Referat

Godkendt.

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal Byrådet træffe beslutning om Gyrstingevej skal behandles særskilt i forhold til de øvrige projekter på Trafikhandlingsplan 2017s projektliste eller om den skal prioriteres på samme vilkår som de øvrige projekter.

Klima- og Miljøudvalget besluttede den 26. oktober 2017 – punkt 6, at Trafikhandlingsplan 2017 skulle sendes i høring. Samtidig besluttede udvalget, at der skal arbejdes videre med forslag til trafiksikkerhedsforanstaltninger på Gyrstingevej.
På Byrådsmødet den 11. juni 2018 – punkt 23, blev Trafikhandlingsplan 2017 godkendt politisk. Efterfølgende skal der foretages en prioritering af Trafikhandlingsplan 2017s projekter. Det er forventet at prioriteringen bliver lagt op til politisk beslutning i sommeren 2019.

Derudover blev det besluttet, at det skulle undersøges, om der kunne laves nogle midlertidige tiltag på Gyrstingevej, samt en opfølgning på Gyrstingevej skulle fremlægges politisk primo 2019.

I de seneste fem år, er der sket fire uheld på Gyrstingevej, heraf tre personskadeuheld, med to dræbte og en lettere tilskadekommen. Det sidste uheld er et materielskadeuheld, hvor føreren var spirituspåvirket. Det seneste uheld som politiet har kendskab til, er sket den 7. juli 2016.

Gyrstingevej har sit eget afsnit i Trafikhandlingsplan 2017. Dette er gjort, på baggrund af de to dødsulykker. Hovedpunkterne i afsnittet omkring Gyrstingevej er taget fra en trafiksikkerhedsinspektion. En trafiksikkerhedsinspektion laves for at finde ud af hvilke tiltag der erfaringsmæssigt giver den mest effektive trafiksikkerhed, vurderet ud fra forskellige scenarier.

Administrationen har på den baggrund undersøgt muligheden for, at få sat hastigheden ned på Gyrstingevej til 70 km/t. Politiet har meldt tilbage, at de som udgangspunkt ikke vil godkende en hastighedsnedsættelse uden der samtidig laves hastighedsdæmpende tiltag, så som bump, indsnævringer eller lign.

Administrationen har efterfølgende haft en dialog med Lokalrådet i Gyrstinge-Ørslevvester omkring hvilke potentielle muligheder der er på Gyrstingevej. Lokalrådet vil umiddelbart ønske en cykelsti. Uanset hvilken fremtidig udformning Gyrstingevej muligvis måtte få, ønsker lokalrådet vejtræerne bevaret. Lokalrådet gjorde samtidig opmærksom på, at færdsel som blød trafikant på Gyrstingevej i dag, fremgår med en stor utryghed, bl.a. på baggrund af de to dødsuheld.

Den udarbejdede trafiksikkerhedsinspektion, der lå som en af baggrundsdokumenterne for Trafikhandlingsplan 2017, havde tre løsningsforslag, hvoraf de to løsningsforslag ikke vil gøre det mere trygt at færdes på Gyrstingevej som en blød trafikant. Det tredje forslag medførte en etablering af en såkaldt 2-1 vej langs Gyrstingevej. De skønnede overslag til forslagene fremgår herunder med en kort forklarende tekst om hvad de indeholdte.

1. 1,3 mio. kr.
   1. Reducer hastighedsgrænsen til 60 km/t, etablering af hastighedsdæmpende foranstaltninger, fælde træer i kurver samt opsætte autoværn på 250 m af strækningen
2. 3,1 mio. kr.
   1. Tiltag nævnt ovenfor. Derudover fældes yderligere 25 træer og opsætning af 1 km autoværn på strækningen.
3. 6,6 mio. kr.
   1. Tiltag nævnt ovenfor samt etablering af en 2-1 vej.

Administrationen ser to mulige løsningsforslag i forhold til anlæggelse af en egentlig cykelsti. Enten som en dobbeltrettet cykelsti på enten nordsiden eller sydsiden af Gyrstingevej. Løsningerne vil dog kræve en ekspropriation.

På strækningen er der en del forhold der er nødvendige at få undersøgt nærmere, så som åløb, afstand til træer, huse og indkørsler, kloakledninger, oversigtsforhold, ekspropriation mv.

De skønnede overslag, fra den udarbejdede trafiksikkerhedsinspektion, er forbundet med en del usikkerhed, da overslagene ikke tager højde for de forhold.

Afhængig af en mulig fremtidig løsning, kan det blive nødvendigt at forlægge Gyrstingevej enkelte steder, for at få plads til en cykelsti. Før disse undersøgelser er gennemført er det ikke muligt, at foretage en økonomisk vurdering af de forskellige cykelstisløsningsforslag. Erfaringsmæssigt er etablering af cykelstier dog omkostningstungt.

For at få et samlet overblik over alle fordele og ulemper ved de forskellige forslag, herunder økonomi og anlægsrisici, er det nødvendigt at få udført forundersøgelser.

Forundersøgelserne skal bruges til at udarbejde et beslutningsgrundlag, til brug for en senere afgørelse om, hvilke løsningsforslag der skal arbejdes videre med.

Gyrstingevej er dog blot et ud af mange projekter på Trafikhandlingsplan 2017s bruttoprojektliste. Gyrstingevej fremstår med følgende på projektlisten, som er:

• Farlig vejstrækning, generel trafiksikkerhed og tryghed mangler;
• Cykelforbindelse mellem Holbækvej og Gyrstinge, på Gyrstingevej.

Gyrstinge-Ørslevvester Lokalråd er blevet forespurgt om deres foretrukne løsning langs Gyrstingevej, se afsnittet Beskrivelse af sagen.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

En forundersøgelse for etablering af cykelsti har en udgift på 0,5 mio. kr. til projektering, internt honorar og interessentinddragelse i hele projekteringsfasen. Fordelingen er med 0,4 mio. kr. til ekstern rådgivningsbistand og 0,1 mio. kr. til internt honorar samt interessentinddragelse.

Cykelstisrammekontiene har et rådighedsbeløb jf. nedenstående skema:

Gyrstingevej har haft to dødsuheld inden for de seneste fem år. På den baggrund har Gyrstingevej haft et øget fokus. Det seneste uheld som politiet har kendskab til er forekommet i 2016, hvorfor der kan være tale om tilfældigheder i forhold til uheldene. Administrationen vurderer, at de to tragiske uheld ligeså godt kunne være sket på en hvilken som helst anden landevej i Danmark, da uheldene ikke er sket på baggrund af Gyrstingevejs udformning.

Administrationen vurderer det generelt er vigtigt, at finde ud af hvordan de økonomiske midler prioriteres bedst muligt. Derfor vurderer administrationen, at Gyrstingevej skal prioriteres på samme vilkår som de øvrige projekter på Trafikhandlingsplan 2017s projektliste.

