Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.
Referat
17. december 2020
Udvalg
Økonomiudvalget
Lokation
Byrådssalen
SagsID/Sagsnummer
17/24254
Sagen afgøres
Økonomiudvalget
Beslutning i Økonomiudvalget den 17-12-2020
Godkendt.
SagsID/Sagsnummer
20/18510
Sagen afgøres
Byrådet
Indledning
Sagsgang:
BY
ØK
ÆGU
PBU
KMU
BUU
KFU
SAMU
Orientering
Indstilling
x
Beslutning
x
BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg
Byrådet skal tage stilling til ansættelsesudvalgets indstilling om ny kommunaldirektør.
Byrådet skal også tage stilling til den fortsatte konstituering af Gitte Løvgren som referencedirektør for Erhverv- Fritids- og Kommunikationscentret.
Beskrivelse af sagen
Byrådet indgik den 16. juni 2020 en fratrædelsesaftale med daværende kommunaldirektør Jacob Nordby. På Byrådsmødet den 5. oktober blev det efterfølgende besluttet, at Byrådet arbejder for en direktion med tre medlemmer, og at stillingen som kommunaldirektør annonceres til besættelse snarest muligt. Ansættelsesudvalget bestående af borgmesteren og 1 repræsentant fra alle partier og lister, 2 medlemmer af direktionen samt 4 medarbejderrepræsentanter har nu understøttet af HR gennemført processen, og der foreligger en indstilling fra ansættelsesudvalget.
Sagen er lukket fordi den indeholder fortrolige oplysninger om, hvem der ønskes ansat. Sagen kan derfor åbnes straks efter behandlingen.
Der er modtaget i alt 6 ansøgninger.
Ansættelsesudvalget har gennemført en proces med første og anden samtale samt gennemførsel af personlighedstest.
Byrådet konstituerede på d. 16. juni 2020 Gitte Løvgren som referencedirektør for Erhverv- Fritids- og Kommunikationscentret indtil denne eventuelt bliver genbesat. Byrådet besluttede d. 5. oktober 2020 principielt at arbejde for en direktion med tre medlemmer. Direktionen vil primo 2021 fremlægge forslag til fordeling af arbejdsopgaver og roller for en direktion med 3 medlemmer.
Økonomi
Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Stillingen er en kontraktansættelse og besættes på overenskomstvilkår med et lønniveau på 1.386.000 kr. årligt inklusiv kontrakttillæg + pension.
Vurdering
Ansættelsesudvalget har udvalgt Mette Jeppesen, der i dag er konstitueret kommunaldirektør, som værende den rette til jobbet.
Det vurderes, at det vil være hensigtsmæssigt at Gitte Løvgren fortsætter som konstitueret direktør for Erhverv- Fritids- og Kommunikationscentret indtil Byrådet har besluttet den samlede direktions arbejdsdeling, roller mv.
Indstilling
Ansættelsesudvalget indstiller, at
Mette Jeppesen, der i dag er konstitueret kommunaldirektør, ansættes i stillingen.
Direktionen indstiller, at
Ansættelsen iværksættes snarest muligt efter forhandling med pågældendes organisation og med formel ansættelsesdato 1. januar 2021
Konstitueringen af Gitte Løvgren som referencedirektør for Erhverv- Fritids- og Kommunikationscentret fortsætter indtil Byrådet har besluttet den samlede direktions arbejdsdeling, roller mv.