Referat

Godkendt.

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Ifølge§ 31 i Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skalByrådet i samarbejde med Ældrerådet fastsætte vedtægter for Ældrerådet.

Detnyvalgte Ældreråd har ønsket, at de hidtil gældende vedtægter bliver revideret.

Degældende vedtægter for Ældrerådet er dateret januar 2010. Ældrerådet har derforønsket at få revideret vedtægterne og få præciseret visse punkter.

Ældrerådetsformand har i første omgang foreslået visse ændringer, og vedtægterne erderefter gennemgået af Social- og Sundhedscentrets jurist.

Følgendeændringer foreslås:

Ipunkt 1, stk. 2 foreslås det, at teksten bliver identisk med den tekst, som erangivet i Børne- og Socialministeriets Vejledning om Ældreråd. Det præciseres,at også stedfortrædere har tavshedspligt.

Ipunkt 3 indføjes et nyt stk. 2, hvori det beskrives, at en stedfortræder, derhar været medlem af Ældrerådet på grund af et medlems midlertidige forhindringi at varetage sit hverv, skal udtræde af Ældrerådet, når det ordinære medlem vendertilbage.

Desudenbeskrives, at der ikke kan vælges flere stedfortrædere, end der er medlemmer iÆldrerådet.

Ipunkt 4 indføjes et nyt stk. 2, hvorefter valgperioden følger Byrådetsvalgperiode.

Ipunkt 9 ændres Ældreudvalget til Ældre- og Genoptræningsudvalget, som er detnuværende navn for det politiske udvalg.

Desudenforeslås ændringer i Ældrerådets forretningsorden. Disse skal ikke godkendes afByrådet, men er medtaget i bilaget til orientering. 

Ovenståendeændringer fremgår af det vedhæftede bilag.

Nårvedtægterne er godkendt af Byrådet, vil de blive offentliggjort på kommunenshjemmeside.

Ældrerådethar behandlet forslaget på møde den 18. januar 2018. Ældrerådet anbefaler deforeslåede ændringer godkendt.

Derer ingen økonomiske konsekvenser.

Deter administrationens vurdering, at de foreslåede ændringer er ioverensstemmelse med reglerne om ældreråd i Lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område, og med Vejledning om ældreråd.

Detvurderes, at ændringerne præciserer gældende lovgivning.

Direktionen indstiller, at vedtægter forÆldrerådet i Ringsted Kommune godkendes med de ændringer, som fremgår afbilaget.

Anbefalesgodkendt.

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

PåByrådets møde den 13. november 2017 blev to punkter (3 og 5) om henholdsvisplejeboliger og ventepladser, herunder inddragelse af ni stuer på Knud LavardCentret (KLC) til plejeboliger, sendt til fagudvalgsbehandling.

Idenne sag præsenteres en status på venteliste og belægning på plejeboliger,midlertidige- og akutpladser samt ventepladser og aflastningspladser.

I Ringsted Kommune er der i alt 202 plejeboligerfordelt på tre plejecentre, heraf er 42 skærmede boliger målrettet demente.

Derudover er der fire vente- og aflastningspladser påOrtved Plejecenter. Ventepladser bruges til borgere, der er visiteret til enplejebolig. Aflastningspladser er målrettet borgere med nedsat fysisk og/ellerpsykisk funktionsevne, som bor i eget hjem, men hvor enten borger ellerpårørende har brug for aflastning.

På Knud Lavard Center (KLC) er der herudover10pladser, som bruges til akutstuer og midlertidige pladser. Akutstuer bruges tilborgere, der henvises af egen læge/lægevagten. Midlertidige pladser er tilborgere, der er færdigbehandlede på sygehuset, men som ikke kan være i egethjem fx på grund af komplekse behandlings- og plejebehov. Som udgangspunktbruges tre pladser til akutstuer og syv pladser til midlertidige pladser, derer dog fleksibilitet i fordelingen afhængig af behov.

På KLC er der endvidere ni boliger, som pt. bruges tiladministrative arbejdspladser.

(Bilag 1, tabel 1 viser antal boliger og midlertidigetilbud fordelt på de tre plejecentre)

Det samlede kapacitetsbehov afhænger af en rækkefaktorer, som fx den demografiske udvikling, udviklingen i antallet af borgeremed demenssygdom, det naturlige flow på pladserne og borgernes ønsker.

Der er en indbyrdes afhængighed i forhold tilkapacitetsbehovet på de enkelte tilbud herunder muligheden for en fleksibeludnyttelse af de forskellige typer pladser.

Venteliste, belægningsprocenter og prognoser

Status på venteliste til plejebolig

Den 10. januar 2018 er der 13 borgere på ventelistetil en plejebolig. Heraf kommer 11 borger fra Ringsted Kommune. To borgerekommer fra andre kommuner og ønsker en plejebolig i Ringsted. Tre af de 11borgere fra Ringsted ønsker en plejebolig i en anden kommune end Ringsted. Toaf disse tre bor pt. i henholdsvis plejebolig og på venteplads i Ringsted.