Såfremt Gyrstingevej besluttes opprioriteret, vil der blive fremlagt en ny dagsorden omkring dette, til politisk godkendelse til sommeren 2019.

Direktionen indstiller, at Gyrstingevej behandles på samme vilkår som de øvrige projekter på Trafikhandlingsplan 2017s projektliste.

Sagen udsættes med henblik på en historisk gennemgang af de politiske beslutninger, der er truffet om Gyrstingevej. Samtidig redegøres for Trafiksikkerhedsrådets anbefalinger, der fremkommer af deres møde den 8. maj 2019.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal Byrådet tage stilling til forslag til trafikbestilling 2020 for buslinjer i Ringsted Kommune, og at administrationen bemyndiges til at arbejde videre med forslagene.

Klima- og Miljøudvalget har den 24. januar 2019 behandlet ”Skitseforslag til Trafikbestilling 2020 for buslinjer i Ringsted Kommune”. Udvalget besluttede at sende skitsen i høring inden indstilling af sagen til Byrådet sker mandag den 2. maj 2019. Indstillingen vil herefter kunne indgå i budgetfasen for budget 2020. Administrationen kan herefter sende Trafikbestilling 2020 til Movia ultimo oktober 2019.

Udvalget bemærkede herudover, at halvtimedrift til/fra Sundhedscentret har en særlig høj prioritet. Ligeledes skal buslinje 465 tilpasses i afgangstider, så den passer med skolernes mødetid. Dette forventeligt ved køreplanskiftet i august 2019.

Skitseforslaget rummede 22 forskellige forslag om ændringer af 10 forskellige buslinjer. Høringen og navnlig dialogen med Busgruppen har resulteret i en ændring af antal forslag. To forslag er hver delt i to nye forslag. ”Forslag til Trafikbestilling 2020 for buslinjer i Ringsted Kommune” rummer nu 24 forslag om ændringer af 10 forskellige buslinjer. Forslagene er inddelt i fem forskellige grupper.

Forslag uden økonomiske konsekvenser, der anbefales medtaget i Trafikbestilling 2020

Forslag med økonomiske konsekvenser, der anbefales medtaget i Trafikbestilling 2020

Forslag med økonomiske konsekvenser, der ikke anbefales medtaget i Trafikbestilling 2020

Forslag, hvor behandling anbefales udskudt til Trafikbestilling 2021 eller 2022

Forslag, der bortfalder

Bilag 1 rummer overblik over forslag til Trafikbestilling 2020.

Bilag 2 rummer detaljer i forslag til Trafikbestilling 2020.

Bilag 3 rummer hvidbog over høringssvar for skitse til Trafikbestilling 2020.

Bilag 4 rummer oversigt over alle buslinjer i Ringsted kommune.

Skitseforslaget har været i høring fra den 31. januar til og med den 4. marts 2019. Der er indkommet 10 høringssvar, som tilsammen berører 5 forskellige buslinje-forslag. Der er ikke indkommet forslag om andre buslinjer end dem, der er med i Skitseforslaget.

Administrationen har holdt møde med Busgruppen den 21. februar 2019, Busgruppen består af repræsentanter udpeget af Landsbyforum. Busgruppen har været med til at kvalificere de forskellige forslag. Herudover har Busgruppens medlemmer haft mulighed for at forholde sig til administrationens forslag til indstilling for de enkelte buslinje-forslag.

10 af de 24 forslag har økonomiske konsekvenser.

For alle de forslag gælder, at de først får fuld konsekvens i 2021, da køreplanskiftet ligger ultimo juni 2020.

4 forslag med økonomiske konsekvenser, der anbefales medtaget i Trafikbestilling 2020

Forslag 408-1 er der allerede udarbejdet et budgetønske for, for 2020. Forslag 265-1 og 465-1 vil der blive udarbejdet budgetønsker for, for 2020, hvis indstillingen godkendes.

Når budget 2020 er godkendt primo oktober 2019, så vil administrationen ultimo oktober 2019 sende Trafikbestilling 2020 til Movia med de forslag, som på det tidspunkt vil være godkendt.

Forslag 680-1 vil der først på et senere tidspunkt blive forelagt løsningsmuligheder med deraf følgende økonomiske konsekvenser.

6 forslag med økonomiske konsekvenser, der ikke anbefales medtaget i Trafikbestilling 2020

Administrationen har vurderet de 24 forslag samlet set for hver af de fem grupper.

6 forslag uden økonomiske konsekvenser, der anbefales medtaget i Trafikbestilling 2020:

(405-1, 406-1, 406-2, 406-3, 465-2 og 469-1). Fælles for forslagene vurderes det, at de vil være til gavn for passagererne på de enkelte linjer. Der er dog en vis usikkerhed for forslag 406-1, 465-2 og 469-1. Forslag 406-1 kan kun gennemføres, hvis forslag 469-1 også gennemføres. Det vurderes, at administrationen i dialog med implicerede skoler, landsbyråd og Movia vil kunne fastlægge løsninger for 465-2 og 469-1, der vil tilgodese flest mulige.

4 forslag med økonomiske konsekvenser, der anbefales medtaget i Trafikbestilling 2020:

(265-1, 408-1, 465-1 og 680-1). Fælles for forslagene vurderes det, at de vil være til stor gavn for passagererne på de enkelte linjer. Særligt for 408-1 gælder, at det vil være en forudsætning for Sundhedscentrets kommende brugere/kunder. Forslag 465-1 kan kun gennemføres, hvis forslag 408-1 også gennemføres. Der er nogen usikkerhed for forslag 680-1. Region Sjælland er trafikbestiller på linje 680. Næstvedvej er statsvej det pågældende sted med Vejdirektoratet som vejbestyrelse. Endelig er skolen Ringsted Lilleskole en privatskole. Det vurderes dog, at administrationen i dialog med parterne og Movia vil kunne formulere nogle løsningsforslag, som senere kan forelægges til politisk behandling i Ringsted Kommune.

Der er ingen mulighed for, at forslagene kan rummes i den nuværende budgetramme.

6 forslag med økonomiske konsekvenser, der ikke anbefales medtaget i Trafikbestilling 2020:

(406-5a, 406-5b, 406-6, 406-7, 406-8 og 408-2). Fælles for forslagene vurderes det, at de ikke bør gennemføres. De fire andre forslag, der anbefales gennemført (beskrevet ovenfor), vil komme langt flere borgere/passagerer til gavn, end de ikke-anbefalede forslag, vurderes det.

7 forslag, hvor behandling anbefales udskudt til Trafikbestilling 2021 eller 2022:

(401A-1, 401A-2, 401A-3, 408-3, 408-4, 411-1 og 466-1). Fælles for forslagene vurderer administrationen, at det giver god mening at udskyde behandlingen til Trafikbestilling 2021 eller 2022. De fire berørte buslinjer indgår alle i Transportplanprojektet, som Byrådet den 10. september 2018 besluttede at udskyde behandling af til forud for Trafikbestilling 2021 eller 2022.

