Referat

Ældrerådet ønsker at drøfte nedenstående emner:

• Budget 2021. Ældrerådet kan kun se, at der er et enkelt finansieringsforslag vedr. afprøvning af robotstøvsugere.
• Kvalitetstandarderne. Borgerne ved ikke hvad de kan få af hjælp. Der er for nogen tid siden udarbejdet en pixi-udgave i samarbejde med Faglige Seniorer. Den skulle ud med visitationen men det er aldrig sket.
• Brev vedr. forebyggende besøg ved 75 år og så igen ved 80 år, derefter hvert år, fungerer dette?
• Der er Bruger- og pårørenderåd på Knud Lavard Centret, men ikke på Plejecenter Ortved og Plejecenter Solbakken. Vil politikerne i samarbejde med Ælderådet være behjælpelig med at få det op og stå de to steder?
• Ringsted kommunes hjemmeside. Rigtig mange opgiver at finde det de søger, kunne den laves mere brugervenlig? Der skal klikkes utallige gange for at komme til Ælderådet og så opgiver folk, det er ikke godt nok.
• Hvordan går det med det nye Sundhedshus? Tænker på blodprøver, og hvordan går det med lægevagten?

• Budget 2021. Det er korrekt, at borgerne selv skal købe robotstøvsugere. Sådan er det også med en almindelig støvsuger i dag.  Ældrerådet udtrykte bekymring over prisen på en god støvsuger. Det er hjemmeplejens personale der tømmer støvsugeren eller understøtter borgeren i at tømme den selv. Som med alle andre ydelser, vil det være en individuel vurdering om man kan bruge robotstøvsuger i borgerens hjem. Besparelsen i budgetforslaget er 1,8 mill. En robotstøvsuger er et forbrugsgode og ikke et hjælpemiddel, så man kan ikke søge tilskud til merudgifter. Der blev stillet spørgsmål om, hvad der gøres hvis en borger ikke har råd til at købe en robotstøvsuger. Dette kan der pt. ikke svares på. Måske er der mulighed for at søge tilskud i særlige tilfælde.

• Kvalitetstandarderne. Pjecen findes og vil blive printet til næste møde, efter den er gennemgået og evt. revideret. Ældrerådet ønsker, at den kvalitetsstandard der vedrører den ydelse som borgeren visiteres til, udleveres til borgeren når denne bliver visiteret. Den sendes ikke i dag, da man i forvejen er forpligtet til at sende en stor mængde ud, så det er for at skåne borgeren for alt for mange dokumenter. Det er dynamiske dokumenter der ind i mellem ændres, så derfor er det at foretrække, at de er let tilgængelige på hjemmesiden. Ældrerådet gør opmærksom på, at der stadig er en stor gruppe ældre der ikke er brugere af pc, mobil og tablet. En medarbejder fra Myndighedsenheden inviteres til et møde for at informere om hvordan kvalitetsstandarderne bruges i det daglige om hvordan de gør borgerne bekendt med dem.

• Brev vedr. forebyggende besøg. Det er hensigten, at det skal være indenfor de første par måneder efter fødselsdagen, at der sendes brev ud. Dog er der en pukket nu, da der efter Corona er flere borgere der har sagt ja tak. Og det er sådan, at hvis borgeren i forvejen får hjælp, så varetages det forebyggende besøg i forbindelse med visitators årlige visitationsbesøg som alle borgere, der er bevilliget ydelser får. Så måske er det derfor det opfattes som om, at man ikke får tilbudt besøg. Det blev drøftet i forbindelse med at punktet var på dagsorden sidste år, at hvis borger ikke svarer på henvendelsen, så skal kommunen følge op. Dette er en politisk beslutning. Det blev aftalt, at der følges op på hvad der blev aftalt sidste år.

• Bruger- og pårørenderåd. Der er politisk opbakning, men det kræver, at der er pårørende som ønsker at deltage. Ældrerådet foreslår at man forsøger, at nå ud til den yngre genration af pårørende. Forslag fra Alice Morsbøl om, at bruger- og pårørenderådet på Knud Lavard Centret inviteres ud på de to andre plejecentre og fortæller om arbejdet og hvad det indebærer at være medlem. Forslag om at sætte det på dagsordenen til ældredagen.

• Ringsted kommunes hjemmeside. Det blev drøftet og vurderet at det er ok at finde frem til Ældrerådet.

• Hvordan går det med det nye Sundhedshus? Arbejdet er gået lidt i stå og det er svært at få svar fra Regionen.  Der er truffet en principbeslutning om, at der skal være blodprøvetagning i Ringsted by. Indtil videre foregår det på sygehuset. Der er blevet lovet en beslutning om, hvor den fremtidige placering skal være, og den tilbagemelding er vi blevet lovet til omkring nytår. Ældrerådet vil gerne være med at til at samarbejde om, at beholde både lægevagt og blodprøver i Ringsted.

Kvikskranke. Borgmesteren ønskede Ældrerådets holdning til forslaget om en kvikskranke.

Ældrerådet ønsker at få tilsendt forslag hvis det ønskes, at de skal høres i andet end det der fremgår under dette udvalg.

Besøgsrestriktioner på plejecentre. Det er styrelsen for patientsikkerhed der bestemmer hvornår der åbnes igen.

Ej tilstede: Henrik Carlsen

Godkendt med tilføjelse.

Lederen af lokalrådet skulle være inviteret. Da der er kommet ny formand inviteres han senere. Der er ikke lavet dagsordenspunkt vedr. Ældredag.

Ej tilstede: Henrik Carlsen

Godkendt.

Ej tilstede: Henrik Carlsen

• Covid 19 status.

Der er stadig påbudte besøgsrestriktioner, så der må kun være udendørs besøg hvilke aftales med plejecentrene. Der er stor forståelse fra de pårørende. Det er Styrelsen for patientsikkerhed der kan ophæve besøgsrestriktionerne.

Herudover er der ved at komme gang i forskellige aktiviteter. Man kigger bl.a. på visitering af borgere til Bonderosen og Oasen er også ved at åbne op.

Den nye løsning med tilbud for yngre demente er man også ved at starte op.

Dagligdagen vender mere og mere tilbage. Der har ikke været smitte af borgere og personale ud over den ene medarbejder på Ortved.

Lederstillingen på Plejecenter Solbakken er slået op og man håber, at den kan besættes pr. 1. november 2020.

Ej tilstede: Henrik Carlsen

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag præsenteres en analyse (bilag 1) af det fremtidige behov for plejeboliger i Ringsted Kommune, herunder fire forskellige beregninger (scenarier) for det fremtidige behov for plejeboliger.

Der skal tages stilling til, hvilket scenarie der skal være udgangspunkt for det videre arbejde.

På mødet den 3. februar 2020 godkendte Byrådet en tids- og procesplan for udbygning af plejeboligkapaciteten i Ringsted Kommune. Det fremgår af tidsplanen, at:

• Februar – juni 2020: Der gennemføres en analyse af plejeboligbehovet.
• August 2020: Analysen og resultatet af borgerinddragelse fremlægges politisk
• September 2020: Der udarbejdes en tids- og procesplan for det videre arbejde herunder for konkret udbygning af kapaciteten med udgangspunkt i Byrådets beslutning

Borgermødet skulle have været i maj 2020, men på Byrådets møde den 8. juni 2020 blev det, på grund af COVID-19 besluttet, at flytte borgermødet til det er sikkert at holde det med fysisk fremmøde. Resultatet af borgerinddragelsen indgår derfor ikke i denne sag.

I perioden marts til juni 2020 har COWI gennemført en analyse af de forhold, der kan have betydning for kapacitetsbehovet. Analysen er bygget op om følgende temaer:

• Tendenser inden for aldring
• Beskrivelse af de eksisterende udbud af plejeboliger, ældreboliger, midlertidige pladser og aflastningspladser
• Kvantitativ analyse af udviklingen i den ældre befolkning og plejebehovet i Ringsted Kommune og af hjemmeplejens rolle
• Fremskrivning af plejeboligbehov
• Den gode plejebolig
• Beskrivelse og analyse af finansiering og drift

I analysens kapitel 5 har COWI lavet en fremskrivning af det fremtidige behov for plejeboliger med udgangspunkt i fire forskellige scenarier. Scenarierne tager udgangspunkt i, hvor mange der har behov for plejebolig i hver af aldersgrupperne: 0-59 år, 60-74 år, 75-79 år, 80-84 år, 85-89 år og 90+ år.

Tabel 1 viser det forventede antal personer i hver aldersgruppe i 2020, 2030 og 2040.

Tabel 1

Formålet med at beregne forskellige scenarier er at vise forskellen på det fremtidige behov afhængig af hvilke faktorer, der indgår i beregningen.

Scenarie 1 - hovedscenariet

Hovedscenariet, som COWI finder mest realistisk, er opdelt i en beregning af behovet for almindelige plejeboliger og en beregning af behovet for skærmede plejeboliger.

Det fremtidige behov for almindelige plejeboliger er beregnet ved en fremskrivning af behovet i de enkelte aldersgrupper på baggrund af den historiske udvikling i Ringsted Kommune. I denne beregning er der taget højde for betydningen fx sund aldring.

Det fremtidige behov for skærmede plejeboliger er beregnet med udgangspunkt i Nationalt Videnscenter for Demens forventninger til udviklingen i antal borgere, der rammes af demenssygdom.

Scenarie 2 – Jævn nedgang i behov for plejeboliger

Det fremtidige behov for plejeboliger er beregnet ved en fremskrivning af behovet for plejeboliger i de enkelte aldersgrupper på baggrund af den historiske udvikling i Ringsted Kommune. Det er altså samme beregningsmetode som i scenarie 1, men uden indregning af en forventet stigning i antallet af personer med demenslidelse.

