Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Valg til skolebestyrelserne - få indflydelse på hverdag, trivsel og skoleliv

Er du forælder med et eller flere børn på en af folkeskolerne i Ringsted Kommune? Nu har du muligheden for at gøre din indflydelse gældende gennem valget til skolebestyrelsen.

Hen over foråret afholdes der valg til skolebestyrelserne på Ringsted Kommunes folkeskoler. Hver skole gennemfører selv valget til sin egen skolebestyrelse.

Gennem skolebestyrelsen kan du som forælder være med til at præge de dagsordener, der har betydning for livet, trivslen og hverdagen på jeres skole. Det kan du gøre ved stille op som kandidat, men også ved at huske at sætte din stemme til skolebestyrelsesvalget.

Jeres skole informerer selv nærmere om planen for valget til skolebestyrelsen på netop jeres skole.

Nogle skoler har forskudte valg, hvor der er valg til halvdelen af forældrepladserne i 2022 og halvdelen i 2024. Alle valg afvikles efter samme procedurer.

Overordnet plan for skolebestyrelsesvalgene 2022

  • En eventuel afstemning afsluttes den anden torsdag i maj (den 12. maj).
  • Konstituering af den nyvalgte bestyrelse skal ske på et møde senest 24. juni..
  • Afholdelse af eventulle valgmøder på den enkelte skole i perioden 23.-28. marts.
  • Frist for kandidatopstilling den 29. marts kl. 12.00.
  • Kandidaterne kan eventuelt træffe aftale om fredvalg (inkl. aftalt opstillingsrækkefølge) i perioden 4.-8. april.

Skolelederen er ansvarlig for gennemførelsen af valget og udgør sammen med den afgående formand for skolebestyrelsen valgbestyrelsen. 

Opstilling af kandidater kan ske på et valgmøde, på et forældremøde i den enkelte klasse eller elektronisk.

Læs mere på Aula og skolernes hjemmesider.