1 forslag, der bortfalder:

(406-4). Administrationen vurderer, at det giver god mening at forslaget trækkes ud af trafikbestillingsforslaget. Det er nemlig muligt at løse en bakke-udfordring i samråd med Movia og operatøren på den pågældende afgang, uden økonomiske konsekvenser.

Direktionen indstiller,

1. at 6 forslag uden økonomiske konsekvenser medtages i Trafikbestilling 2020
   Det er 405-1, 406-1, 406-2, 406-3, 465-2 og 469-1. Administrationen bemyndiges til at arbejde videre med implementering af forslagene.
2. at 4 forslag med økonomiske konsekvenser medtages i Trafikbestilling 2020 og indgår som budgetforslag for budget 2020. Det er 265-1, 408-1, 465-1 og 680-1. Administrationen bemyndiges til at arbejde videre med 265-1 og 465-1 for konkrete køreplaner samt 680-1 for opstart af dialog.
3. at 6 forslag med økonomiske konsekvenser ikke medtages i Trafikbestilling 2020
   Det er 406-5a, 406-5b, 406-6, 406-7, 406-8 og 408-2.
4. at 7 forslag udskydes til Trafikbestilling 2021 eller 2022
   Det er 401A-1, 401A-2, 401A-3, 408-3, 408-4, 411-1 og 466-1.
5. at forslag 406-4 bortfalder som en del af trafikbestillingsprocessen.

Anbefales godkendt.

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg.

I denne sag skal Byrådet træffe beslutning omkring de midlertidige udgifter til ”Udvikling af national cykelrute N6 i Ringsted Kommune”.

Danmark var det første land i verden der fik et samlet netværk af cykelruter. Ruterne blev etableret i 1993, i samarbejde mellem Vejdirektoratet, Miljøministeriet og de daværende amter. Efter amterne blev nedlagt overgik ansvaret for de nationale cykelruter til kommunerne.

Den nationale cykelrute 6 (N6), som strækker sig fra København til Esbjerg, har en distance på ca. 25 km igennem Ringsted Kommune. Et overblik over N6 igennem Ringsted Kommune ses af Bilag 1.

Vejdirektoratet har haft en pulje, hvor der kunne søges om at få gennemgået de nationale cykelruter, med fokus på skiltning. Ringsted Kommune har ansøgt puljen med henblik på at få gennemgået N6 for, at undersøge om skiltningen trænger til at blive opfrisket.

Vejdirektoratet modtog i alt 13 gældende ansøgninger.

Hovedformålet med at søge puljen var;

• At forbedre skiltningen på national cykelrute 6 (N6) i Ringsted Kommune.
• At sikre god koordinering på tværs af kommunegrænserne.
• At levere en koordineret indsats for at bakke op om den nationale indsats for N6 med fælles indsats i Ringsted, Lejre og Roskilde Kommuner.

Effekten af projektet skulle være en bedre helhedsoplevelse for brugerne på N6 herunder, at gøre det lettere at finde vej langs N6 samt tiltrække flere brugere.

Ringsted Kommune har modtaget tilsagn på de ansøgte midler, som udgjorde 191.000 kr.

Følgende interessenter vil blive hørt i forbindelse med arbejdet langs N6:

• Landsbyforeningen for Jystrup og omegn;
• Haraldsted-Allindemagle Lokalråd;
• Bringstrup-Sigersted Lokalråd;
• Gyrstinge-Ørslevvester Lokalråd;
• Oplevelsesstiens Venner.
• Dansk Cyklist Forbund

Der er modtaget et tilsagn på i alt 191.000 kr.

Der aflægges regnskab i forbindelse med afrapporteringen, hvor man beder om udbetaling i henhold til et vedlagt regnskab. Det vil sige, at udgifter undervejs i projektet betales af Ringsted Kommune.

På det grundlag søges der om en anlægsbevilling på 191.000 kr. til N6’s videre arbejde med særlig fokus på skiltning.

Der er ikke tidligere afsat rådighedsbeløb til dette formål. Administrationen foreslår, at rådighedsbeløbet finansieres ved at tage beløbet fra kassen.

Efter aflagt regnskab i Vejdirektoratet vil beløbet blive tilbageført til kassen.

Det er administrationens vurdering, at det vil give god mening, at støtte op omkring den nationale cykelrute 6. En gennemgang af N6, med særlig fokus på skiltning vil være med til at bidrage til en øget cykelturisme. Derudover er der søgt samtidig med Lejre og Roskilde Kommuner hvilket forhåbentlig vil være med til, at generere en længere strækning med øget tilfredshed af N6.

Administrationen vurderer, at 90 % af udgifterne vil afholdes i 2020.

Direktionen indstiller,

1. at rådighedsbeløbet finansieres af midler fra kassen på 191.000 kr. i 2019 og tilbageføres til kassen, når regnskabet er afleveret til Vejdirektoratet.
2. at der gives en anlægsbevilling på 191.000 kr. til finansiering af arbejdet med skiltningen langs N6.
3. at der gives en indtægtsbevilling på 191.000 kr. til projektet N6 med skiltningen langs N6.

Anbefales godkendt.

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal Klima- og Miljøudvalget træffe beslutning om, et projektforslag for en 8 MW varmepumpe på Ringsted Kraftvarmeværk skal sendes i høring.

Produktionen af fjernvarme i Ringsted sker i dag primært på Ringsted Halmvarmeværk. I kolde perioder bidrager de to gascentraler i henholdsvis Ringsted Nord og Ringsted Syd. Ringsted Kraftvarmeværk, som producerer el, har også tidligere bidraget til fjernvarmeproduktionen. Når værket producerer el, produceres der samtidig varme, som kan udnyttes i fjernvarmen.

Grundet den øget udbygning af vindmølle- og solcellekapacitet har det imidlertid ikke været rentabelt at producere el i større omfang på kraftvarmeværket de senere år. Kraftvarmeværket fungerer derfor i dag alene som reserve til el-nettet.

Det betyder, at kraftvarmeværket ikke længere kan bidrage til varmeproduktionen i væsentligt omfang. Ringsted Fjernvarme mangler derfor varmekapacitet, og forsyningssikkerheden er blevet sårbar i tilfælde af udfald i et af de varmeproducerende anlæg.

Ringsted Forsyning har udarbejdet et projektforslag for etablering af en 8 MW el-drevet

varmepumpe til forøgelse af fjernvarmens samlede varmekapacitet.

Staten har etableret en tilskudsordning, som betyder, at Ringsted Kraftvarmeværk A/S har fået et anlægstilskud på ca. 5,2 mio. kr. til etablering af varmepumpen.

Det vurderes, at varmepumperne vil kunne dække ca. 33 % af fjernvarmevarmebehovet i Ringsted. Det betyder, at forbruget af naturgas hos Ringsted Forsyning vil reduceres betydeligt. Den største del af varmebehovet vil fortsat dækkes af Halmvarmeværket. Halmvarmeværket vil fortsat kunne aftage mere halm, end der leveres fra områdets halmproducenter.

