Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Indhold

Indledning

Integrationsrådets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode. Ved tiltrædelsen af det nye Byråd i 2022 vil Byrådet således udpege medlemmer til de kommunale råd og nævn. Herunder skal der ultimo 2021 indstilles nye medlemmer til Integrationsrådets kommende periode.

 

Beskrivelse af sagen

Rådet kan i henhold til forretningsordenen bestå af 7-10 medlemmer, heraf er de 3 byrådsmedlemmer. De øvrige medlemmer udpeges af Byrådet blandt medlemmer af lokale flygtninge- og indvandrerforeninger eller andre tilsvarende personer i kommunen samt blandt personer med tilknytning til arbejdsmarkedets parter, skolebestyrelser og lokale foreninger i kommunen.

Udpegningen af medlemmerne sker efter reglerne i § 25 i lov om kommunernes styrelse.

Forretningsordenen åbner således mulighed for en annoncering samt informationsaktiviteter blandt såvel foreninger og organisationer med medlemmer af anden etnisk herkomst end dansk, men også blandt andre tilsvarende personer med faglig eller personlig kontakt til integrationsområdet.

Integrationsrådet består på nuværende tidspunkt af i alt 9 medlemmer, fordelt på 3 Byrådsmedlemmer, 3 repræsenterer en forening, og 3 er private medlemmer. I alt 3 medlemmer er fratrådt i perioden.

Det foreslås derfor, at Integrationsrådet allerede nu, i forbindelse med de kommende møder med etniske foreninger, oplyser bredt om Rådets opgaver og aktiviteter og opfordrer interesserede til at indsende indstilling om optagelse i Rådet for den kommende valgperiode.

Herudover foreslås det, at der i efteråret 2021 rettes skriftlig henvendelse til kendte etniske foreninger samt annonceres i lokalbladene efter nye medlemmer til tiltrædelse i 2022.

 

Økonomi

Der afsættes en ramme på kr. 10.000 til annoncering.

 

Vurdering

Det vurderes, at der med en grundig og tidlig oplysningsindsats kan skabes grundlag for at tiltrække nye medlemmer til Integrationrådets kommende periode.

 

Indstilling

Administrationen indstiller, at forslaget om procedure for hvervning af nye medlemmer godkendes.

 

Beslutning

Formanden udarbejder en pressemeddelelse om at integrationen i Ringsted går godt. Udkast rundsendes til Rådets medlemmer mhp. input og sparring.

Mangfoldighedsdag: Udsættes til 2022 pga. corona-restriktioner samt kommunalvalg.

På mødet i maj besluttes om det er muligt at genoptage kontakten til- og fysiske møder med de etniske foreninger.

Der søges om overførsel af uforbrugte midler fra 2021 til 2022 ved udgangen af 2021.

Ej til stede: Mona Musse, Mikail Filiki.

Indhold

Indledning

Aktiviteter og budgetforbrug behandles som fast punkt på hvert møde.

Beskrivelse af sagen

Der er i alt 28.086 kr. på Integrationsrådets budget for 2021. Heraf bliver ca. 8.100 kr. anvendt til diæter og mødeforplejning.

Regnskabet for 2020 viser et forbrug på i alt 8.089 kr. og der er således uforbrugte midler på i alt 18.201 kr. Se bilag med regnskab for 2020.

Status på planlagte aktiviteter i 2020 ud fra beslutninger på mødet den 3. september 2020:

Arrangement 2020

Status

Arbejdsgruppe

Ringsted Natten

Aflyst

Administration

Afghansk Kvindeforening:

Der er ingen kontaktoplysninger

Carli

Aktive Arabiske mødre

Udsat

Mona

Forskellige etniske foreninger/Familieklubben på Ahorn Allé og Moskéen

Enkeltvise møder i efteråret. Formålet er at orientere og drøfte vilkår for ældre borgere. Der bestilles tolk til møderne. Vanskeligt at få plads nok til stormøde pga. af afstandskrav, og interessen er moderat. Møderne gennemføres på Integrationsrådets initiativ som et dialogmøde med en relevant ressource, som kan orientere om området.

Britta, Henrik, Mazlum

Mangfoldighedsdag maj 2021

Opgaven påbegyndes i november efter stormødet – under hensyntagen til de aktuelle rammer for forsamlinger

Mazlum, Viktor, Carli, Mikhail

Offentligt arrangement om integrationsemner

Genoptages

 

 

Mødegrupper fordelt på arbejdsgrupper:

Mødegruppe

Arbejdsgruppe

Mødedato

Afghanere

Merethe, Carli

 

Iranere

Henrik, Mazlum

 

Palæstinensere

Henrik

 

Marokkanere

Mazlum

 

Syrere

Mazlum

 

Kurdere fordelt på sprogstammer

Mazlum

 

Aserbajdsjanere

Carli

 

Eritreere

Carli, Merethe, Mona

 

Mangfoldighedsdag planlægges til fremtidig afholdelse

Mazlum, William, Carli, Mikhail

 

Indstilling

Administrationen indstiller, at status på planlagte arrangementer opdateres.


Beslutning

Taget til efterretning.

Ej til stede: Mona Musse, Mikail Filiki.

Indhold

Indledning

Der gives en orientering om status på integrationsindsatsen.

 

Indstilling

Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Godkendt.

Ej til stede: Mona Musse, Mikail Filiki.

Indhold

Indstilling

Administrationen indstiller, at dagsordenen godkendes.