Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Kropsbårne hjælpemidler

Her finder du information om, hvordan du søger om kropsbårne hjælpemidler, hvis du har et handicap eller ikke længere kan klare dig selv i hverdagen.

Om kropsbårne hjælpemidler

Hvis du har et handicap eller ikke kan klare dig selv i hverdagen, kan du søge om kropsbårne hjælpemidler. Det kan for eksempel være ortopædisk fodtøj, kompressionsstrømper, proteser, stomi- eller kateterhjælpemidler. Et hjælpemiddel skal være en væsentlig lettelse i din dagligdag.

Kropsbårne hjælpemidler bevilges efter Social Service §112. Du kan læse om forskellige typer af hjælpemidler længere ned på siden.

Vores målgruppe

Hvis du har en nedsat funktionsevne, hvor der ikke er mulighed for at træning eller behandling vil øge din funktionsevne, kan du ansøge om hjælpemidler i Ringsted Kommune.

Sådan får du hjælp

Du kan søge om kropsbårne hjælpemidler ved at benytte ansøgningsskemaet, som du finder på www.borger.dk.

Når du søger om et kropsbåret hjælpemiddel, vil vi ofte ringe til dig for at tale med dig om din ansøgning. Herefter vurderer vi, om du er berettiget til hjælpemidlet. Du vil modtage en skriftlig afgørelse i forhold til din ansøgning.

Ved førstegangsansøgninger og ændringer i bevillingen skal der foreligge lægelig dokumentation fra sygehus eller egen læge. Er du berettiget, vil du modtage en bevilling til dig selv, herefter kan du kontakte leverandør for aftale.

Hvis du bevilges til et kropsbåret hjælpemiddel, har du mulighed for selv at vælge leverandør og produkt gennem Fritvalgsordningen. Du kan dog højst få refunderet et beløb svarende til den pris, som kommunen kunne have anskaffet hjælpemidlet til, og det må ikke være identisk med det hjælpemiddel, som kommunen kan skaffe.

Benytter du dig af eget leverandørvalg, kan der forekomme en egenbetaling.

Søg om kropsbårne hjælpemidler.

Hvis du vil klage

Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse om bevilling af hjælpemiddel, skal du klage til Myndighedsenheden inden fire uger. Afgørelsen skal så genvurderes inden fire uger, fra klagen er modtaget.

Hvis Myndighedsenheden fastholder afgørelsen, sendes din klage videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

Yderligere information

Ydelsen gives efter Lov om social service § 112. Loven opdateres løbende, og du kan altid finde den nyeste version på www.retsinformation.dk.

Du kan også læse mere om serviceniveauet i den politisk vedtagne kvalitetsstandard.

Du kan læse mere om kørsel til afprøvning af hjælpemidler i den politisk vedtagne kvalitetsstandard.

Hvis du ønsker at sende følsomme eller fortrolige oplysninger til Ringsted Kommune, kan du gøre det via e-boks. Det kan for eksempel være dit cpr.nr., oplysninger om dit helbred eller økonomiske forhold.

Læs mere om kropsbårne hjælpemidler

Kontakt: Myndighedsenheden

Amtstue Allé 71
4100
Ringsted
Tlf.
57 62 79 00

Hvis du ønsker at sende følsomme eller fortrolige oplysninger til Ringsted Kommune, eksempelvis dit cpr.nr., oplysninger om dine helbredsforhold eller økonomiske situation, anbefales du at gøre det via Digital Post. Læs om beskyttelse af persondata

Last updated 01.04.2022