Referat

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Byrådetskal i henhold til lovgivningen vedtage en ny Værdighedspolitik inden for detførste år i den nye valgperiode. I denne sag forelægges et forslag til tids- ogprocesplan for arbejdet med en ny Ældre- og værdighedspolitik.

Siden2016 har det være lovpligtigt for alle kommuner at udarbejde enværdighedspolitik. Værdighedspolitikken skal udstikke de overordnedepejlemærker og prioriteringer for en værdig ældrepleje herunder beskrive,hvordan kommunen understøtter følgende temaer i ældreplejen:

1. Livskvalitet
2. Selvbestemmelse
3. Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen
4. Mad og ernæring
5. En værdig død

Derudoverer der kommet ny bekendtgørelse, hvor der er tilføjet et 6. obligatorisk temaom støtte til pårørende.

IRingsted Kommune blev det i 2016 besluttet at udarbejde en sammenhængendeÆldre- og værdighedspolitik, der kunne bygge videre på den tidligereÆldrepolitik. Den nuværende Ældre- og værdighedspolitik er vedtaget af Byrådeti juni 2016. Det følger af lovgivningen, at Byrådet skal vedtage en ny Ældre-og værdighedspolitik i 2018.

Borger- og interessentinddragelse

Daden nuværende politik blev udarbejdet i 2016 skete det gennem en proces med enbred interessentinddragelse. Processen omfattede blandt andet borgerinterviews,workshops med kommunale medarbejdere og ledere på området, et interessent- ogByrådsseminar med deltagelse af både Byrådet, Ældrerådet, Handicaprådet samt bruger-og pårørenderåd, Ældresagen og praktiserende læger i Ringsted Kommune.

Meddenne proces blev der opsamlet omfattende viden om de 5 temaers konkretebetydning i hverdagen for bruger, pårørende og medarbejdere. Processen gavdesuden et bredt og godt vidensgrundlag om de deltagende interessentersforskellige værdier og ønsker i forhold til de 5 temaer.

Forslag til tids- og procesplan

Derforeslås følgende tids- og procesplan for udarbejdelse af en ny Ældre- ogværdighedspolitik:

• April 2018: Skriftelig høring af interessenterne med henblik på forslag til ændringer / justeringer af den nuværende politik.

• April – maj 2018:
• Evaluering af de igangsatte indsatser.
• Interviews med borgere og pårørende med fokus på det nye tema om pårørende – borgerne udvælges i samarbejde med plejecentrene og hjemmeplejen.

• Juni – august 2018: På Ældre- og Genoptræningsudvalgsmøde til drøftelse af politiske pejlemærker herunder på baggrund af forslag fra interessenter og materiale fra evalueringen.
• September 2018: Ældre- og Genoptræningsudvalget godkender udkast til ny Ældre- og værdighedspolitik, som sendes i høring. Udkastet sendes til orientering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.

• September – november 2018: Udkast til Ældre- og værdighedspolitik sendes i høring i 6 uger.

• November – december 2018: Ny Ældre- og værdighedspolitik med inddragelse af svar fra høringen sendes til behandling i fagudvalg og Byråd.

Tilhøring i Ældreråd og Handicapråd.

Iforslag til tids- og procesplan indgår interview med brugere og pårørende medfokus på temaet om aflastning af pårørende.

Derudoverinddrages interessenterne ved en høring inden første udkast til ny Ældre- ogværdighedspolitik udarbejdes.

Efterførste behandling i Ældre- og Genoptræningsudvalget sendes udkast tilpolitikken i offentlig høring i 6 uger samt til høring i Ældresagen,pårørenderåd, Ældrerådet, Handicaprådet og Integrationsrådet.

Ingenbevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationenvurderer, at der i 2016 blev skabt nogle gode formater for at facilitereborger- og interessentinddragelse. Administrationen vurderer endvidere, at denproces der blev gennemført i 2016 skabte et så bredt og godt vidensgrundlag ominteressenternes værdier og ønsker, at dette også kan bruges som udgangspunktfor den ny Ældre- og værdighedspolitik.