Scenarie 3 – uændrede behovsgrader

Det fremtidige behov for plejeboliger er beregnet ved en direkte fremskrivning af behovet, som det er i Ringsted Kommune i dag. Det forudsættes således, at den andel i hver aldersgruppe som kommer på plejehjem er uændret, selvom antallet af ældre stiger. Det forudsættes endvidere, at behovet for henholdsvis almindelige og skærmede plejeboliger vil være uændret.

Scenarie 4 – alder ved fraflytning

Det fremtidige behov for plejeboliger er beregnet ved en vise sammenhængen mellem hvor gamle beboere i plejebolig bliver i hver aldersgruppe og antallet af personer, der bor i en plejebolig. 

I tabel 2 er det samlede fremtidige behov for plejeboliger vist for hvert af de fire scenarier.

I tabel 3 er antal ekstra boliger i henholdsvis 2030 og 2040 vist i forhold til 2020 for hvert af de fire scenarier.

Opdelingen i henholdsvis skærmede og almindelige plejeboliger, som der er regnet på i scenarie 1, fremgår ikke af de to ovenstående tabeller, men ifølge beregningen skal 50 % af de ekstra boliger i scenarie 1 være skærmede boliger.

De fire forskellige beregningsmetoder giver forskellige resultater. Mest markant er forskellen i scenarie 3, hvor sund aldring med flere ikke er medregnet.

Nedenfor præsenteres analysens samlede konklusioner:

Sund aldring giver flere ældre og større forventninger til ældretilværelsen

Befolkningsprognosen viser, at antallet af ældre vil stige. Sund aldring betyder, at behovet for nye boliger stiger mindre end stigningen i antallet af ældre.

Det opleves, at ældre i dag har større forventninger til en aktiv og indholdsrig hverdag herunder mulighed for at være del af et fællesskab, hvor man er sammen, men også har mulighed for at være alene.

Behov for flere plejeboliger i fremtiden

Den gennemsnitlige levealder er stigende, og selvom flere ældre er aktive og klarer sig selv længere, betyder stigende leveralder at flere rammes af dårligt fysisk og mentalt helbred. Det betyder, at behovet for både hjemmehjælp og plejebolig stiger med alderen.

Behovet for plejeboliger stiger med 35 nye boliger frem mod 2030 og med 56 nye boliger frem mod 2040. Det forventes, at halvdelen af boligerne skal være skærmed (jf. scenarie 1). Der er ikke akut behov for flere boliger.

Fleksibel brug af de fremtidige plejeboliger er vigtig

Ældre i Danmark ønsker at bo i eget hjem længst muligt. Flytning til plejecenter er forbundet med forventning om tab af livskvalitet. Fokus på fællesskab og aktiviteter i hverdagen er vigtigt.

Fleksible boliger er vigtige i forhold til:

• At borgerne kan indrette deres bolig efter deres forskellige behov
• At sikre et godt arbejdsmiljø for medarbejderne
• At boligerne kan anvendes til andre formål, fx midlertidige pladser, ventepladser eller rehabiliteringspladser afhængig af behov
• At boligerne kan anvendes til borgere med forskellige behov, fx yngre (50-årige) borgere med demens eller borgere der er udadreagerende på grund af demens eller andre hjerneskader
• At sikre god driftsøkonomi

Både personale og bygninger skal rustes til at håndtere stigningen i borgere med demens

Antallet af ældre der rammes af demenssygdom forventes at stige, så der bliver både øget behov for at almindelige plejeboliger er demensvenlige og øget behov for skærmede boliger.

Fremtidens boliger skal tilgodese fællesskab og have fokus på livskvalitet i hverdagen

Det er centralt, at plejecentrene har imødekommende og hjemlige fællesarealer. Det er hverdagen, der er vigtigst for beboerne, så der skal være fokus på, at de små dagligdagsting er med at øge livskvaliteten.

Flere giver udtryk for, at det kan være en fordel, at plejecentret ligger bynært – tæt på byen og transportmuligheder, men også tæt på natur og friluftsliv. Især for demensramte gælder det, at jo mere rolige og genkendelige omgivelserne er, jo bedre. Natur og musik skaber ingen forventninger til borgerne. Det skal bare opleves og nydes

Der er fordele både ved at bygge til og bygge nyt

Fordelen ved at udbygge et af de nuværende plejecentre er, at der kan opnås driftsoptimering og stordriftsfordele.

Et plejecenter med mellem 60-90 pladser anses som værende driftsøkonomisk optimal.

Fordelen ved at bygge nyt er der nemmere kan indrettes optimalt med hensyn til, fx beboernes ønsker og forskelligheder, arbejdsmiljø og velfærdsteknologi.

Informanterne gav udtryk for, at en udbygning af de eksisterende plejecentre ikke nødvendigvis er den mest hensigtsmæssig og holdbare løsning blandt andet i forhold til behovet for skærmede boliger. Dog kunne dette løses, fx ved en udbygning af Plejecenter Solbakken til specialiseret demensplejecenter.

I analysen indgår en beregning af prisen pr. plejebolig og en gennemgang af de forhold, der har betydning for den fremtidige driftsøkonomi. Eksempelvis viser en benchmarkundersøgelse blandt syv forskellige plejecentre, som KL genførte i 2012, at plejecentre med ca. 85-90 pladser havde de laveste pladspriser. Plejercentre med 45-50 pladser havde de højeste pladspriser. Dette harmonere dog ikke med forholdende i Ringsted Kommune, hvor Plejecenter Ortved har den laveste pladspris.

I analysen er der ligeledes en gennemgang af forskellige muligheder for finansiering af en udbygning af plejeboligkapaciteten. Mulighederne omhandler kontant- eller lånfinansiering, finansiering via forskellige typer Offentlig Private Partnerskaber samt udbygning af kapaciteten ved at samarbejde med en privat aktør om bygning af friplejeboliger.

Til høring i Ældrerådet.

Denne sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Hvis det besluttes, at arbejde videre med en udbygning af plejeboligkapaciteten, skal der, afhængig af den valgte model for udbygning, afsættes penge til projektering og byggeri med videre.

Det er administrationens vurdering, at analysen giver et bredt indblik i de forhold, der har betydning for udviklingen på ældreområdet, og dermed for en udbygning af plejeboligkapaciteten.

Der er således en grundig gennemgang af udviklingen på ældreområdet i Ringsted Kommune herunder demografi, sociale faktorer, flyttemønster blandt ældre og behovet for hjemmepleje og plejeboliger. Der er en endvidere en god opsamling på forskning om ældres bosætingsmønstre og ønsker til bolig i alderdommen samt på de forhold, der har indflydelse på ældres kognitive og fysiske funktionsniveau. 

Administrationen vurderer, at beregningerne af de forskellige scenarier medvirker til at give en god fornemmelse af, hvordan forskellige faktorer påvirker det endelige resultat. Det vurderes, at scenarie 1 – hovedscenariet er det bedste bud på det fremtidige kapacitetsbehov i Ringsted.

Der er administrationens vurdering, at afsnittet om finansiering og drift tilvejebringer et godt overblik over de mulige finansieringsløsninger. Det vurderes samtidig, at den bedste finansieringsløsning afhænger af beslutningen om, hvordan kapaciteten af plejeboliger konkret skal udbygges. Om der skal bygges til eller bygges nyt, om kommunen vil indgå i partnerskaber eller samarbejde med en privat aktør og i hvilken grad boligerne skal kunne benyttes til andre formål, fx rehabiliteringspladser.

I forbindelse med udarbejdelse af analysen har COWI interviewet forskellige interne og eksterne aktører. Det vurderes, at interviewene bidrager med relevant indsigt i de holdninger og forventninger, der er til både det fremtidige behov for boliger og til indretning af plejecentre og boliger. Det vurderes, at borgermødet vil medvirke til en yderligere kvalificering af ønsker og forventninger. Det vurderes videre, at analysens konklusioner kan være med til at understøtte drøftelserne på borgermødet.

Direktionen indstiller,

1. at der arbejdes videre med udgangspunkt i scenarie 1 – hovedscenariet herunder at 50 % af de nye boliger er særligt demensegnede
2. at der på den baggrund udarbejdes forslag til finansiering og drift under forskellige ejerformer

Ældrerådet er enige i indstillingen om, at arbejde videre med scenarie 1 og mener det er vigtigt, at der afholdes et borgermøde, inden der træffes politisk beslutning om det videre forløb.

Ej tilstede: Henrik Carlsen

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang §12. stk. 6 skal Byrådet seneste 6 måneder efter offentliggørelsen af årsberetningen, indberette om denne havde givet anledning til iværksættelse af initiativer.

Styrelsen for Patientsikkerhed har i juni 2020, udgivet Årsberetning 2019 fra Dansk Patientsikkerhedsdatabase. (Bilag 1)

Patientsikkerhedsloven (Lov nr. 913 af 13/07/2010) definerer, at utilsigtede hændelser er kendte eller ukendte hændelser og fejl, som ikke skyldes patientens sygdom og som enten har skadet eller kunne have haft skadet patienten, men forinden blev afværget eller ikke indtraf på grund af andre omstændigheder. En utilsigtede hændelse omfatter en begivenhed, der forekommer i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed.

Ifølge Sundhedsloven §§ 198 – 202 har alle sundhedsfaglige personer pligt til at rapportere utilsigtede hændelser til sundhedsvæsenets rapporteringssystem, Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Indberetningen kan foretages af personale, patienter og pårørende.

