider egen frist og ofte er 2-3 uger om at træffe deres afgørelse. Det gælder særligt de sager, som skal håndteres manuelt, fordi borgeren ikke er digital. UDK oplyser dog, at dette skyldes forsinkelse på grund af overgangen til det nye pensionssystem, og at disse forventes indhentet i løbet af 2021. Det foreslås derfor, at sagsbehandlingsfristen hos Borgerservice forlænges fra 2 til 4 uger i 2021, indtil en kortere sagsbehandlingstid igen måtte blive mulig.

Pr. 1. januar 2020 blev ordningen om seniorpension indført (ny § 26 a) til erstatning for seniorførtidspension (tidl. § 17, stk. 3), som samtidig blev ophævet. Fristen for sagsbehandling af seniorpension er ved lov fastsat til 6 måneder.

Lov om aktiv socialpolitik

Der er foretaget en række ændringer i skemaet vedlagt som bilag 1, som skyldes lovændringer, hvorved en række bestemmelser bl.a. er blevet ophævet. De hidtil gældende frister foreslås videreført.

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsat

Der er foretaget en række ændringer i skemaet, som skyldes en omfattende gennemarbejdning af loven fra lovgivers side, hvorved en lang række af bestemmelserne har fået nyt paragraf-nummer. De hidtil gældende frister foreslås videreført.

Lov om integration af udlændige i Danmark

Der er lavet ændringer for så vidt angår enkelte bestemmelser, hvilket skyldes lovændring og ophævelse af bestemmelserne. De hidtil gældende frister foreslås videreført. 

Lov om social service

Sagsbehandlingsfristerne for en række af de af servicelovens bestemmelser, som hører under Børne- og Familierådgivningen og Ungeenheden, har hidtil ikke været opført på hjemmesiden samme sted som de øvrige sagsbehandlingsfrister. De er i stedet beskrevet i kvalitetsstandarden om sagsbehandlingstider på børne- og ungeområdet. Det foreslås i stedet fremadrettet at samle fristerne på børne- og ungeområdet samme sted på hjemmesiden som de øvrige sagsbehandlingsfrister. Den nævnte kvalitetsstandard om sagsbehandlingstider foreslås som led heri ophævet. Dette vil indebære, at sagsbehandlingsfristerne på børne- og ungeområdet fremover vil blive politisk behandlet sammen med de øvrige sagsbehandlingsfrister på socialområdet en gang årligt, og ikke som led i den politiske behandling af kvalitetsstandarderne. Selve fristerne på børne- og ungeområdets del af servicelovs-paragrafferne foreslås videreført uændret.

Opfølgning på overholdelse af sagsbehandlingsfristerne

Ved den seneste behandling af sagsbehandlingsfristerne i Byrådet den 7. oktober 2019 blev det oplyst, at der ville ske en opfølgning på fristerne samtidig med godkendelse af sagsbehandlingsfristerne for 2020.

Følgende er oplyst fra de enkelte afdelinger:

Borgerservice:

Som nævnt under forslaget om ændring af lov om social pension oplever man i Borgerservice problemer med at overholde sagsbehandlingsfristerne for så vidt angår Helbredstillæg og Udvidet Helbredstillæg. Det skønnes at dreje sig om 30-50 % af sagerne, som vedrører en befolkningsgruppe, som i mindre eller slet ikke er digitale på denne type ydelse. Borgerservice forsøger at fremme sagerne mest muligt, eksempelvis ved at oversende ikke-digitale borgeres oplysninger digitalt til UDK.

Sagsbehandlingsfristen på beboerindskudslån jf. lov om individuel boligstøtte §§ 54-55 overholdes. Kommunen anvender KMD Boliglån, som understøtter dette, og arbejdet er tilrettelagt således, at de ældste sager behandles først samt mulighed for deling i teamet ved evt. overflow. Løbende ledelseskontrol sikrer dette. 

Arbejdsmarkedscenter og Ungeenheden:

Sagsbehandlingsfristerne overholdes. For sygedagpenges vedkommende sikrer systemet KSD dette. På alle beskæftigelsesområdets lovområder føres der ledelsestilsyn (kvalitetskontrol), der inddrager overholdelse af sagsbehandlingsfristerne.