Administrationenvurderer, at det vil være tilstrækkelig at gennemføre en mindre version af dentidligere proces. Blandt andet er den tværgående rehabiliteringsindsats ved atblive implementeret, men der er endnu ikke resultater af indsatser. Detvurderes desuden, at den foreslåede evaluering samt høring af interessenternevil tilvejebringe viden om, hvad der er godt – og hvad der er mindre godt, ogbidrage med nye forslag til politikken.

Derudovervurderer administrationen, at brugerne og deres pårørendes værdier og ønsker iforhold til temaet om pårørende er et væsentlig element i en inddragende procesi 2018.

Direktionen indstiller, at forslag til tid-og procesplan for en ny Ældre- og værdighedspolitik godkendes.

Handicaprådethar ingen bemærkninger.

Ej til stede:

BrittaNielsen, Claus Nielsen

Godkendes.

Ej til stede: Bent Jørgensen og Inger Glerup

Tagettil efterretning

Ikommunens økonomiske politik fastsættes rammer for overførsel af uforbrugteinstitutions- og udvalgsbevillinger til efterfølgende år. Som hovedregel kander ikke overføres uforbrugte

bevillingerpå udvalgsbevillinger, mens der uden videre kan overføres mer- ellermindreforbrug

påinstitutionsbevillinger, så længe de er inden for visse rammer (2 eller 5 % afbevillingen).

Overskridesrammerne skal der særlige omstændigheder til overførsel af mindreforbrug, mens

merforbrugsom hovedregel overføres fuldt ud. Såfremt et merforbrug er opstået som følgeaf, at der er indgået fratrædelsesaftale med en linjeleder, hvor beslutning omafskedigelse sker udenfor enheden, kompenseres enheden op til det beløb, somfratrædelsesordningen belaster enheden med – dog ikke så meget, at enheden kanoverføre et samlet overskud til det efterfølgende år. Undtaget herfra eraftalte opsparinger til konkrete investeringer.

Overførselaf positive budgetbeløb giver mulighed for at forbruge mere end der er afsat idet vedtagne budget. Omvendt skal områder der har fået overført negativebudgetbeløb forbruge

mindre,end der er afsat i det vedtagne budget. Negative overførsler er således med tilat

finansierepositive overførsler.

Overførselsadgangenhar en virkning på kommunens kassebeholdning: Mindreforbrug ligger

somuforbrugte midler i kommunekassen og overførsler bliver i det følgende årfinansieret

derfra.Den påvirker også de givne bevillinger, fordi adgangen til overførsler medførerat en

delaf kommunens kassebeholdning er disponeret til overførte budgetbeløb, og at endel af

eventuellebevillingsændringer kan modsvares af opsparede mer- eller mindreforbrug.

Overførselaf budgetbeløb bliver desuden problematiseret i Budgetloven efter hvilken

kommunernebliver målt på de faktiske serviceudgifter i forhold til serviceudgifterne i devedtagne budgetter i det pågældende regnskabsår. Budgetloven er udformetsåledes, at hvis de kommunale regnskaber viser, at kommunerne under ét haroverskredet deres budgetter, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. 40 pct. afnedsættelsen fordeles på alle kommuner i forhold til folketallet, mens 60 pct.fordeles mellem de kommuner, der har overskredet deres budgetter.

Serviceudgiftsrammenbliver ikke forøget, uanset om en kommune har haft et samlet

mindreforbrugi foregående år, og ønsker at overføre disse midler til det efterfølgende år.

Konsekvensenaf et merforbrug i et regnskabsår er, at kommunen i efterfølgende år kan

risikereat få en ”bøde” af staten på et beløb på op til budgetoverskridelsen, afhængigtaf om

denenkelte kommune og kommunerne under et har overholdt den aftalte ramme for

serviceudgifter.

Deter derfor vigtigt, at de overførte budgetbeløb fra foregående år ikke givermulighed for

væsentligeændringer af den samlede aktivitet i kommunens institutioner.

Derforeslås overført netto 20,4 mio. kr. (udgiftsbudget vedrørende service) til2018, hvilket er

3,4mio. kr. mindre end der blev overført fra 2016 til 2017. Herudover foreslåsoverført

mindreforbrugi 2017 på i alt 0,2 mio. kr. til afvikling i 2019. Det handler om

reguleringaf takster andre kommuner betaler for anvendelse af Ringsted Kommunes

specialinstitutioner.

