I juli 2018 fik Ringsted Kommune tilsagn om 1.508.713 kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til ”Flere og mere meningsfulde dag- og aflastningstilbud samt støtte til yngre med demens” – aflastningspuljen 2018 – 2019.
Formålet med projektet var at tilbyde meningsfulde aktiviteter i hverdagen til yngre og nydiagnosticerede borgere med demenssygdom for derved at forbedre deres livskvalitet og deres pårørendes livskvalitet samt aflaste de pårørende. Målgruppen er således borgere, der ikke så hårdt ramt af deres demenssygdom, at de er i målgruppen for et tilbud i Oasen.
En af de største udfordringer for borger med demens, også tidligt i forløbet, er mangel på aktiviteter og social isolation. Dette skyldes blandt andet, at mangel på initiativ er en almindelig følge af demenssygdom. Dertil kommer, at mange demensramte føler en stor skam ved sygdommen og/eller har en manglende sygdomserkendelse. Mangel på aktiviteter og social isolation har flere konsekvenser: 1) Det kan føre til depression, 2) Aktivitet især træning kan være med til at forsinke sygdommens udvikling og 3) Mange får søvnbesvær, fordi de ikke har aktiviteter til at trætte dem. Dette forværres yderligere af, at demenslidelse i mange tilfælde fører til manglende fornemmelse af døgnets gang.
Demenssygdom har stor indvirkning på dagliglivet også for de pårørende. De bliver ansvarlige igangsættere af aktiviteter herunder både oplevelser og almindelige ting som fx personlig hygiejne. De pårørende mister ofte mulighed for selv at fastholde aktiviteter herunder i forhold til egne forældre, børn og børnebørn, frisøraftaler, sygehusbesøg og sociale aktiviteter, fordi deres tilstedeværelse er nødvendig omkring den demensramte. Samtidig vanskeliggøres dette ved, at den pårørende og personen med demens, ofte har en meget forskellig opfattelse af hvordan sygdommen påvirker funktionsevnen.
Målene med projektet var således:
- At etablere et dagtilbud med aktiviteter, som 80 % af deltagerne oplever som meningsfulde, og som giver dem bedre livskvalitet
- At 80 % af de pårørende oplever, at dagtilbuddet er en aflastning og medvirker til at forbedre dagligdagen
- At forsinke udviklingen i demenssygdommen for 60 % af deltagerne og dermed fastholde borgerens funktionsniveau og selvstændighed længst muligt
- At medvirke til at 75 % af de deltagere, der får psykofarmaka går ned i dosis ved fx at afhjælpe risikoen for depression
Mål et og to er målt ved spørgeskemaundersøgelser. Mål tre er fulgt ved hjælp af test, der er foretaget en baselinemåling, som er fulgt op med test undervejs og ved afslutning af tilbuddet. Mål fire er fulgt gennem dialog med deltagerne og deres pårørende.
Dagtilbuddet er foregået i regi af Café Ingeborg. Deltagerne har haft mulighed for at vælger mellem Café Ingeborgs forskellig aktiviteter, og der blev indgået en aftale med økosamfundet Hallingelille, om at bruge deres faciliteter. Derudover skulle alle deltagere træne på Knud Lavard Center to til tre gange om ugen. Træningen har taget udgangspunkt i ADEX metoden, hvor der er dokumenterede resultater som viser, at udviklingen af demenssygdommen kan forsinkes. Der har desuden været en række reminiscensudflugter med udgangspunkt i deltagernes interesser og ønsker.
Status
Projektperioden udløb den 31. december 2019. Slutevalueringen af projektet er ikke færdig endnu, men der præsenteres her en foreløbig status på projektets resultater.
I starten var det vanskeligt at finde deltagere. Den primære årsag var de mulige deltageres manglende lyst, som blandt andet skyldes stor flovhed over sygdommen og/eller manglende sygdomserkendelse. Det er ofte de pårørende, der presser på for at få den demensramte ud af døren. Denne erfaring er ens for alle de projekter, der har opnået støtte fra puljen
I alt har 17 personer været knyttet til tilbuddet. De løbende målinger viser, at 80 % af deltagerne oplever en forbedret livskvalitet. Test viser desuden, at for 90 % af deltagerne er deres fysiske og kognitive funktionsniveau ikke forringet i projektperioden.
De pårørende angiver ligeledes, at deres livskvalitet væsentlig forbedret.
Træningen har generelt været en succes. De fleste af deltagerne er meget motiverede for træning, fordi de ved, at det kan være med til at forsinke udviklingen af demenssygdomme.
Den sociale del har ligeledes været en stor succes. Deltagerne har fået et nyt netværk og nye input. De kommer hjem glade og trætte. Samtidig har det at kunne spejle sig i andre med demenssygdom givet de fleste af deltagerne en bedre sygdomserkendelsen og en større accept af deres sygdom. Blandt andet fordi det bliver tydeligt, at der stadig er mange kompetencer tilbage. Deltagerne har mange interesser og deltager aktivt i planlægning af reminiscensture og med forslag til aktiviteter både fysiske som, fx fisketure og kognitive som fx spil, der er lavet til at fastholde kognitive funktioner.
Det viste sig hurtigt, at størstedelen af deltagerene ikke var interesserede i aktiviteter med produktion for øje. Der er to hovedårsager til dette: 1) De har måtte stoppe på arbejdsmarkedet på grund af deres sygdom, hvilket opleves som et stort nederlag eller 2) De synes, at de har gjort deres pligt for så vidt angår arbejde.
Deltagernes manglende lyst til aktiviteter rettet mod produktion, fx køkken eller gartneri med flere betød, at der var medarbejderressourcer til at gøre noget yderligere. Det blev derfor besluttet, at afprøve en indsats for borgere med mere fremskreden demenssygdom, som er målgruppe for et tilbud i Oasen, men som ikke kunne passe ind der.
Der har således været to meget forskellige grupper i projektet, men for begge viser den foreløbige evaluering, at dagtilbuddet har stor betydning både for deltagerne og de pårørende. Således oplever de pårørende, at de får overskud til, at håndtere de udfordringer i hverdagen, som følger med at have, fx en ægtefælle med en demenssygdom.
Endelig evaluering fremlægges på udvalgsmødet i februar 2020 sammen med forslag til den fremadrettede indsats og finansiering af denne. I den mellemliggende periode har demenskoordinatorer planlagt ugentlig netværksarrangementer, for deltagerne og deres pårørende.
