Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Stærkt erhvervsliv

I Ringsted får din virksomhed gode naboer og kan blive en del af netværket Ringsted Erhvervsforum.

I Ringsted har vi både offentlige og private virksomheder, nystartede og etablerede såvel som lokalt og internationalt orienterede virksomheder. Vi har mange virksomheder med en høj eksportandel.

Erhvervsmæssige styrkepositioner

Nye virksomheder i Ringsted vil kunne få underleverandører og samarbejdspartnere i mange brancher. Og de kommer til en kommune med række særlige styrkepositioner, som det vil være attraktivt at blive en del af. Virksomhederne i Ringsted er især stærke inden for:

  • Transport og logistik
  • Højteknologisk produktionsindustri
  • Plast- og værktøjsindustri
  • Fødevarer
  • Industriservice
  • Bygge og anlæg
  • Sundhed og medico
  • Handel

Derudover har store virksomheder som COWI, Nordea, Beierholm, NaturErhvervsstyrelsen, Kriminalforsorgens administration og Region Sjællands datacenter valgt at bosætte sig i Ringsted. Vi huser også Danmarks eneste rigtige outletby, Ringsted Outlet.

Virksomhedsnetværk

Ringsted Erhvervsforum arbejder aktivt for at videreudvikle erhvervs- og handelslivet i Ringsted og holder løbende forskellige faglige og sociale arrangementer for sine medlemmer. Med andre ord er der i Ringsted rig mulighed for at hente den nyeste viden og sparre med andre virksomheder inden for din virksomheds branche.

Læs mere om Ringsted Erhvervsforum på erhvervsforum.ringsted.dk.

Sidst opdateret 06.12.2022