BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg
Med baggrund i det vedtagne budget 2020, skal Kultur- og Fritidsudvalget tage stilling til fordeling af budgettet inden for det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde (idræt, spejdere og øvrige foreninger).
Beskrivelse af sagen
I budget 2020 har Byrådet afsat en budgetramme på 4.620.360 kroner til frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde (voksenundervisning undtaget).
Administrationen har udarbejdet et forslag til fordeling af budgettet på området, se bilag.
Administrationen har taget udgangspunkt i de aktiviteter, som budgettet i 2019 indeholdt. Der henvises til kommentarerne i bilaget.
Budgettet indeholder heller ikke i år en pulje til udviklingsaktiviteter. Det skal dog bemærkes, at kommunen siden 1. januar 2012 ifølge folkeoplysningsloven er forpligtet til at afsætte midler til udviklingsaktiviteter, som også ikke-organiserede kan søge. Der findes dog allerede mulighed for at støtte nye aktiviteter og udviklingsprojekter i den eksisterende pulje, der finansieres af eventuelle restmidler på området og via kontoen ”opdatering af udstyr og rekvisitter”. Denne praksis har fungeret siden 2012.
Inddragelse og høring
Folkeoplysningsrådet høers på sit møde i januar 2020.
Økonomi
Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at forslaget til budgettet, skaber rammerne for det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde i Ringsted Kommune.
Musikforeningen Club Hot Circle søger om tilskud til afholdelse af amatørkoncerter i sommeren 2020.
Beskrivelse af sagen
Musikforeningen Club Hot Circle har siden 2012 holdt koncerter i Anlægspavillonen.
Nu ønsker foreningen at afholde udendørskoncerter én gang ugentligt i ugerne 23-35, dog ikke på Sankt Hans-aften og under Ringsted Festival.
Koncerterne vil blive afholdt af amatørorkestre med rødder i Ringsted, og vil blive afholdt på den lille scene foran Anlægspavillonen eller på Torvet. Det vil være et nyt orkester der spiller hver uge.
Der ansøges om tilskud til arrangementerne. Foreningen har fremsendt følgende budget:
Orkestre
20.000
Lydanlæg, leje
10.000
Markedsføring mm.
5.000
I alt
35.000
Der vil ikke blive opkrævet entré af koncerterne.
Foreningen har endvidere været i kontakt med ”Sommer i Ringsted”, og arrangementerne vil således blive en del af ”Sommer i Ringsted-konceptet”.
Foreningen søger om størst mulige beløb i tilskud.
Ansøgningen vedlægges som bilag.
Inddragelse og høring
Ingen.
Økonomi
Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at ansøgningen opfylder kriterierne i retningslinjerne for udviklingspuljen.
Indstilling
Administrationen indstiller, at sagen drøftes.
Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 14-01-2020
Der bevilliges 35.000 kroner til afholdelse af koncerterne jf. ansøgningen.