Vejledningssamtale
Hos erhvervskonsulenterne i Ringsted Erhverv kan du som virksomhedsleder få gratis og uvildig vejledning om blandt andet drift og vækst.
Under vejledningen hjælper vi dig med at afdække din virksomheds udfordringer og muligheder. Vejledningen tager udgangspunkt i vores værktøj til virksomhedsudvikling, VækstHjulet.
Formålet er at indkredse, hvordan du arbejder mest hensigtsmæssigt med at udvikle din virksomhed og få omsat viden til handling og konkrete resultater.
Vejledningen kan handle om alt fra markedsføring og personale til den professionelle bestyrelse og udviklingsstrategi. Dit behov afgør emnet.
Hvis du får behov for mere specialiseret rådgivning, har vi en række kompetente sparringspartnere, vi kan henvise dig til, og du kan også benytte dig af Ringsted Erhvervs rådgiversamarbejde.
Du kan booke en tid til vejledning ved at kontakte en af vores erhvervskonsulenter.