Samlet set vil projektet således betyde, at Ringsted Fjernvarme øger andelen af varme, der er baseret på vedvarende energikilder, i overensstemmelse med kommunens klimaplan og den nationale strategi på energiområdet.

I henhold til varmeforsyningsloven skal der foretages samfundsøkonomisk beregning for projektforslaget, herunder skal det samfundsøkonomiske billigste projekt gennemføres. Der er således fortaget beregning for to alternativer, henholdsvis en halmkedel og en gaskedel. 

Over en 20-årig periode viser de samfundsøkonomiske beregninger, at varmepumpen er ca. 194 mio. kr. billigere end en gaskedel, som er den næst billigste løsning. Tilsvarende vil varmepumpen forbrugerøkonomisk bidrage til at fastholde en lav fjernvarmepris og reduceres CO2 – udledningen med knapt 6.400 tons om året i forhold til en gaskedel.

Inden anlægget kan etableres, skal det myndighedsbehandles i henhold til miljøvurderingsloven, og det skal miljøgodkendes og have en byggetilladelse.

Projektforslaget fra Ringsted Forsyning fremgår af bilaget.

Efter gældende regler skal projektforslaget sendes i 4 ugers høring hos berørte forsyningsselskaber. Det vurderes, at det kun er Dansk Gas Distribution A/S, som er høringsberettiget efter varmeforsyningslovens regler.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer, at Ringsted Fjernvarme A/S har behov for yderligere varmekapacitet bl.a. som følge af, at kraftvarmeværket ikke længere bidrager væsentligt til fjernvarmeproduktionen. Det er endvidere administrationens vurdering, at dette vil kunne opfyldes ved etablering af en varmepumpe, som beskrevet i projektforslaget.

Anlægsløsningen i projektforslaget vurderes:

• At opfylde behovet for nødvendig ekstra varmeeffekt til forsyning af fjernvarmeforbrugerne.
• At opfylde varmeforsyningslovens krav om etablering af den samfundsøkonomiske bedste løsning.
• At medvirke til fastholdelse af en lav fjernvarmepris.
• At understøtte Ringsted Kommunes klimamål og den nationale strategi på energiområdet.
• At opretholde et halmforbrug på halmvarmeværket, så værket fortsat kan aftage tilstrækkelig halm fra områdes halmproducenter.

Det er endvidere administrationens vurdering, at projektet kan etableres i overensstemmelse med gældende lokal-, kommune- og varmeforsyningsplan.

Direktionen indstiller, at projektforslaget sendes i 4 ugers høring hos Dansk Gas Distribution.

Godkendt.

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Med denne sag skal Klima- og Miljøudvalget tage stilling til Ringsted Kommunes Natur-, Miljø- og Klimapolitik.

Byrådet har i maj 2018 genvedtaget Ringsted Kommunes vision, jf. bilag 1, samt nyt styrings- og politikkoncept for Ringsted Kommune, jf. bilag 2. Af styrings- og politikkonceptet fremgår det bl.a., hvilken proces administrationen skal følge, og at alle fagudvalg skal forholde sig til de eksisterende politikker på fagudvalgets område. Fagudvalgene skal tage stilling til om; 

• politikken skal genvedtages
• politikken skal revideres med henblik på mindre ændringer
• politikken skal gennem en helt ny proces
• politikken skal udgå

Klima- og Miljøudvalget er fagudvalg for kommunens Natur-, Miljø- og Klimapolitik, som Byrådet vedtog maj 2015. Politikken, som fremgår af bilag 3, tager udgangspunkt i Byrådets vision for Ringsted, der bl.a. sigter mod at:

• skabe varierede bo-miljøer, der giver mulighed for et bæredygtigt liv
• sikre natur, der stimulerer til fordybelse og aktivitet og åbne for forståelse af vores ansvar over for klima og miljø

Politikkens udgangspunkt er, at vi alle ønsker det gode liv – også for vores efterkommere. Grundlaget for det gode liv omfatter sunde og rare omgivelser, og det er netop hvad Natur-, Miljø- og Klimapolitikken skal bidrage til. Det er et fælles ansvar at sikre og beskytte naturen og miljøet, men det kan være svært at vide, hvad der er det ”rigtige” at gøre. Politikken skal derfor bidrage til at gøre det lettere for borgere og virksomheder at foretage sunde og miljøvenlige valg samt øge forståelsen for naturen. Politikken lægger op til, at vi skal løfte i flok. Det er ikke en opgave, som Ringsted Kommune kan løfte alene, og derfor er samarbejde også omdrejningspunktet for politikken. Det gælder samarbejde med andre kommuner, organisationer, borgergrupper og erhvervsliv, men også på tværs af fagområder inden for kommunen.

Natur-, Miljø- og Klimapolitikken forholder sig til nedenstående 5 hovedområder:

For hvert hovedområde er der beskrevet nogle generelle indsatsområder, som Ringsted Kommune vil arbejde med. En del af disse indsatsområder er i dag blevet gennemført og er derfor uaktuelle. Til gengæld er nye indsatsområder blevet aktuelle, bl.a. i forbindelse med de hensigtserklæringer, som Byrådet har vedtaget. Administrationens forslag til en revideret Natur-, Miljø- og Klimapolitik fremgår af bilag 4.  Nedenstående tabel viser et overblik over de revisioner som foreslås ændret i den reviderede politik.

Der foreligger procesplan for udvikling af politikker i Ringsted Kommune, som skal følges.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Det er administrationens vurdering, at hovedindholdet i Natur-, Miljø- og Klimapolitikken stadig er aktuelt og støtter op omkring Byrådets vision for Ringsted Kommune. Der bør dog foretages en opdatering af politikken i forhold til mere konkrete indsatsområder, idet en række af disse er blevet uaktuelle, og nye indsatsområder er kommet til.

Administrationen vil anbefale, at processen for at revidere Natur-, Miljø- og Klimapolitikken er som følger:

• Administrationen forelægger forslag til en revideret Natur-, Miljø- og Klimapolitik på KMU den 2. maj 2019
• Administrationen udarbejder en revideret Natur-, Miljø- og Klimapolitik
• Administrationen sender den reviderede politik i høring hos interessenter herunder Grønt Råd
• Administrationen indstiller udkast til en revideret politik til godkendelse i Byrådet den 25. juni
• Byrådet sender udkast til en revideret politik i høring i 4 uger
• Administrationen indstiller efter høring politikken til endelig godkendelse i Byrådet den 9. september

Direktionen indstiller, at den eksisterende Natur-, Miljø- og Klimapolitik revideres med henblik på mindre ændringer og i henhold til den beskrevne proces.