Børne- og Familierådgivningen:

I forhold til underretninger overholdes de gældende frister altid. Det samme gælder behandling af anmodninger om hjemgivelse af anbragte børn samt i forhold til netværkssamråd. I forhold til sager om familievejledning, dækning af merudgifter, tabt arbejdsfortjeneste, aflastning og børnefaglige undersøgelser overholdes fristerne i størstedelen af tilfældene. Af sager, der er hjemvist fra Ankestyrelsen forefindes der nogle, hvor det ikke lykkes at overholde fristen.

Der følges op på fristernes overholdelse ved teamledernes sags-gennemgang, som foretages flere gange om året.

Socialpsykiatrien:

Fristerne overholdes. På misbrugsområdet indberettes påbegyndelse af behandling for så vidt angår stofmisbrug i stofmisbrugsbehandlingsdatabasen, og for så vidt angår alkoholmisbrugsbehandling sker indberetning i det nationale alkoholbehandlingsregister. Opgaver påbegyndes almindeligvis inden for tre hverdage og håndteres jf. gældende retningslinier.

Myndighedsenheden

Myndighedsenhedens fagsystem er, bortset fra på ældreområdet, sat op til, at sagsbehandlere registrerer sagsbehandlingstider. Det har dog siden december 2018 ikke været muligt at trække rapporter på disse data i systemet, hvorfor ledelsen ikke har kunnet anvende denne ledelsesinformation i denne afrapportering. På ældreområdet og på det sociale område generelt er det således fortsat ikke muligt at trække data for sagsbehandlingstidens overholdelse. Som noget nyt har Myndighedsenheden dog trukket data fra systemet Targit på nogle enkelte områder. Det drejer sig om følgende: hjælpemidler, bolig, kørsel og pension. Data viser, at sagsbehandlingsfristerne er overskredet i 159 sager ud af samlet 4213 sager. Det svarer til, at fristerne er overholdt i ca. 96 % af tilfældene på de nævnte områder. Detaljer for de nævnte data er indsat i Bilag 2.

Myndighedsenheden foretager kvalitetssikring fire gange årligt, hvor der gennemgås sager på forskellige områder stikprøvevis. I den forbindelse følges der op på, hvorvidt afgørelserne er truffet indenfor sagsbehandlingsfristerne. Opfølgningen sker derudover i den daglige dialog mellem sagsbehandlere og ledelse.

Det generelle billede er, at sagsbehandlingsfristerne overholdes i Myndighedsenheden. Der kan være særlige omstændigheder i konkrete sager, som gør, at det ikke er muligt at overholde fristen. Det kan eksempelvis skyldes, at det er vanskeligt at få aftaler med borger eller vanskeligt at få nødvendig dokumentation fra borger eller samarbejdspartnere. Dette gælder særligt for afgørelser om socialpædagogisk støtte og merudgifter. Ligeledes kan ekstraordinært mange sager på et område periodevis betyde pres på sagsbehandlingsfristerne.

I de få situationer, hvor sagsbehandlingsfristen ikke kan overholdes, herunder i de ca. 4 % af de ovenfor nævnte sager, som der er fundet data for, informeres borgeren om dette. Borgeren oplyses om begrundelse for overskridelsen og oplyses en ny frist for, hvornår sagen er færdigbehandlet, medmindre der allerede er igangværende dialog om konkrete sagsbehandlingsskridt.

Administrationen fremlægger ultimo 2021 en opfølgning på sagsbehandlingstiderne, samtidig med godkendelse af sagsbehandlingsfrister for 2022.

Offentliggørelse af sagsbehandlingsfristerne

Sagsbehandlingsfristerne skal efter retssikkerhedsloven offentliggøres. For de frister, som vedrører serviceloven gælder det særligt, at de skal offentliggøres på kommunens hjemmeside. Ringsted Kommune offentliggør sagsbehandlingsfristerne på kommunens hjemmeside.

Der er ingen økonomiske konsekvenser.

Det er administrationens vurdering, at sagsbehandlingsfristerne på det sociale område overordnet set overholdes, om end der på enkelte få områder er udfordringer.

Det er dog administrationens vurdering, at sagsbehandlingsfristen for så vidt angår Helbredstillæg og Udvidet Helbredstillæg efter lov om social pension bør forlænges fra 2 til 4 uger i 2021, for at give borgerne en realistisk forventning om, hvor hurtigt de kan få en afgørelse. Borgerservice er i løbende dialog med UDKs ledelse om de nævnte problemer med sagsbehandlingstiden og vil følge udviklingen tæt i 2021 med henblik på, om sagsbehandlingsfristen kan nedsættes igen, såfremt forslaget om forlængelse af fristen godkendes.