Dermed er der pr. den 10. januar 2018 otte borgere fraRingsted Kommune, som ønsker en plejebolig i Ringsted Kommune. To af de otteborgere er på venteliste til en skærmet bolig. De 6 resterende borgere harønsket et specifikt plejecenter heraf ønsker 3 bolig på KLC, 2 ønsker Solbakkenog en ønsker Ortved.

(Bilag 1, tabel 2 viser udviklingen i borgere påventeliste henover det seneste år).

(Bilag 1, tabel 3 viser detaljeret fordeling afborgere på venteliste samt hvor længe de har ventet)

Der er to variable, som påvirker ventelisten. Den eneer, hvor mange der visiteres til en plejebolig. Den anden er afgangen fraplejeboligerne. Der er en tendens til, at færre borgere på plejecenter dør iforårs- og sommermånederne og flere dør i vintermånederne, men der er storevariationer henover årene.

I løbet af december 2017 er der en afgang på 10personer, heraf fire personer i perioden fra 19. december 2017 til 31. december2017.

(Bilag 1, tabel 4 viser afgangen fra plejecentrene pr.måned i perioden 2013 – 2017).

Belægningsprocent på kommunens treplejecentrene

Den gennemsnitlige belægningsprocent på alle treplejecentre i perioden 2013 – 2017 ligger mellem 92 og 95 procent.

For alle årene i perioden gælder dog, at dengennemsnitlige belægningsprocent dækker over store variationer henover året. Ialle årene er der perioder med høj belægningsprocent og lav udskiftning, hvorventelisten vokser blandet med perioder med lav belægningsprocent, højudskiftning og tomme pladser. I ingen af årene 2013 – 2017 har der væretgenerel mangel på plejeboliger set henover et år.

(Bilag 1, tabel 5 viser den gennemsnitligebelægningsprocent på almindelige plejeboliger samt højeste og lavestebelægningsprocent i de enkelte år).

Belægningsprocent på aflastnings- ogventepladserne på Plejecenter Ortved

I perioden 2013 til juli 2015 var der seksaflastnings- og ventepladser. Fra august 2015 blev to af pladserne omdannet tilplejeboliger. Der har således været fire aflastnings- og ventepladser fraaugust 2015 og frem til nu. Den gennemsnitlige belægningsprocent i denneperiode er:

• 2015 = 64 %
• 2016 = 54 %
• 2017 = 64 %

Også her dækker den gennemsnitlige belægningsprocentover store variationer fra måned til måned. I perioden 2015 til 2017 er denlavest belægningsprocent således 28, og den højeste 100. Det skal dog bemærkes,at en lav belægningsprocent kan skyldes, at det i perioder kun har væretmuligt, at have en borger på to pladser, grundet indretningen af vente- ogaflastningspladserne.

Der er generelt ikke ventetid på aflastning.

Belægningsprocent på akutstuer ogmidlertidige pladser på KLC

Den gennemsnitlige belægningsprocent på akutstuer- ogmidlertidige pladser i perioden 2013 – 2017 ligger mellem 93 og 97 procent.Også her dækker den gennemsnitlige belægningsprocent over store variationerhenover året i de enkelte år. I perioden er den laveste belægningsprocentsåledes 63 og den højeste 124. Ophold på midlertidig plads og akutplads er etalternativ til hospitalsophold og har som udgangspunkt en varighed på en til touger. En belægningsprocent over 100 er mulig, fordi der i perioder er toborgere på hver stue, som det ofte også er tilfældet ved en hospitalsindlæggelse.

(Bilag 1, tabel 6 viser den gennemsnitligebelægningsprocent og belægningsprocenten i henholdsvis den laveste og højestemåned i hvert år på akutstuer- og midlertidige pladser på KLC).

Befolkningsprognose og behov forplejeboliger

Beboerne i plejeboliger er visiteret med udgangspunkti deres plejebehov. Det kan være plejebehov opstået på grund af alder, ellerdet kan være plejebehov som følger af demens, hjerneskade eller andre handicap.Alle aldersgrupper over 18 år er repræsenteret på plejecentrene, men der ersammenhæng mellem alder og antal beboere.

I perioden 2013 til 2017 er mellem 23 % og 28 % afbeboerne således over 90 år, mens 2 % af beboerne er under 60 år i hvert afårene. Deles beboerne op i under 75 år og over 75 år er ca. en femtedel under75 år. Der er ikke den store ændring i alderssammensætningen i perioden 2013 -2017.

(Bilag 1, tabel 7 viser aldersfordelingen for beboernei kommunens 202 plejeboliger).

Befolkningsprognosen for Ringsted Kommune viser, atdet samlede antal borgere vil stige frem mod 2030. Forholdsmæssigtstiger andelen af borgere over 66 år mere end andelen af borgere under 66 år. I2016 udgør andelen af borgere over 66 år 15,1 %. I 2030 udgør andelen afborgere over 66 år 18 %.

(Bilag 1, tabel 8 viser befolkningsprognosen forRingsted Kommune).

Befolkningsprognosen anvendes til at beregne detfremtidige behov for plejeboliger ved hjælp af en beregningsmodel udarbejdet afKL. Modellen tager udgangspunkt i befolkningsprognosen sammenholdt med forventningernetil, hvor stor en andel i de enkelte aldersgrupper, der får behov for enplejebolig.

