Nye analyser foretaget af badevandet ved Traktørstedet og Søsportshjørnet
På baggrund af bekymringer fra borgere omkring vandkvaliteten i Haraldsted Langesø har Ringsted Kommune fået taget to analyser i søen ved de mest besøgte områder, Traktørstedet og Søsportshjørnet.
Prøverne holder sig under grænseværdierne for fækal forurening – altså afføring i vandet. Samtidig er sigtbarheden god, hvilket tyder på at mængden af alger i vandet er faldende. På baggrund af analyserne vurderes det derfor sikkert at opholde sig i vandet ved Haraldsted Langesø.
Analyseresultater kan findes her
Tjek altid selv vandet inden du eller din hund hopper i
Der er dog altid alger i sø- og havvand. Som regel er alger ikke sundhedsskadelige i mindre mængder, men ved større mængder kan de forårsage hudirritation eller dårlig mave. Specielt børn, hunde og folk med nedsat immunforsvar er mere sårbare overfor kontakt med alger.
Algeophobning kan opstå relativ pludseligt og hænger ofte sammen med mængden af nærringsstoffer og varmen i vandet samt vindretningen. Tjek derfor altid vandet selv, inden du eller din hund hopper i.
Sommerbadesæsonen er slut for i år, og der føres derfor ikke længere tilsyn eller tages vandprøver ved kommunens badesteder.