De20,4 mio. kroner vil altså isoleret set forøge Ringsted Kommunesserviceudgifter i 2018.

Forat imødegå, at kommunen bliver omfattet af sanktionslovgivningen, er der ibudgettet for 2018 indarbejdet et såkaldt teknisk serviceramme på 14,9 mio. kr.som der ikke må disponeres over. Serviceudgifterne i regnskabet må såledeshøjst udgøre 14,9 mio. kr. mere end i det vedtagne budget. Det vil sige, at detforudsættes, at ikke alle de overførte serviceudgifter anvendes i 2018, men atder vil komme til at restere minimum 5,5 mio. kr. (20,4-14,9) til eventueloverførsel til 2019.

Påbaggrund af tidligere års erfaringer og med en stram økonomistyring er detdirektionens vurdering, at kommunens serviceudgiftsramme i 2018 ikke vil bliveoverskredet.

Detforeslås, at puljen på 14,9 mio. kr. tilbageføres kassen, idet den nu haropfyldt sit formål.

Inedenstående tabel er vist hvorledes de foreslåede overførsler fordeler sig påudvalg:

Noter til tabel

Skattefinansieret drift – serviceudgifter

Serviceudgifterbestår af skattefinansierede driftsudgifter fratrukket overførsler tilpersoner, eksempelvis kontanthjælp, dagpenge m.v. samt medfinansiering afsundhedsudgifter. Overførsler til personer optræder primært under”Beskæftigelsesområdet”, men også under andre områder som eksempelvis ”Børn ogunge”.

Detfremgår af tabellen, at der overføres budgetbeløb vedrørende skattefinansieretdrift på i alt 27,3 mio. kr. Heraf overføres 5,5 mio. kr. vedrørendemedfinansiering af sundhedsudgifter og 1,4 mio. kr. vedrørende driftspulje tilinvesteringer hvorfor institutionerne har mulighed for at forbruge 20,4 mio.kr. mere i 2018 til service end der er godkendt i det vedtagne budget.

Herudoverbliver der overført merforbrug på i alt 0,2 mio. kr. som afvikles i 2019. Dettemerforbrug vedrører reguleringer af takster for takstfinansierede skoler.

Driftspulje til investeringer

Iforbindelse med vedtagelse af budgettet for 2017 blev fem genopretnings- ogvedligeholdelsesopgaver placeret i en investeringspulje under Økonomiudvalgetsdriftsbudget.

Denneplacering blev foretaget, for at bidrage til en fordeling mellem kommunernessamlede drifts- og anlægsbudgetter, der var mere i tråd med den indgåedeøkonomiaftale mellem KL og Regeringen.

Treaf projekterne er i løbet af 2017 overflyttet til anlægsbudgettet i takt med atbevillingen skulle anvendes. På driftskontiene henstår fortsat to projektervedrørende udvikling i landdistrikter og kloakseparering i kommunale ejendommepå tilsammen 1,4 mio. kr. som ikke er anvendt.

Detforeslås, at restbudgettet på 1,4 mio. kr. overføres til anlægsbudget i 2018. 

Anlæg: Skattefinansieret anlæg og byudvikling

Deroverføres i alt 120,9 mio. kr. vedrørende skattefinansieret anlæg, -3,6 mio.kr. vedrørende byudvikling. Det betyder, at der i alt har været forbrugt 117,3mio. kr. mindre end forudsat i budgettet. Mindreforbruget er udtryk for, atanlægsprojekter ikke har været gennemført som forudsat i budgettet og harsåledes forbedret kommunens likviditet midlertidigt.

Klimatilpasning

Klimatilpasningsprojekterbliver udført af kommunen, men bliver finansieret af Ringsted Forsyning A/S. Ikommunens regnskab for 2017 er alle udgifts- og indtægtsposter samlet i en postunder brugerfinansieret anlæg. Uforbrugte rådighedsbeløb og den tilsvarendefinansieringspost foreslås overført til 2018.

Almene boliger

Derer i budgettet for 2017 er afsat i alt 43,7 mio. kr. til indskud iLandsbyggefonden vedrørende almene boligprojekter: Bataljonen, Margrethegården,Dampmøllen og Køgevej 28-30. Der er i 2017 kun indbetalt vedrørende Bataljonen.Restbudgettet på 32,4 mio. kr. foreslås overført til 2018.