I kommunerne skal følgene utilsigtede hændelser rapporteres uanset alvorlighedsgrad:

• Medicinering
• Patientuheld, herunder fald og brandskade
• Infektion
• Sektorovergang

For kommunernes vedkommende drejer det sig f.eks. om utilsigtede hændelser på plejecentre, i hjemmeplejen, sygeplejen, socialpsykiatrien, sociale botilbud og træning.

Rapporteringen af utilsigtede hændelser skal bidrage til læring og kvalitetsudvikling i det sundhedsfaglige felt og hermed til forbedring af patientsikkerheden.

Indberetning af utilsigtede hændelser
Årsberetningen 2019 fra Dansk Patientsikkerhedsdatabase viser, at der nationalt i 2019 blev rapporteret i alt 222.289 utilsigtede hændelser, hvor der i 2018 blev rapporteret 194.396. Stigningen skyldes primært en stigning i antallet af utilsigtede hændelser på det kommunale plan.

I beretningen oplyses det at sundhedsprofessionelle, stadig er mere flittige til at rapportere utilsigtede hændelser. Og at dette giver et godt grundlag for at arbejde videre med patientsikkerheden både nationalt og lokalt.

Der bliver fortsat rapporteret flest utilsigtede hændelser i forbindelse med fald og medicin, af regioner og kommuner.

I Ringsted Kommune blev der i 2019 indberettet 1.412 utilsigtede hændelser. (Bilag 2) Alle indberettede hændelser er gennemgået og drøftet i Hjemmeplejen, Sygeplejen, på Plejecentrene, Træningsenheden på KLC, Sociale Botilbud og i Socialpsykiatrien, med henblik på at skabe sikre arbejdsgange og øget patientsikkerheden.I forbindelse med rapporteringen af den utilsigtede hændelse skal graden af alvorligheden beskrives. Beskrivelsen tager udgangspunkt i, hvor alvorlig hændelsen faktuelt var for borgeren.

I denne tabel ses definitionerne for alvorlighedsgraderne.

Nedenstående er opgørelsen for Ringsted Kommune over antallet af utilsigtet hændelser og alvorlighedsgrad fra 2017 til 2019.

Opgørelsen viser, at der er blevet indberettet 284 flere utilsigtede hændelser i 2019 end i 2018, svarende til en stigning på 25 procent flere rapporteret hændelser. Og at størstedelen af indberetningerne ikke har medført skade, samt at der er en mindre stigning i antallet at moderate og en mindre fald i alvorlige hændelser og ingen med dødelige udgang.
 

Der har i 2019 været større fokus på utilsigtede hændelser, især i hjemmeplejen og sygeplejen, og det har bevirket at der er sket flere rapporteret hændelser, hvilket har med stigningen på de 25 procent at gøre.

Ved alvorlige hændelser, udarbejdes der altid hændelsesanalyse og en fremadrettet handleplan, som har til formål at medvirke til at afdække de bagvedliggende årsager til hændelsen.

De 3 rapporteret alvorlige hændelser i 2019 var fejl i forbindelse med:
 

• Borger fik stærkt cellegiftmedicin dagligt i stedet for som lægen havde ordineret kun 2 gange om ugen. Borger måtte indlægges akut og var indlagt igennem længere tid pga. forgiftningen, inden borgeren kunne udskrives. Denne borger blev udskrevet til genoptræning og mere varig hjælp.(Der er rapporteret 2 alvorlige på denne)
   
• Borger faldt uventet om til træning, og mistede bevidstheden og gik i kramper. Borger blev indlagt akut, og fik under indlæggelsen konstateret diagnosen epilepsi, som årsag til krampeanfaldene. Borger blev sat i livslang medicinsk behandling.

De 34 Moderate hændelser som er en lille stigning, har primær været utilsigtede hændelser i forbindelse med medicin og fald. Dette har krævet og kræver fortsat opfølgning på borgernes ordineret medicin, samt kontakt til læge og fokus fra lederne på læring til medarbejderne. I forbindelse med fald, er der udviklet en Formular til den elektroniske borgerjournal til tidlig opsporing med registrering og udredning af fald hos borgerne på plejecentrene.

Ringsted Kommune ligger under landsgennemsnittet, da vi samlet set har færre moderate og alvorlig hændelser og flest utilsigtede hændelser med ingen eller mild skade.I Ringsted Kommune arbejdes der med utilsigtede hændelser i et læringsperspektiv, hvor formålet er at forbedre arbejdsgange og systemer. I 2019  har der være særlig fokus på følgende områder:
 

• Løbende dialog og refleksion mellem ledere og medarbejderne omkring de indberettede utilsigtede hændelser.
• Introduktion og oplæring af 4 nye lokale ansvarlige behandlere af utilsigtede hændelser.
• Udarbejdelse af guideline til optimal kommunikation med borgeren i centrum, i samarbejde med de praktiserende læger.
• Påbegyndt implementering af de nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen om ”Korrekt håndtering af medicin” som udkom i november 2019.
• Deltagelse i Styrelsens for Patientsikkerheds temadage om ”Ældreplejen og medicinhåndtering”.
• Udvikling af faldformular til tidlig opsporing af fald, registrering og udredning af borgerne
• Bidrage med indsatser til Patientsikkerhedsrapporten fra sundhedsvæsnet i kommunerne.
• Bidrage til patientsikkerheden i Den tværsektorielle patientsikkerhedsarbejdsgruppe, regioner, almen praksis og kommuner.

I 2020 vil der fortsat blive arbejdet videre på ovennævnte fokusområder i Ringsted Kommune, for at sikre borgernes livskvalitet og patientsikkerheden. Endvidere skal der i 2020 implementeres en ny og mere simpel måde at rapportere utilsigtede hændelser på i kommunerne, som Styrelsen for Patientsikkerhed har udviklet. Hvor der vil blive sat særlig fokus på utilsigtede hændelser i kategorierne, ”Ingen skade” eller ”Mild skade”, når en borger er faldet eller når en borger ikke har fået sin medicin. Hovedformålet at øge den lokale læring i praksis og øge patientsikkerheden.

Til høring i Ældrerådet og Handicaprådet

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Administrationen vurderer, at håndteringen af utilsigtede hændelser i 2019 har fulgt de gældende retningslinjer, og der fortsat er fokus på læringsperspektivet.

Administrationen vurderer, at fokusområderne i 2019 har bevirket til, at medarbejderne sammen med lederne, har opmærksom på utilsigtede hændelser og omsætter disse fokusområder til konkrete handlinger.

Direktionen indstiller, at årsberetningen godkendes.

Punktet blev taget til efterretning.

Ej til stede:

Claus Nielsen

Ældrerådet bakker op om indstillingen.

Ej tilstede: Henrik Carlsen

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag fremlægges forslag til høringssvar på udkast til Praksisplan for Fysioterapi 2021-2024.

Region Sjælland har sendt udkast til praksisplan for Fysioterapi 2021-2024 i høring i kommunerne. Høringsfristen er d. 31. august 2020. Høringsbrevet, høringslisten og udkast til Praksisplan er vedhæftet som bilag.

Praksisplanen for Fysioterapi indeholder en samlet plan for hvor mange fysioterapeuter, der skal være i Region Sjælland, hvordan kapaciteten skal udvikle sig i praksisplanperioden, samt anbefalinger til samarbejde på tværs af praktiserende fysioterapeuter og kommunerne. Praksisplanen indeholder også en generel beskrivelse af området for fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi herunder den økonomiske ramme, henvisningspraksis og andre generelle bestemmelser. Derudover indeholder praksisplanen en række oversigter over eksempelvis kommunale tilbud om vederlagsfri fysioterapi, ridefysioterapi mv.

Fysioterapiområdet er overordnet set reguleret af tre overenskomster mellem Danske Fysioterapeuter og Regionernes Lønnings- og takstnævn (RLTN), som er indgået på vegne af regioner og kommuner. Regionen har myndighedsansvaret for den almene fysioterapi og kommunerne har myndighedsansvaret samt den fulde udgift for vederlagsfri fysioterapi herunder vederlagsfri ridefysioterapi. Det kræver lægehenvisning at modtage fysioterapi, både almen og vederlagsfri fysioterapi.

Praksisplanen indeholder fire anbefalinger, som skitseres nedenfor.

Samlet kapacitet: Som udgangspunkt kan der ikke oprettes nye ydernumre i perioden. Anbefalingen er baseret på dels resultatet af den seneste kapacitetsanalyse om bl.a. ventetider og geografisk placering af kapacitet/ydernumre. Og dels på baggrund af overenskomsten med fysioterapeuterne som bl.a. indeholder en aftale om de økonomiske rammer for specialerne 51 (almen fysioterapi), 62 (almen vederlagsfri fysioterapi) og 65 (vederlagsfri ridefysioterapi). 

Mobil fysioterapi/hjemmebehandling: Det anbefales at der sættes fokus på muligheden for mobilfysioterapi.

Kapacitetsanalyse: Det anbefales, at der udarbejdes årlige kapacitetsanalyser indeholdende aktuelle ventetider og placering af de enkelte kapaciteter/ydernumre. Kapacitetsanalyserne skal præsenteres i samarbejdsudvalget hvert år.

Samarbejdsudvalget for fysioterapi består af medlemmer udpeget af henholdsvis region, kommunerne i den pågældende region og af Danske fysioterapeuter. Samarbejdsudvalget behandler emner inden for gældende overenskomster for almen fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi.

Samarbejde imellem kommuner og fysioterapeuter: Samarbejdet og dialogen mellem de enkelte kommuner og de praktiserende fysioterapeuter skal udvikles og styrkes igennem et formaliseret samarbejde. Samarbejdet skal bl.a. understøtte borgernes forløb på tværs af kommune og praktiserende fysioterapeut.