Tabellen nedenfor viser det forventede ekstra behovfor plejeboliger pr. år udover de nuværende 202 boliger.

Ifølge beregningen vil der være behov for i alt 46flere boliger i 2025 svarende til en samlet kapacitet på 248 plejeboliger.

Disponering af kapacitet fremadrettet

Beregningen af behov for plejeboligkapacitet viser, atden nuværende plejeboligkapacitet er tilstrækkelig frem til 2021. Herimedregnet at de ni plejeboliger på KLC, der pt. anvendes til administrativearbejdspladser, som planlagt omdannes til plejeboliger i november 2019, nårsundhedshuset åbner. Det forudsættes, at driften af de ni plejeboligerfinansieres over de demografirelaterede tilførsler i 2019 / 2020.

Såfremt de ni boliger, der pt. anvendes tiladministrative arbejdspladser, skal omdannes til plejeboliger i 2018, skal derfindes varig finansiering til drift på kr. 2.400.000 pr. år samt finansieringtil en engangsudgift på kr. 270.000 til klargøring af boligerne.

Der findes pt. ikke oplysninger om behov for enudvidelse af akutstuer og midlertidige pladser. Der udarbejdes en analyse afdette i forhold til målgrupper, lidelser, plejebehov, flow på pladserne,sammenhæng til genindlæggelser og færdigbehandlingsdage samt økonomi.

Der forelægges en ny sag i februar måned 2018 medudgangspunkt i denne analyse.

På kort sigt kan der sikres øget fleksibilitet iforhold til plejeboligkapaciteten ved en ombygning af vente- ogaflastningspladserne på Plejecenter Ortved. De fire pladser eretableret i to tidligere centernære ægteparboliger. Indretningen af boligernebetyder, at beboeren i den ene bolig skal gennem den anden bolig for at kommepå badeværelset. En konsekvens heraf er, at den ene plads i hver af boligerne iperioder ikke kan benyttes, fordi det er uforsvarligt at lade en borger bosammen med andre, fx udadreagerende demente. Der har været nogle uheldigeepisoder, som har medført, at kommunen har fået klager over utrygge og dårligeforhold fra borgere og pårørende efter endt ophold.

Vej- og Ejendomscenter vurderer, at boligerneforholdsvis let kan bygges om, så der etableres to adskilte værelser i hverbolig, dog stadig med fælles dagligstue og badeværelse. Vej- ogEjendomscenter har beregnet ombygningen til at koste 225.000 kr.

Fra 2021 / 2022 vil der ifølge beregningen ovenforblive behov for at udvide antallet af plejeboliger.

Tilhøring i henholdsvis Ældrerådet og Handicaprådet.

DH-sidenaf Handicaprådet har afgivet et høringssvar, der er vedlagt som bilag.

Udgiftentil ombygning af ventepladserne på Plejecenter Ortved forslås finansieret veden ny anlægsbevilling på 225.000 kr., som finansieres ved at nedsætte Ældre- ogGenoptræningsudvalgets bevilling til sundhedsuddannelser i 2018 med 225.000 kr.

Dettevil ikke få konsekvenser, da der forventes et mindreforbrug på tilsundhedsuddannelser i 2018 grundet lavere elevgennemstrømning.

Administrationenvurderer, at den nuværende plejeboligkapacitet vil være tilstrækkelig frem til2020 heri medregnet, at kapaciteten udvides med de ni boliger på KLC, nårsundhedshuset står klar i november 2019. Det vil sige, at kommunen kan opfyldeServicelovens krav om, at borgere der ikke har ønske om et specifiktplejecenter får et tilbud inden for 8 uger.

Detvurderes, at der i lighed med tidligere år også i 2019 og 2020 vil væreperioder, hvor ventelisten vokser blandet med perioder, hvor der er tommeboliger. Det vurderes, at en ombygning af vente- og aflastningsboligerne påPlejecenter Ortved vil øge mulighederne for at afhjælpe eventuelleventelisteproblematikker. En ombygning vil være ensbetydende med at pladsernekan anvendes mere fleksibelt. Derudover vurderes ombygningen, at givet ettilbud af bedre kvalitet til en forholdsvis lille udgift.

Deter administrationens vurdering, at der stort set altid vil være nogen ventetidfor borgere, der ønsker bolig på et specifikt plejecenter, uanset det samledeantal pladser. En åbning af de ni plejeboliger på KLC, der pt. anvendes tiladministration, vil ikke forhindre, at der er borgere på venteliste, fordiborgerne har andre ønsker. Den 10. januar 2018 er der således kun 3 borgere påventeliste til en bolig på KLC. Det vil betyde, at der udover finansiering afdriftsudgifterne også skal findes finansiering til husleje i de boliger, derstår tomme. Endelig vurderes det, at der ikke kan skabes en ordentlig bomiljø,hvis fem / seks boliger ud af ni står tomme.

