Indledning
Sagsgang:
| | BY | ØK | ÆGU | PBU | KMU | BUU | KFU | SAMU |
| Orientering | | | | | | | | |
| Indstilling | | x | x | x | x | x | x | x |
| Beslutning | x | | | | | | | |
BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg
Hermed forelægges kommunens budgetrapport efter 2. kvartal 2021. Rapporten dækker forbrug i perioden 1. januar til 30. juni 2021, samt et skøn for årets samlede udgifter og indtægter.
Beskrivelse af sagen
Budgetrapporteringen bygger på faktisk forbrug for de første 6 måneder af året. Der rapporteres om de enkelte udvalgs forventede regnskabsresultat for hele året, og afvigelsen er beregnet i forhold til det korrigerede budget 2021 inkl. overførsler fra 2020.
Ud over rapportering på drift, renter og anlæg rapporteres der også på kommunens likviditet, samt kommunens låne- og investeringsportefølje, se bilag 1.
Budgetrapporten indeholder følgende bilag:
- Bilag 1: Budgetrapport pr. 30. juni 2021
- Bilag 2: Afrapportering på tabelform på laveste bevillingsniveau opdelt i indtægter og udgifter
- Bilag 3: De tekniske budgetændringer, der nævnes i rapporten, og søges godkendt i forbindelse med sagen.
- Bilag 4: Detaljer vedr. køb og salg i Byudviklingsfonden.
- Bilag 5: Detaljeret anlægsoversigt
- Bilag 6: COVID-19 udgifter
COVID-19
Som følge af den aktuelle situation omkring COVID-19 er flere af de forventede forbrugstal behæftet med en ekstraordinær usikkerhed. I tabellen nedenfor er der redegjort for hvilke ekstra udgifter der har været på grund af COVID-19 i perioden frem til 30. juni og hvilke ekstra udgifter der forventes i resten af 2021. Det opgjorte forbrug for første halvår 2021 foreslås udmøntet til institutionerne finansieret dels af den afsatte pulje til Covid-19 og det statstilskud der udbetales i forbindelse med midtvejsreguleringen.
Tabel 1: Samlede forventede COVID-19 udgifter i den skattefinansierede drift
Ovenstående COVID-19 udgifter er opdelt på udvalgsniveau i bilag 1 i kapitlerne for de enkelte udvalg og specificeret yderligere i bilag 6.
Resultat af ordinær drift
Der er i det korrigerede budget forventet et ordinært driftsoverskud på 61,1 mio. kr. efter indarbejdelse af driftsoverførsler fra 2020 og andre reguleringer.
Forventningerne til den ordinære drift viser et driftsoverskud på 88,9 mio. kr., inklusiv et forventet merforbrug på 27,0 mio. kr. i ekstraordinære Covid-19 udgifter, jf. tabel 1. Det forventede driftsoverskud er 27,8 mio. kr. højere end budgetteret.
Perspektivering af resultat
Det forventede driftsoverskud på 88,9 mio. kr. inkluderer:
- Et forventet mindreforbrug på den sociale investeringsfond 2,9 mio. kr.
- Et forventet mindreforbrug på aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsudgifter på 13,0 mio. kr.
- Et forventet mindreforbrug på Budgetreserve på 3,3 mio. kr. Budgetpuljen er afsat til uforudsete Covid-19 serviceudgifter, men er ikke udmøntet pt. Der forventes i øjeblikket et samlet merforbrug på serviceudgifter som følge af Covid-19 på 15,9 mio. kr., jf. tabel 1. Som følge af den aktuelle situation omkring COVID-19 er flere af de forventede forbrugstal behæftet med en ekstraordinær usikkerhed.
Tilsammen giver disse tre områder et forventet mindreforbrug på 19,2 mio. kr. på den skattefinansierede drift.
Tabel 2: Ordinært resultat
Serviceudgifter
I 2021 forventes der serviceudgifter på 1.681,8 mio. kr., hvilket er 11,1 mio. kr. over servicerammen, der udgør 1.670,7 mio. kr.
Servicerammen opgøres som det oprindeligt vedtagne budget for skattefinansierede drift excl. udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering, ældreboliger, overførsler til personer samt indtægter vedrørende statsrefusioner.
Såfremt kommunerne samlet set overskrider servicerammen, vil der dels blive en kollektiv sanktion og dels en individuel sanktion. Den kollektive sanktion udgør 40 % af rammeoverskridelsen og vil ramme alle kommuner også dem der overholder deres andel af servicerammen. Den individuelle sanktion udgør de resterende 60 % af rammeoverskridelsen. Den endelige sanktion afhænger af, i hvilket omfang den samlede serviceramme bliver overskredet.