Forslag til høringssvar:

Administrationens forslag til høringssvar fra Ringsted Kommune vedlægges som bilag, og indeholder kommentarer til praksisplanens afsnit om:

Fysioterapiområdet: Under ”Henvisning til fysioterapi” står der: ”I henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning kan der ikke henvises til vederlagsfri fysioterapi, hvis der alene er tale om en dublering af eksisterende tilbud, som personen modtager efter andre bestemmelser.”. I udkast til høringssvar, foreslås det, at det i praksisplanen konkret fremgår, hvordan dette sikres, eksempelvis ved bedre kommunikation om tilbud i forskellige sektorer.

Kapacitet i praksissektoren: En af praksisplanens anbefalinger, er at der udarbejdes årlige kapacitetsanalyser (jf. ovenstående gennemgang af anbefalinger fra udkast til praksisplan). I udkast til høringssvar, foreslås det, at kapacitetsanalysen også præsenteres for kommunerne.

Fysioterapi i Kommunerne: I praksisplanen oplistes alle kommuner i Region Sjælland med beskrivelse af private og kommunale tilbud om fysioterapi. Derudover fremgår det planmæssige samarbejde med de privatpraktiserende fysioterapeuter. I udkast til høringssvar, foreslås mindre redaktionelle rettelser i teksten vedr. Ringsted, så den fremstår mere retvisende i forhold til nuværende praksis.

Bilag: I bilaget er kommunernes udgifter, antal ydelser pr. patient mv. sammenlignet. I udkast til høringssvar angives en fortsat undren over, at udgifterne pr. patient som modtager Vederlagsfri Fysioterapi er højere for borgere i Ringsted Kommune end gennemsnittet i Region Sjælland.

Ringsted Kommune er en gennemsnitlig kommune på flere andre parametre eksempelvis Sundhedsprofilen. Kommunerne har ikke kontrolfunktionen i forhold til vederlagsfri fysioterapi, og har derfor begrænsede muligheder for at gå dybere ned i ovenstående statistikker.

Generelle kommentarer: I udkast til høringssvar, foreslås det, at der fremlægges et udviklingspotentiale i datakommunikation igennem brug af lokationsnumre og medcom-skabeloner i stedet for mail og telefon.

Til høring i Ældrerådet og Handicaprådet.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Administrationen vurderer, at udkast til praksisplan for Fysioterapi kan tages til efterretning med de bemærkninger, som er skrevet ind i forslag til høringssvar. Administrationen er enige i praksisplanens fire anbefalinger, som vurderes relevante for fortsat udvikling af tilbuddet om vederlagsfri fysioterapi.

Direktionen indstiller, at forslag til høringssvar godkendes.

Punktet er taget til efterretning.

Ej til stede:

Claus Nielsen

Ældrerådet bakker op om forslaget.

Ej tilstede: Henrik Carlsen

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Ældre- og Genoptræningsudvalget har, på foranledning af forslag fra Ældrerådet, bedt om en sag om konsekvenserne ved at åbne mulighed for, at hjemmeboende borgere der modtager klippekort kan spare klip sammen til seks timers sammenhængende hjælp mod nu tre timers sammenhængende hjælp.

På mødet den 24. juni 2020 besluttede Byrådet at afsætte 310.000 kr. til en udvidelse af ordningen med klippekort til de svageste hjemmeboende borgere. Udvidelsen indebærer, at det fremover vil være muligt at anvende klip aften og weekend. Samtidig er målgruppen udvidet til at omfatte borgere, der modtager mere end syv timers hjælp om ugen. Tidligere var grænsen for at få klippekort ni timers hjælp om ugen.

Et klippekort giver borgeren 30 minutters ekstra hjælp om ugen, som kan bruges til selvvalgte aktiviteter. I den nuværende ordning er det muligt at spare op til seks klip sammen og dermed få op til tre timers sammenhængende hjælp. 

En opsparing på 12 klip svarende til seks timers sammenhængende hjælp vil give borgerne øget mulighed for at deltage i længerevarende arrangementer, fx familiebegivenheder og kulturarrangementer. Dette er samtidig blevet mere relevant, fordi udvidelsen af ordningen giver mulighed for at anvende klip aften og weekend.

Fra ordningens start i juli 2015 og frem til nu har ganske få valgt, at spare timer sammen. Frem til nu har ingen borger sparet sammen til mere end to sammenhængende timer. En opsparing på op til seks timers hjælp indebærer, at borgeren enten skal undvære de 30 minutters ekstra hjælp i en periode på næsten tre måneder eller spare op gennem en lang periode, fx et klip pr. måned i 12 måneder.

I forhold til hjemmeplejens planlægning vil levering af seks timers sammenhængende klip være ensbetydende med, at tidspunktet for anvendelse skal varsles 30 dage før. Dette skyldes især, at seks timers sammenhængende hjælp ofte vil gå henover vagtlag.

Til høring i Ældrerådet.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Med udgangspunkt i de hidtidige erfaringer med klippekortordningen er det administrationens vurdering, at borgerne kun i begrænset omfang har ønske om at spare op til mere end to timeres sammenhængende hjælp. Det skyldes blandt andet, at målgruppen for klippekort er de svageste modtagere af hjemmepleje. Det vurderes dog samtidig, at udvidelsen af målgruppen betyder, at flere af de borgere der kan få klippekort har flere ressourcer og dermed også bedre mulighed for at deltage i længerevarende arrangementer.

Det er administrationens vurdering, at det vil være muligt for hjemmeplejen, at yde op til seks timers sammenhængende hjælp, hvis der fastsættes et varsel på 30 dage. Det vurderes dog samtidig, at det ikke vil være muligt at tilbyde op til seks timers sammenhængende hjælp på højtidsdage som, fx juleaften og nytårsaften.

Direktionen indstiller,

1. at ordningen med klippekort udvides med mulighed for at spare klip sammen svarende til op til seks timers sammenhængende hjælp
2. at ordningen evalueres efter en periode på seks måneder

Ældrerådet anbefaler, at ordningen evalueres efter 1 år, da 6 måneder er for kort tid.

Ej tilstede: Henrik Carlsen

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Byrådet besluttede den 11. november 2019 at ændre proceduren for revidering og godkendelse af kvalitetsstandarderne på voksenområdet. I overensstemmelse med Byrådets beslutning fremlægges hermed den sidste tredjedel af de reviderede kvalitetsstandarder under temaet ”Ældre- og sundhedsområdet” til politisk behandling.

Formålet med kvalitetsstandarderne er at give Byrådet mulighed for at definere serviceniveauet og kvaliteten af de ydelser, som kommunen leverer. Desuden bruges kvalitetsstandarderne som information til borgerne om, hvilket serviceniveau de kan forvente i Ringsted Kommune.

Kvalitetsstandarderne fungerer også som arbejdsredskab for medarbejdere og ledelse i Social- og Sundhedscentret, når de skal behandle borgernes sager.

Kvalitetsstandarderne er senest vedtaget af Byrådet den 8. april 2019, hvor de blev behandlet samlet.

I henhold til Byrådets beslutning den 11. november 2019 skal samtlige kvalitetsstandarder fremadrettet kun behandles samlet i Byrådet én gang i løbet af første år i valgperioden, og efterfølgende i fagudvalgene i 3. år i valgperioden. Ændringer ud over de lovpligtige ændringer skal fortsat besluttes af Byrådet. Administrationen er som hidtil bemyndiget til at foretage mindre, nødvendige tilretninger eksempelvis på baggrund af nye principafgørelser og lignende, som vil blive forelagt i forbindelse med den førstkommende politiske behandling. Det blev også besluttet, at kvalitetsstandarderne fremadrettet skal behandles i sektioner under nogle temaer.

2020 er 3. år af valgperioden, og i overensstemmelse med Byrådets beslutning fremlægges hermed tredje og sidste ”bølge” af de reviderede kvalitetsstandarder, som er inden for temaet ”Ældre- og sundhedsområdet”, til politisk behandling i Ældre- og Genoptræningsudvalget og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.

Nedenfor følger et skema med oversigt over de foreslåede præciseringer og tilpasninger af de kvalitetsstandarder, som vedrører ældre- og sundhedsområdet, samt årsagen til disse.

Konkret og individuel vurdering

På baggrund af den politiske drøftelse af de to første sager om kvalitetsstandarderne er der i alle kvalitetsstandarderne på ældre- og sundhedsområdet nu indsat et nyt afsnit om, at der altid foretages en konkret og individuel vurdering, og at serviceniveauet ifølge kvalitetsstandarden skal fraviges indenfor lovens rammer, når dette konkret er nødvendigt. Dog er det nye afsnit ikke indsat i kvalitetsstandarden om Forebyggende hjemmebesøg, idet der her ikke er tale om en ydelse på baggrund af en ansøgning, der fastsættes ud fra en konkret skøn.

Forebyggende hjemmebesøg

Der er nogle lovningsmæssige ændringer af, hvornår der skal tilbydes forebyggende hjemmebesøg. Derudover foreslås det at ændre tidsangivelserne for besøg hos borgere over 65 år, der mister deres ægtefælle, så det fremgår, at de bliver kontaktet ca. 1-2 måneder efter dødsfaldet i stedet for som nu fire uger efter dødsfaldet. Ændringen af tidsangivelsen er begrundet i, at borgere der er fyldt 65 år, og som mister deres ægtefælle (enkebesøg), ofte ønsker disse udsat til et senere tidspunkt. Dette med henvisning til, at de oplever sig stressede på grund af mange praktiske opgaver og gøremål i den første tid efter dødsfaldet, herunder opgørelse af dødsboet osv.

