Import og eksport af vand over kommunegrænser
Her kan du læse om kommunens vurdering af import/eksport af vand over kommunegrænsen.
I Ringsted Kommune indvinder HOFOR A/S meget vand, som behandles og forbruges uden for kommunen.
Status 2010
I kommunens yderområder forsynes enkelte ejendomme med vand fra vandværk, som er beliggende uden for Ringsted Kommune.
HOFOR oppumper meget vand i Ringsted Kommune, vandet eksporteres til behandling uden for kommunen.
Mål 2021
At enkelte ejendomme fortsat forsynes fra vandværker i nabokommunerne, og at der eventuelt er etableret nødforbindelse med vandværker uden for kommunen.
Behov for investeringer
Ringsted Vand A/S skal investere i forbindelse til store vandværker uden for Ringsted Kommune, hvis muligheden åbner sig, eksempelvis hvis disse lægger rør tæt på Ringsted.
Bestemmelser i Vandforsyningsplanen
Nødforsyningsforbindelser kan etableres til vandværker uden for kommunen.
Mindre dele af kommunen forsynes fra vandværker i Faxe Kommune, Køge Kommune, Lejre Kommune og Holbæk Kommune og Sorø Kommune.
Vandværker i Ringsted Kommune kan forsyne ejendomme i mindre dele af nabokommunerne.
Kontakt: Center for Klima og Vækst
Hvis du ønsker at sende følsomme eller fortrolige oplysninger til Ringsted Kommune, eksempelvis dit cpr.nr., oplysninger om dine helbredsforhold eller økonomiske situation, anbefales du at gøre det via Digital Post. Læs om beskyttelse af persondata