Detvurderes, at prognosen for plejeboligkapaciteten ikke giver anledning til åbneplejeboligpladser før i 2019 / 2020. Der kan dog være en række faktorer, som fxudviklingen i den generelle helbredstilstand, udviklingen i antallet afdiagnosticerede demente og svært handicappede, som kan få betydning for detfaktiske behov. På den baggrund følges behovet tæt, og administrationen villøbende orientere Ældre- og Genoptræningsudvalget om udviklingen.

Direktionen indstiller,

1. at analysen vedrørende plejeboligkapaciteten tages til efterretning
2. at aflastnings- og ventepladserne på Plejecenter Ortved bygges om
3. at ombygningen finansieres ved en ny anlægsbevilling på 225.000 kr.
4. at anlægsbevillingen på 225.000 kr. finansieres ved at nedsætte Ældre- og Genoptræningsudvalgets bevilling i 2018 til sundhedsuddannelser tilsvarende

Ældrerådetkan ikke på det foreliggende grundlag tage stilling til behovet for atfremskynde åbningen for plejeboligpladser. Ældrerådet anbefaler, at manafventer stillingtagen af analysen af akutboligpladser således, at man samletkan tage stilling til en eventuel udvidelse af boligkapaciteten. Ældrerådetanbefaler indstillingens punkter 2, 3 og 4 godkendt.

Sagenudsættes til næste gang.

Sagenudsættes til næste møde.

Ældrerådetanbefaler, at analysen vedrørende plejeboligkapaciteten tages til efterretning.

Anbefalesgodkendt med bemærkning om, at der om et år laves en sag vedr. plejeboligkapacitetenmv. og at der kvartalsvis orienteres om ventelister vedr. plejeboligpladser mv.

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Udvalgeneorienteres om brug af magtanvendelse på voksen- og ældreområdet i 2017.

Derskal årligt udarbejdes en redegørelse, som skal forelægges Byrådet, jf.bekendtgørelse nr. 1231 af 13. november 2017 om magtanvendelse, § 17, stk. 2.Byrådet har den 11. juni 2012 besluttet, at det er Social- ogArbejdsmarkedsudvalget, og nu også Ældre- og Genoptræningsudvalget, derbehandler sagen.

Definition af magtanvendelse

Deter magtanvendelse, når en person ikke frivilligt medvirker til en nødvendigforanstaltning, eller hvis personen aktivt modsætter sig, og personaletalligevel finder, at det er nødvendigt at gennemføre foranstaltningen, f.eks.for at varetage omsorgspligten.

Reglerneom magtanvendelse findes i Lov om social service §§ 124-137.

Målgruppen,over for hvem magtanvendelse kan komme på tale, er personer med betydelig ogvarig nedsat psykisk funktionsevne, f.eks. demente, hjerneskadede og psykiskudviklingshæmmede.

Eksempler på magtanvendelse

Magtanvendelsekan være nødvendig, hvis f.eks. en dement borger ikke ønsker den fornødne hjælptil personlig hygiejne, og personalet skønner, at det er nødvendigt af hensyntil borgerens helbred – eller af hensyn til medborgeres og personalets helbred.Det kan være, at det er nødvendigt at vaske en borger, der har afføring påhænderne og som rører ved møbler i fællesrummet, eller det kan være nødvendigtat fjerne madrester eller fremmedlegemer i munden.

Detkan også være en udadreagerende psykisk udviklingshæmmet borger, som kaster medting, som kan forvolde skade på medborgere eller personale. Her kan personaletvære nødsaget til at fastholde borgeren og føre borgeren væk fra fællesarealet.

Betingelser for magtanvendelse

• Der skal foreligge skriftlig dokumentation for, at borgeren er i målgruppen for reglerne om magtanvendelse.
• Borgeren skal befinde sig i en for borgeren uværdig eller farlig situation.
• Borgeren eller andre er i risiko for at lide væsentlig person- eller helbredsmæssig skade.

Indberetninger om magtanvendelse

Derskal ske indberetning ved magtanvendelse til Myndighedsenheden. Her vurderesindberetningen, herunder om magtanvendelsen kan godkendes eller ej.Myndighedsenheden træffer en afgørelse, som sendes til borgeren/værgen samt tilafdelingen/botilbuddet, hvor magtanvendelsen har fundet sted.

Derlægges stor vægt på en udførlig tilbagemelding med henblik på læring ogforebyggelse som følge af den enkelte sag. Afgørelsen drøftes mellem lederen ogdet personale, der er omkring borgeren. På baggrund af afgørelsen revideresborgerens pædagogiske handleplan for at forebygge fremtidig brug afmagtanvendelse.

Indberetninger i 2017

I2017 er der i alt 52 indberetninger om magtanvendelse fordelt på 21 borgere. Herafer 18 blevet godkendt uden bemærkninger, 21 er ikke blevet godkendt, og deresterende 13 indberetninger er blevet delvist godkendt, eller de ligger udenfor servicelovens regler (f.eks. sundhedsloven).

Hvisen magtanvendelse ikke kan godkendes efter servicelovens regler, bliverborgeren eller værgen orienteret om dette. Det er så op til borgeren, om dereventuelt skal klages til Ankestyrelsen over magtanvendelsen. Der er i 2017 kunmodtaget én klage, som handlede om, at de pårørende mente, at det var i ordenat bruge magt i det konkrete tilfælde, men hvor servicelovens regler ikketillod dette.

