Giv småt elektronik nyt liv!
Småt elektronik kan få nyt liv, hvis du sorterer dit affald
Når du afleverer småt elektronik til genbrug, er du med til at give råstofferne nyt liv. Og så undgår vi samtidig, at skadelige stoffer ender i naturen. Mobiltelefoner, barbermaskiner, computermus, fjernbetjeninger og opladere er eksempler på småt elektronik.
Sådan afleverer du småt elektronik
Har du affaldsordningen med et affaldsstativ, kan du aflevere småt elektronik på låget af dit affaldsstativ. Affaldet skal kommes i en klar pose. Posen må højst være på 4 liter. Husk at slå knude på posen.
Har du affaldsordning med fælles containere, har I en lille, rød beholder til småt elektronik.
Sådan bliver småt elektronik genbrugt
Når du afleverer småt elektronik til genbrug, bliver det kørt til et centralt opsamlingssted. Her bliver det pakket i bure og sendt videre til anlæg, som sorterer produkterne yderligere. Herfra sendes det til genanvendelsesanlæg i udlandet.
Det er fortrinsvis kobber fra spoler og ledninger i apparaterne, der kan genbruges i nye apparater. Men de mange printplader indeholder også ædelmetaller som guld, sølv og platin. Ca. 88 % af elektronikaffaldet kan genbruges i nye produkter.
|
|
Småt elektronik er fx
|