Pasning af døende i eget hjem

Efter servicelovens § 119 kan der bevilliges plejervederlag til en person, som ønsker at passe en døende borger i eget hjem. Det følger af servicelovens § 121, stk. 1, 2. pkt., at retten til plejervederlaget bevares i indtil 14 dage efter den plejekrævendes død. Plejevederlaget kan dog ikke udbetales sammen med anden offentlig forsørgelse, eller hvis plejeren inden for de 14 dage vender tilbage til sit almindelige arbejde. Det er ikke alle der er opmærksomme på at få oplyst kommunen om, at de inden udløbet af de 14 dage efter dødsfaldet modtager anden offentlig forsørgelse eller vender tilbage til arbejdet, og derfor er der risiko for at der sker fejludbetaling, som i princippet skal kræves tilbagebetalt. Det har derfor været praksis først at udbetale plejevederlaget for de op til 14 dage efter dødsfaldet, hvis plejeren selv aktivt søger herom. Kvalitetsstandarden rettes, så det tydeligt fremgår, at der borgeren aktivt skal søge plejevederlaget for de op til 14 dage efter dødsfaldet. I forbindelse med bevillingen af pasningsordningen vejledes plejeren om dette, og ansøgningsmaterialet bliver udleveret. Den hidtidige praksis har ikke hidtil givet anledning til problemer.

Ankestatistik

På baggrund af ønsket fremsat under den politiske behandling af kvalitetsstandarderne på hjælpemiddel-området er der indhentet tal fra Ankestyrelsens statistik over klagesager for de af servicelovens bestemmelser, som vedrører kvalitetsstandarderne på ældre- og sundhedsområdet. Tallene er indsat i et skema, som vedlægges som bilag 2.

Det skal bemærkes, at der ikke findes tal for alle kvalitetsstandarder, fordi der ikke på alle områder er klageadgang. Desuden overlapper nogle af tallene fra Ankestyrelsen flere kvalitetsstandarder og §§’er uden mulighed for udspecificering. Det har derudover ikke været muligt at trække statistik for det samlede antal af afgørelser truffet af kommunen på området i 2019 til perspektivering af Ankestyrelsens tal, ligesom der blev forelagt i forbindelse med de to tidligere temaer for kvalitetsstandarderne. Dette skyldes, at der på ældreområdet arbejdes i et andet fagsystem (Fællessprog III), som er bygget anderledes op, og som ikke giver samme mulighed for at trække statistik for antallet af afgørelser. 

Der er i alt tale om, at Ankestyrelsen har behandlet 14 klagesager i 2019, hvoraf Ankestyrelsen i et enkelt tilfælde har omgjort kommunens afgørelse. Det skal bemærkes, at ni af sagerne, herunder den ene, som er omgjort, vedrører servicelovens § 112, som kommunen bevilliger nødkald efter. Det er dog samme bestemmelse, som de fleste andre typer hjælpemidler også bevilliges efter, og Ankestyrelsens tal giver ikke mulighed for at fastslå, hvilken type hjælpemiddel afgørelserne handler om. I 2019 har Myndighedsenheden truffet afgørelse i ca. 2.400 sager om hjælpemidler.

Det årlige ”Danmarkskort” over statistik for kommunernes fejl i sagsbehandlingen blev offentliggjort af Social- og Indenrigsministeriet i midten af juni måned, og der vil som vanligt blive forelagt en særskilt sag om Danmarkskortet for Byrådet.

Læsevejledning til kvalitetsstandarderne:

Tekst skrevet med grønt foreslås tilføjet eller flyttet fra andet afsnit.

Tekst skrevet med rødt foreslås slettet eller flyttet til andet afsnit.

Følgende bilag er knyttet til sagen:

Bilag 1 De samlede kvalitetsstandarder indenfor ældre- og sundhedsområdet med markering af de foreslåede tilpasninger/præciseringer.

Bilag 2 Ankestatistik fra Ankestyrelsen indsat i skema med angivelse af lovgrundlag og relevante kvalitetsstandarder.

Sendes i høring hos Handicaprådet og hos Ældrerådet.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Forebyggende hjemmebesøg

Det er administrationens vurdering, at tidsangivelse for besøg hos borgere over 65 år, der mister deres ægtefælle, bør ændres til et tidspunkt, hvor borgeren har bedre tid og overskud, og som flere borgere har ytret ønske om.

Pasning af døende i eget hjem

Det er administrationens vurdering, at kvalitetsstandarden bør afspejle praksis, og at den fulgte praksis med først at udbetale plejevederlag for de op til 14 dage efter dødsfaldet, når der anmodes herom, forebygger fejludbetaling. Når plejeren selv aktivt skal anmode herom, er der – efter administrationens opfattelse - en større sandsynlighed for, at plejeren ikke samtidig er vendt tilbage til sit arbejde eller modtager anden forsørgelsesydelse. Det er Myndighedsenhedens erfaring, at denne praksis ikke hidtil har givet anledning til problemer eller utilfredshed, idet det sikres, plejeren vejledes om denne procedure og får ansøgningsmaterialet i forbindelse med bevillingen. 

Ankestatistik

Der kan efter administrationens vurdering ikke udledes noget generelt om serviceniveauet i forhold til kvalitetsstandarderne på ældre- og sundhedsområdet på baggrund af ankestatistikken. Der er tale om ganske få klagesager, og under alle omstændigheder er der tale om en meget lav omgørelsesprocent.

Administrationen vurderer endelig, at kvalitetsstandarderne på ældre- og sundhedsområdet med de foreslåede tilpasninger og præciseringer lever op til lovgivningen, herunder den aktuelle praksis fra Ankestyrelsen, som den ser ud pr. 1. januar 2020.

Der er efter administrationens opfattelse alene tale om mindre tilpasninger eller præciseringer uden væsentlig betydning for serviceniveauet.

Direktionen indstiller, at kvalitetsstandarderne godkendes med de foreslåede ændringer og præciseringer.

Handicaprådet vil gerne høres, når sagen har været behandlet i fagudvalg.

Ej til stede:

Claus Nielsen

Sune Thor Olsen

Ældrerådet afventer, at udarbejde høringssvar til materialet sendes i høring med udvalgenes første bemærkninger.

Ej tilstede: Henrik Carlsen

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har indgået to politiske aftaler, som indebærer et særtilskud til kommuner på ældreområdet.

1) En aftale om en sommerpakke hvor der er afsat midler til at give beboere på plejehjem mulighed for udendørs dagsudflugter i løbet af sommeren og efteråret. Aftaleteksten fremgår af bilag 1.

2) En aftale hvor der er afsat midler til kompensation til nye løsninger til genoptagelse af besøg på plejehjem. Aftaleteksten fremgår af bilag 2.

I denne sag fremlægges forslag til udmøntning af midlerne til dagsudflugter.

Der anmodes endvidere om en indtægts- og udgiftsbevilling for både midlerne til dagsudflugter for beboere på plejecentre og midlerne til kompensation af udgifter i forbindelse med åbning for besøg på plejecentre.

Sommerpakken

Formålet med sommerpakken er at give plejehjemsbeboere tilbud om udendørs dagsture i resten af 2020, for at veje op for den periode, hvor der har været lukket for besøg. I alt er der afsat 40 mio. kr., hvor Ringsted Kommunes andel udgør 216.000 kr. (bilag 3) Der er ca. 194 plejehjemsbeboere, hvilket svarer til ca. 1.100 kr. pr. beboer.

Som led i sommerpakken modtager Ringsted Kommune også 120.000 kr. til dagsture for beboere på botilbud, og parallelt med denne sag forelægges der en sag om sommerpakken for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget. De to sager skal ses i en sammenhæng, idet nogle dagsture måske kan afholdes fælles på tværs af ældre- og socialområdet.

Ledere af kommunens plejecentre og botilbud peger på følgende idéer til dagsudflugter på tværs af ældre- og socialområdet:

• Birkegårdens Haver og Familiepark på Vestsjælland
• Bondegårdstur – hvor der er mulighed for at komme helt tæt på dyrene, fx på Krogagergård
• Andelslandsbyen Nyvang i Holbæk
• Zoologisk Have eller Knuthenborg Safaripark
• Overdrevskroen, Skomagerkroen eller anden til fin middag
• Arrangement med Gerlev Legepark med alle de gamle lege
• Fisketur

Det estimeres, at disse dagsture vil koste cirka følgende beløb pr. borger, der deltager:

I prisestimaterne er indregnet:

• Entréudgifter
• Udgifter til transport – leje af bus med lift. Denne udgift kan svinge bl.a. efter deltagerantal.
• Mad og drikke. Det kan ved flere af udflugtsmålene fx være madkurve fra Café Ingeborg.
• Følgeudgifter til personalet – entré, transport og mad & drikke.
• Estimerede merudgifter til løn. Det kræver en noget højere bemanding fra plejecentre og botilbud at være afsted på dagsudflugter.

En mulighed er at disponere midlerne til at udbyde 4-5 af ovenstående udflugter som fællesudflugter og give beboerne på botilbud og plejecentre mulighed for at tilmelde sig en af turene.

En anden mulighed er at fordele midlerne lokalt til de enkelte plejecentre (og de enkelte botilbud), og lade udflugtsmålet blive besluttet lokalt, herunder i samarbejde med bruger-pårørenderåd hvor de findes.

For beboerne i botilbud er det udover dagsture også muligt at anvende midlerne til sociale arrangementer i botilbuddet, hvorimod bevillingen til plejecenterbeboere kun må anvendes til dagsture.

Alle aktiviteter og udflugter skal planlægges under hensyntagen til corona-forholdsregler og smitteniveauet i Ringsted.

