Hjælpemidler
Her finder du information om, hvordan du søger om hjælpemidler, hvis du har et handicap eller ikke længere kan klare dig selv i hverdagen.
Om hjælpemidler
Hvis du har et handicap eller ikke kan klare dig selv i hverdagen, kan du søge om at låne et hjælpemiddel fra Ringsted Kommune. Det kan for eksempel være rollator, toiletforhøjer, badebænk eller en kørestol. Et hjælpemiddel skal give dig en væsentlig lettelse i din dagligdag, og du skal levere hjælpemidlet tilbage til Ringsted Kommune, hvis du ikke længere har brug for det.
Vores målgruppe
Hvis du har en nedsat funktionsevne, hvor der ikke er mulighed for at træning eller behandling vil øge din funktionsevne, kan du ansøge om hjælpemidler i Ringsted Kommune.
Sådan får du hjælp
Du søger om hjælpemidler på borger.dk. Når du søger om et hjælpemiddel, vil vi besøge dig i dit hjem eller ringe til dig for at tale med dig om din ansøgning. Herefter vurderer vi, om du er berettiget til hjælpemidlet. Det kan være nødvendigt at indhente oplysninger fra din læge eller speciallæge.
Hvis du ønsker at sende følsomme eller fortrolige oplysninger til Ringsted Kommune, kan du gøre det via e-boks. Det kan for eksempel være dit cpr.nr., oplysninger om dit helbred eller økonomiske forhold.
Yderligere information
Ydelsen gives efter Lov om Social service § 112. Loven opdateres løbende, og du kan altid finde den nyeste version på www.retsinformation.dk.
Læs mere:
- Serviceniveauet for forbrugsgoder i den politisk vedtagne kvalitetsstandard.
- Serviceniveauet for hjælpemidler til personlig pleje og aktivitet i hjemmet i den politisk vedtagne kvalitetsstandard.
- Serviceniveauet for mobilitetshjælpemidler i den politisk vedtagne kvalitetsstandard.
- Serviceniveauet for midlertidige hjælpemidler i den politisk vedtagne kvalitetsstandard.
- Kørsel til afprøvning af hjælpemidler i den politisk vedtagne kvalitetsstandard.
Læs mere om hjælpemidler:
Kontakt: Myndighedsenheden
Hvis du ønsker at sende følsomme eller fortrolige oplysninger til Ringsted Kommune, eksempelvis dit cpr.nr., oplysninger om dine helbredsforhold eller økonomiske situation, anbefales du at gøre det via Digital Post. Læs om beskyttelse af persondata