Formålet med revalidering er at hjælpe borgere med begrænset arbejdsevne tilbage på arbejdsmarkedet.
Efter lov om en aktiv socialpolitik kan kommunen give tilbud om revalidering, når erhvervsrettede aktiviteter efter nævnte eller anden lovgivning, herunder lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke er tilstrækkelige til, at den pågældende kan klare sig selv.
For at kunne få revalidering er det en forudsætning, at man har begrænsninger i arbejdsevnen, og at der ikke er andre tilbud, som kan hjælpe en med at få tilknytning til arbejdsmarkedet. Reglerne om revalidering er således subsidiære i forhold til andre ordninger
En analyse gennemført af Rambøll for årene 2001-2013 dvs. op til førtidspension og fleksjobreformen i 2013, viser, at reglerne for revalidering, som skal findes i en række forskellige paragraffer i to forskellige love og en bekendtgørelse, er blevet opfattet som uoverskuelige og uklare i administrationen i den undersøgte periode. Det fremgår yderligere af Rambølls rapport, at selvforsørgelseseffekten for revalidering generelt har været lav, med en stigende tendens i op til 5 år efter afsluttet forløb, hvor effekten topper på ca. 33 pct., hvorefter den stagnerer. Se evt. rapporten her:
https://star.dk/media/4964/evaluering-af-revalideringsordningen-rambll.pdf
Efter indførelsen af førtidspension og fleksjobreformen i 2013, hvor der blev indført nye tilbud vedr. ressourceforløb, nye regler for fleksjob og senere jobafklaring, er revalideringsredskabet blevet anvendt i et begrænset omfang. Revalidering har typisk et langsigtet perspektiv, hvilket fremstår i modstrid med de overordnede intentioner i den gældende beskæftigelseslovgivning.
Der er i administrationen opmærksomhed på, at alle borgere tilbydes den indsats, som bedst fremmer deres mulighed for at vende tilbage i selvforsørgelse, men de borgere, som tidligere umiddelbart ville have været i målgruppen for revalidering, kan derfor nu også ofte tilhøre målgrupper, der kan få andre typer af tilbud som f.eks. ressourceforløb, der på kortere sigt og med større sikkerhed kan bidrage til, at borgeren kommer tilbage på arbejdsmarkedet.
En omstændighed, der yderligere kan have betydning for borgernes egen interesse i at søge om revalidering, er at der i de senere år er indført mere rummelige rammer for SU, med mulighed for at søge såvel ekstra SU-klip og supplerende SU-lån for forsørgere samt SU-tillæg til uddannelsessøgende med handicaps.
En udsøgning i Ringsted Kommunes fagsystem tilbage til 2014 viser således, at der i november 2019 er i alt 4 borgere, der har en revalideringssag, heraf blev de 3 af sagerne oprettet allerede i 2015. Hertil kommer 2 borgere, der i perioden har været i forrevalidering. Disse sager er begge afsluttet.
Data fra jobindsats.dk på effekten af revalidering, målt 12 mdr. efter afsluttet revalideringsforløb i Ringsted Kommune, viser, at i 2014 blev i alt 67 pct. af alle forløb afsluttet med selvforsørgelse, i 2015 var det 63 pct., i 2016 i alt 25 pct., og i 2017 i alt 60 pct. Det bemærkes dog, at der er tale om et meget lille antal forløb.
Der har derudover været en lille udslusning til uddannelse i perioden, men datamængden er for lille til, at andelen kan opgøres på forløb. Der findes endnu ingen data for år 2018.
Til sammenligning har vi forhørt os om anvendelsen af revalidering i Lolland kommune, som er kendt for at prioritere redskabet højt. Et dataudtræk fra 290 revalideringssager i 2016 i Lolland kommune viser en selvforsørgelseseffekt på ca. 45 pct.
Endelig viser data fra jobindsats.dk, at der er sket et markant fald i revalidering i hele landet fra 2013 og frem, og at Ringsted generelt anvender redskabet i lavere grad end vore nabokommuner. Andelen af revalidender i hele landet er faldet fra 0,30 pct. af arbejdstyrken i 2013 til 0,10 i 2019, og i Ringsted er andelen faldet fra 0,23 til 0 (Der er 4 fuldtidspersoner på revalidering i 2019, men dette er for lille en andel til at blive registreret i pct.andelen). For vore nabokommuner Faxe, Sorø og Stevns er der sket et tilsvarende fald i perioden, men deres andel er højere end Ringsteds, med hhv. 0,18, 0,13 og 0,23 pct. af arbejdsstyrken i 2019, hvilket svarer til godt 20 personer i hver af kommunerne.
