Trafikændring ved Byskovskolens afd. Benløse
På grund af renovering af bygning 64 på Byskovskolen afdeling Benløse etableres nedenstående trafikændringer for at øge sikkerheden for skolens elever.
Er du forælder til et barn på Byskovskolen, eller har du ærinder i Benløse Hallen, skal du være opmærksom på, at der er lidt ændrede trafikale forhold.
Trafikændringer på Præstevej (Offentlig vej)
Med det formål at skille trafik til byggepladsen og bløde trafikanter så meget som muligt, flyttes busstoppested og fodgængerfelt.
Busstoppestedet for sydøst kørende busser samt fodgængerfeltet flyttes ca. 50 m. frem, så de placeres ud for Præstevej nr. 19.
Samtidig etableres sti gennem haven ved Præstevej nr. 19. Stien gennem haven skal benyttes af fodgængere og til trækken med cykler, som skal til skolens sydlige del og Benløse Hallen.
Arbejdet med at flytte busstoppested og fodgængerfelt er i gang og forventes at være færdigt senest i uge 3. Den midlertidige flytning forventes fastholdt frem til slutningen af 2018.
Trafikændring på skolens grund og til Benløse Hallen
Den sædvanlige ensrettede kørsel omkring nr. 19 er afspærret for at isolere arbejdskørsel til byggepladsen. Der er etableret midlertidig ”Kys og kør” med ind- og udkørsel samme sted.
Trafik til Benløse Hallen og den midlertidige parkeringsplads ved boldbanerne, kan kun foregå udenfor skolens frikvarterer.
Disse trafikforhold forventes fastholdt frem til slutningen af 2018