Sagen udsættes til efter vedtagelse af budget 2020.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Hver 3. måned får udvalget en status over behandlede sager. På vedhæftede bilag er en oversigt over de sager, der er behandlet i perioden ultimo 2010 til og med februar 2019, og som stadig pågår.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Orienteringen taget til efterretning.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Det fremgår af tidsplanen for budgetprocessen, at fagudvalgene i april, inden for det enkelte fagudvalgs område, skal prioritere forslag til budgettet til videre behandling i Byrådet med henblik på at forslagene efterfølgende kan sendes i høring.

For at kunne skabe et budget i balance og et råderum til servicemæssige omprioriteringer har Byrådet besluttet, at der som en del af budgetprocessen, udarbejdes forslag til en finansieringspulje. Finansieringsforslag er forslag til effektiviseringer og servicereduktioner.Af den vedtagne budgetproces for budget 2020 fremgår:

1. at der skal findes forslag for 1,5 pct. af serviceudgiftsrammen til en finansieringspulje til dækning af det forventede finansieringsbehov på 18 mio. kr.
    
2. at der herudover skal findes forslag for 2 pct. af serviceudgiftsrammen til en finansieringspulje, der skal anvendes, såfremt der ikke modtages ekstraordinært finansieringstilskud i 2020. 

Af tabellen nedenfor fremgår fordeling målsætning på finansieringspuljen på fagudvalg.

Tabel 1: Fordeling af finansieringspulje på udvalg

Ud over finansieringsforslag kan det enkelte fagudvalg ligeledes videresende anlægs- og driftsønsker samt investeringsforslag.

For prioriteringen af anlægsønsker henstår udisponeret anlægsramme på 7,6 mio. kr. i 2020, 24,8 mio. kr. i 2021, 28,5 mio. kr. i 2022 og 65,0 mio. kr. i 2023.    

Til udarbejdelse af investeringsforslag er der er i driftsbudgettet afsat en investerings- og effektiviseringspulje på 6,1 mio. kr. i 2020 og overslagsårene 2021 og 2023. Puljen skal understøtte arbejdet med realisering af effektiviseringsgevinster, og er afsat under driftsbudgettet. Det er en forudsætning, at puljen skal genopbygges så hurtigt som muligt. Der kan ikke bevilges midler til investeringer, medmindre forslaget har en positiv effektiviseringsgevinst i overslagsårene.

På baggrund af budgetseminar i fagudvalgene i februar og marts måned foreligger nu udkast til budgetforslag og oplæg til prioritering for de enkelte fagudvalg. Budgetforslagene og oplæg til prioritering af finansieringsforslagene er vedlagt sagen som bilag.

Efter prioritering af forslag fra fagudvalgene afholdes budgetseminar med Byrådet, koncernledelsen og HMU mandag den 6. maj.

Byrådet behandler det samlede katalog med forslag til budgettet til høring på byrådsmødet mandag den 13. maj. Kataloget med forslag til budgettet er herefter i høring frem til den 13. juni.

I høringsperioden afholdes offentligt borgermøde den 3. juni. 

Torsdag den 26. juni afholder Byrådet dialogmøde med HMU og koncernledelsen. 

Ultimo juni justeres det tekniske budget på baggrund af økonomiaftalen mellem

Regeringen og KL.

Partierne har sidste frist for at indsende forslag til budget 2020 den 28. juni.

Økonomiudvalgets 1. behandling af det tekniske budgetforslag sker på et

ekstraordinært møde torsdag den 15. august. Herefter gennemføres offentlig høring frem til den 11. september, hvor både forslag til budgettet og det tekniske budgetforslag sendes i høring. I perioden afholdes dialogmøde med HMU.

Budgettet 2. behandles i Økonomiudvalget tirsdag den 2. oktober og i Byrådet mandag den 7. oktober.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Administrationen vurderer, at der med de foreliggende finansieringsforslag til budget 2020 er det nødvendige grundlag for at Byrådet kan sikre et budget i balance og råderum for servicemæssige omprioriteringer.

Direktionen indstiller,

1. at fagudvalgene tager stilling til, hvilke af fagudvalgets egne forslag der skal sendes videre til behandling i Byrådet.
2. at fagudvalgene prioriterer fordeling af finansieringsforslagene i puljerne på henholdsvis 1,5 pct. og 2.0 pct.

Godkendt med bemærkning om, at udvalget ønsker, at finansieringsforslag

• KFU8 reduceres fra 200.000 kr. til 100.000 kr.
• KFU 2 bortfalder
• KFU 5 bortfalder
• KFU 18 bortfalder

Ej til stede: Jan Jakobsen

De fremlagte forslag, herunder fordelingen mellem de 2 puljer, oversendes til videre behandling i Byrådet.

ØK 25 til 28 placeres i 2%-puljen. I øvrigt oversendes materialet Byrådets behandling.

De foreliggende forslag fra administrationen oversendes til den videre budgetproces med bemærkningen om at forslaget ÆGU1 fjernes. Udvalget ønsker endvidere at der udarbejdes hensigtserklæringer om, at der igangsættes analyser af muligheder for at visitationsansvaret for sundhedsydelser overgår til hjemmesygeplejen og en hensigtserklæring om, at der udarbejdes en analyse af mulighederne for optimering af ruteplanlægning mv. i hjemmeplejen. Endvidere ønsker udvalget, at det undersøges om der bliver behov for at udmønte alle DUT midler tilført kommunen vedrørende ”En værdig død” og ”Aflastning af pårørende”.

Samtlige forslag bortset fra 8B går videre i processen. Teksten i BUU1 og BUU2 revideres, så besparelsen bliver fordelt på samtlige dagtilbud. Teksten i BUU11 præciseres. Der udarbejdes to nye forslag. 1) Yderligere to lukkedage i dagtilbud til 1½ % puljen og 2) sommerferielukning i 3 uger til 2 % puljen

1. Klima- og Miljøudvalget sender alle forslag videre
2. Prioritering forbliver som det fremgår af sagen

Intet.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Sagen fremstilles med henblik på, at Byrådet skal tage stilling til etableringen af en kunstgræsbane til Benløse Idrætsforening efter at etableringsomkostningerne er valideret af rådgiver

Byrådet vedtog med budget 2016 at afsætte 3,507 mio. kr. til etablering af en ny kunstgræsbane i Benløse.

Budgettallet var baseret på overslagspriser fra en jordentreprenør samt en elektriker. Overslagspriserne tog ikke højde for bl.a.:

• Etablering af byggeplads
• Bortkørsel af jord
• Rådgivning

I oktober 2018 blev der tilknyttet en rådgiver til projektet. Der er valgt at bruge ekstern rådgiver, da etablering af en kunstgræsbane kræver speciel viden, som kommunen ikke råder over. Rådgiveren har nu gennemgået projektet og er fremkommet med 2 løsninger.

I budget 2019 har Byrådet besluttet en hensigtserklæring omkring microplast. Rådgiveren har derfor også vurderet på Byrådets beslutning omkring microplast.