Likviditetsmæssig virkning af overførsler

Denlikviditetsmæssige virkning, af overførslerne er, at der i 2018 er i alt 177,0mio. kr. til disposition udover det vedtagne budget. Heraf vedrører 20,4 mio.kr. serviceudgifter, 1,4 mio. kr. driftspulje til investeringer, 5,5 mio. kr.medfinansiering af sundhedsudgifter, 117,3 mio. kr. skattefinansieredeanlægsprojekter og 32,4 mio. kr. almene boliger.

Anbefalesgodkendt.

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal Byrådet godkende kommuners regnskabfor 2017 og oversende det til

revisionen.

Regnskabetforeligger som bilag til denne dagsorden.

I henhold til Økonomi- og Indenrigsministerietsprocedureregler for kommuners

regnskabsaflæggelse skal Byrådet inden 1. majoversende kommunens regnskab for det

foregående regnskabsår til revisionen. Herefterrevideres regnskabet og revisionen afgiver

beretning.

Byrådet behandler herefter revisionens beretning ogregnskabet godkendes endeligt senest på mødet i september 2018.

Hovedkonklusioner på regnskabet

Kommunensregnskab for 2017 i sammendrag:

Resultatetaf den ordinære drift udgør i regnskabet 142 mio. kr., hvilket er 37 mio. kr.større end det korrigerede budget.

Derer en afvigelse vedrørende finansiering på 1 mio. kr. som primært skyldes, atder er flere indtægter vedrørende dækningsafgift og øvrige skatter endforudsat.

Herudoverhar der været færre udgifter til skattefinansieret drift. . I budgetopfølgningefter 3. kvartal 2017 var et forventet forbrug på skattefinansieret drift på2.047 mio. kr., mens regnskabet viser en udgift på 2.024 mio. kr. eller 23 mio.kr. mindre end forventet.

Underskattefinansieret drift er der mindre udgifter end forudsat i budgettet påområderne: Ledelse og Personale, Miljø og Natur, Trafik, vej og Park, By ogBolig, Skoler, Dagtilbud, Sundhed, Handicap samt Ældre. Til gengæld er dermerudgifter til Børn og Unge, Unge samt beskæftigelsesområdet. Samlet set erder mindreudgifter til skattefinansieret drift på i alt 36 mio. kr.

Iresultatet af det skattefinansierede område er de skattefinansierede anlægmedtaget. Det samlede resultatet viser et overskud på 80 mio. kr. hvilket er159 mio. kr. mere end forudsat i det korrigerede budget. Det positive resultatskyldes primært, at anlægsprojekter ikke er gennemført som forudsat ibudgettet.

Resultatetaf Renovationsområdet (brugerfinansieret) er en nettoindtægt på 4 mio. kr.hvilket er 2 mio. kr. mere end forudsat i budgettet. Der er udførtklimaprojekter for 8 mio. kr. som bliver finansieret af Ringsted Forsyning.

Regnskabetgiver samlet set en likviditetsforbedring på 29 mio. kr. hvilket er 195 mio.kr. bedre end det korrigerede budget. I det korrigerede budget var detforudsat, at alle budgetoverførsler fra 2016 på 115 mio. kr. var forbrugt i2017, hvilket ikke har været tilfældet.

Iforlængelse af regnskabsafslutningen indstilles i en særskilt sag overførtnetto 177 mio. kr. til forbrug i 2018. Den varige likviditetsforbedring afregnskabet er derfor på 18 mio. kr.

Serviceudgifterne– som er en del af de skattefinansierede driftsudgifter – har udgjort 1.466mio. kr. hvilket er 36 mio. kr. under det vedtagne budget. Kommunens faktiskeserviceudgifter i regnskabet må ikke overstige serviceudgifterne i det vedtagnebudget, og kommunen har således overholdt servicerammen for 2017, selv om derblev overført uforbrugte bevillinger fra 2016 til 2017 til service på i alt 24mio. kr., som således har været til disposition udover det vedtagne budget tilserviceudgifter.

Merforbruger forbrugt af kassen, men samtidig har mindreforbrug bevirket, at kassen erblevet styrket. Såvel positive som negative regnskabsafvigelser finansieressåledes af kassen. Med godkendelse af regnskabet godkender Byrådet samtidigtkassefinansiering af merforbrug og mindreforbrug.