Finansiering
Der forventes samlet set en finansiering på 2.430,7 mio. kr. i 2021, hvilket er 15,1 mio. kr. mindre end budgetteret.
Skattefinansieret drift
Tabel 3: Den skattefinansierede drift fordelt på udvalg
Den skattefinansierede drift viser et forventet mindreforbrug på 43,4 mio. kr. Det forventede mindreforbrug inkluderer forventede COVID-19 udgifter i 2021 på 27,0 mio. kr. I mindreforbruget indgår de 3 punkter som nævnes ovenfor under perspektivering af resultat af ordinær drift.
Økonomiudvalget
På Økonomiudvalgets område forventes et mindreforbrug på 4,6 mio. kr. på den skattefinansierede drift. Det forventede mindreforbrug inkluderer forventede COVID-19 udgifter i 2021 på -0,4 mio. kr.
Det forventede mindreforbrug på 4,6 mio. kr. inkluderer et forventet mindreforbrug på den sociale investeringsfond 2,9 mio. kr. Hvis man korrigerer for mindreforbruget på den sociale investeringsfond vil det forventede mindreforbrug være på 1,7 mio. kr.
Klima- og Miljøudvalget
På Klima- og Miljøudvalgets område forventes et merforbrug på 0,2 mio. kr.
Plan- og Boligudvalget
På Plan- og Boligudvalgets område forventes der et merforbrug på 3,1 mio. kr. Det forventede merforbrug inkluderer forventede COVID-19 udgifter i 2021 på 2,2 mio. kr.
Børne- og Undervisningsudvalget
På Børne- og Undervisningsudvalgets område forventes et samlet mindreforbrug på 9,7 mio. kr. i 2021. Det forventede mindreforbrug inkluderer forventede COVID-19 udgifter i 2021 på 1,6 mio. kr.
På området for skoler forventes et merforbrug på 3,9 mio. kr., på området for Dagtilbud forventes et mindreforbrug på 10,9 mio. kr. og på Børn og Unge forventes et mindreforbrug på 2,7 mio. kr.
For Dagtilbud til børn er den nuværende forbrugsprocent svarende til tidspunktet på året, mens der forventes et mindreforbrug for året. Den højere forbrugsprocent i forholdt til det forventet for året skyldes at forældrebetaling samt Fripladser og søskenderabat ikke opkræves betaling i juli, hvormed forbrugsprocenten efter andet kvartal er højere ift. det årlige forventet forbrug. Herudover får de selvejende Institutioner udbetalt driftstilskud forud, hvormed den nuværende forbrugsprocent er høj.
For Børn og Unge forventes på nuværende tidspunkt et samlet mindreforbrug på 2,7 mio. kr.
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
Der forventes et samlet mindreforbrug på 37,4 mio. kr. på Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets område. Mindreforbruget inkluderer et forventet mindreforbrug på aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsudgifter på 13 mio. kr. Hvis man korrigerer for dette vil det forventede mindreforbrug være på 24,4 mio. kr.
Det forventede mindreforbrug inkluderer forventede COVID-19 udgifter i 2021 på 12,1 mio. kr.
På Sundhedsområdet forventes et samlet mindreforbrug på 14,3 mio. kr. som primært skyldes et mindreforbrug på den aktivitetsbestemte medfinansiering på 13,0 mio. kr.
På området for Handicap, Social og Psykiatri forventes et merforbrug på 5,4 mio. kr. i 2021.
På socialområdet for unge under 25 år forventes et samlet mindreforbrug på 3,7 mio. kr. fordelt med 0,7 mio. kr. på unge under 18 år og 3,0 mio. kr. på de over 18 årige.
På området over 18 år kan 2 mio. kr. henføres til mindreudgifter i 2 dyre enkeltsager, som er ophørt på botilbud sidst i 2020, mens den resterede del af budgetafvigelsen kan begrundes i en række sager som skønnes i målgruppen for botilbud, men som på nuværende tidspunkt ikke ønsker at flytte hjemmefra. Det må forventes at 20 sager fremover vil udløse flere udgifter.
På beskæftigelsesområdet samlet (både Voksne og Unge) forventes der et samlet mindreforbrug på 24,776 mio. kr.
Ældre- og Genoptræningsudvalget
På Ældre- og Genoptræningsudvalgets område ventes et samlet merforbrug på 0,4 mio. kr. Det forventede merforbrug inkluderer forventede COVID-19 udgifter i 2021 på 3,7 mio. kr.
