Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Grundvand og drikkevand

Her finder du information om drikkevandet og grundvandet i Ringsted Kommune

I Ringsted kommune forsynes vi med drikkevand fra 13 almene vandværker og omkring 175 mindre anlæg. Ringsted kommune fører tilsyn med vandværkerne i kommunen og holder løbende øje med vandkvaliteten.

Sådan beskyttes grundvandet i Ringsted

I vores Kommuneplan 2021-2023 kan du se de overordnede retningslinjer der skal følges i Ringsted Kommune, for at sikre at vi har nok og rent drikkevand, også i fremtiden.
De gældende områdeudpegninger kan ses på MiljøGis, og Danmarks arealinfo.
 

BNBO

Miljøstyrelsen har udpeget BoringNæreBeskyttelsesOmråder omkring almene vandforsyningsboringer. Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) er defineret som fagligt og administrativt udpegede nærområder til boringer til almene vandforsyninger, hvor der er en særlig risiko for forurening af det grundvand, som bruges til drikkevand. Hos Miljøstyrelsen kan du læse mere om BNBO.

Link til BNBO på Miljøstyrelsens hjemmeside


Ringsted kommune har vi gennemgået alle BNBO på landbrugsjord og øvrige arealer, hvor der anvendes pesticider til erhvervsmæssige formål. Formålet med gennemgangen er, at vurdere behovet for beskyttelsesindsatser på baggrund af en konkret risikovurdering.

Resultat af kommunens vurdering


I 2022 gennemfører Miljøstyrelsen en evaluering af den kommunale indsats. Såfremt det vurderes, at man ikke er kommet i mål med beskyttelsen mod forurening inden for BNBO, er aftaleparterne enige om at gennemføre et generelt forbud mod sprøjtning i BNBO.
 

Tjek dit drikkevand

Her kan du finde kvaliteten af dit drikkevand, hvis du er tilsluttet et vandværk samt vejledning til hvordan du læser en vandanalyse.

Vandværkerne skal tage prøver af deres drikkevand med jævne mellemrum for at sikre at drikkevandet er i orden. Resultaterne af vandprøverne gemmes alle i den nationale database, Jupiter, når kommunen har godkendt prøverne. Du kan finde flere oplysninger om resultaterne mv. i den nationale boringsdatabase.

Link til den nationale boringsdatabase 

Prøverne er tilgængelige for alle, men der kan gå op til 6 måneder fra prøven er udtaget, til den havner i databasen.

Hvis du ved hvilket vandværk, der leverer vand til din ejendom, så kan du finde flere oplysninger om din vandkvalitet. 

Link til tjek din vandkvalitet 

Der kan du også finde analyserne fra de undersøgelser, der bliver foretaget af vandet i boringerne.

Vil du vide mere om dit vandværk og generelt om vandforsyningen i Ringsted Kommune kan du se vores Vandforsyningsplan 

 

Kontakt: Center for Klima og Vækst

Rønnedevej 9
4100
Ringsted
Tlf.
57 62 63 00
Monday: 10:00-15:00
Tuesday: 10:00-15:00
Wednesday: 10:00-15:00
Thursday: 10:00-15:00
Friday: 10:00-13:00
Saturday: Closed
Sunday: Closed

Hvis du ønsker at sende følsomme eller fortrolige oplysninger til Ringsted Kommune, eksempelvis dit cpr.nr., oplysninger om dine helbredsforhold eller økonomiske situation, anbefales du at gøre det via Digital Post. Læs om beskyttelse af persondata

Last updated 28.07.2022