Midlerne udbetales 1. september 2020. Senest ved udgangen af 2020 skal kommunen sende en redegørelse for hvordan midlerne er anvendt til Sundheds- og Ældreministeriet. Ældre- og Genoptræningsudvalget vil samtidig blive orienteret om udmøntning af midlerne.

Midler til genoptagelse af besøg på plejecentre

Formålet med midlerne er at kompensere kommunerne for de konkrete ekstra udgifter, til fx telte, der har været i forbindelse med at genoptage besøg på plejehjem. Midlerne kan ikke dække således ikke dække supplerende aktiviteter, men de vil dække nogle af kommunes corona-relaterede udgifter. I alt er der afsat 100 mio. kr. til formålet, og Ringsted Kommunes andel heraf udgør 540.000 kr. (bilag 3).

Midlerne udbetales 1. september 2020. Senest ved udgangen af 2020 skal kommunen sende en redegørelse for hvordan midlerne er anvendt til Sundheds- og Ældreministeriet. Ældre- og Genoptræningsudvalget vil samtidig blive orienteret om udmøntning af midlerne.

Til høring i Ældrerådet.

Der søges om udgiftsbevilling på 216.000 kr. til udendørs dagsture for beboere på Ringsted Kommunes tre plejecentre, som dækkes af en indtægtsbevilling på 216.000 kr. fra ”Sommerpakken”.

Der søges om en udgiftsbevilling på 540.000 kr. til Social- og Sundhedscenter til dækning af konkrete udgifter i forbindelse med genoptagelse af besøg på plejecentrene, som dækkes af en indtægtsbevilling på 540.000 kr. fra ”Aftale om initiativer for svækkede ældre”.

Administrationen vurderer, at når situationen omkring det lokale smitteudbrud i Ringsted bliver bedre, så kan særbevillingen på 216.000 kr. give mulighed for give plejehjemsbeboerne en ekstra positiv oplevelse. Beboerne har været - og er pt. igen - ramt af corona-restriktioner med færre aktiviteter og socialt samvær til følge.

Administrationen vurderer, at det vil sikre de bedste oplevelser for beboerne, hvis midlerne fordeles til de enkelte plejecentre, så det lokalt – i dialog med beboere, pårørende og personale – kan besluttes, hvilke udendørs dagsudflugter de ønsker. Det hindrer ikke, at der kan tages udgangspunkt i ovenstående idékatalog til udflugter, og at der kan arrangeres fælles ture med de øvrige plejecentre og botilbud, hvis der er ønsker om de samme udflugtsmål.

På den baggrund indstilles det at fordele midlerne til lokale beslutninger, frem for at disponere udgifterne til bestemte udflugtsmål på nuværende tidspunkt.

Direktionen indstiller,

1. at midlerne fordeles lokalt til de tre plejecentre efter antallet af beboere, så udflugtsmål kan besluttes lokalt
2. at der gives en udgiftsbevilling på 216.000 kr. til udendørs dagsture for plejehjemsbeboere, som dækkes af en indtægtsbevilling på 216.000 kr. fra ”Sommerpakken”
3. at der gives en udgiftsbevilling på 540.000 kr. til Social- og Sundhedscenter til dækning af konkrete udgifter i forbindelse med genoptagelse af besøg på plejecentrene, som dækkes af en indtægtsbevilling på 540.000 kr. fra ”Aftale om initiativer for svækkede ældre”

Ældrerådet bakker op om indstillingen.

Ej tilstede: Henrik Carlsen

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Udvalgene orienteres om brug af magtanvendelse på voksen- og ældreområdet i 2019.

Der skal årligt udarbejdes en redegørelse, som skal forelægges Byrådet, jf. bekendtgørelse nr. 1231 af 13. november 2017 om magtanvendelse, § 17, stk. 2. Byrådet har delegeret ansvaret til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget og Ældre- og Genoptræningsudvalget.

Definition af magtanvendelse

Det er magtanvendelse, når en person ikke frivilligt medvirker til en nødvendig foranstaltning, eller hvis personen aktivt modsætter sig, og personalet alligevel finder, at det er nødvendigt at gennemføre foranstaltningen, f.eks. for at varetage omsorgspligten.

Reglerne om magtanvendelse findes i Lov om social service §§ 124-137. Reglerne er dog pr. 1. januar 2020 blevet ændret på flere punkter. Mere om dette under afsnittet ”Ændrede magtanvendelsesregler”. I det følgende tages der udgangspunkt i de regler som var gældende i 2019, som nærværende redegørelse vedrører. 

Målgruppen, over for hvem magtanvendelse kan komme på tale, er personer med betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne, f.eks. demente, hjerneskadede og psykisk udviklingshæmmede.

Eksempler på magtanvendelse

Magtanvendelse kan være nødvendig, hvis f.eks. en dement borger ikke ønsker den fornødne hjælp til personlig hygiejne, og personalet skønner, at det er nødvendigt af hensyn til borgerens helbred – eller af hensyn til medborgeres og personalets helbred. Det kan være, at det er nødvendigt at vaske en borger, der har afføring på hænderne og som rører ved møbler i fællesrummet, eller det kan være nødvendigt at fjerne madrester eller fremmedlegemer i munden.

Det kan også være en udadreagerende psykisk udviklingshæmmet borger, som kaster med ting, som kan forvolde skade på medborgere eller personale. Her kan personalet være nødsaget til at fastholde borgeren og føre borgeren væk fra fællesarealet.

Betingelser for magtanvendelse

• Der skal foreligge skriftlig dokumentation for, at borgeren er i målgruppen for reglerne om magtanvendelse.
• Borgeren skal befinde sig i en for borgeren uværdig eller farlig situation.
• Borgeren eller andre er i risiko for at lide væsentlig person- eller helbredsmæssig skade.

Indberetninger om magtanvendelse

Der skal ske indberetning ved magtanvendelse til Myndighedsenheden i henhold til servicelovens § 136. Ved indberetningen beskrives det blandt andet, hvilken type magt, der er anvendt, hvad omstændighederne og situationen var, da magtanvendelsen fandt sted, og hvorfor der blev anvendt magt over for borgeren i den givne situation. Myndighedsenheden vurderer herefter indberetningen, herunder om magtanvendelsen kan godkendes – og var lovlig - eller ej, og skriver en begrundet, skriftlig afgørelse herom. Afgørelsen sendes til borgeren/værgen samt til afdelingen/botilbuddet, hvor magtanvendelsen har fundet sted. Det er op til borgeren, om der eventuelt skal klages til Ankestyrelsen over magtanvendelsen.

Det har dog ikke konsekvenser for hverken kommunen eller det involverede personale, hvis en magtanvendelse ikke kan godkendes inden for servicelovens regler, men personalet skal naturligvis konstant arbejde for at undgå magtanvendelser.

Der lægges stor vægt på en udførlig tilbagemelding med henblik på læring og forebyggelse som følge af den enkelte sag. Afgørelsen drøftes mellem lederen og det personale, der er omkring borgeren. På baggrund af afgørelsen revideres borgerens pædagogiske handleplan for at forebygge fremtidig brug af magtanvendelse.

Indberetninger i 2019

I 2019 er der i alt 34 indberetninger om magtanvendelse fordelt på 16 borgere. Heraf er 28 blevet godkendt uden bemærkninger, mens 14 ikke er blevet godkendt. To indberetninger er vurderet ikke at være egentlige magtanvendelser efter serviceloven.

Der er i 2019 ikke modtaget nogen klager over kommunens afgørelse om magtanvendelser. 

Der er blevet udarbejdet eller revideret pædagogisk handleplan for borgerne i forbindelse med indberetningerne.

De 34 indberetninger fordeler sig med 18 indberetninger på voksenhandicapområdet og 16 på ældreområdet.

I 2019 har der desuden været en enkelt sag om flytning af en borger uden samtykke, som også er omfattet af servicelovens regelsæt om magtanvendelse. Proceduren i sådanne sager er, at kommunen foretager en indstilling om flytning af en borger til Familieretshuset, som herefter træffer afgørelsen i sagen. Afgørelsen fra Familieretshuset kan efterfølgende påklages til Ankestyrelsen.

Udvikling i antallet af indberetninger

Antallet af indberetninger adskiller sig ikke i forhold til 2018, hvor der var det præcist samme antal. Der er tale om en lille stigning i antallet af borgere, som indberetningerne fordeler sig på, men andelen af godkendte magtanvendelser ligger på næsten samme niveau.

Den væsentligste forskel på antallet af indberetninger mellem 2017 og 2018 skyldtes, at der i 2017 blev indberettet 20 magtanvendelser fra Hjemmeplejen over en periode på to til tre måneder vedrørende en særlig sag med en enkelt ældre borger. I 2018 indberettede hjemmeplejen derimod ikke nogen magtanvendelser. I 2019 har hjemmeplejen indberettet to magtanvendelser vedrørende en enkelt borger.

Størstedelen af de ikke-godkendte magtanvendelser (13 ud af 14) vedrører situationer, hvor en borger er blevet fastholdt eller ført til et andet opholdsrum. Dette har eksempelvis beroet på, at Myndighedsenheden har vurderet, at der i den konkrete situation ikke var så nærliggende risiko for, at borgeren led væsentlig personskade, at magtanvendelsen var absolut påkrævet, eller at Myndighedsenheden har vurderet, at det burde have været muligt for personalet at trække sig fra situationen i stedet for at fastholde en eksempelvis voldelig borger.

