Målet med en rehabiliteringsstrategi for Ældreområdeter, at flere borgere med pleje- og behandlingsbehov kan bliver helt ellerdelvist selvhjulpne ved at omlægge hjælp og arbejdsform fra kompenserende tilrehabiliterende hjælp og arbejdsform. En omlægning vil have betydning for borgereover 65 år og borgere med pleje og behandlingsbehov. Herunder borgere medhandicap og alvorligt syge i alle aldre, der har behov for pleje, praktiskhjælp og behandling.
En omlægning vil betyde at fokus og ressourcer flyttesfra at overtage de funktioner borgeren har mistet, til at hjælpe borgeren tilat kunne mest muligt selv med udgangspunkt i borgerens ønsker og motivation.Dermed får borgeren også mulighed for at fortsætte eller genoptage sit liv iforhold til de funktioner borgeren har mistet, og som kommunes ydelseskatalogikke kompenserer for.
En omlægning vil understøtte borgerens mulighed for etselvstændigt og uafhængigt liv.
Kommunens Ældre- og Værdighedspolitik (2016)understøtter, at borgere gennem rehabilitering får den nødvendige støtte oghjælp til at kunne klare mest muligt selv. Det er forbundet med storlivskvalitet og værdighed for den enkelte borger, at kunne leve et selvstændigtog uafhængigt liv.
Gennem de senere år har Ældreområdet fået tilført ekstramidler i form af blandt andet større og mindre puljer (herunder Ældrepuljen ogVærdighedspuljen) som har givet mulighed for løft på ældrerådet. I ”Status påudmøntning af Ældrepuljen og Værdighedspuljen 2016” vurderer administrationenblandt andet, at puljerne har medvirket til knopskydning af mindre indsatser,der kræver stort og vedvarende administrativt fokus. Samt at der fremadretteter behov for en endnu skarpere prioritering af færre indsatser for at sikre, atmidlerne også fremadrettet bruges med størst mulig effekt for borgerne.
Ligesom andre kommuner, står Ringsted de kommende årover for udfordringer i forhold til befolkningens demografiske sammensætning,et stigende antal borgere med kroniske sygdomme og stadig flere og merekomplekse opgaver i det nære sundhedsvæsen mv. For at sikre, at borgere der harbehov fortsat vil kunne få den nødvendige hjælp og støtte, er der brug for, atgentænke den måde som kommunen bruger ressourcerne på.
National dagsorden og erfaringer fraandre kommuner
Rehabilitering har været dagsordensat somvelfærdsområde og som begreb gennem flere år. Blandt andet med Hvidbog omrehabilitering i Danmark i 2004, hvor rehabilitering defineres som: ”En målrettet, tidsbestemt samarbejdsproces mellemborger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er irisiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/ellersociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv.Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger ogbestår af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats”.(Rehabilitering i Danmark. Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet 2004).
I Hjemmehjælpskommissionens rapport om ”Fremtidenshjemmehjælp – ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats” (2013)anbefales: ”at den sociale lovgivningsmangeårige begreb om hjælp til selvhjælp skal revitaliseres og bruges aktivt ipraksis”. Dette afspejles i praksis i de nationale prioriteringer påældreområdet i form af eksempelvis vedtagelse af Lov om Social Service §83a(2015), den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient (2016)samt prioritering af løft af ældreområdet (Ældrepuljen 2014-15) og mere værdigældrepleje (Værdighedspuljen 2016-19) via finansloven.
Erfaringerne med den rehabiliterende arbejdsform fraandre kommuner er entydige: et paradigmeskifte fra kompenserende tilrehabiliterende hjælp og arbejdsform gør, at borgerne bliver mere og hurtigereselvhjulpne samt reducerer omfanget af behov for praktisk hjælp og personligpleje.
I eksempelvis Sønderborg og Roskilde Kommune, eromdrejningspunktet for rehabiliteringsindsatsen at skabe en kultur, hvor tilbudom støtte og hjælp til borgeren tager udgangspunkt i borgerens egne ressourcerog motivation til at opnå større grad af autonomi og selvhjulpenhed ogderigennem større livskvalitet og værdighed. Dermed får borgeren mulighed forat genvinde eller fastholde sin samlede funktionsevne, forbedre livskvalitetenog opnå tryghed og værdighed ved at leve et uafhængigt liv.
SønderborgKommune arbejder med en rehabiliterende arbejdsform indenfor flere områder:ældre-, arbejdsmarked-, voksenhandicapområdet, socialpsykiatri, sundhed ogforebyggelse. Omdrejningspunktet for arbejdet er en rehabiliteringsstrategi(2012). Strategien er udmøntet i handleplaner for de enkelte områder og dettværfaglige arbejde tager udgangspunkt i borgers motivation og drøm. Her harorganisationen fokus på, at etablere og udvikle en fælles ramme forrehabiliteringsforløb på tværs af fag- og forvaltningsområder, atrehabiliteringsforløbet er en samarbejdsproces mellem borger, pårørende ogfagfolk, at der er sammenhæng og koordination i alle rehabiliteringsforløb. ISønderborg er kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere et strategisk fokuspunktfor at sikre, at borgeren i praksis altid møder medarbejdere der tænker ogarbejder rehabiliterende i samarbejdsprocessen.