Dethar ikke konsekvenser for hverken kommunen eller det involverede personale,hvis en magtanvendelse ikke kan godkendes inden for servicelovens regler, menpersonalet skal naturligvis konstant arbejde for at undgå magtanvendelser.

Derer blevet udarbejdet eller revideret pædagogisk handleplan for borgerne iforbindelse med indberetningen.

De 52indberetninger fordeler sig med 13 indberetninger på voksenhandicapområdet og39 på ældreområdet.

Udvikling i antallet af indberetninger

Forskellenmellem antal borgere i 2016 og 2017 skyldes til dels, at der er blevet flereudfordringer med demente borgere, som har nødvendiggjort magtanvendelser, isæri hygiejnesituationer. For enkelte borgere har det været nødvendigt i en periodeat foretage magtanvendelser. Dette kan ses i antallet af indberetninger, hvorder i gennemsnit er 2,4 indberetninger pr. borger, men reelt er der kun 7borgere, der har mere end én magtanvendelse. En enkelt borger med meget storeudfordringer har haft 20 magtanvendelser i løbet af ca. en måned.

Enanden forklaring på det øgede antal magtanvendelser kan være, at personalet erblevet mere bevidst om at få indberettet magtanvendelserne.

Antalletaf ikke-godkendte magtanvendelser i 2017 skyldes især den konkrete sag medmeget store udfordringer. En stor del af disse magtanvendelser drejede sig omat give ernæring og væske via sonde, hvilket borgeren modsatte sig. Personaletbenyttede derefter magt til at gennemføre handlingen. Det er efter servicelovenikke tilladt at bruge magtanvendelse i sådanne situationer. Efter den førstemåned har der kun været én magtanvendelse over for denne borger.

Dedelvist godkendte magtanvendelser kan f.eks. være en situation, hvor en borgerbliver ført væk fra fællesrum og får skiftet ble. Det har været lovligt at føreborgeren væk, men ikke efter reglerne at skifte bleen uden enforhåndsgodkendelse.

Fordeling mellem ældre- og voksenhandicapområdet

Ansøgninger om forhåndsgodkendelse af magtanvendelse

Udover ovenstående tal er der i løbet af 2017 modtaget 3 ansøgninger omforhåndsgodkendelse af magtanvendelse. Dette er der efter loven mulighed for ide tilfælde, hvor det forgæves har været forsøgt med pædagogiske tiltag over enperiode for at f.eks. få lov til at skifte ble på en borger, og det skønnes atvære til fare for borgeren, hvis personalet ikke kan få mulighed for at gøredette (f.eks. på grund af risiko for urinvejsinfektioner).

Endeliger der givet 2 tilladelser til flytning af en borger, uden at borgerne kunnegive samtykke til flytningen, jf. servicelovens § 129, stk. 2. Begge tilfældehar været med værgens samtykke, således at værgen og kommunen i fællesskabbesluttede flytning.

Instruks om magtanvendelse samt undervisning

Myndighedsenhedenhar i 2017 revideret den hidtil gældende instruks i håndtering afmagtanvendelse på voksen- og ældreområdet.

Idecember 2017 har Myndighedsenheden påbegyndt en undervisningsrække, hvor altpersonale på plejecentre og bo- og dagtilbud samt i hjemmeplejen undervises ireglerne samt i forebyggelse af magtanvendelse. Desuden undervisesMyndighedsenheden og Ungeenheden. Forløbet afsluttes i februar 2018.

Undervisningsforløbetskal gøre personalet mere opmærksom på reglerne, og deltagerne kan inspirerehinanden til mulige pædagogiske tiltag, således at magtanvendelser imødegåsfremover.

Tilorientering i Ældrerådet og Handicaprådet.

Derer ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationenvurderer, at personalet håndterer magtanvendelser ifølge de gældenderetningslinjer. Det vurderes, at der som hovedregel ikke foretages unødvendigemagtanvendelser, men der bliver flere demente borgere, som ind imellem giverstore udfordringer i plejen. 

Administrationenvurderer endvidere, at den igangsatte undervisning vil medføre, at personalet ihøjere grad reflekterer over, hvorvidt det er muligt at undgå magtanvendelseover for borgerne. Ligeledes bliver personalet opmærksomt på reglerne, og på atalle magtanvendelser skal indberettes. Endelig bliver personalet opmærksomt på,at det i for eksempel hygiejnesituationer er muligt at søge omforhåndsgodkendelse på magtanvendelser.

Dervil være mulighed for, at der i 2018 vil blive indberettet flere magtanvendelsersom følge af den øgede opmærksomhed. Administrationen har allerede set enforøgelse i antal indberetninger i januar 2018.

Deter administrationens vurdering, at personalet i hjemmeplejen, på plejecentre ogbotilbud er meget bevidst om at forsøge at undgå unødvendige magtanvendelser.Men det er desværre ikke muligt at undgå magtanvendelser fuldstændigt på grundaf borgernes psykiske funktionsniveau. Ledelsen inden for de berørte områder ermeget opmærksomme på, at der indberettes efter reglerne, og at personaletdrøfter hændelserne for at tage læring af disse.

