Grundlovsceremoni
Den næste Grundlovsceremoni afholdes fredag den 7. marts 2025 på Rådhuset i Ringsted, Sct. Bendtsgade 1, 4100 Ringsted.
Når du får dansk statsborgerskab, sker det ved lov. Det står i Grundloven. Derfor vedtager folketinget 2 gange om året en ny lov, som tildeler statsborgerskab til nye statsborgere. For at få dansk statsborgerskab skal du deltage i en Grundlovsceremoni i din bopælskommune.
Kommunen skal arrangere en grundlovsceremoni 2 gange årligt.
I Ringsted Kommune afholdes ceremonier hhv. fredag den 7. marts 2025 og fredag den 5. september 2025. Vi forventer, at arrangementerne afholdes kl. 15.00.
Ceremoni
Ved ceremonien skal du skrive under på, at du vil overholde Grundloven og udveksle håndtryk med kommunens borgmester.
Du har mulighed for at tage din nærmeste familie med til ceremonien – dog maks. 3 personer.
Du vil få overrakt statsborgerretsbeviset ved ceremonien.
Husk legitimation
Som ny statsborger skal du medbringe gyldig legitimation med foto
Yderligere oplysninger
Læs mere om deltagelse i grundlovsceremonien på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside.
Tilmeld dig til ceremonien via denne blanket. Tilmelding skal ske senest 16 dage før arrangementet. Du vil ca. 1 uge før ceremonien modtage et brev i digital post med yderligere oplysninger om ceremonien.
Har du spørgsmål, kan du kontakte Politisk Service på mail: mbu@ringsted.dk eller pr. telefon 57 62 60 14.
Kontakt: Politisk Service
Hvis du ønsker at sende følsomme eller fortrolige oplysninger til Ringsted Kommune, eksempelvis dit cpr.nr., oplysninger om dine helbredsforhold eller økonomiske situation, anbefales du at gøre det via Digital Post. Læs om beskyttelse af persondata