Søgeresultater
Udover at det er et krav, at ansøgningen opfylder kommuneplanens retningslinjerne for større solcelleanlæg, har Ringsted Kommune behov for følgende informationer i forbindelse med ansøgningen:
| INDHOLD | BESKRIVELSE |
|---|---|
| Adresse | |
| Matrikelnr. | Numrene på samtlige berørte matrikler. |
| Motivering/projektbeskrivelse | Bevæggrunde for projektet og kort, indledende beskrivelse. Projektbeskrivelsen skal give et tydeligt billede af hvordan projektet kommer til at se ud. |
| Kontekstanalyse | Redegørelse for det eksisterende landskab og hvordan det nye anlæg forholder sig til omgivelserne. |
| Anlæggets omfang | Angivelse af, hvor meget der bygges, antal, ydelse (kW) m.v. |
| Anlæggets udseende | Indeholdende datablad, der viser solcellernes dimensioner, overflade og udseende samt overvejelser af sekundære bygninger. Det må forventes, at der stilles krav om visualiseringer i forbindelse med behandling af ansøgningen. |
| Friholdte arealer | Redegørelse for, hvordan kvaliteten af de friholdte arealer sikres. Overvej bl.a. udformning, valg af beplantning, belægning, dyrehold, stisystemer m.v. |
| Vejadgang og parkering | Redegørelse for, hvordan kommer man til anlægget, og hvilket behov vil der være for serviceparkering. |
| Skybruds- og LAR-løsninger | Redegørelse for, hvordan regnvand håndteres inden for området. Overvejelser om regnbede/bassiner, opstuvning m.v. |
| LER | Ansøger skal fremskaffe skal fremskaffe LER-oplysninger (oplysninger om ledninger på baggrund af tinglyste deklarationer er tilstrækkelige ved ansøgningen, men der vil blive bedt om officielle LER-oplysninger, hvis der skal udarbejdes en lokalplan) |
| Servitutredegørelse | Redegørelse for servitutter for området, inkl. påtaleberettigede, og udtræk fra tingbogen samt kopi af relevante servitutter. |
| Tilslutning til elnettet | Det skal angives om der er mulighed for at opkoble anlægget på distributionsnettet for el og forventet tidspunkt for tilslutning. Redegør for dialog. |
| Målfast tegningsmateriale | Ansøger er forpligtet til at angive, hvordan anlægget vil blive placeret på terræn m.v. (ikke endelige tegninger). Ringsted Kommune ønsker, at udvikler fremsender relevante GIS-filer, hvor projektområdet og en foreløbig placering af anlæggene er indtegnet. Dette kan koordineres med kommunens GIS-medarbejder. |
| Fuldmagt | Fuldmagt i tilfælde af ansøgning på anden persons ejendom |
| Kommunens visioner og loakl forankring | Ansøger skal redegøre for, hvordan projektet spiller sammen med kommunens visioner og tværgående indsatser, og hvordan der sikres lokal forankring. |
Plangrundlaget bliver til i samarbejde med administrationen, hvor udvikler forventes deltage i et opstartsmøde og at levere materiale i form af blandt andet kontekstanalyse, beplantningsplan, beregninger, tegninger og visualiseringer. Materialet skal være i overensstemmelse med nærværende vejledning og kommunens øvrige anvisninger. Ringsted Kommune står for at samle materialet og gøre det klart til politisk behandling.