Detskal endelig bemærkes, at Sundheds- og Ældreministeriet har igangsat enrevision af magtanvendelsesreglerne, særligt på demensområdet. Det forventes,at reglerne vil blive mere i overensstemmelse med den praktiske hverdag i kommunerne.

Administrationenfastholder det nuværende fokus på magtanvendelsesområdet.

Direktionenindstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Handicaprådetbemærker, at der er behov for at have vedvarendefokus på arbejdet med at nedbringe antallet af magtanvendelser.

Tagestil efterretning.

Tagettil efterretning.

Derblev orienteret om analyse vedr. levering af mad til hjemmeboende borgere,herunder at der i forbindelse med analysen tages udgangspnkt i det eksisterendeserviceniveau.

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

PåByrådets møde den 13. november 2017 blev der rejst to spørgsmål (punkt 3 og 5)om inddragelse af ni stuer på Knud Lavard Center (KLC) til henholdsvisplejeboliger, ventepladser og/eller midlertidige pladser og akutstuer.Spørgsmålene blev sendt til fagudvalgsbehandling.

Derer udarbejdet en sag om kapaciteten på plejeboliger, som har været tilbehandling på fagudvalgsmøderne i januar 2018, hvor de er udsat til behandlingi februar 2018 samtidig med dette punkt.

Idenne sag præsenteres en analyse af midlertidige pladser og akutstuer på KLCherunder hvad de bruges til, belægning og kapacitet.

Iforbindelse med at KLC blev bygget, besluttede Byrådet, at ni plejeboligerskulle bruges til henholdsvis midlertidige pladser og akutstuer. Somudgangspunkt fordelt med seks boliger til midlertidige pladser og tre boligertil akutstuer, men med fleksibilitet i fordelingen afhængig af behov. En del afstuerne kan rumme to borgere samtidig og i 2010 blev det aftalt, at der iperioder kan være op til 13 borgere på de ni pladser, men med en årsnorm på 10pladser. I ”Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold på plejecenter” erbeskrevet, at borgerne ikke kan forvente at få enestue.

Midlertidigepladser er til borgere, der er færdigbehandlede på sygehuset, men som ikke kanvære i eget hjem. De kan fx have komplekse behandlings- og plejebehov, deresalmene fysiske og/eller kognitive funktionsniveau er for dårligt eller dereshjem er ikke umiddelbart egnet.

Akutstuerer et alternativ til sygehusindlæggelse. Borgerne henvises af egen læge ellerlægevagten, fordi de har brug for observation og/eller pleje, men ikke forsygehusindlæggelse.

Belægningsprocent på midlertidige pladser og akutstuer

Tabel 1 viser den gennemsnitlige belægningsprocent ogbelægningsprocenten i henholdsvis den laveste og højeste måned i hvert år iperioden 2013 – 2017. Den gennemsnitlige belægningsprocent er beregnet medudgangspunkt i en årsnorm på 10 pladser.

Tabel1

I perioden fra 2013 til 2017 ligger den gennemsnitligebelægningsprocent mellem 93 % og 97 %. Den gennemsnitlige belægningsprocentdækker over store udsving henover året.

Når der i perioder er ledige plejeboliger på de treplejecentre, anvendes disse til midlertidige pladser. I perioden februar tiljuli 2017 har der været to ledige plejeboliger på Plejecenter Ortved og toledige plejeboliger på KLC, som har været brugt til midlertidige pladser.

De ledige plejeboliger som er anvendt til ekstramidlertidige pladser indgår ikke i beregningen af belægningsprocenten i tabel1. Beregningen omfatter således kun de 10 – 13 pladser på KLC, der udelukkendeanvendes til midlertidige pladser og akutstuer.

Midlertidigepladser

Antal ophold og varighed

I2017 har 112 forskellige borgere været på midlertidig plads. Syv af de 112borgere har haft mere end et ophold på midlertidig plads. I alt har de 112forskellige borgere haft 122 ophold. Otte af borgerene har både været påakutstue og midlertidig plads i løbet af 2017.  Opgørelsen omfatter alleborgere, der har været på midlertidig plads uanset, om opholdet har fundet stedpå de faste midlertidige pladser på KLC eller om de har været på midlertidigplads i en af de ledige plejeboliger på Ortved og KLC.

Somudgangspunkt kan et ophold på akutstue kun have en varighed af 4 uger, men derer undtagelser begrundet i særlige behov.

Itabel 2 er vist varighed af ophold på midlertidige pladser i 2017.

Tabel2

I2017 er det korteste ophold en dag, og det længste ophold er 228 dage. 81 af122 ophold, svarende til 66,4 %, har en varighed under 30 dage. 41 ophold,svarende til 33,6 %, har en varighed over 31 dage. 10 ophold, svarende til 8,2%, har en varighed over 61 dage. Det vil sige, at ca. 1/3 af alle ophold har envarighed over de 30 dage, som er udgangspunkt i kvalitetsstandarden.

