Igennem de senere år, har Kultur- og Fritidsudvalget holdt årlige fællesmøder med de råd og nævn som hører under det politiske udvalg.
Tirsdag, den 18. juni 2019 afholdes der fællemøde, og Folkeoplysningsrådet skal drøfte hvilke emner der ønskes drøftet på fællesmødet.
I Folkeoplysningsrådets vedtægter står der bl.a. følgende om Folkeoplysningsrådets kompetencer og pligter:
1. Folkeoplysningsrådet skal gennem dialog med Kultur- og Fritidsudvalget være med til
fortsat at udvikle muligheder og rammer inden for folkeoplysningsområdet.
Folkeoplysningsrådet rådgiver Kultur- og Fritidsudvalget i alle beslutninger herom.
2. Folkeoplysningsrådet inddrages aktivt i arbejdet med udformningen af retningslinjer for
støtte og tilskud under folkeoplysningsområdet.
3. Folkeoplysningsrådet har pligt til at udtale sig om den af Byrådet vedtagne budgetramme
for folkeoplysningsområdet.
4. Folkeoplysningsrådet har pligt til at udtale sig om politikker der vedrører det folkeoplysende
område.
Dagsordenen til fællesmødet er som udgangspunkt:
- Gensidig orientering
- Ønsker og idéer til udmøntningen af gældende politikker for området og identifikation af særlige indsatsområder – fremadrettet i forhold til den kommende Kultur-, Fritids- og Frivillighedspolitik
- Budget og økonomi
- Eventuelt