Fordeling mellem ældre- og voksenhandicapområdet

I forhold til 2018 er fordelingen mellem magtanvendelser på hhv. ældre i plejeboliger eller i eget hjem (16) hhv. på handicapområdet (18) tæt på 50/50, hvor der tidligere var en overvægt af magtanvendelser på handicapområdet (21 ud af 34)

Ansøgninger om forhåndsgodkendelse af magtanvendelse

I 2019 er der modtaget fire ansøgninger om forhåndsgodkendelse af magtanvendelse fordelt på fire borgere. Dette er der efter loven mulighed for i de tilfælde, hvor det forgæves har været forsøgt med pædagogiske tiltag over en periode for at f.eks. få lov til at skifte ble på en borger, og det skønnes at være til fare for borgeren, hvis personalet ikke kan få mulighed for at gøre dette (f.eks. på grund af risiko for urinvejsinfektioner). Der kan ligeledes søges om forhåndsgodkendelse til fastspænding med stofsele, hvor dette er nødvendigt for at hindre den pågældende i f.eks. at falde ud af en kørestol, seng eller ned af et toilet. Der skal være tale om, at der er risiko for væsentlig personskade, og fiksering er ikke tilladt. Ansøgninger om forhåndsgodkendelser skal sendes af afdelingen/bostedet, hvor borgeren bor, til Myndighedsenheden, som tager stilling til, om betingelserne for forhåndsgodkendelse i serviceloven er opfyldt. Alle fire anmodninger er imødekommet, og der var tale om 3 anmodninger om forhåndsgodkendelse af stofseler, og en enkelt vedrørende kortvarig fastholdelse i hygiejnesituationer.

Instruks om magtanvendelse samt ændrede regler

På baggrund af de ændrede regler for magtanvendelse, som trådte i kraft pr. 1. januar 2020 er administrationen i gang med arbejdet med at implementere de ændrede regler og med at opdatere den gældende instruks på området, som senest blev ændret i 2017, hvor magtanvendelserne sidst blev ændret. Som nævnt i afsnittet om de ændrede magtanvendelsesregler nedenfor medfører de nye regler generelt en række lempelser i adgangen til at benytte magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Der er derfor ikke samme presserende behov for hurtig implementering af de ændrede regler, som hvis der var tale om en indskrænkning af, hvornår der lovligt kunne anvendes magt.

Ændrede regler om magtanvendelse

Pr. 1. januar 2020 er en række forholdsvis omfattende ændringer er magtanvendelsesreglerne trådt i kraft. Generelt er der tale om lempelser i adgangen til at bruge magt på flere områder, og om at reglerne er forsøgt tilrettet den praktiske hverdag i højere grad end det tidligere har været tilfældet. Dette er især tilfældet for så vidt angår borgere med demens, og der er tale om, at der for flere former for magtanvendelse er lavet en række bestemmelser, som vedrører demente, og andre regler, som vedrører ikke-demente. Baggrunden for dette er den stigning af andelen af ældre med demens, som man dels allerede har set, og som man forventer fremadrettet.

Af væsentlige ændringer kan eksempelvis nævnes, at det er gjort lovligt for personalet at foretage kortvarig fastholdelse i hygiejnesituationer første gang dette viser sig nødvendigt, selvom der ikke forinden er opnået forhåndsgodkendelse.

Der er indført mulighed for anvendelse af en række såkaldt ”tryghedsskabende velfærdsteknologier”, som eksempelvis omfatter faldmåtter og sensorgulve, som giver personalet besked, hvis en borger falder ud af sengen om natten eller er stået op og i færd med at forlade boligen. Dette er en udvidelse af det tidligere begreb om ”alarm- og pejlesystemer”. Et råd vil hvert år tage stilling til, om nye tryghedsskabende teknologier skal tillades.

Videre er der indført mulighed for at låse og sikre yderdøre og vinduer i en borgers bolig, om end frihedsberøvelse fortsat ikke er tilladt, og døre til indendørs fællesarealer må derfor fortsat ikke låses.

Endelig kan nævnes, at det er gjort lovligt f.eks. at fastholde en borger, hvor der er risiko for at borgeren vil ødelægge ting (indbo eller andet) af betydelig værdi. Tidligere har fastholdelse kun lovligt kunne ske ved risiko for væsentlig personskade.

Til orientering i Ældrerådet og Handicaprådet.

Der er ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer, at personalet generelt håndterer magtanvendelser ifølge de gældende retningslinjer. Det vurderes, at der som hovedregel ikke foretages unødvendige magtanvendelser.

Det er administrationens vurdering, at personalet i hjemmeplejen, på plejecentre og botilbud er bevidst om at forsøge at undgå unødvendige magtanvendelser. Men det er ikke muligt at undgå magtanvendelser fuldstændigt på grund af borgernes psykiske funktionsniveau. Ledelsen indenfor de berørte områder er meget opmærksomme på, at der indberettes efter reglerne, og at personalet drøfter hændelserne for at tage læring af disse.

Som nævnt arbejder administrationen med implementering af de ændrede magtanvendelsesregler og vil følge udviklingen i indberetninger af magtanvendelse nøje.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Orienteringen blev taget til efterretning.

Ej til stede:

Claus Nielsen

Sune Thor Olsen

Taget til efterretning.

Ej tilstede: Henrik Carlsen

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Ældre- og Genoptræningsudvalget besluttede den 20. april 2016, at de skal orienteres løbende om tilsyn på ældreområdet.

I denne sag orienteres udvalget om tilsyn med den kommunale hjemmepleje.

Styrelsen for Patientsikkerhed har d. 27. februar 2020 ført tilsyn med den kommunale hjemmepleje. Tilsynet blev ført som opfølgning på påbuddet pr. 21. januar 2020 om at den kommunale hjemmepleje skal opfylde fire krav om: medicinhåndtering, sikring af at der gennemføres sygeplejefaglige vurderinger af borgerne, at journalføringen lever op til lovgivningen og at instruks for fravalg af livsforlængende behandling implementeres. Udvalget blev orienteret om påbuddet på mødet d. 17. februar 2020.

Styrelsen for Patientsikkerhed vurderede efter tilsynet d. 27. februar 2020 at påbuddet fra d. 21. januar 2020 ikke kan hæves.

Den 11. juni 2020 modtog Ringsted Kommune den endelige tilsynsrapport fra tilsynet ført den 27. februar 2020. Tilsynsrapporten er vedlagt som bilag.

Styrelsen for patientsikkerhed fører tilsyn efter Sundhedslovens § 213 og fører det overordnede tilsyn med sundhedsforholdene og den sundhedsfaglige virksomhed på sundhedsområdet.

På baggrund af tilsynet kategoriseres behandlingsstederne efter, hvilken betydning tilsynets fund har for patientsikkerheden. Der findes fire kategoriseringer, hvor den mest kritiske kategorisering er ”Kritiske forhold af betydning for patientsikkerheden”, og den bedste kategorisering er ”Ingen problemer af betydning for patientsikkerheden. Hjemmeplejen er placeret i kategorien ”Større problemer af betydning for patientsikkerheden” som er den næstmest kritiske kategorisering.

Nedenstående tabel viser fordelingen af opfyldte målepunkter på tilsynsdagen i henholdsvis februar 2020 og september 2019. Styrelsen for Patientsikkerhed gennemgår 13 målepunkter ved tilsyn, derudover er der et målepunkt for ”øvrige fund på tilsynsdagen”.

I nedenstående redegøres der nærmere for de målepunkter som tilsynet vurderede som ikke opfyldte på tilsynsdagen i februar 2020, herunder Styrelsens krav til hjemmeplejen og for de handlinger hjemmeplejen har iværksat for at opfylde kravene.

Generel opfølgning: Efter tilsynet har Hjemmeplejen sat ekstra fokus på egenkontrol, ved eksempelvis ugentlige stikprøvekontroller af 10 sager, hvor dokumentationen gennemgås. I juni 2020 er der udfyldt et tjekskema ved alle medicindoseringer. Medicindoseringer gives for 14 dage af gangen, og tjekskemaerne er derfor gennemgået to gange pr. borger i juni måned. Tjekskemaerne indeholder en oversigt over alle krav, der skal være opfyldt ved en medicindosering. Teamleder for sygeplejen i hjemmeplejen modtager alle tjekskemaer efter de er udfyldt. Første gang et krav ikke er opfyldt retter medarbejderen fejlen og orienterer teamleder i hjemmeplejen. Hvis fejlen gentager sig, retter teamlederen i hjemmeplejen kontakt direkte til den ansvarlige medarbejder, for at drøfte hvorfor fejlen gør sig gældende, samt hvordan den kan/skal rettes. Når det er relevant drøftes fejlene på personalemøder på tværs af faggrupper. På sigt forventes det at tjekskemaet fokuseres mod de krav, hvor der oftest sker fejl, og bruges til løbende stikprøver.

Journalføring:

Et ud af fire målepunkter under journalføring blev vurderet som ikke opfyldt på tilsynsdagen. I  en ud af tre stikprøver manglede der dokumentation af igangværende behandling for urinvejsinfektion hos en borger. Konkret manglede der dokumentation af borgers symptomer samt hvordan og hvornår der følges op på behandlingen. Styrelsen har stillet et krav til hjemmeplejen, om at den sundhedsfaglige dokumentation er fyldestgørende og indeholder forventede beskrivelser herunder forventet opfølgning og evaluering på aktuel behandling. Styrelsen vurderede ved tilsynet, at den kommunale hjemmepleje har arbejdet målrettet med henblik på at rette op på styrelsens fund ved sidste tilsyn i september 2019. Efter tilsynet har hjemmeplejen gennemgået dokumentationspraksis på alle personalemøder.

Medicinhåndtering:

Alle tre målepunkter vedr. medicinhåndtering blev vurderet som ikke opfyldt på tilsynsdagen. Styrelsen har stillet otte krav til hjemmeplejen, som skal sikre at medicinhåndteringen lever op til gældende krav og sikre patientsikkerheden.

