Administrationen har undersøgt sagen nærmere omkring anvendelsesforhold, forsikringsforhold mm. i forbindelse med Ringsted Sports ønske om tilskud til etablering af el og vand på Volden.
Foreningen skriver følgende:
”De installationer, der udføres, er nedgravning af pelrør for vandtilførsel. Tilgang er aftalt med Ringsted forsyning vedrørende adgang i eksisterende brønd og afløb fra toilet og håndvask i eksisterende spildevandsbrønd. Der er oprettet nedgravet afslutning for vandtilførsel.
Adgang lukkes fra 15. september til 1. april hvert af de kommende år, hvor Ringsted Sport og Ringsted Kommune har aftale om brug af området.
Vedrørende adgang til strøm er aftalt tilgang ved kabelskab på Batteriet med SEAS-NVE. Adgangen er lukket i perioden 15. september til 1. april.
Kabeladgang er i nedgravet afslutning.
Vedrørende forsikring:
Vognen er forsikret via lejeaftale og indhold er dækket af vores foreningsaftale med Tryg Forsikring.
Betaling: Ringsted Sport betaler direkte til Ringsted Forsyning og SEAS-NVE
Placering: Er bestemt af spildevandsbrønd og i henhold til aftale med den 5 årige Brugsaftale med Ringsted Kommune.
Bruges til: Til almindelig brug for de foreninger og institutioner, der bliver disponeret under Ringsted Sport for aktiviteter på området.
Tilgængelighed: Der vil kun være åbent i de timer, der disponeres af Ringsted Sport.
Årsag: Der er oprettet midlertidige forbindelser, men færdiggjorte installationer er blevet udskudt, da SEAS-NVE har ændret for tilgang til kabelskab, da forbindelse er flerårig. Den samlede udgift over 5 år vil være 3 gange beløbet, hvis der hvert år skal oprettes midlertidig installation.”
Der har ved indgåelsen af brugsaftalen med foreningen ikke været kendskab til ønsket om at etablere el og vand på området.
Ringsted Kommune har betalt for midlertidig etablering af el og vand i forbindelse med Åben Skole-samarbejde.
Det er vurderingen, at behovet for at der er el og vand til foreningens egne aktiviteter ikke er ”et must” for at gennemføre aktiviteterne på forsvarlig vis, men kan sidestilles med, at det øvrige foreningsliv selv skal sikre fx sprit i forhold til afspritning af udstyr, hvorfor det anbefales at ansøgningen afvises.