Benløse Idrætsforenings ønske er en ny kunstgræsbane, med tilhørende opvarmningsområde og en belysning på 150 lux men forberedt til at lysstyrken kan øges til 250 lux, da dette vil blive et krav fra DBU om få år.

Løsning 1: Etablering af kunstgræsbane med traditionel opbygning.

Løsning 2: Etablering af kunstgræsbane ved opbygning ovenpå eksisterende bane. Dette indebærer at banen bliver hævet ca. 60 cm over eksisterende terræn samt at der skal              søges byggetilladelse for terrænregulering.

Der er i løsningsforslagene også vurderet på følgende opgaver:

1. om der skal etableres et opvarmningsareal foran den nye kunstgræsbane
2. om der skal ske en opgradering af belysningen fra traditionel belysning til energivenlig belysning
3. om der skal bruges traditionel infill SBR-gummi (gamle bildæk), om man skal vælge en gummi infill, der er produceret specielt til kunstgræsbaner (TPE) eller om man skal vælge den økologiske infill (kork)

Efter rådgiverens estimat ser økonomien ud som følger.

Optionspriser

Benløse Idrætsforening er blevet orienteret vedr. at sagen tages tilbage til Byrådet

Benløse Idrætsforening ønsker at der etableres en jordvold langs den ene side af kunstgræsbanen, som kan bruges som siddepladser.

Administrationen kan ikke anbefale at der laves en jordvold langs den nye kunstgræsbane, dette begrundes i, at den vil være tidskrævende at holde ved lige, samt at med de ekstrem regnvejr skybrud der er en gang i mellem, så risikerer man at volden skyller væk, med store retableringsomkostninger til følge.

Der er de bevilliget 3,507 mio. kr. til etableringen af kunstgræsbanen i Benløse ikke økonomi til at etablere kunstgræsbanen, hvorfor byrådet skal tage stilling til det videre forløb.

Vælges løsningsforslag 1 med minimumsbelysning og traditionel infill (SBR) mangler der en økonomi på 2.393.000 kr.

Vælges løsning 2 med minimumsbelysning og traditionel infill (SBR) mangler der en økonomi på 1.493.000 kr.

Vælges der en løsning, hvor der bliver etableret et opvarmningsområde, vil denne løsning koste 6.480.000 kr. I denne løsning vil der mangle 2.973.000 kr. til projektet.

Administrationen kan ikke anvise anlæg, hvor restbeløbet kan finansieres.

Administrationen anbefaler at en ny kunstgræsbane opføres som traditionel kunstgræsbane, men med kork infill, som er den mest økologiske infill der er på markedet samt, at belysningen udføres med 250 lux så den er fremtidssikret.

Direktionen indstiller

1.                                    at byrådet tager stilling til om der skal tilføres nye midler til gennemførelse af en kunstgræsbane i Benløse i 2019
2.                                    at byrådet tager stilling til om anlægget skal tilføres nye midler i budget 2020
3.                                    at Byrådet tager stilling til om kunstgræsbanen i Benløse skal etableres

Indstillingerne taget til efterretning med bemærkning om, at udvalget anbefaler banen anlægges som planlagt i indeværende år, samt at banen ikke etableres ovenpå den eksisterende bane, således at der er adgang for brugere med funktionsnedsættelser. Det anbefales, at banen etableres under hensyntagen til miljøet.

Det anbefales desuden at administrationen anviser den fornødne finansiering.

Indstillingerne taget til efterretning med bemærkning om, at udvalget anbefaler banen anlægges som planlagt i indeværende år, samt at banen ikke etableres ovenpå den eksisterende bane, således at der er adgang for brugere med funktionsnedsættelser. Det anbefales, at banen etableres under hensyntagen til miljøet. Det anbefales at det undersøges, om der kan etableres en jordvold med en eventuel driftsaftale indgået med Benløse IF.

Det anbefales desuden at administrationen anviser den fornødne finansiering.

Udvalget ønsker at sagen belyses i forhold til mulighed for at søge fondsmidler, kendskab til driftsudgifter og brugertilfredshed ved de forskellige infilltyper, mulighed for etablering af og frivillig driftsaftale om jordvold, ligesom sagen ønskes behandlet i Klima- og Miljøudvalget vedr. miljøbelastning. Herefter genoptages sagen.

Ej til stede: Lars Tegl Rasmussen

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Fondsmidler

BIF har ansøgt i alt 4 fonde om midler til etablering af opvarmningsområdet.

BIF har fået afslag fra Nordeafonden, AP Møller Fonden og Bjarne Jensens Fond på fondsmidler. BIF mangler svar fra Trelleborgfonden.

Kommunens fundraiser vurderer, at kommunen vil have svært ved at få fondsmidler til en kunstgræsbane, da de fonde der yder tilskud til kunstgræsbaner, primært yder tilskud til foreninger.

Mulighed for etablering af og frivillig driftsaftale om jordvold

BIF har i en mail til administrationen den 20. februar 2019 oplyst, at de er positivt stemt for at indgå en driftsaftale med Ringsted Kommune omkring vedligeholdelse af en eventuel jordvold. Lige som BIF i en mail til Byrådet den 26. februar 2019, har skrevet at BIF godt kan løfte opgaven med drift og vedligehold af en eventuel jordvold.

Brugertilfredshed ved de forskellige infilltyper,

BIF har oplyst at fodboldspillere helst vil spille på kunstgræsbaner med infill af SBR eller TPE gummi, da denne type infill giver de spillemæssige bedste oplevelser, dette skyldes at infilltyperne minder mest om naturgræs.

Med Byrådets beslutning omkring minimering af brugen af micro-plast, har administrationen undersøgt de forskellige infill typer.

• SBR er et produkt der laves af gamle bildæk.
• TPE er et gummigranulat som produceres af nyt gummi udelukkende som infill til kunstgræsbaner. TPE har derfor ikke været udsat for andre forurenende kilder. TPE betragtes derfor som mere miljøvenlig end SBR.
• Kork er udvundet af korktræer i sydeuropa. Kork som infill betragtes som det mest klimavenlige infill.
• Saltex Biofill. Er et organisk og fuldstændigt nedbrydeligt produkt. Der er dog ikke stor erfaring med produktet, da der er et forholdsvist nyt produkt. Producenten vurderer at banerne har samme spillemæssige egenskaber som baner med SBR gummi.
• Endelig findes der kunstgræsbaner uden infill (PureField). Der er pt. etableret 67 baner rund om i Europa. Denne type kunstgræsbane kaldes for 4. generationskunstgræs. PureField er pt. ikke godkendt af FIFA som bane til divisionskampe, men FIFA er ved at indføre en ny type godkendelse, hvor banen kommer ind under. Materialerne i PureField baner genbruges 100 %. Det vurderes, at der kræves specielle sko for, at brugerne får den samme tilfredshed som på kunstgræsbaner med SBR gummi (sko med gummiknopper). Der er endnu ikke etableret kunstgræsbaner i Danmark med PureField.