Økonomisk politik

Inedenstående skema er redegjort for i hvilket omfang kommunens økonomi i 2017har været i overensstemmelse med den økonomiske politik Byrådet vedtog inovember 2017.

Nedenståendetabel viser de procentvise afvigelser mellem prognoserne for forventet regnskabi budgetrapporterne for henholdsvis 1. kvartal, 2. kvartal og 3. kvartal og detendelige regnskab fordelt på centre. Minus foran procentværdien viser, at der iprognoserne har været skønnet højere forbrug end det endelige regnskabsresultatviser.

Tabellenviser, at der fortsat er behov for stort fokus på økonomistyring. Det erforventningen, at der fremover kunne opnås større træfsikkerhed i de løbenderegnskabsprognoser.

Opmærksomhedspunkter

Regnskabetgiver anledning til særlig opmærksomhed på enkelte områder, hvor der i 2018 vilvære behov for tæt opfølgning. Det handler om følgende:

”Børn og unge” samt ”Unge-social” Der er i2017 et merforbrug på henholdsvis 10,4 mio. kr. og 9,6 mio. kr.  I budget 2018er områderne blevet tilført flere ressourcer, men der vil fortsat være behovfor en stram økonomistyring med henblik på budgetoverholdelse.

Derhenvises til bilag.

Direktionen vurderer, at det samlederegnskabsresultatet hverken har styrket eller forringet

kommunens økonomiske stilling.

Der er dog fortsat nogle meget betydeligedriftsudfordringer, ikke mindst på det specialiserede børn- og unge område, somogså vil række ind i 2018.

Til trods for mindreforbrug på flere områder vurderesdet, at de vedtagne serviceniveauer er

overholdt.

Direktionen vurderer endvidere, at Ringsted Kommunesøkonomiske politik på de

væsentligste punkter er overholdt.

På nogle punkter har kommunens økonomi udviklet sig bedreend forudsat i den økonomiske politik.

Direktionen indstiller,

1. at regnskabet, inkl. bemærkninger, godkendes til oversendelse til revisionen
2. at afsluttede anlægsregnskaber godkendes
3. at afvigelser mellem budget og regnskab finansieres af kassebeholdningen

Anbefalesgodkendt.

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Medaftale om finansloven for 2018 har parterne afsat 500 mio. kr. årligt i 2018 ogfrem til bedre bemanding i hjemmeplejen og på plejehjem, plejecentre og ifriplejeboliger.

Idenne sag skal udvalget tage stilling til om Ringsted Kommune skal søge sinandel af midlerne samt hvordan midlerne fordeles mellem hjemmeplejen ogplejecentrene.

Folketingethar besluttet, at midlerne for perioden 2018 – 2021 fordeles mellem kommunernepå baggrund af fordelingsnøglen for udgiftsbehovet på ældreområdet. Ringstedsandel udgør årligt 2,7 mio. kr. (bilag 1).

Iperioden 2018 – 2021 udmøntes midlerne på baggrund af to redegørelsesskemaer:

• Et skema hvor der redegøres for: 1) hvordan kommunen fordeler midlerne mellem hjemmepleje og plejecentre og 2) om de planlagte indsatser vedrører nye medarbejdere eller en opjustering af arbejdstiden for eksisterende medarbejdere. Det skal fremgå, hvordan private leverandører får del i midlerne (bilag 2 og 3).

Kommunerne kan ændre på fordeling af midlerneefterfølgende, uden at dette vil kræve accept fra ministeriet.

• Et skema som handler om den lokale indsats i forhold til sygefravær og medarbejdernes gennemsnitlige arbejdstid på ældreområdet (bilag 4).

Forat få del i midlerne for 2018 skal redegørelserne være sendt til Sundheds- ogÆldreministeriet senest den 1. april 2018.

Fra2022 fordeles midlerne via de generelle bloktilskud.

Procedurerfor udmøntning og administration af midlerne for perioden 2018 – 2021 erfastlagt i ”Bekendtgørelse om Pulje til bedre bemanding i hjemmeplejen og påplejehjem, plejecentre og friplejeboliger” af 5. marts 2018 (bilag 5).

