Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Sagsbehandling

Her finder du information om reglerne for, hvornår borgere og virksomheder skal have svar fra kommunen, når de henvender sig skriftligt.

Når borgere, virksomheder, foreninger o.a. henvender sig skriftligt til kommunen, skal de have et svar. Nogle henvendelser kræver længere sagsbehandlingstid end andre. Men hvis det ikke er muligt at afslutte en henvendelse inden for 8 arbejdsdage efter, at kommunen har modtaget den, vil borgeren, virksomheden o.a. få besked enten ved brev eller via mail - med besked om, hvornår de kan forvente at høre nærmere fra os.

Det vil også fremgå af meddelelsen, hvem borgeren kan kontakte, hvis de vil vide mere.

Sideløbende skal de lovbestemte frister for sagsbehandlingstid følges. Det betyder, at hvis den lovbestemte frist er kortere end 8 arbejdsdage, er det den lovbestemte frist, der gælder. Dette vil for eksempel være tilfældet ved en anmodning om aktindsigt efter offentlighedsloven eller forvaltningsloven, hvor der skal svares snarest muligt og inden 7 arbejdsdage.

Oversigt over lovbestemte og kommunalt fastsatte svartider på henvendelser