Henrik Kjær ønsker, at Byrådet skal tage stilling til planerne for genåbningen af daginstitutioner, skoler mv. jfr. notat fra Børne- og Undervisningsministeriet af 13. april
Indstilling
Borgmesteren indstiller, at sagen drøftes.
Beslutning i Byrådet den 16-04-2020
Henrik Kjær stillede forslag om, at Ringsted Byråd delegerer beslutningskompetencen vedr. gradvis og kontrolleret genåbning af dagtilbud, skoler og institutioner og om nødpasning i forbindelse med Coronavirussygdom til borgmester og administration således, at al tvivl, om lovligheden af genåbning fra og med mandag den 20. april, kan udelukkes.