Der ud over har administrationen erfaret, at der er forskel på de forskellige underlagstyper på kunstgræsbanerne. Fælles for alle underlagstyper er dog, at de er udført af PVC (polyvinylchlorid), PU (polyurethan), eller Latex.

PVC er et stof der er fremstillet af råolie og salt. PVC kendes især som kloakrør, tagrender og vinylgulve. Ved nedbrydning frigives der klor, som er en af drivhusgasserne. Ved bortskaffelse afbrændes PVC. Ved afbrænding af PVC frigives der foruden klor også saltsyre.

PVC er et stift materiale som ikke er vejrbestandig. For at gøre PVC vejrbestandig og blødt tilsættes der en række additiver og blødgører (bl.a. ftalater)

PU fremstilles ved en kemisk reaktion mellem isocyanater og en række forskellige polyoler. PU er vejrbestandigt.

Ved bortskaffelse af PU, kværnes PU’en som så genbruges til bl.a. plader i byggeindustrien.

Latex hedder egentlig naturgummi-latex og er et naturmateriale, der udvindes af saften fra gummitræet Havea brasiliensis.

Ved bortskaffelse af latex, ndbrydes dette og genanvendes i nye kunstgræsfibre.

Erfaringsmæssigt er ca. 40 % af PVC belægningen smuldret væk efter en 10 års periode. PVC der opløses i stumper medregnes som microplast.

PU og latex belægninger smuldre ikke væk, så ved valg af denne type undgår man microplast under kunstgræstæppet.

Driftsudgifter

Den årlige drift af en kunstgræsbane koster 131.000 kr. pr. år. ved valg af infill med microplast. Vælges infill med kork, så er driftsudgiften ca. 144.000 kr. pr. år, mens den årlige driftsudgift til PureField er på 55.000 kr.

Fratrækkes den årlige udgift på 27.000 kr. pr. år til vedligehold af en græsbane (40 x klipning, 2 x gødskning og 1 x vertikalskæring) så skal der tilføres 28.000 – 117.000 kr. pr. år. til driften af en kunstgræsbane. I overslaget er der ikke indregnet drift af en jordvold.

Ringsted Sportscenter råder over den nødvendige viden til den daglige drift af kunstgræsbaner, og udstyr derfra kan bruges til vedligeholdelsen.

Økonomi

Der er i sagsfremstillingen redegjort for økonomien til etablering af en kunstgræsbane med de traditionelle infill typer.

Der er i den supplerende sagsfremstilling redegjort for driftsudgiften ved infill af henholdsvis SBR gummi og kork.

Kunstgræsbaner med bagside af PU gummi og infill af Saltex Biofill vurderes fra producenternes side at koste ca. 20 % mere end kunstgræsbaner med PVC bagside. Dette svarer til en tillægspris pris på 1,1 mio. kr..

Økonomien ved kunstgræsbaner af PureField er fra producenten oplyst til at være ca. 1,2 mio. kr. dyrere end traditionelle kunstgræsbaner.

Til drift af en kunstgræsbane skal der årligt afsættes en tillægsbevilling på 28-117.000 kr. til drift og servicering af banen.

Økonomi ved PureField (løsning a);

Økonomi ved infill af kork og bagside af PU (løsning b):

Økonomi ved infill af kork og normal bagside (løsning c):

Økonomi ved SBR (løsning d):

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at en kunstgræsbane med infill af kork eller PureField vil opfylde Byrådets beslutning om, at microplast skal begrænses.

Det er ligeledes administrationens vurdering, at en kunstgræsbane med infill af kork eller PureField, vil opfylde de spillemæssige behov, der er for en klub som Benløse Idrætsforening.

Alle typer af de nævnte kunstgræsbaner vil opfylde Benløse Idrætsforenings behov for en kunstgræsbane til fodbold hele året rundt. Dog vil en kunstgræsbane med infill af SBR være det valg, som Benløse Idrætsforening helst vil have, da baner med SBR er den type der kommer tættest på en normal græsbane.

Indstilling

Direktionen indstiller

1. at der vælges en af følgende typer kunstgræsbane:
   1. PureField,
   2. Kork og bagside af PU,
   3. Kork og en normal bagside,
   4. SBR.
2. at der udarbejdes et budgetønske på den valgte type, som indgår i budgetforhandlingerne til budget 2020.

Orienteringen tages til efterretning med bemærkning om,

• at der indgås driftsaftale om jordvold med BIF,
• at der indgår opvarmningsareal i projektet med kunstgræsbane
• at banen anlægges som planlagt i indeværende år
• at banen ikke etableres oven på den eksisterende bane, således at der er adgang for brugere med funktionsnedsættelser.

Ej til stede: Jan Jakobsen

Indstillingspunkt 1. SBR anbefales godkendt efter afstemning.

Per Flor, Lisbeth Andersen og Henrik Kjær stemte imod med bemærkningen om, at der ønskes den mest miljørigtige løsning.

Indstillingspunkt 2. Anbefales godkendt.

Orienteringen tages til efterretning med bemærkning om:

• at der indgås driftsaftale om jordvold med BIF,
• at der indgår opvarmningsareal i projektet med kunstgræsbane
• at banen anlægges som planlagt i indeværende år
• at banen ikke etableres oven på den eksisterende bane, således at der er adgang for brugere med funktionsnedsættelser.
• der skal søges en miljørigtig løsning
• administrationen anmodes endnu engang om at pege på finansiering
• at oplyse om hvad der er brugt på projektet hidtil

Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti stiller forslag om, at orienteringen tages til efterretning med følgende bemærkninger

• at der indgås driftsaftale om jordvold med BIF,
• at der indgår opvarmningsareal i projektet med kunstgræsbane
• at banen anlægges som planlagt i indeværende år
• at banen ikke etableres oven på den eksisterende bane, således at der er adgang for brugere
• med funktionsnedsættelser.
• der skal søges en miljørigtig løsning
• administrationen anmodes endnu engang om at pege på finansiering
• at oplyse om hvad der er brugt på projektet hidtil

Socialdemokratiet tager orienteringen til efterretning uden bemærkninger.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Johnny Dahlgaard har brugt initiativretten til at få et punkt på dagsordenen.

Af henvendelsen fremgår:

Jeg ønsker at få en sag på næste klima- og miljøudvalgsmøde, om trafikken på Smålodsvej i Benløse.Jeg har talt med borgere der bor på vejen, tilstødende veje og borgere som benytter vejen. Det er mit indtryk at borgerne ønsker hastighedsdæmpende foranstaltninger på vejen. Det opleves at der med jævne mellemrum køres ræs - ganske høje hastigheder. Ligesom der køres med en anelse for høj hastighed ganske ofte.I lyset af, at jeg har fået borgerhenvendelse om emnet, og at der ligger en skole på vejen, ønsker jeg at udvalget drøfter muligheden for at lave hastighedsdæmpende foranstaltninger i form af indsnævring og/eller vejbump.
Ligesådan kan udvalget overveje at lade administrationen høre beboerne hvad de tænker. Det kan også vælges at lade vejen indgå på den liste der prioriteres udfra, når der skal trafiksikkerhed i kommunen.Jeg kan tilføje at der på den parallelle vej Fredensvej er trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger. De to veje er ganske ens på mange punkter, dog ligger der også en skole på Smålodsvej.

