Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Regulering af råger

Fra den 1. maj til den 15. juni regulerer Ringsted Kommune for råger på udvalgte kommunale arealer.

Mange mennesker er ikke begejstret for et alt for tæt naboskab med råger.

Råger er en kolonirugende kragefugl, som bygger reder i toppen af gamle træer. Den har et stærkt yngleinstinkt, og er ofte til stor gene for sine omgivelser.

Rågen er en fredet fugl, og regulering af råger kræver derfor dispensation fra Naturstyrelsen.

Ringsted Kommune har fået dispensation til at regulere rågekolonier på områder, hvor fuglene skønnes at være til væsentlig gene for omgivelserne.

Reguleringen af råger finder sted i perioden fra den 1. maj til den 15. juni.

Selve reguleringen bliver foretaget af erfarne jægere fra Ringsted jagtforening.

Hvor bliver der reguleret for råger?

Ringsted Kommune regulerer for råger på kommunale arealer følgende steder:

  • Valdemarskolen mod Bøllingsvej
  • Anlægget
  • Kærehavestien
  • Ole Hansens Vej
  • Lille Kærehaveskov
  • Rundt om Sct. Bendts kirke
  • Kærlighedsstien