Information til rådgivere
Bliv en del af Ringsted Erhvervs rådgiversamarbejde og lad din virksomhed bidrage endnu mere til udviklingen af virksomhederne i Ringsted samtidig med, at du kan tiltrække nye kunder.
Når Ringsted Erhverv møder lokale virksomheder, giver det indblik i virksomhedernes udfordringer. Vi vil gerne koble virksomhederne med lokale rådgivere, der vil give 2 timers gratis rådgivning. Det er win-win. Som rådgivere får I kontakt til potentielle kunder, og lokale virksomheder får kvalificeret rådgivning.
Sådan foregår det
- Når Ringsted Erhverv har været i kontakt med en virksomhed eller iværksætter, henviser vi virksomheden til en liste med relevante, private rådgivere, der kan hjælpe virksomheden.
- Som rådgiver i samarbejdet skal I tilbyde to timers gratis rådgivning. Har I travlt, eller er matchet dårligt, kan I sig ”nej tak”.
- Virksomheden, der har brug for rådgivning, kontakter den rådgiver, virksomheden ønsker at modtage to gratis rådgivningstimer fra.
- Sammen laver I en aftale, hvilket sker uafhængigt af Ringsted Erhverv.
Rådgivningsområder
Ringsted Erhverv har opstillet disse hovedområder, som virksomheder og iværksættere kan søge rådgivning inden for:
- Kommunikation, salg og markedsføring
- Økonomi, revision og regnskab
- Jura og lovgivning
- Digitalisering og IT
- Strategi og forretningsudvikling
- Ledelse og HR
- Rekruttering
- Grøn omstilling og bæredygtighed
- Projektstøtte, fundraising og tilskudsmuligheder
- Opstart af virksomhed
Spørgsmål?
Kontakt erhvervskonsulent Thomas Nymann Nederland på tlf. 21442249 eller thnne@ringsted.dk hvis du vil vide mere.
Tilmelding
Skal din virksomhed med i rådgiversamarbejdet? Så udfyld formularen herunder, hvorefter Ringsted Erhverv kontakter jer.