Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Integrationsydelse

Her kan læse om reglerne for, hvem der kan få integrationsydelse, og hvordan du kan søge om denne ydelse.

Integrationsydelse

Integrationsydelsen er for dig som:

  • kommer til Danmark efter den 1. september 2015 - enten ved at du tager lovligt ophold i Danmark eller rejser ind i Danmark efter et kortere eller længerevarende ophold i udlandet
  • ikke har haft ophold i Danmark, Færøerne eller Grønland i 7 år ud af de sidste 8 år

Hvis du vil søge at få integrationsydelse, skal du sende en ansøgning om økonomisk hjælp. Når kommunen modtager din ansøgning, vurderer vi, hvilken slags ydelse du har ret til at modtage - om du kan få integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp.

Dispensation for deltagelse i danskundervisning eller for at bestå danskprøve

Hvis der er ganske særlige grunde til, at du ikke kan deltage i danskundervisningen eller bestå danskprøve, kan der være mulighed for at give dispensation. Hvis du får dispensation, vil du kunne få udbetalt dansktillæg.

For at få dispensation, skal det dokumenteres i en lægeerklæring, at du lider af en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse, som gør, at du enten ikke kan bestå danskprøven eller deltage i undervisningen.

Det skal fremgå af lægerklæringen, at du på grund af din funktionsnedsættelse ikke vil kunne deltage i danskundervisningen og/eller bestå danskprøven.

Det skal også fremgå af lægeerklæringen, om behandlingsmulighederne er udtømte, og om du fremover vil blive i stand til at lære dansk på det krævede niveau.

Hvis du vil søge dispensation for at bestå danskprøve, skal du afgive oplysning på tro og love om, at du har deltaget i danskundervisning, og at du har forsøg på at tage danskprøve.

Bemærk, at du selv skal betale for lægeerklæringen.

Kontanthjælpsloft 

Modtager du integrationsydelse, gælder reglerne omkring kontanthjælpsloft også for dig. Du kan se mere her om hvad kontanthjælpsloftet er, og hvad det kan betyde for dig.

 

I menuen kan du klikke dig ind på den situation, som passer på dig:

Artikel

Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse

Overskrift

Er du ikke berettiget til kontanthjælp, kan du være berettiget til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse

Kontakt: Jobcenter

Nørregade 100
4100
Ringsted
Tlf.
5762 6420
Mandag: 10:00-15:00
Tirsdag: 10:00-15:00
Onsdag: 10:00-15:00
Torsdag: 10:00-15:00
Fredag: 10:00-13:00
Lørdag: Lukket
Søndag: Lukket

Hvis du ønsker at sende følsomme eller fortrolige oplysninger til Ringsted Kommune, eksempelvis dit cpr.nr., oplysninger om dine helbredsforhold eller økonomiske situation, anbefales du at gøre det via Digital Post. Læs om beskyttelse af persondata

Sidst opdateret 03.05.2022