I Roskilde Kommune er rehabiliteringsstrategien alenecentreret omkring ældreområdet, hvor et tværfagligt team arbejder med udgangspunkti, borgerens hele livssituation, ressourcer og ønsker om igen at bliveselvhjulpne. Roskilde Kommune har udviklet sin egen rehabiliteringsmodel.Modellen skal sikre, at borgeren til enhver tid har en opdateret og relevantrehabiliteringsplan. Og at planen bygger på en evidensbaseret, systematisk,tværfaglig udredning og borgerens individuelle ønsker og mål. Også i Roskildehar udvikling og implementeringen af modellen krævet et systematisk ogvedvarende ledelsesmæssigt fokus på alle niveauer i organisationen, samtkompetenceløft af både ledere og medarbejdere.
KORA har analyseret de økonomiske konsekvenser afRoskilde-modellen for rehabilitering og fremhæver blandt andet, at
- ny-visiterede borgere modtager flere ydelser tidligt i deres forløb, men de bliver hurtigere selvhjulpne og kan afslutte deres hjemmeplejeforløb tidligere, end det var tilfældet i 2014, før implementering af Roskilde-modellen.
- borgerne oplever en forøget livskvalitet. I et spørgeskema om helbredsrelateret livskvalitet, måles livskvaliteten i gennemsnit til 0,62 ved starten af forløbene og 0,72 ved slutningen. Stigningen er lige stor for nyvisiterede og kendte borgere. (Se bilag: Koras analyse af de økonomiske konsekvenser af Roskilde-modellen for rehabilitering, 2016).
Forslag til omlægning ogfinansiering
Det foreslås, at der sættes gang i en omlægning fraden kompenserende arbejdsform til den rehabiliterende arbejdsform påældreområdet ved at administrationen udarbejder forslag tilrehabiliteringsstrategi samt tids- og handleplan for denne til politiskbehandling i juni 2017.
Den nødvendige investering i omlægningen foreslåsfinansieret ved at omlægge en andel af midlerne fra den tidligere Ældrepulje,ikke anvendte midler fra Værdighedspuljen 2016 og 2017 samt Værdighedspuljenfra 2018 og frem. Afsættet herfor er, at en del af de nuværende indsatser haret rehabiliterende sigte, mens andre er tilbud til nogle af de grupper afborgere, der har behov for kompenserende hjælp i større eller mindre omfang.
En ny rehabiliteringsstrategi vil indeholde konkretemål. Strategi og handleplan vil udtrykke en skarpere prioritering og medvirketil at sikre blandt andet ledelsesmæssige kapacitet og styring med det formål,at de samlede ressourcer bruges med størst mulig effekt for borgerne.
Rehabiliteringsstrategien og finansieringen afomlægningen foreslås at have et treårigt sigte som minimum.
En omlægning til den rehabiliterende arbejdsform vilfå betydning for den samlede økonomi på Ældreområdet og betyde, at kommunensressourcer anvendes på en anden måde end nu, herunder:
- fokus på en tidlig og massiv indsats samt udvidet brug af hjælpemidler for at sikre, at borgerens funktionsniveau fastholdes eller øges
- kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere i dels samarbejdsmetoder og dels konkrete, rehabiliterende værktøjer
- et strategisk, systematisk og vedholdende fokus på den rehabiliterende arbejdsform og tværfagligt samarbejde
Tidlig og massiv indsats samtudvidet brug af hjælpemidler
På nuværende tidspunkt har borgen typisk oplevet etfunktionstab gennem en længere periode før henvendelse til kommunen medansøgning om hjælp. Det vil typisk være funktionstab som ikke kan kompenseresvia ydelser i ydelseskataloget på nuværende tidspunkt. Med en rehabiliterendearbejdsform vil kommunens indsats tilbydes lagt tidligere, mere intensivtog/eller med udvidet brug af hjælpemidler. Borgeren vil opleve, atrehabiliteringen tilbydes med udgangspunkt i de ønsker og den motivation somborgeren har for eksempelvis at kunne færdes ude, tage bussen, gå til kortspileller besøge familie og venner, i stedet for at handle om at træne sig op tiligen at kunne støvsuge og vaske gulv. For kommunen er gevinsten, at en borgerder kan færdes selvstændigt i og udenfor eget hjem typisk ikke har behov forsamme omfang af praktisk hjælp mv.
Det skal understreges, at der altid vil være borgeresom har behov for kompenserende hjælp i større eller mindre omfang.
Kompetenceudvikling af ledere ogmedarbejdere
En omlægning vil betyde, at ledere og medarbejderegrundlæggende skal arbejde på en anden måde end i dag. De skal udvikle etfælles sprog og forståelse af rehabilitering, som enkelt kan formidles tilborgeren. Og som i praksis vil betyde en ændret adfærd. Erfaringerne fra blandtandet Roskilde og Sønderborg Kommune er, at det ikke er noget der sker fra denene dag til den anden. Det kræver dels konkret kompetenceudvikling, men også etstrategisk og vedholdende ledelsesmæssigt fokus.
Strategisk, systematisk ogvedholdende fokus
Institutionslederne i kommunen får en helt afgørenderolle i at sikre, at omlægningen lykkedes og at borgeren til enhver tid mødermedarbejdere, der arbejder rehabiliterende. Dvs. med fokus på samarbejde medborgeren og udgangspunkt i borgerens livssituation om en koordineret,sammenhængende og vidensbaseret indsats. I praksis er der tale om en opgave,der kræver høj grad af systematisk ledelsesmæssigt fokus, engagement ogkompetence.