På området for Børne- og Familierådgivningen samt Ungeenheden er det administrationens vurdering, at det overfor borgerne vil være hensigtsmæssigt, at man kan finde sagsbehandlingsfristerne på dette område det samme sted på kommunens hjemmeside, hvor alle de øvrige sagsbehandlingsfrister er samlet. I forlængelse heraf vil det efter administrationens vurdering være en logisk konsekvens, at den nugældende Kvalitetsstandard for sagsbehandlingstider ophæves, og at den politiske behandling af sagsbehandlingsfristerne i stedet foregår sammen med de øvrige sagsbehandlingsfrister på det sociale område. Det vil desuden ensarte de forskellige processer, der har været for politisk behandling af kvalitetsstandarder og sagsbehandlingsfrister på hhv. voksen- samt på børne- og ungeområdet, således at de på begge områder fremadrettet behandles ens, og at fristerne behandles i ét spor, mens kvalitetsstandarder behandles i et andet.

Konsekvenser for handicapområdet

Sagen vurderes ikke som sådan at have konsekvenser for handicapområdet. Sagsbehandlingsfristerne har dog betydning for, hvor hurtigt borgere med og uden handicap, kan forvente at få deres sag behandlet. Dermed har sagsbehandlingsfristerne også betydning for, hvor hurtigt en borger med handicap kan forvente at få svar fra kommunen på, hvilken hjælp borgeren kan få.

Direktionen indstiller følgende:

1. at sagen sendes i høring hos Integrationsrådet, Ældrerådet og Handicaprådet, og lll
2. at sagen efterfølgende genoptages til politisk behandling i fagudvalgene og Byråd i januar 2021.

Godkendt.

Ej til stede: Tina-Mia Eriksen

Taget til efterretning.

Begge indstillinger godkendes med den bemærkning, at udvalget får en uddybende forklaring på ændringer, begrundet i lovændringer, i en supplerende sagsfremstilling til den endelige behandling af sagsbehandlingsfristerne.

Ej til stede: Mazlum Øz

Sagen er genoptaget efter at have været sendt i høring hos Handicaprådet, Ældrerådet og Integrationsrådet, som besluttet i forbindelse med behandlingen i udvalgene i december 2020.

Høringssvar

Der er modtaget et høringssvar fra Ældrerådet og Handicaprådet, som begge er vedhæftet. Der er ikke modtaget høringssvar fra Integrationsrådet.

Ældrerådet tilslutter sig i høringssvaret de af administrationen foreslåede ændringer af fristerne, idet rådet noterer sig, at Borgerservice er i løbende dialog med UDK, med henblik på at kunne nedsætte sagsbehandlingstiderne.

Handicaprådet udtrykker beklagelse over, at høringsfristen har været kort og har ligget henover julen, og at dette har medført, at Handicaprådet ikke har været i stand til at komme med et egentligt høringssvar, hvor rådet forholdte sig konkret til fristerne. Handicaprådet efterlyser gennemskuelighed omkring, hvorvidt længden af høringsperioden er besluttet politisk eller af administrationen. Handicaprådet opfordrer afslutningsvis til, at sagen sendes i høring i Handicaprådet med bedre tid til at gennemgå sagen, herunder mulighed for at indhente rådgivning fra andre.

Administrationen kan hertil oplyse, at en høringsperiode på ca. 14 dage er det, der er muligt, hvis en høring skal gennemføres mellem to udvalgsbehandlinger. For Social- og Arbejdsmarkedsudvalget er der eksempelvis typisk 16 dage mellem et udvalgsmøde til publicering af dagsorden til næste udvalgsmøde, og der er behov for 2-3 arbejdsdage for at administrationen kan forholde sig til høringssvaret i en supplerende sagsfremstilling.

Administrationen vurderer, at en høringsperiode på 12-14 dage under normale forhold er rimelig, men også at det kan være hensigtsmæssigt at få en længere høringsperiode, når den falder henover ferie og helligdage, som det aktuelt har været tilfældet. Administrationen vil i fremtidige sager være opmærksom på dette. I denne sag er det politisk besluttet, at sagen skal genoptages i januar 2021, men administrationen vil fremover tilstræbe, at der ved den politiske behandling fastsættes en konkret høringsfrist.