Se bilag.

Direktionen indstiller, at sagen drøftes.

Sagen sendes videre til prioritering i Trafiksikkerhedsrådet.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Byrådet skal tage stilling til frigivelse af bevilling for anlæg af Sanering af Fælledvej.

Ved Byrådets vedtagelse af budget 2018 på byrådsmødet den 9. oktober 2017 blev der givet et rådighedsbeløb på 5,1 mio. kr. til projektet ”Sanering af Fælledvej”.

Ringsted Forsyning skal etablere en ny regnvandsledning i Fælledvej. Fælledvej er i dårlig stand og der er stort set ingen regnvandsafledning af vejen til kloaksystemet, hvorfor regnvand løber ud over naboernes indkørsler og i haverne. Med saneringen vil selve vejen få et ensidet fald mod nord, hvor der sættes kantsten. Her sættes regnvandsbrønde sådan, at regnvand fra vejen løber i Ringsted Forsynings nye regnvandsledning. De nuværende bump genetableres efter gældende standarder.

Saneringen skal følge Ringsted Forsynings projekt. Ringsted Forsyning har valgt, at stoppe deres projekt ud for Fælledvej nr. 2. Strækningen herfra og ud til Roskildevej vil derfor ikke blive saneret i dette projekt. Se Bilag. Ringsted Forsyning agter, at denne del af Fælledvej bliver håndteret sammen med Roskildevejsprojektet, da regnvandet fra denne del af Fælledvej skal løbe til Roskildevej. Saneringen af denne del af Fælledvej vil derfor først kunne udføres samtidigt med projektet ”Trafiksanering af Roskildevej”.

Økonomi

Efter færdigt detailprojekt har rådgivers overslag på anlægsarbejderne vist, at det samlede projekt ikke kan rummes inden for rådighedsbeløbet. Overslaget overstiger rådighedsbevillingen med 0,76 mio. kr. Projektet er allerede skåret til for, at holde omkostningerne nede. Der er derfor ikke yderligere besparelser, at finde i selve det projekterede.

Den eneste mulighed for, at tilpasse projektet er, at reducere projektets udstrækning. Den endelige udstrækning vil dog først være kendt efter endt licitation. De første 55 m af Fælledvej, op mod Roskildevej, skal ikke udføres for nuværende. Se den røde linje på bilaget.  Reduceres projektet vil det være mest oplagt, at starte nærmest Roskildevej og så ned mod Søndervej. Denne delstrækning er 65 m og er vist med blåt på bilaget. Skal der reduceres yderligere bør dette ske fra den modsatte ende af Fælledvej, op mod Eilekiersvej. Denne delstrækning er 79 m og er vist med gult på bilaget.

Den gule delstrækning kan reduceres, da Ringsted Forsyning ikke skal omlægge ledninger i denne del af Fælledvej og det er derfor forbundet med mindre gravearbejder, hvis der findes finansiering til udførelse af denne del på et senere tidspunkt.

Den blå delstrækning kan reduceres på trods af, at Ringsted Forsyning her skal omlægge ledninger. Den vil kunne sanneres samtidig med den sidst del op mod Roskildevej, hvis der findes finansiering til denne del til den tid.

En mulig merfinansiering til det igangværende projekt kan være, at overføre 0,55 mio. kr. fra projektet ”Ombygning af kryds for kørsel med modulvogntog”. Byrådet besluttede på byrådsmødet den 11. marts 2019, pkt. 8, at projektet afsluttes og at de resterende midler skal overføres til andre anlægsopgaver. Merfinansieringen vil være med til, at sikre at mest muligt af Fælledvej bliver saneret i indeværende projekt.

Tidsplan

Projektet udbydes sammen med Ringsted Forsyning. Udbuddet sker ved begrænset licitation i april måned og anlægsarbejderne forventes påbegyndt ultimo maj 2019. Anlægsarbejderne forventes afsluttet i maj 2020. Ringsted Forsyning har valgt, at anlægsarbejderne skal ske i relativt mange men mindre etaper. Dette giver en længere samlet anlægstid, men vil give færre gener for den enkelte beboer, da opgravning ud for den enkelte vil få en kortere varighed.

På baggrund af licitationsresultatet vil kommunens andel i projektet blive tilpasset i forhold til bevillingen der gives ved dette dagsordenspunkt.

Beboerne og brugere af Fælledvej vil blive orienteret om projektet i fællesskab med Ringsted Forsynings projekt. Der vil være en løbende orientering af beboere i hele anlægsfasen.

Der er afsat et rådighedsbeløb på 0,6 mio. kr. i 2018 og 4,5 mio. kr. i 2019. Der blev givet en anlægsbevilling på 0,6 mio. kr. i 2018.

Administrationen vurderer, at der er et behov for, at Fælledvej saneres. Projektet fremmer forbedringer for alle trafikant grupper ved, at forbedre vandafledning fra vejen og opgradere de fartdæmpende foranstaltninger. Endvidere vil risikoen for, at tilgrænsende ejendomme ”oversvømmes” med kommunens vejvand, blive væsentligt mindre.

Administrationen vurderer endvidere, at det ikke vil være muligt, at gennemføre hele projektet med det nuværende rådighedsbeløb og at det derfor vil være nødvendigt, at reducere i projektets udstrækning. Det er også administrationens vurdering, at den gule delstrækning skal prioriteres højere end den blå delstrækning, da den gule delstrækning ikke har vejafvanding. Den blå delstrækning har i dag lave kantsten til afgrænsning og enkelte regnvandsbrønde.

Administrationen vurderer afslutningsvis, at en merfinansiering på 0,55 mio. kr. finansieret ved de resterende midler fra projektet ”Ombygning af kryds for kørsel med modulvogntog”, vil være med til at sikre, at længst mulig strækning af Fælledvej vil blive udført i det eksisterende projekt. Det vil også sikre, at færrest mulige borgere vil blive generet endnu en gang af en senere udførelse. En senere udførelse vil også blive dyrere for Ringsted Kommune, da det ikke vil kunne udføres i synergi med det nuværende projekt og Ringsted Forsynings projekt.

Direktionen indstiller,

1. at der frigives en anlægsbevilling på 4,5 mio. kr. finansieret af projektet Sanering af Fælledvejs rådighedsbeløb, til igangsætning af anlægsarbejder for projekt Sanering af Fælledvej.
2. at der gives en anlægsbevilling på 0,55 mio. kr. finansieret ved de resterende midler fra projektet ”Ombygning af kryds for kørsel med modulvogntog”.

Anbefales godkendt med bemærkning om, at arbejdet begynder i østlige ende.