Ihenhold til bekendtgørelsen skal midlerne bruges til et løft af ældreområdetved en bedre bemanding. Det fremgår, at de i videst muligt omfang, og underhensynstagen til medarbejdernes ønsker, skal anvendes til at ansætte nyemedarbejder i fuldtidsstillinger samt til opjustering af arbejdstiden foreksisterende deltidsansatte medarbejdere. Det fremgår endvidere, at midlerne ividest muligt omfang skal gå til en bedre indsats til glæde for de ældreborgere og medarbejderne, og ikke til administration. Derudover fremgår det, atkommunen skal bekræfte, at midlerne ligger ud over kommunens allerede vedtagnebudget for 2018. 

Kommunenhar modtaget et foreløbigt tilsagn om midler (bilag 6) sammen med de toredegørelsesskemaer (bilag 2 og 4). Redegørelserne skal godkendes politisk ikommunen. Det fremgår dog, at de eventuelt kan sendes til ministeriet medforbehold for efterfølgende politisk godkendelse, hvis lokal politiskbehandling ikke kan nås inden 1. april 2018. Når redegørelserne er behandlet oggodkendt i ministeriet får kommunen endeligt tilsagn om tilskuddet i 2018,hvorefter der kan fremlægges en bevillingssag.

Fordeling af midlerne i Ringsted Kommune

Derskal træffes beslutning om fordeling af midlerne mellem kommunens plejecentreog hjemmeplejen. Aleris, som er kommunens fritvalgsleverandør på hjemmeplejensområde, skal have midler svarende til den andel af de hjemmeboende borgere, somde leverer til. Aleris leverer personlig pleje og serviceydelser efterServiceloven. I forhold til sundhedslovsydelser kan Aleris kun levere hjælp tilstøttestrømper og medicindosering alle øvrige sundhedslovsydelser leveres afkommunen.

Institutionslederneer kommet med forslag til anvendelse af midlerne, som vises i tabellennedenfor:

Ikkealle ovenstående ønsker kan realiseres for 2,7 mio. kr. Afhængig af modellender vælges må de respektive institutioner tilpasse ovenstående ønsker i forholdtil de tildelte ekstra budgetter. I relation til opnormering af aftenvagter vileksisterende aftenvagter på deltid blive tilbudt en udvidelse af deresansættelse, mens øvrige forslag vil medføre nye ansættelser.

Nedenforpræsenteres 4 forskellige forslag til fordeling af midlerne:

Forslag1: Midlerne fordeles mellem plejecentrene og hjemmeplejenherunder Aleris med udgangspunkt i nuværende budget. Plejecentrene oghjemmeplejen kan herefter fordele midlerne, med udgangspunkt i ovennævntelokale behov og ønsker.

Forslag2: Midlerne fordeles alene blandt plejecentrene tilopnormering af aftenvagterne.

Forslag3: Midlerne gives alene til hjemmeplejen med henblik på atstyrke rekruttering af social- og sundhedsassistenter samt at styrkekontinuiteten og kvalificere helhedspleje. Dermed tilgodeses også det forhold,at borgere i eget hjem har stadig mere komplekse behandlings- og plejebehovblandt andet i forlængelse af sygehusindlæggelse.

Forslag4: Midlerne fordeles med udgangspunkt i en politiskprioritering af kapaciteten på Knud Lavard Center, således at der afsættesmidler til en ekstra nattevagt på Knud Lavard Center. De resterende midlerfordeles mellem hjemmeplejen herunder Aleris og plejecentrene.

Sendestil høring i Ældrerådet.

Detforventes, at Ringsted Kommunens andel af midlerne for 2018 bliver 2,7 mio. kr.Beløbet kan blive større, hvis der er kommuner, som ikke søger om deres andelaf midlerne, fordeles disse til de øvrige kommuner.

Derforelægges en bevillingssag, når kommunen har modtaget endeligt tilsagn fraSundheds- og Ældreministeriet.

Administrationenvurderer, at Ringsted Kommune med fordel kan søge om sin andel af puljen. Detvurderes, at midlerne kan anvendes i overensstemmelse med de formål og regler,der er beskrevet i henholdsvis bekendtgørelsen og administrationsgrundlaget.

Deter administrationens vurdering, at de 4 præsenterede forslag til fordeling afmidlerne både tilgodeser borgernes og medarbejdernes ønsker samtidig med, at defølger bekendtgørelsen.