De indkomne høringssvar har ikke givet administrationen anledning til ændringer i de foreslåede sagsbehandlingsfrister.

Uddybning vedrørende lovændringer

Ved Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets behandling af sagen den 16. december 2020 bemærkede udvalget, at man ønskede en uddybende forklaring på ændringer begrundet i lovændringer, når sagen blev genoptaget til behandling.

I det følgende redegøres der på den baggrund for hver enkelt lov kort for de steder i oversigten over sagsbehandlingsfristerne, hvor der er noteret ”lovændring”. Generelt skal det bemærkes, at der efter administrationens vurdering ikke er tale om, at der foreslås ændrede frister, men alene om, at der foretages konsekvensrettelser som følge af ændringer i lovgivningen på de forskellige områder. På et enkelt område (lov om aktiv socialpolitik) er der tale om en ny bestemmelse, hvor der skal fastsættes en frist for sagsbehandlingen fremadrettet for den pågældende sagstype.

• Lov om social pension

Ved en ændring af loven, som trådte i kraft den 1. januar 2020 blev ordningen om seniorpension indført (ny § 26 a). Ordningen erstatter ordningen om seniorførtidspension (tidl. § 17, stk. 3), som samtidig blev ophævet. Fristen for sagsbehandling af seniorpension er ved lov fastsat til 6 måneder. Oversigten foreslås konsekvensrettet med angivelse af den lovbestemte sagsbehandlingsfrist på 6 måneder.

• Lov om aktiv beskæftigelsesindsats

Beskæftigelsesindsatsen er fra 1. januar 2020 blevet gennemgribende forenklet, med henblik på at frigøre ressourcer for at få ledige i job. Dette har medført at en ny lov om aktiv beskæftigelsesindsats er vedtaget. Som konsekvens heraf, foreslår administrationen de i oversigten anførte ændringer, således at de korrekte paragraffer fremgår. Alle foreslåede ændringer skyldes lovændringer og vurderes ikke at have konsekvenser for den sagsbehandlingstid, som borgernes oplever, eller for de frister, som gælder for administrationens sagsbehandling.

• Lov om aktiv socialpolitik

I loven er indført ny bestemmelse om muligheden for udbetaling af danskbonus i 6 måneder. Idet denne sidestilles med engangstillæg, aktivitetstillæg mm. foreslås samme frist, som er gældende for disse.

Ligeledes udgår bestemmelserne om revalidering fra loven, da de fremover forefindes i lov om aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 21. De tilhørende frister foreslås fjernet fra oversigten som en konsekvens.

• Lov om integration af udlændige

Bestemmelserne, som er markeret i oversigten, er ved lovændring ophævet, hvorfor de tilhørende frister foreslås fjernet fra oversigten som en konsekvens.

• Lov om social service

Ved en ændring af loven, som trådte i kraft den 1. januar 2020, blev en ny bestemmelse indført (§ 112 b). Ifølge bestemmelsen skal ansøgninger om hjælpemidler efter § 112 behandles indenfor 4 uger i de tilfælde, hvor en person tidligere har modtaget støtte til hjælpemidler efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., lov om forberedende grunduddannelse, lov om de gymnasiale uddannelser, lov om erhvervsuddannelser eller lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser og personen som følge af ophøret af denne støtte ansøger om et tilsvarende hjælpemiddel efter § 112.

Der er således tale om, at der ved vedtagelsen af den nye § 112 b er indført en lovbestemt frist på 4 uger, som gælder i de nævnte tilfælde, hvor der skal behandles en ansøgning om et hjælpemiddel. I alle andre tilfælde gælder de frister, som man i kommunen har fastsat. Oversigten blev ultimo 2019 konsekvensrettet, således at den nye § 112 b fremgår.

Afslutningsvist skal det oplyses, at Folketinget den 29. december 2020 vedtog en ændring af lov om social pension, der trådte i kraft den 1. januar 2021. Lovændringen medfører blandt andet, at kompetencen til at træffe afgørelser om seniorpension overføres fra kommunerne til Seniorpensionsenheden, som er en ny myndighed. Kommunerne vil dog stadig skulle bistå med oplysningen af sagerne. Tidsmæssigt har det ikke været muligt at indarbejde konsekvenserne af denne lovændring i den vedlagte oversigt med sagsbehandlingsfristerne, men disse vil blive forelagt ved næstkommende sag om sagsbehandlingsfristerne.  