Årsager til ophold på midlertidig plads

Deter ikke muligt at trække en samlet liste over årsager til, at borgerne henvisestil en midlertidig plads. Et overblik kan kun skabes ved at gennemgå borgernesjournaler. Til brug for en analyse af henvisningsårsager er de 122 journalerfor borgere, der har været på midlertidig plads i 2017 gennemgået.

Analysenviser, at borgerne henvises på grund af sygdomme der permanent ellermidlertidigt, har medført et stort fald i fysisk og/eller kognitivfunktionsevne. Det er typisk blodprop i hjernen, hjerneblødning, brud,amputation, blodforgiftning, følgevirkninger af cancer og cancerbehandling samtforvirring, fald og dårlig almen tilstand.

Deter kommunens udskrivelsesvisitatorer, der henviser til midlertidig plads, nårborgeren meldes færdigbehandlet fra sygehuset, og de vurderer, at borgeren ikkekan være i eget hjem. Årsagerne til at der henvises til midlertidig plads er:

Atborgerens behandlingsbehov er for komplekse til at håndtere i eget hjem. Detkan fx være borgere med cancer, der har omfattende stråleskader på de indreorganer, hvor der kræves konstant overvågning og behandling eller borgere medkomplekse behov efter en hjerneblødning eller med komplekse kognitiv og fysiskeskader grundet misbrug.

Atborgeren har kognitive skader, forvirring og/eller demens, som betyder, at deer til fare for sig selv eller andre eller fx ikke er i stand til at bruge etnødkald.

Atborgerens hjem er uegnet grundet borgerens fysiske tilstand. Det kan fx være,at der ikke er plads til de nødvendige hjælpemidler, eller der kan væretrapper, dørtrin og smalle døre, som betyder at borgeren ikke kan komme rundtmed rollator eller kørestol. Kommunen udfører generelt ikke størreboligændringer, hvis borgeren fx har brud på begge ben, som forventes, at helei løbet af 6 til 8 uger.

At deoplysninger der kommer fra sygehuset er utilstrækkelige til at borgerenstilstand kan vurderes ordentligt. Det er i stigende grad et problem, atborgerne udskrives med ufuldstændige oplysninger om deres tilstand,funktionsniveau og behandlings- og plejeniveau. Derudover er der nogletilfælde, hvor borgeren må genindlægges inden for et til to døgn, fordi det måkonstateres at borgeren reelt set ikke er færdigbehandlet. Der er sat gang i etprojekt mellem Slagelse Sygehus og Slagelse og Sorø Kommune, som handler om atoptimere kommunikationen og kvaliteten omkring udskrivelser. Ringsted ogNæstved Kommuner er for nyligt inviteret med i projektet.

Atborgerne er terminale og udskrives til omsorg og pleje i den sidste tid.Borgeren kan eventuelt være på venteliste til hospice.

Atborgerne venter på specialiseret genoptræning fx efter hjerneskade.

Atborgerne har psykiatriske problemstillinger herunder er selvmordstruede, oghvor det ikke umiddelbart er afdækket, hvilket tilbud borgeren skal have. Disseborgere er kendetegnet ved at de typisk er under 60 år. Det er også dennegruppe, der tegner sig for de længste ophold på midlertidig plads. I dissesager er der ofte en kombination af fysiske og psykiatriske forhold, som derskal tages hensyn til, når det skal afgøres, hvilket tilbud borgeren skal have.Derudover har mange af borgerne selv ønsker til tilbuddet. Borgeres afslag iforbindelse med forskellige tilbud, har i en del tilfælde forlænget opholdet påde midlertidige pladser i 2017. 

Aldersfordeling på midlertidige pladser

Tabel3 viser aldersfordeling for de 122 borgere, der har været på midlertidig pladsi 2017.

Tabel3

52 af112 borgere, svarende til 46,4 %, er over 80 år. 18 af 112 borgere, svarendetil 16,1 %, er under 60.

Opgørestallet som over og under 65 år, er 26 af 112 borgere, svarende til 23,2 %,under 65 år og 86 ud af 112 borgere er over 65 år, svarende til 76,8 %.

Næsten½ af de borgere, der kommer på midlertidig plads, er over 80 år, og alder er enmedvirkende faktor til, at der visiteres til midlertidig plads. Eksempelvisbetyder alder typisk en større svækkelse i forbindelse med forkert ernæring,væskemangel, forvirring og risiko for fald.

Borgernes forløb efter ophold på midlertidig plads

Nedenforer en oversigt som viser, hvor borgerne er kommet hen efter ophold påmidlertidig plads.

1. 40 er kommet tilbage til eget hjem
2. 24 er døde på midlertidig plads
3. 32 er flyttet i plejebolig
4. 1 er flyttet i centernær bolig
5. 9 genindlægges fra midlertidig plads
6. 3 er kommet til specialiseret genoptræning efter hjerneblødning
7. 3 er fortsat på midlertidig plads

Derer to muligheder, når borgere ikke kan henvises til midlertidig plads grundetpladsmangel. De må enten blive på sygehuset, selvom de er meldtfærdigbehandlet, eller de kan komme i eget hjem med omfattende hjemmehjælp oghjemmesygepleje.

