Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Rambla i Ringsted Sport Center

De nye indendørs arealer i Ringsted Sport Center skal binde centrets områder bedre sammen, skabe rum for fællesskaber og inspirere til en aktiv livsstil.

Illustrationen viser, hvordan den nye Rambla binder de eksisterende bygninger sammen.
Illustrationen viser, hvordan den nye Rambla binder de eksisterende bygninger sammen.
Visualisering af den nye forbindelsesgang, Ramblaen, i Ringsted Sport Center
Visualisering af den nye forbindelsesgang, Ramblaen, i Ringsted Sport Center
Illustration af den nye Rambla i Ringsted Sport Center med vinkel mod syd ud for receptionen.
Illustration af den nye Rambla i Ringsted Sport Center med vinkel mod syd ud for receptionen.
Illustration af Rambla og Multihal.
Illustration af Rambla og Multihal.

Det nye samlingspunkt

Ramblaen bliver den nye og centrale del af Ringsted Sport Center, hvor man mødes før og efter sport og idræt – både som udøvende og tilskuer. Fra Ramblaen vil du kunne gå på opdagelse i de forskellige dele af Ringsted Sport Center – og måske blive inspireret til at dyrke nye former for idræt. 

For eksempel vil du kunne:

  • gå direkte i Svømmeland
  • se de udendørs grønne sportsarealer gennem flotte glasfacader 
  • se igangværende aktiviteter i hallerne og på de nye opvarmningsarealer
  • opleve den nye multisal med mulighed for idræts- og kulturarrangementer
  • benytte de nye styrketræningsfaciliteter
  • holde møder og konferencer i stilrene og moderne selskabslokaler.

Som ventende i Ramblaen vil du kunne bruge ventetiden i rare omgivelser, lege med de små, finde et hjørne til en rolig stund eller nyde en kop kaffe på den hyggelige cafe. Efter træningen vil der også være mulighed for, at familie og venner kan være sammen og nyde aftensmaden i det nye cafemiljø.

Der bliver indgange til Ramblaen i både den nordlige og den sydlige del af Ringsted Sport Center. Den nordlige indgang ved Svømmeland bliver den nye hovedindgang.

Milepæle for byggeprojektet
Aktivitet Tidspunkt
Byggeriet begynder Foråret/sommer 2021
Rejsegilde Vinter 2022
Indvielse Forventeligt 2. kvartal 2023 

Siden her vil løbende blive opdateret med billeder fra byggeriet.

Har du spørgsmål til projektet, er du velkommen til at sende en mail til Ringsted Kommune på vejogejendom@ringsted.dk.
 

Spørgsmål og svar om Ramblaen

Last updated 12.12.2022