Indledning
Sagsgang:
| | BY | ØK | ÆGU | PBU | KMU | BUU | KFU | SAMU |
| Orientering | | | | | x | | | |
| Indstilling | | | | | | | | |
| Beslutning | | | | x | | | | |
BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg
I denne sag skal der tages stilling til om der på baggrund af nærværende projekt, skal igangsættes udarbejdelse af forslag til lokalplan for støjvold ved tilkørsel 36 i Benløse.
Beskrivelse af sagen
Administrationen beskriver i dette afsnit baggrund og formål samt særlige opmærksomhedspunkter, i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanforslag for støjvold ved tilkørsel 36 i Benløse. Støjvolden etableres på privat grund af privat grundejer.
Baggrund for lokalplanen
Plan- og Boligudvalget besluttede d. 21. december 2020, pkt. 19, at jord.dk samt grundejer kan arbejde videre med lokalplanforslag, som muliggøre etablering af en teknisk støjvold ved tilkørsel 36 i Benløse. Jord.dk har indsendt planer og tegninger, som viser omfang og udformning af støjvolden. Disse vil fremadrettet indgå i udarbejdelsen af lokalplanen. Neden for vises støjvoldens omfang og placering nord for Vestmotorvejen.
Lokalplanens formål
Lokalplanens formål er, at:
- Sikre mulighed for etablering af støjvold og regnvandsbassin.
- Sikre at områdets beplantes med varierende engbeplantning (græs og blomsterblanding), samt hjemmehørende robuste buske og træer.
- Sikre at støjvolden etableres og beplantes i henhold lokalplanes landskabsplan (udarbejdes i forbindelse med lokalplanen).
- Sikre etablering af rekreativ stiforbindelse.
Projektet
Jord.dk har fremsendt materiale bilag 1, som beskriver et teknisk støjvoldsprojekt med en hældning på maks. 1:1,5 (stejl hældning) og min. 1:5. Grundejer har en aftale med Vejdirektoratet om placering af støjvolden. Grundejer fraskriver sig retten til kommunal overtagelse af sin ejendom i forbindelse med overførsel fra land- til byzone. Fraskrivelsen er tinglyst på ejendommen. Ovenstående er i overensstemmelse med sag på Plan- og Boligudvalget d. 21. december 2020, pkt. 19.
Fremsendt materiale beskriver etablering af støjvold på med en længde på ca. 450 meter med stejl hældning (max. 1:1.5 og min. 1:5) og en højde på ca. 18 meter. Støjvolden er placeret nord for Vestmotorvejen og syd for Vænget i Benløse. Jord.dk har fremsendt støjberegninger bilag 2 som viser, at en støjvold i hhv. 12, 15 og 18 meter alle har støjdæmpende effekt for boligerne nord for Vestmotorvejen. Støjvolden er mod nordvest udformet med en hældning, som muliggør stiforbindelse og rekreative aktiviteter. Støjvolden skal beplantes med grupper af større og mindre fritvoksende/fuldkronede træer og buske.
Støjdæmpende effekt
| Støjvold 12 meter | Støjvold 15 meter | Støjvold 18 meter |
| Støjdæmpning fordelt i intervaller (ud af 114 boliger) | |
| Støjdæmpning på 1-2 dB. | 40 boliger | 52 boliger | 54 boliger |
| Støjdæmpning på 2-3 dB. | 5 boliger | 12 boliger | 18 boliger |
| Støjdæmpning på 3-4 dB. | 14 boliger | 14 boliger | 8 boliger |
| Støjdæmpning på 4-5 dB. | 2 boliger | 5 boliger | 11 boliger |
| Støjdæmpning på 5-6 dB. | 1 bolig | 3 boliger | 3 boliger |
| Støjdæmpning på 6-7 dB. | 0 boliger | 1 bolig | 2 boliger |
| Støjdæmpning samlet (ud af 114 boliger) | 62 boliger | 87 boliger | 96 boliger |
Etablering af støjvolde kræver dokumentation for nyttiggørelse af volden. I forbindelse med dette projekt er der udarbejdet en støjberegning for området. Støjberegningen er foretaget med udgangspunkt i de nærmeste boliger (114 boliger) til Støjvolden i området omkring Vænget og Holbækvej. I følgende tabel vises den støjdæmpende effekt for støjvold i hhv.12-, 15- og 18 meter.
