Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Det er forår og rotterne kommer frem fra deres vinterskjul

Skal du ud og gøre haven forårsklar i påsken? Så er det en god ide også at sikre dig mod rotter.

Rotte

Det er forår og rotterne kommer frem fra deres vinterskjul, derfor skal du sikre dig, at du ikke har gode leveforhold for rotterne omkring din bolig. Forebyggelse er med til at mindske tiltrækning af rotter og er mindst lige så vigtigt som bekæmpelse af rotterne.

Du kan sikre dig mod rotter ved at:

  • Hvis du fodrer dyr (Høns, vilde fugle, kaniner osv.)
    Begrænse din fodring til 2 x 20 min. om dagen og fjern spild fra jorden inden skumring. Foderbrættet til vilde fugle skal stå frit, så rotterne ikke kan komme op i det. Opbevar al slags foder i lukkede containere. 
     
  • Hvis du har høns
    Hæve hønsehuset 35-40 cm over jorden og indhegne hønsegården med et rottesikker hegn, som graves 60 cm ned i jorden.
     
  • Kloakbrud
    Være opmærksom på nedsunkne fliser omkring ejendommen, samt huller i bede og græsplæne. Dette kan være et tegn på kloakbrud, kloakbrud er en oplagt adgangsvej til din ejendom.
     
  • Tagrender
    Tjekke dine tagrender og nedløb, hvis nedløb ikke slutter tæt kan det være en adgang op til tagrenden og ind på loftet.
     
  • Affaldsbeholder
    Tjekke din affaldsbeholder, lukkede containere er mest sikre. Sørg for ikke at overfylde skraldespanden og sæt ikke affald på jorden.
     
  • Rod i haven
    Fjerne bunker, haveaffald og brændestakke fra jorden, da det er gode gemmesteder for rotterne. Hæv gerne brændestakken 20-30 cm over jorden.
     
  • Kompostbeholder
    Tjekke din kompostbeholder, ved at se om beholderen er tæt og lukket. Sørg for at lægge et metalnet under bøtten (maskerne skal være mindre end 2 cm i diameter). 
     
  • Bevoksning
    Fjerne bevoksning som buske og træer der står op ad bygninger, da de er gode gemmesteder for rotten og kan være en let adgang til dit loft

Læs mere på: Hvordan undgår vi at få rotter?

Du har pligt til at anmelde rotter: Anmeld rotter i Ringsted

Husk: Hvis du ser en rotte eller finder spor efter rotter, har du pligt til at anmelde det til kommunen! Det koster ikke noget at anmelde rotter og du kan gøre det direkte på ovenstående link eller link på forsiden af Ringsted Kommunes hjemmeside. Det er vigtigt, at du anmelder det her, da du får direkte og sikker kontakt til kommunens rottebekæmpere fra Kiltin A/S.