Ny indstilling

Direktionen indstiller, at sagsbehandlingsfristerne godkendes med de foreslåede ændringer.

Anbefales godkendt.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Sundhedskoordinationsudvalget i Region Sjælland har aftalt at sætte gang i en tidsbegrænset afprøvning af samarbejde om intravenøs behandling (IV-behandling) i kommunalt regi. Alle 17 kommune er inviteret til at deltage i afprøvningen (bilag 1).

I denne sag skal det besluttes om Ringsted Kommune skal deltage i afprøvningen.

På baggrund af COVID-19 pandemien har Sundheds- og Ældreministeren rettet henvendelse til regioner og kommuner med en opfordring til at indgå aftaler om intravenøs væskebehandling i kommunalt regi (bilag 2). Formålet er at færre sårbare borgere skal indlægges på sygehus for at modtage behandling, fordi det vil være med til at minimere smitterisikoen for de pågældende borgere og i samfundet generelt. KL og Danske Regioner forholder sig positivt til denne opfordring, blandt andet på baggrund af de positive erfaringer med IV-behandling i eget hjem fra Region Nordjylland (bilag 3).

Afprøvning af IV-behandling i kommunalt regi i Region Sjælland

IV-behandling er en regional opgave, som dog i flere tilfælde kan løses i det kommunale sundhedsvæsen, såfremt de nødvendige kompetencer og ressourcer er tilgængelige. Ved nogle typer IV-behandling kan det være hensigtsmæssigt for borgeren at modtage behandling i eget hjem. I nogle tilfælde kan patienten og/eller pårørende oplæres til selv at varetage behandlingen, mens andre, fx ældre og svagelige borgere vil have brug for, at behandling i hjemmet udføres af sundhedsfagligt personale.

I den nationale ”Kvalitetsstandard for Kommunale Akutfunktioner” (bilag 4) er IV-behandling beskrevet som en kan-opgave for kommunerne. I Region Sjælland har enkelte kommuner lavet en samarbejdsaftale om IV-behandling, men det generelle billede er, at samarbejdet er aftalt fra gang til gang i forhold til konkrete borgere, og dermed er der heller ikke en aftale om finansiering.

IV-behandlingen varetages altid efter ordination fra læge og på lægelig delegation. Den syghuslæge der er tilknyttet IV-behandlingen har det samlede behandlingsansvar for alle lægelige indsatser i relation til et konkret IV-behandlingsforløb.

Sundhedskoordinationsudvalget i Region Sjælland foreslå, at Region Sjælland og de kommuner, som ønsker det, hurtigst muligt og i en tidsbegrænset periode afprøver et samarbejde om IV-behandling i borgerens hjem. Det foreslås endvidere, at afprøvningen skal tage afsæt i Region Nordjyllands tværsektorielle samarbejdsaftale, som blandt andet indebærer en fordeling af finansieringen på 70/30 mellem regionen og kommunerne (bilag 5 og 6). 

Region Nordjyllands samarbejdsaftale inkluderer nedenstående behandlingstyper for patienter på 15 år eller over, der har påbegyndt IV-behandling i hospitalsregi:

• Intravenøs antibiotikabehandling
• Væskebehandling til korttarmspatienter
• Væskebehandling til patienter med akut gastroenteritis
• Væskebehandling til dehydrerede patienter
• Vanddrivende behandling til hjertesvigtpatienter
• Fjernelse af grippernål efter afslutning af kemokur og magnesiumbehandling

Nogle behandlinger har et omfang eller en kompleksitet, som betyder, at de som udgangspunkt fortsat skal varetages på sygehuset, fx:

• IV-behandlingsforløb med behov for mere end tre gange pr. døgn
• IV-behandlingsforløb hvor det ikke er muligt at håndtere indgiften i lukkede systemer
• IV-behandlingsforløb hvor den enkelte indgift indebærer, at kommunalt personale skal opholde sig i borgerens hjem i mere end én time ad gangen.

