Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Nye tilbud til boligselskaber og boligforeninger

Nu starter den nye affaldsordning for de boliger, der har fælles containere. Få gratis kurser om affaldssortering og ekstra skilte til jeres boligforening.

Nu starter den nye affaldsordning for de boliger, der har fælles containere. Ringsted Kommune ønsker, at den nye ordning kommer godt fra start. Derfor tilbyder vi gratis kurser om affaldssortering og ekstra skilte til containergårde og storskraldsrum.

Gratis kursus i affaldssortering

AffaldPlus og Ringsted Kommune inviterer ejendomsfunktionærer og andre med ansvar for affaldshåndtering til et kursus om affald og affaldssortering. Kurset varer en halv dag. På kurset vil vi:

  • Præsentere de nye affaldsordninger og komme med idéer til konkrete løsninger i netop jeres boligforening
  • Vise hvordan I sorterer
  • Fortælle, hvorfor det gør en forskel, at jeres beboere sorterer deres affald.

Kurserne bliver afholdt i AffaldPlus’ formidlingscenter, YderZonen, Elektrovej 2, Næstved. Vi tilbyder også at komme ud til jer, hvis I er flere end 8 personer, som vil deltage i kurset. I kan tilmelde jer via mail hos Lars Bonde på lbo@affaldplus.dk eller ringe på 55 75 08 00.

Få skilte og pjecer

Ringsted Kommune tilbyder boligforeninger og boligselskaber mulighed for at lave egne pjecer til beboerne eller bestille skilte til affaldsgårde og storskraldsrum. Du finder alt materialet på AffaldPlus’ hjemmeside: http://www.affaldplus.dk/boligforeninger

Eksempel på billedmaterialet om affaldssortering

For at få adgang til materialet, skal I oprette en bruger. Herefter kan I gratis downloade og bestille skilte eller lave jeres egen pjece i en skabelon. I skabelonen til pjecen er noget af indholdet udfyldt på forhånd og andre steder kan I indtaste lokale informationer. Skiltene kan fås i plast eller som klistermærkat. Ringsted Kommune betaler, hvis I ønsker at få trykt materiale tilsendt.