Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Begrænset parkering under Ringsted Middelalderfestival

Parkering lukkes på Hækkerupsvej, Kirkelunden og Ole Hansens Vej i perioder under Ringsted Middelalderfestival. Kun deltagere med gyldig tilladelse må parkere i de nævnte områder.

I forbindelse med Ringsted Middelalderfestival vil parkeringen være lukket på Hækkerupsvej, Kirkelunden samt den første del af Ole Hansens Vej i følgende perioder:

  • Parkeringsarealet bag den kommunale administrationsbygning på Hækkerupsvej vil være afspærret fra torsdag den 15. august 2024 kl. 12.00 til søndag den 18. august 2024 kl. 17.00. Parkeringspladsen foran bygningen vil desuden være lukket lørdag den 17. august 2024 fra kl. 08.00 til kl. 15.00.
  • Hele parkeringsarealet på den runde parkeringsplads i Kirkelunden vil være lukket fra mandag den 12. august 2024 kl. 08.00 til mandag den 19. august 2024 kl. 15.00.
  • Parkeringspladserne på den yderste del af Ole Hansens Vej mod Sct. Bendtsgade vil være lukkede fra torsdag den 15. august 2024 kl. 12.00 til søndag den 18. august 2024 kl. 17.00.

Parkering på de nævnte områder er kun tilladt for deltagere ved Ringsted Middelalderfestival, der har en gyldig parkeringstilladelse.