Det gælder dog for disse behandlinger, at kommunen kan vælge at varetage behandlingen efter konkret aftale mellem kommunen og sygehuset. I så fald håndteres forløbet, som alle andre forløb inden for den økonomiske ramme i aftalen. I tillæg til ovenstående konkrete undtagelser kan der være ekstraordinære situationer, hvor det af hensyn til patientsikkerheden, fx hvis de nødvendige kompetencer ikke er til rådighed, er muligt for kommunen at afvise et IV-behandlingsforløb. Der er enighed mellem parterne i Region Nordjylland om, at dette kun undtagelsesvist forventes at være tilfældet

Afprøvningen af IV-behandling i kommunalt regi i Region Sjælland skal foregå over en periode på seks måneder. Formålet med afprøvningen er at indsamle viden og erfaringer om praktiske udfordringer, volumen og økonomi, som kan danne baggrund for udarbejdelse af en tværsektoriel samarbejdsaftale om intravenøs væskebehandling for Region Sjælland. Regionen vil forventeligt tilbyde den fornødne undervisning til de kommunale sygeplejersker, der ikke har en ajourført viden om intravenøs behandling. Sundhedskoordinationsudvalget godkender afprøvning og følger arbejdet løbende. Derudover nedsættes en tværsektoriel følgegruppe i forsøgsperioden, som skal sikre koordinering herunder af opsamling af viden og erfaringer, som kan danne grundlag for forslag til en permanent tværsektoriel aftale om IV-behandling i Region Sjælland.

Når den permanente tværsektorielle samarbejdsaftale er klar, vil det være muligt at få overblik over omfang og dermed hvad det vil betyde for Ringsted Kommune i forhold til finansiering. Udkast til en permanent tværsektoriel samarbejdsaftale vil blive fremlagt til politisk godkendelse, når den er klar.

I Ringsted Kommune er der borgere, som har medarbejderne prøvet alle andre IV-behandlinger end væskebehandling til patienter med akut gastroenteritis i eget hjem eller på de midlertidige pladser. Ringsted Kommune har således sygeplejersker, der har kompetencer til fem af de seks typer IV-behandlinger, der er omfattet af afprøvningen. Dog er antallet forholdsvis lille, og det er hovedsagelig sket i de situationer, hvor det ville være til stor ulempe for borgeren, at tage på sygehuset.

Ingen.

Forslaget har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer, at det giver god mening, at indgå i afprøvning af IV-behandling i kommunalt regi. På kort sigt for at være med til at minimere risiko for smitte med COVID-19 hos denne gruppe borgere og i samfundet som helhed. På lang sigt fordi erfaringer fra Region Nordjylland viser, at det kan give borgerne en væsentligt forbedret livskvalitet, hvilket stemmer overens med erfaringer fra de forløb med IV-behandling, der har været i Ringsted Kommune.

Det er administrationens vurdering, at samarbejdsaftalen fra Region Nordjylland er et godt udgangspunkt for afprøvning af ordningen i Region Sjælland. Blandt andet beskriver aftalen, at levering af redskaber og væsker og mulighed for oplæring af kommunale sygeplejersker er regionale opgaver. Dette vurderes at være forhold, der er afgørende for at kommunerne kan lykkes med opgaven. Derudover er der en klar beskrivelse af ansvars- og opgavefordeling i øvrigt.

Administrationen vurderer, at det er afgørende, at kommunen til enhver tid kan afvise, at varetage en konkret IV-behandlingsopgave, hvis det vurderes, at vi ikke har de fornødne ressourcer og kompetencer til opgaven.

Vurdering af konsekvenser for handicapområdet

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for handicapområdet.

Direktionen indstiller, at det godkendes, at Ringsted Kommune deltager i den tidsbegrænsede afprøvning af samarbejde om IV-behandling i kommunalt regi.

Anbefales godkendt.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Den 2. november 2020 har Regionsrådet i Region Sjælland godkendt en ny tværsektoriel samarbejdsmodel for blodprøvetagning (bilag 1).

I denne sag skal der tages stilling til, om der skal udarbejdes et budgetforslag, som kan danne baggrund for at indgå en aftale om mobil blodprøvetagning til sårbare og immobile borgere.

Formålet med den nye samarbejdsaftale (bilag 2) er sikre, at borgerne i de 17 kommuner i Region Sjælland får et ensartet tilbud om blodprøvetagning tæt på hjemmet, hvor der samtidig er mulighed for lokale variationer.

