Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Lederlounge med Stine Bosse: Balance i lederskabet

Få konkrete ledelsesværktøjer, når Ringsted Erhvervsforum inviterer til Lederlounge med Stine Bosse onsdag den 24. januar. Lederlounge er for virksomheder i Ringsted Kommune.

Kom og hør den tidligere koncernchef i Tryg og foredragsholder, Stine Bosse, fortælle om, hvordan man skaber balance i lederskabet.

Gennem foredraget bliver der stillet skarpt på de udfordringer, der møder den moderne leder og den engagerede medarbejder. Det gælder internt i organisationen, i relation til kunderne og interessenterne, i samarbejdet med bestyrelsen og ikke mindst i forhold til det omgivende samfund.

Stine Bosse fortæller åbent om sit lederliv – både det, der gik godt og det, der gik mindre godt. For Stine er den vigtigste ledelsesopgave at træffe beslutninger, der balancerer mellem økonomiske, organisatoriske og ikke mindst menneskelige hensyn. Det hele skal gå op. Og der er intet, der er sort og hvidt.

Det foregår onsdag den 24. januar kl. 08.00-10.00 hosPlastmo A/S i kantinen på Odinsvej 9-11, 4100 Ringsted,indkørsel fra Odinsvej ved PlastFabrikken.

Lederloungen indledes kl. 8.00 med en lækker morgenbuffet, som du har mulighed for at nyde i selskab med andre lokale erhvervsfolk. Arrangementet er åbent for alle virksomheder i Ringsted Kommune.

Tilmeld dig her.