Administrationenvurderer, at forslag 4 samtidig understøtter den politiske prioritering iforhold til kapaciteten på Knud Lavard Center og anbefaler den vedtaget.

Direktionen indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget,at sagen tages til efterretning.

Direktionen indstiller til Ældre- og Genoptræningsudvalget ogØkonomiudvalget,

1. at Ringsted Kommune søger om sin andel af midlerne til en bedre bemanding i hjemmeplejen og på plejecentrene
2. at midlerne fordeles i henhold til forslag 4

Anbefalesgodkendt med bemærkning om, at Ældrerådet ønsker at den private leverandørdokumenterer, at pengene anvendes i overensstemmelse med vejledningensintentioner.

Ej til stede: Bent Jørgensen og Inger Glerup

Tagettil efterretning.

Anbefalesgodkendt med Ældrerådets bemærkning.

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Byrådetbesluttede den 11. april 2016, at budget for udvalgsture skal godkendes ifagudvalg. I denne sag skal budgettet til Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets ogÆldre- og Genoptræningsudvalgets tur til KL’s Sociale- og SundhedspolitiskeForum den 16. til 18. maj godkendes.

Topmødethar overskriften ”Dagsordenen for en ny valgperiode – perspektiver for social- og sundhedsområdet2018-2021”

Program kan ses på link

Udover udvalgene deltagere direktørAndreas Jegstrup, arbejdsmarkedschef Susanne Frydenlund og socialchef AliceMorsbøl.

Transport og ophold

Onsdagden 16. maj kl. ca. 16.00 er der afgang fra Amtstue Alle 71 i kommunens busser.Forventet hjemkomst er fredag den 18. maj kl. 16.00.

Udgifterpr. person 6.509 kr.

Ingen.

Ingenbevillingsmæssig konsekvens.

Direktionen indstiller, at budgettet forudvalgsturen til Social- og Sundhedspolitisk Forum den 16. til 18. majgodkendes.

Godkendt

Godkendt

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Ihver valgperiode skal der indgås en 4-årig Sundhedsaftale mellem RegionSjælland og de 17 kommuner i regionen.

Idenne sag orienteres om processen med at udarbejde Sundhedsaftale 2019 – 2013.

Sundhedsaftalenskal sendes til godkendelse i Sundhedsstyrelsen den 30. juni 2019.

Dekommunale medlemmer i Styregruppen for Sundhedssamarbejde (SAM) har aftalt, athver kommune præsenterer en enslydende orienteringssag om processen forudarbejdelse af Sundhedsaftalen 2019 – 2023. SAM har endvidere peget på trefælleskommunale fokusområder, som omdrejningspunkt for drøftelserne med RegionSjælland (bilag 1).

Sundhedsaftalenbeskriver de politiske prioriteringer og indsatser på sundhedsområdet på tværsaf sektorerne. Formålet er, at sikre borgerne en sammenhængende og koordineretsundhedsindsats af høj og ensartet kvalitet på tværs af sygehuse, almen praksisog kommunerne. Herudover er der fokus på at understøtte lighed i sundhed og eneffektiv udnyttelse af ressourcer i sundhedsvæsnet.

Setfra et kommunalt perspektiv har Sundhedsaftalen stor betydning for løsning afde daglige sundhedsopgaver i den enkelte kommune. Det er nemlig iSundhedsaftalen, at ansvars- og arbejdsdelingen mellem regionens hospitaler,praktiserende læger og kommunerne bliver aftalt og udmøntet. Fx indeholderSundhedsaftalen forløbsbeskrivelser, som er samarbejdsaftaler om ”hvornår” og ”hvordan” kommunerne, sygehusene og de praktiserende lægerskal samarbejde, fx når en ældre medicinsk patient skal indlægges ellerudskrives fra sygehuset.

Derværet tre sundhedsaftaler, hvor Sundhedsaftale 2015 – 2018 er den nugældende(bilag 2). Den fjerde Sundhedsaftale skal være godkendt den 1. juli 2019.

