Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Hverdag med demens: Kursus om demens for pårørende

Har du et familiemedlem med demens og ønsker du som pårørende mere viden om demens og et socialt netværk med ligesindede?

Ringsted Kommune tilbyder pårørende til familiemedlemmer med demens et kursusforløb om demens. Her vil der være mulighed for at få mere viden om demenssygdomme og tale om livet som pårørende til en person med demens. Desuden giver kurset, dig som pårørende, et grundlag for at danne et netværk med ligesindede. 

Kursusforløbet starter den 21. august og strækker sig over de næste i alt 5 onsdage kl. 15.30-17.30, og bliver afholdt i ”Borgerstuen” på Plejecenter Solbakken, Ole Hansens Vej 10, 4100 Ringsted.

Kommunens demenskonsulent Tina Cornelius og demensvejleder Doreen Holmquist står for kurset. Begge har erfaring i at arbejde med borgere og pårørende til personer med demens.

For tilmelding og yderligere information, kontakt gerne demenskonsulent Tina Cornelius senest d. 9. august på telefon eller mail: Tlf.: 21567535 (kl. 8.00-9.00) Mail: tinco@ringsted.dk 

Kurset er gratis.

Hvis der er mindre end 6 tilmeldinger, forbeholder vi os ret til at aflyse. 

Indhold på pårørendeforløbet

Den 21.8: Viden om demens:

  • Velkomst med præsentationsrunde
  • Demenssymptomer og sygdomsforløb
  • Påvirkning af funktionsevnen
  • Trivsel og sundhed med demens

Den 28.8: At se det hele menneske:

  • Personcentret tilgang
  • Livshistorie
  • Det komplekse billede
  • Forstå adfærden
  • Grundlæggende psykologiske behov

Den 4. september: Hverdagslivet med demens:

  • Meningsfuld hverdag
  • Indretning
  • Hjælpemidler og velfærdsteknologi
  • Kommunens tilbud
  • Kommunikation og samvær

Den 11. september: Fremtiden:

  • Al adfærd er kommunikation
  • Gode råd til samtale og kommunikation
  • Hjælpestrategier
  • Rettigheder og jura
  • Pårørendegrupper
  • Plejebolig i Ringsted

Den 18. september: At være pårørende: 

  • Følelsesmæssige reaktioner og ændrede livsbetingelser
  • Livet som pårørende
  • Samliv, intimitet og seksualitet
  • Plan for fremtiden
  • Afslutning og evaluering

Der kan forekomme ændringer i programmet undervejs.