Kultur og Fritidsudvalget
På Kultur- og Fritidsudvalgets budgetområde forventes samlet set et merforbrug på 4,8 mio. kr. Det forventede merforbrug inkluderer forventede COVID-19 udgifter i 2021 på 7,7 mio. kr.
Skattefinansierede anlæg
Der er med udgangen af andet kvartal 2021 brugt 40,3 mio. kr. på skattefinansierede anlæg, mens der er tilgået indtægter for 24,4 mio. kr. primært fra salg i business Park Ringsted.
Det forventes, at der i 2021 i alt vil blive brugt 201,7 mio. kr. på anlæg, og der forventes indtægter på 50,2 mio. kr. primært fra salg af jord i Business Park Ringsted og støtte fra RealDania til Torvepavillonen.
Årsagen til det relativt lille forbrug på skattefinansierede anlæg, set i forhold til forventningen til set samlede forbrug for 2021, skyldes en betydelig periodisering, fordi opstart af mange af de større projektet har fundet sted i første halvår 2021
Likviditet
Figur 1: Udvikling i kommunens likviditet
Note: Grafen viser hhv. optalt beholdning og gennemsnitslikviditet opgjort efter kassekreditreglen
Gennemsnitslikviditeten over 365 dage pr. 30. juni 2021 udgør 313,2 mio. kr. På samme tid sidste år (30. juni 2020) blev gennemsnitslikviditeten opgjort til 288,1 mio. kr. Målsætningen i kommunens økonomiske politik er at den gennemsnitlige kassebeholdning minimum er på 1.500 kr. pr. indbygger, svarende til ca. 52 mio. kr. Målsætningen er således opfyldt.
Der skal i ovenstående tages højde for at en stor del af de 313,2 mio. kr. skal dække uforbrugte bevillinger m.v. på både drift og anlæg. Der er overført anlægsprojekter for 170 mio. kr. fra 2020 til 2021, eksklusiv klimaprojekter som er lånefinansieret. Hertil kommer at uforbrugte bevillinger fra Byudviklingsfonden på 69,8 mio. kr. og 1,7 mio. kr. fra Anlægsfonden. Herudover er der overførsler fra 2020 på 46,8 mio. kr. heraf er 15,8 mio. kr. finansieret af den tekniske servicepulje, hvilket betyder at 31,0 mio. kr. skal finansieres via likviditetstræk. Samlet set er der således disponeret likviditet for 324,5 mio. kr. inklusiv 52 mio. kr. til minimumskassebeholdning. Samlet set er likviditeten dermed disponeret.
Finansiel Strategi
Kommunen har pr. 30. juni lån for i alt 433,9 mio. kr. Heraf udgør ustøttede lån til ældreboliger 85,7 mio. kr. og lån vedr. klimatilpasningsprojekter 39,0 mio. kr. Kommunens andel af fastforrentede lån udgør p.t. ca. 65 %. Det er en overholdelse af den finansielle strategi, der tilsiger, at fastrenteandelen til enhver tid mindst skal udgøre 50 %. Andelen af gæld i CHF udgør p.t. ca. 27 %, hvilket er i overensstemmelse med den finansielle strategi, der fastsætter maksimum til 50 %.
Investering
Kommunen har pr. 30. juni investeret 379,1 mio. kr. i danske obligationer. Investeringen har givet et afkast på -1,5 % i årets 6 første måneder.
Kommunens tilgodehavender
Pr. 30. juni udgør kommunens samlede tilgodehavende til inddrivelse 46,2 mio. kr. De samlede restancer udegjorde pr. 31. marts 2021 47,1 mio. kr. Kommunens samlede tilgodehavender er faldet med 0,9 mio. kr.
Foreslåede budgetændringer
Budgetændringer der søges godkendt i forbindelse med behandlingen af sagen og er nærmere beskrevet i bilag 3.
Inddragelse og høring
Ingen
Økonomi
Sagens bevillingsmæssige konsekvenser fremgår af bilag 3, hvortil der henvises.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- at budgetrapport, jf. bilag 1, tages til efterretning.
- at de i bilag 3 nærmere beskrevne budgetændringer godkendes
- at institutionerne kompenseres for afholdte Covid-19 udgifter indenfor servicerammen i første halvår af 2021 jr. bilag 6 første beløbskolonne med i alt 9.743.000 kr.
- at udmøntningen i punkt 3 finansieres således: 3.280.000 kr. af pulje til COVID 19-relaterede udgifter i 2021, 5.304.000 kr. af modtaget kompensation fra staten og 1.159.000 af kassen.