Test af varslingskanaler 2024
Onsdag den 1. maj gennemføres den årlige afprøvning af varslingssystemet i Danmark.
Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet gennemfører den årlige afprøvning af varslingssystemerne i Danmark:
ONSDAG DEN 1. maj 2023 KL. 12:00 til KL. 12:15
Det er Rigspolitiet og Beredskabsstyrelsen, der tester sirenerne på hustagene og den nye varslingskanal, S!RENEN, på mobilen.
Vær opmærksom på, at særligt flygtninge og flygtningebørn kan blive berørt af lydene. Er du i kontakt med flygtninge, bør du derfor orientere dem om den kommende sirenelyd, så de ved, at der ikke er noget at være bange for.
Myndighederne bruger varslingssystemerne, når de skal advare offentligheden om akutte katastrofer og ulykker, som er særligt alvorlige. Sirenerne lyder for at advare de mennesker, der befinder sig i det udsatte område.
Ring ikke til 1-1-2, politi eller brandvæsen, fordi varslingssirenerne afgiver signal.
Unødvendige opkald om sirenesignal kan blokere alarmcentralen for livsvigtige meddelelser.
Faktaark om varslingssystemerne i Danmark
Læs mere om varsling på Beredskabsstyrelsens hjemmeside
S!RENEN - Danmarks mobilbaserede varsling:
Mobiltelefonen afgiver signal én gang efter følgende model:
- Din telefon skal være af nyere dato og opdateret for at kunne modtage S!RENEN.
- Du kan ikke slå advarslen fra eller slukke for den, hvis din telefon kan modtage den.
- Er mobiltelefonen slukket, vil den ikke modtage signalet.
- Hvis mobiltelefonen er tilsluttet et head set, vil lyden være reduceret i head settet. Det samme er tilfældet, hvis telefonen er løftet op til øret.
- Mobiltelefoner uden simkort kan afhængig af telefonmodel modtage signalet, hvis telefonen er tændt.
- Mobiltelefoner, som er i flight mode, kan afhængig af telefonmodel modtage signalet, når flight mode frakobles.
- Det er ikke en app, og du skal ikke tilmelde dig.
Du kan læse mere på: www.sirenen.dk