Støjdæmpning på mere end 3 dB, opleves som en væsentlig reduktion af den opfattede støj.
Område og landskab
Området er i kommuneplanen udlagt til teknisk anlæg, og fremstår i dag som fladt dyrket landbrugsareal. Støjvolde på hhv. 12, 15 og 18 meter vil alle fremstå markant i landskabet i forhold til det nuværende anvendelse. Fra Vænget vil støjvolden fremstå som en væsentlig ændring af områdets udtryk.
Skyggepåvirkning
Støjvolden kan medføre skyggegener til boligerne nord for støjvolden. Dokumentation for skyggepåvirkningen af området, udarbejdes i forbindelse med lokalplanprocessen.
Trafik i anlægsperioden
Tilkørsel af jord til støjvolden vil forgå via Vænget med tunge maskiner og over en længere periode. Der skal i forbindelse med lokalplanprocessen udarbejdes miljøvurderingsrapport, hvor miljøpåvirkningerne ved anlægsarbejdet beskrives detaljeret.
Proces og tidsplan
Lokalplanforslaget forelægges politisk første halvår 2022. Lokalplanforslaget skal udsendes i offentlig høring i 4 uger.
Inddragelse og høring
Administrationen foreslår, at der afholdes borgermøde med politisk deltagelse, før der politisk tages stilling til støjvoldens højde og udformning. Borgermødet skal primært omhandle skyggepåvirkning samt den trafikale belastning af området i forbindelse etablering af støjvolden i forskellige
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Vurdering
Administrationen vurderer, at etablering af støjvold ved tilkørsel 36, vil have en markant støjdæmpende effekt for et væsentligt antal boliger i Benløse, hvis støjvolden etableres i en højde på, 15- til 18 meter. Administrationen vurderer ikke, at den støjdæmpende effekt af støjvold på 12 meter (se ovenstående skema) er tilstrækkelig til at give en reel nyttiggørelse af støjvolden. Administrationen vurderer yderligere, at der sker en mærkbar forøgelse af den støjdæmpende effekt, når støjvoldens højde øges fra 15- til 18 meter, og at den største forskel ved at øge støjvoldens højde til 18 meter, ses hos de boliger, som får den største støjdæmpende effekt. Ved en støjvold på 18 meter, opnår 16 boliger en støjdæmpende effekt på 4-7 dB. Ved en støjvold på 15 meter opnår ”kun” 9 boliger samme effekt.
Administrationen vurderer, at en støjvold vil ændre områdets udtryk væsentligt, og at støjvolden vil have markant indflydelse på ankomsten til Ringsted By fra vest. Administrationen vurderer, at det fremstå tydeligt, hvorvidt støjvolden er hhv. 12-, 15- eller 18 meter, men at en støjvold i alle tre højder vil fremstå markant i landskabet. Støjvolden vil fremstå særligt markant set fra Vænget.
Administrationen vurderer, at der efter borgermødet skal udarbejdes politisk sag, hvor det besluttes, i hvilken højde og udformning støjvolden skal etableres. Dette med udgangspunkt i skyggepåvirkning samt trafikal belastning af området ved etablering af støjvold i op til 18 meter (fra 15 til 18 meter).
Konsekvenser for handicapområdet
Planerne har ingen konsekvenser for handicapområdet.
Indstilling
Direktionen indstiller til Klima- og Miljøudvalget, at orienteringen tages til efterretning.
Direktionen indstiller til Plan- og Boligudvalget,
- at udarbejdelse af lokalplan for støjvold igangsættes.
- at højden på støjvolden fastsættes på møde i Plan- og Boligudvalget efter afholdelse af borgermøde.