Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Større gennemsigtighed i affaldsgebyrer

På næste års skattebillet vil du se fire gebyrer om affald mod tidligere kun ét

Indtil nu har din husstand betalt ét samlet gebyr for alle udgifter til indsamling af affald i Ringsted Kommune. Gebyret er fremgået af din ejendomsskattebillet under overskriften ’Renovation’. Her kunne det se ud som om, at det kun er udgiften til at få hentet restaffald, du har betalt for. Men faktisk har du via det ene gebyr betalt til flere forskellige affaldsordninger.

Nu ændrer vi på skattebilletten, så du kan se, hvilke ordninger du betaler for, og hvad hver enkelt ordning koster. På din næste ejendomsskattebillet, som udsendes i december 2022, vil der derfor fremgå fire gebyrer:

•    Restaffald (renovation)
•    Grundgebyr
•    Genbrug
•    Farligt affald.

Længere nede på siden kan du læse om de forskellige ordninger.

Prisen

I 2023 stiger priserne for affald med ca. 150 kr. pr. husstand, hvis man har 14-dagstømning, og ca. 200 kr., hvis man har ugetømning. Det skyldes primært almindelig prisregulering - og har ikke noget at gøre med, hvordan beløbene nu vil blive opgjort på ejendomsskattebilletten.

For en gennemsnitlig husstand i Ringsted Kommune ser forskellen for 2022 til 2023 sådan ud:

  2022 2023
  Tømning hver 14. dag Tømning hver 14. dag
Grundgebyr   1.391,00 kr. /husstand/år
Genbrug   2.154,52 kr./husstand/år
Farligt affald   72,00 kr./husstand/år
Restaffald 4.309,11 kr./husstand/år 842,82 kr./husstand/år
betaling i alt 4.309,11 kr./husstand/år 4.460,34 kr./husstand/år
Difference   151,23 kr./husstand/år

Som det ses, er differencen mellem 2022 og 2023 i alt 151,23 kr. for en husstand med 14-dages tømning.

Hvad dækker gebyrerne over, og kan jeg fravælge nogle?

Du kan ikke fravælge nogle af ordningerne og dermed betale mindre. Kun i ganske særlige tilfælde kan Ringsted Kommune give dispensation, fx hvis et hus står tomt i en længere periode.

Grundgebyret dækker over udgifter til generel administration, brug af genbrugspladsen og apotekerordningen, hvor du som borger har mulighed for at aflevere medicinaffald.

Genbrugsgebyret dækker over udgifterne til, at du får hentet genanvendelige materialer derhjemme. I dag er det madaffald, pap, papir, metal, glas og hård plast, men senere vil du få hentet flere affaldstyper derhjemme.

Gebyret for farligt affald dækker udgifterne til, at du kan få hentet farligt affald derhjemme i den røde miljøkasse.

Gebyret for restaffald er den pris, du betaler for at få hentet restaffald derhjemme.

De fire gebyrers størrelse varierer, alt afhængig af om man bor i helårshus eller sommerhus, om man deler affaldsordning med andre (har fælles beholdere), og hvilke beholdere man har.

Se alle taksterne for 2023

Hvis du har spørgsmål til affaldsgebyrerne kan du kontakte AffaldPlus

mail: affaldplus@affaldplus.dk

telefon 55 75 08 00.