Arbejdet med en fælles samarbejdsmodel blev sat i gang af Sundhedskoordinationsudvalget i Region Sjælland i marts 2020. I perioden fra marts til november 2020 har der været arbejdet med samarbejdsmodellen, blandt andet i en arbejdsgruppe med både kommunale og regionale repræsentanter. Rammerne for arbejdet har været:

• At borgere i Region Sjælland skal have mulighed for at få taget blodprøver på regionens sygehuse eller på eksisterende decentrale prøvesteder, fx sundhedshuse (bilag 3).
• At mobil blodprøvetagning til sårbare og/eller immobile borgere fremadrettet skal være en tilvalgsmulighed for kommunerne. Hidtil har dette kun være en mulighed i to ud af de 17 kommuner i Region Sjælland. Det lokale samarbejde om mobil blodprøvetagning aftales mellem det lokale prøvested og den enkelte kommune jf. eksempel i bilag 4. Aftalen skal tydeliggøre ansvar, roller og ressourcer herunder finansiering.
• At ansvaret for at rekvirere prøver, tager prøver og analysere prøver forsat er forankret i regionen og hos de praktiserende læger.
• At tilvalg af mobil blodprøvetagning forudsætter at kommunen medfinansiere og/eller stiller en medarbejdere til rådighed for ordningen.

For Ringsted Kommune betyder modellen, at adgang til at få taget blodprøver på Ringsted Sygehus fortsætter uændret. Derudover betyder modellen, at kommune har mulighed for at indgå en aftale om mobil blodprøvetagning til sårbare og/eller immobile borgere. Der er to modeller for mobil blodprøvetagning:

• Model 1 – Kommunen medfinansierer en regional bioanalytiker, som kører ud fra sygehuset og tager planlagte blodprøver i borgerens hjem. Denne model bygger på erfaringer fra et samarbejde mellem Holbæk Sygehus og Kalundborg og Odsherred Kommuner.

• Model 2 – Kommunalt personale tager blodprøver, der er bestilt af sygehuset eller af den praktiserende læge. Blodprøverne samles et sted, fx ved de midlertidige pladser, hvor de bliver hentet via den ordning som Region Sjælland allerede har med afhentning af blodprøver hos praktiserende læger. Denne model er ny, og den er blevet muliggjort i forlængelse af etableringen af de kommunale akutfunktioner. Vælges denne model skal den lokale aftale beskrive, hvordan sygehuset stiller undervisning i prøvetagning og præanalytiske forhold til rådighed.

Ingen.

Der er ingen bevillingsmæssige konsekvenser ved den fortsatte blodprøvetagning på Ringsted Sygehus.

Ønsker Byrådet at indgå en aftale om mobil blodprøvetagning vil det være ensbetydende med at der skal afsættes penge til enten medfinansiering af en regional medarbejder eller til en kommunal medarbejder. 

Bilag 5 viser den konkret fordeling af udgiftsposter.

Det er administrationen vurdering, at med Regionsrådets beslutning er det fastslået, at der også fremadrettet vil være mulighed for at få taget blodprøver i Ringsted. Prøvetagningen vil fortsat være på Ringsted Sygehus.

Det er administrationens vurdering, at en aftale om mobil blodprøvetagning vil være en serviceudvidelse. Aftalen vil medføre behov for ekstra ressourcer til enten en kommunal eller en regional medarbejder. Det vurderes dog, at den ekstra omkostning i et vist omfang vil blive finansieret ved en samtidig besparelse på ledsagelse og transport.

Det vurderes videre, at mobil blodprøvetagning er en forbedring af livskvalitet for en række sårbare og immobile borgere. Det gælder fx borgere med demenssygdom eller psykisk sygdom, som kan have svært ved at forstår og håndtere turen til lægen eller sygehuset. Det gælder også for borgere, som er immobile eller meget syge, for hvem det fx kan være energikrævende og ubehageligt, at skulle ind og ud af overtøj og vente på transport med videre.

Vurdering af konsekvenser for handicappede

Det vurderes, at en aftale om mobil blodprøvetagning vil indebære en forbedring for borgere med fx mobilitetshandicap.

Direktionen indstiller, at administrationen udarbejder et forslag om mulighed for mobil blodprøvetagning for immobile og sårbare borgere til budget 2022.

Anbefales godkendt.

Intet.