Processenfrem til godkendelse af en ny Sundhedsaftale

Somoptakt til vedtagelsen af en ny Sundhedsaftale, har parterne taget de indledendeskridt til at iværksætte en proces, der sigter på en bred involvering af alleSundhedsaftalens interessenter. Det er politikere, faglige og administrativeledere, almen praksis og patientforeninger.

Politisk Sundhedskonference den 20. marts 2018

Iforhold til det politiske niveau er der på nuværende tidspunkt planlagt enSundhedskonference den 20. marts 2018. På konferenceren bliver de vigtigsteudviklingstrends på sundhedsområdet introduceret, og der lægges op til endrøftelse af de politiske ønsker for udviklingen af sundhedsvæsenet i RegionSjælland. Konferencen er tværsektoriel med deltagelse af politikere ogembedsmænd fra de 17 kommuner i Region Sjælland (fem politikere og toembedsmænd fra hver kommune), regionale politikere og embedsmænd (ca. 30 i alt)repræsentantener fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO) ogpatientforeninger (ca. fem deltagere). Spørgsmålet om deltagelse frapatientforeninger mv. er ikke endeligt afklaret.

I maj2018 forventes afholdt et arbejdsseminar for relevante ledere og fagpersonerfra kommuner, sygehuse og praksissektoren. Formålet med arbejdsseminaret er atomsætte den politisk ønskede retning til praksis.

Mødeplan i Kommunekontaktråd Sjælland (KKR Sjælland)

Paralleltmed den tværsektorielle proces overvejer det nye KKR Sjælland, hvordan denbedst mulige politiske proces kan tilrettelægges i forhold til at sikre lokaledrøftelser af Sundhedsaftalen og af kommunernes opgaver og ansvar i det nære ogsammenhængende sundhedsvæsen.

Denlokale involvering kan fx ske gennem temadrøftelser i KKR med deltagelse affagudvalgsrepræsentanter mellem forårets KKR møder. Eventuelt forberedt gennemforudgående lokale drøftelser af sundhedsaftalens betydning for kommunenssundhedsopgaver, udfordringer i den tværsektorielle opgaveløsning og muligefokusområder for den kommende Sundhedsaftale.

KKRSjælland har afholdt et konstituerende møde den 22. januar 2018, hvor formandog næstformand er blevet valgt, og hvor KKR har udpeget repræsentanter til enrække regionale udvalg og fora m.v.

Herudoverhar KKR Sjælland lagt en foreløbig mødeplan for 2018 med møder den 19. marts2018, 22. juni 2018, 12. september 2018 og 14. november 2018.

Kommunernegik i 2017 sammen om at formulere et politikpapir, som skal bidrage til enrammesætning for de politiske drøftelser i kommunerne. Politikpapiret vil blivefremlagt på mødet i KKR Sjælland den 19. marts 2018.

Arbejdetmed Sundhedsaftalen vil løbende blive drøftet i KKR Sjælland frem mod deenkelte kommunalbestyrelsers endelige behandling af Sundhedsaftale 2019 – 2013.

Processen frem til godkendelsen af Sundhedsaftale 2019 –2023

Processenop til indgåelse af Sundhedsaftale 2019 – 2013 er opdelt i tre faser:

• Fase 1 – første halvår 2018: Introduktion, forberedelse og input til ny Sundhedsaftale
• Fase 2 – andet halvår 2018: Færdiggørelse af ny sundhedsaftale
• Fase 3 – første halvår 2019: Høring og godkendelse af Sundhedsaftale 2019 – 2023

Dentværsektorielle og politiske proces i samarbejdsorganisationen er beskrevet ivedlagte bilag, ”Tids- og procesplan forSundhedsaftalen 2019 – 2023.” (bilag 3).

Sagenhar ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationenvurderer, at den foreslåede proces giver god mulighed for drøftelser på tværsaf kommunerne og tværsektorielt.

Administrationenvurderer endvidere, at de tre valgte fælleskommunale fokuspunkter har storbetydning for den daglige opgaveløsning samt at de repræsenterer områder, hvorder er pt. er uklarhed.

Direktionen indstiller, at orienteringentages til efterretning.

Tagettil efterretning med bemærkningen om, at der udarbejdes en sag med henblikstillingstagen til kommunens holdninger til elementer i den kommendesundhedsaftale.

Tagettil efterretning med den samme bemærkning som i Social- ogArbejdsmarkedsudvalget.

Intet.