Søgeresultater
Her kan du læse om, hvordan du skal forholde dig, når du får tilbudt en plejebolig i Ringsted kommune.
Når du er blevet tilbudt en plejebolig, er der en række praktiske ting, du skal sørge for.
Tilbuddet om boligen kommer fra kommunens boliganvisning, (boligselskab) og det er til dem, du skal svare, om du ønsker at tage imod tilbuddet eller ej.
Der er ikke lang tid, fra du modtager tilbuddet om boligen, til du skal svare.
Du er meget velkommen til at komme på plejecenteret og tale med personalet og se boligen efter forudgående aftale.
Hvis du svarer ja til tilbuddet om plejebolig, er det vigtigt, at du kontakter plejecentret, så der kan laves aftale om, hvornår du skal
flytte ind.
Aftalen skal laves med den kontaktperson, som du får tildelt af plejecentret, eller med teamlederen for den gruppe, du skal bo i.
Serviceaftale
Servicepakken indeholder en række tilbud, som du kan vælge at købe:
- mad og drikke
- vask af linned
- vask af personligt tøj
- vask på vaskeri og leje af linned
- husholdningsartikler (rengøringsmidler, toiletpapir, affaldsposer,papirhåndklæder mm.)
- fællesarrangementer/underholdning
- vinduespudsning
Betalingen for de ydelser, du vælger at købe, vil blive trukket i din pension. Serviceaftalen med valgfrie ydelser får du af din kontaktperson, som tager imod dig.
Serviceaftalen bedes du underskrive og herefter aflevere til din kontaktperson.