Det ene målepunkt omhandler en lokal medicininstruks som hjemmeplejen selv har udarbejdet. Styrelsen vurderer, at medicininstruksen ikke lever op til gældende retningslinjer om administration af ikke-dispenserbare lægemidler f. eks. øjendråber og inhalationer. Den lokale instruks blev rettet umiddelbart efter tilsynet. Der er efterfølgende gennemført undervisning i ny medicininstruks, og instruksen vil fremover løbende være på dagsorden på sygeplejerskernes møder. I marts 2020 er der udarbejdet en ny fælles medicininstruks for hjemmeplejen, plejecentrene og Bengerds Huse. Der udtrækkes hver uge tre stikprøver til gennemgang, for at vurdere om instruksen for medicinhåndtering er implementeret.

Det andet målepunkt der ikke vurderes opfyldt på tilsynsdagen, omhandler sundhedsfaglig dokumentation af medicin og medicinliste. Styrelsen fandt eksempelvis uoverensstemmelser mellem ordinering og bemærkning i medicinlisterne, hvilket kan medføre usikkerhed om korrekt dosering af medicinen. Derudover manglede apotekets ordinationslabel på i alt syv medicinbeholdere, fordelt mellem alle tre stikprøver. Derudover manglede der i alle tre stikprøver dokumentation af det konkrete handelsnavn på aktuelt dispenseret medicin. Opfølgning på dette målepunkt sker bl.a. igennem det nævnte tjekskema (under generel opfølgning), som skal udfyldes ved alle medicindoseringer i juni 2020, løbende stikprøvekontroller, samt ved drøftelse på personalemøder med sygeplejerskerne.

Det tredje målepunkt som blev vurderet som ikke opfyldt, omhandler gennemgang af medicinbeholdning og journaler vedrørende medicinhåndtering. I en stikprøve var den ordinerede medicin ikke længere aktuel, selvom den stod på borgers medicinliste. I en stikprøve manglede en æske, at få påsat borgers navn og cpr nummer, og i en stikrøve var holdbarheden, på to præparater i aktuel brug, overskredet holdbarhedsdatoen, i henholdsvis marts 2018 og september 2019. Opfølgning på dette målepunkt sker også ved de planlagde stikprøvekontroller, det allerede nævnte tjekskema der skal udfyldes ved alle medicindoseringer i juni 2020 (beskrevet under generel opfølgning), samt ved drøftelse på personalemøder med sygeplejerskerne.

Orientering i Ældrerådet.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen finder det ikke tilfredsstillende, at styrelsen ved det opfølgende tilsyn stadig finder, at medicinhåndteringen ikke er på plads. Der er fortsat behov for tæt opfølgning på styrelsens fund, så patientsikkerheden for borgere som modtager hjælp af hjemmeplejen sikres.

Samtidig vurderer administrationen, at hjemmeplejen har arbejdet målrettet med at opfylde det påbud som Styrelsen gav i januar 2020, og at flere af de krav som Styrelsen stillede i januar er opfyldt ved tilsynet i februar. Det er derfor vurderingen at hjemmeplejen er på rette vej, og at styrelsens fund og krav ved tilsynet i februar kan imødekommes med hjemmeplejen handleplaner og ledelsesmæssig støtte og opfølgning.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Der har været opfølgende besøg efter påbuddet, og der er tre punkter der nu er på plads og et omkring journalføring der endnu ikke er på plads.

Der er stor fokus på at få det bragt i orden.

Taget til efterretning.

Ej tilstede: Henrik Carlsen

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag orienteres udvalget om hvilke ansøgninger om §18 tilskud til frivilligt socialt arbejde der er indkommet og afgjort i perioden fra 1. januar 2020 til 20. maj 2020.

Kultur- og Fritidsudvalget uddeler hvert år § 18 tilskud til frivilligt socialt arbejde. Tilskuddet gives i henhold til de indsatsområder, der er udpeget, og tilskuddet kan ansøges løbende. Afgørelse om § 18 tilskud træffes administrativt  med efterfølgende halvårlig orientering til Kultur- og Fritidsudvalget.

I 2020 er der frem til 20. maj indkommet 16 ansøgninger om § 18 tilskud, hvoraf ingen har fået afslag, da alle  ansøgninger har modtaget helt eller delvist tilskud. Begrundelser for modtagelse af tilskud fremgår af Bilag 1.

Opgørelsen er foretaget pr. 20. maj 2020.

Antal ansøgninger og fordelingen på indsatsområder fremgår af nedenstående skema:

Herudover er der udbetalt kr. 200.000 til Kirkens Korshærs værested Cafe Dagmar, der har fået en bevilling på kr. 400.000 til brug i 2020 fra §18 midlerne. De resterende kr. 200.000 udbetales pr. 1. juli.

Der er uddelt kr. 157.000 i alt.

En følge af corona situationen er, at flere af de planlagte aktiviteter bliver udskudt til efteråret 2020 eller til 2021. Administrationen indgår løbende aftaler med ansøgere om dette. En enkelt ansøger har desuden fået tilladelse til at anvende tilskuddet til corona relaterede udgifter i stedet for det oprindeligt ansøgte, der ikke kunne gennemføres.

Der er 188.000 i puljen til uddeling resten af året.

Muligheden for at ansøge om § 18 tilskud bliver løbende formidlet af flere forskellige kanaler

såsom den lokale presse, kommunens hjemmeside, via dialog og opsøgende arbejde samt på

orienteringsmøder.

Efter udvalgets behandling af sagen, sendes den til orientering i Ældreråd, Handicapråd,

Integrationsråd og Frivilligråd.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Det er administrationens vurdering, at de uddelte tilskud er omfattet af indsatsområderne for

uddeling af § 18 tilskud.

I forhold til de konkrete aktiviteter og projekter, og effekten af den tildelte støtte, ligger der to former for tilbagemeldinger til grund for administrationen vurdering:

1. Via den dokumentation, ansøgere skal indsende efter at den tilskudsberettigede aktivitet er gennemført. Her peger tilskudsmodtagerne på, at tilskuddene netop gør, at der kan gennemføres fx en udflugt, et foredrag, en sommerlejr, en rådgivning, en ny aktivitet mv.
2. Via den personlige kontakt med tilskudsmodtagerne. Dette både i forbindelse med den daglige kontakt med foreningerne, kontakten i forbindelse med øvrige arrangementer for foreningerne, og via dialogen i Frivilligrådet.

Administrationen vurderer på den baggrund, at de gennemførte aktiviteter i forlængelse af tilskuddene understøtter og videreudvikler det frivillige sociale arbejde i Ringsted Kommune ikke mindst i forhold til at gøre en konkret forskel for målgrupperne.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Orientering taget til efterretning.

Ej til stede: Sadik Topcu

Orientering taget til efterretning.

Orienteringen blev taget til efterretning.

Ej til stede:

Claus Nielsen

Sune Thor Olsen

Taget til efterretning.

Ej tilstede: Henrik Carlsen

• Kommunikation til pressen.

Intet.

Ej tilstede: Henrik Carlsen

Intet.

Ej tilstede: Henrik Carlsen

Hanne Hyldgaard har sendt materiale omkring 5 temadage vedr. ældrerådsvalg. Hun undersøger om det kan lade sig gøre, at deltage i København frem for Køge, da det i Køge ligger samtidig med ældrerådsmøde den 19. oktober 2020. Hvis ikke, blev det aftalt, at se om ældrerådsmødet evt. kan flyttes. Forlag til dato tages med til næste møde. Kan det ikke lade sig gøre kan mødet evt. gennemføres uden formand og næstformand.

Ej tilstede: Henrik Carlsen

Intet.

Ej tilstede: Henrik Carlsen

• Indgået post.
• Ældredagen.

• Intet post.
• Grundet covid-19 blev det besluttet, at aflyse Ældredagen i 2020 og udskyde den til 2021. Orientering sendes til pressen til september. Her informeres også om, at der er dispenseret for personligt fremmøde til ældrerådets møder og at henvendelser i stedet kan være personligt eller skriftligt. Administrationen udarbejder forslag.
• Der afholdes ekstraordinært møde i Ældrerådet ang. Budget 2021 i kantinen på Amtstue Allé den 31. august 2020, kl 13.30. Mødet afholdes uden embedsmænd. Opfordring til at så mange ældrerådsmedlemmer som muligt deltager. Der er høringsfrist den 8. september 2020 vedr. Budget 2021. 
• Der afholdes borgermøde om Budget 2021 den 2. september 2020, kl. 17.00.
• Anne Mikkelsen, leder af Café Ingeborg, vil gerne fremvise deres foodtruck for Ældrerådet. Hvilket bliver mandag den 19. oktober 2020 i tidsrummet kl. 9-10. Dette foregår på Knud Lavard Centret, hvor der efterfølgende afholdes ordinært ældrerådsmøde i aktivtetsrummet også på Knud Lavard Centret.

Ej tilstede: Henrik Carlsen

Næste møde afholdes den 14. september 2020. Alice Morsbøl har ferie og kan derfor ikke deltage i mødet.

Ej tilstede: Henrik Carlsen

Lisbet Jane Lang Nielsen foreslog, at Ældrerådet sætter tid af til at drøfte problematikkerne på plejecentrene rundt omkring i landet, der er i medierne pt. og hvordan Ældrerådet kan være med til at understøtte, at det ikke foregår i Ringsted.

Det blev aftalt, at afvente hvad der kommer ud af den temadag Magnus Heunicke har meldt ud, der vil blive afholdt.

Ej tilstede: Henrik Carlsen