Iperioden januar til oktober 2017 (data for november og december er ikketilgængelige endnu) har syv borgere været på sygehuset efter endt behandling.De har været der tilsammen 32 dage, svarende til et gennemsnit på 4,6 dag pr.person. Kommunen betaler i alt 4.024 kr. pr. døgn for 1. og 2. døgn, herefterkoster hvert døgn 6.036 kr. I 2017 er der 14 døgn á 4.024 kr. og 18 døgn á6.036 kr. svarende til i alt 164.984 kr.

I2017 er 14 borgere udskrevet til eget hjem med meget hjemmehjælp oghjemmesygepleje. Typisk falder mængden af hjemmehjælp og hjemmesygepleje efteren periode på 6 til 8 uger.

Enmidlertidig plads koster ca. 1.748 kr. pr. døgn.

Akutstuer

I2017 har 26 forskellige borgere været på akutstue. To borgere har haft mere endet ophold. I alt har de 26 forskellige borgere haft 28 ophold på akutstue. Otteaf borgerne har både været på akutstue og midlertidig plads.

Somudgangspunkt kan et ophold på akutstue kun have en varighed af 14 dage, men derer undtagelser begrundet i særlige behov. I tabel 4 er vist varighed af opholdpå akutstuer i 2017.

Tabel4

I2017 er det korteste ophold 2 dage, og det længste ophold er 20 dage. 22 af de26 ophold, svarende til 84,6 %, har en varighed under to uger.

Årsager til ophold på akutstue

Deter ikke muligt at trække en samlet liste over årsagerne til, at en borgerhenvises til en akutstue. Et overblik over årsagerne kan kun skabes ved atgennemgå borgerens journal. Til brug for en analyse af henvisningsårsager erjournalen for de borgere, der har været på akutstue i 2017 gennemgået.

Analysenviser, at borgerne henvises til akutstue på grund af en dårlig almen tilstandherunder forvirring og fald, hvor lægen vurderer, at det ikke er forsvarligt,at borgeren er i eget hjem. Det kan fx være, fordi borgeren ikke kan finde udaf at bruge nødkald, eller hvis borgeren er til fare for sig selv eller andre.De typiske årsager til borgernes svækkelse er for lidt væske og mad og/eller eninfektion (ofte urinvejsinfektion), hvor egen læge vurderer, at borgerene harbrug for pleje med fokus på væske og ernæring og/eller overvågning forinfektion. Lægerne har oplyst, at de indlægger borger på sygehus, hvis der ikkeer plads på akutstue

Aldersfordeling

Tabel5 viser aldersfordeling blandt de 26 borgere, der har været på akutstue i 2017.

Tabel5

Denyngste borger, der har været på akutstue, er 70 år. Ni af 26 borgere, svarendetil 34,6 %, er under 80 år. 17 af 26 borgere, svarende til 65,4 %, er over 81år.

Borgernes forløb efter ophold på akutstue

Analysenviser, at otte ophold har resulteret i at borgeren er indlagt fra akutstue,hvorefter de er kommet på midlertidig plads, en er død på akutstue. Deresterende 19 ophold er afsluttet med, at borgeren er kommet tilbage til egethjem.

I2017 er 24 henvendelser fra egen læge eller vagtlæge om en akutplads blevetafvist grundet manglende plads. Der findes ikke data på, hvem der er afvist.

Enakutstue koster 1.748 kr. pr. døgn.

De praktiske muligheder for en eventuel udvidelse afkapaciteten af akut/midlertidige pladser

De niplejeboliger på Knud Lavard Center som pt. anvendes til administrativearbejdspladser kan omdannes til midlertidige pladser og akutstuer. Det vil væreensbetydende med en driftsudgift svarende til i alt ca. kr. 5.170.000 pr. årfor 9 pladser, som der skal findes ekstra finansiering til. Derudover er derestimerede engangsudgifter på i alt ca. 200.000 kr. til istandsættelse oginstallation af loftslifte.

Derkan også åbnes færre pladser i den pågældende gang på KLC. I givet fald skaldet undersøges nærmere, hvilke konsekvenser det vil have i forhold tilsamdriften med de øvrige pladser, som vil være fysisk adskilt fra de nyepladser. Hertil kommer at der kan være nogle konsekvenser i forhold til deborgerrettede sundhedstilbud som pt. ydes i de pågældende faciliteter på KLC(livsstilssamtaler mv.). 

Endviderekan der peges på muligheden for at udvide den fleksible udnyttelse af deeksisterende akut/midlertidige pladser. Det forventes dog kun, at kunne ladesig gøre med en forøgelse med max 2 pladser. Normeringerne forventes også atskulle hæves tilsvarende. I givet fald skal konsekvenser/muligheder undersøgesnærmere.

Afhængigaf tidspunktet for en eventuel politisk beslutning og omfanget af en eventueludvidelse vil det i praksis først kunne finde sted om 2-3 måneder, som følge afbehovet for ny ansættelser, etablering af alternative fysisk placering etc.

Ingenbevillingsmæssige konsekvenser.

Ialle årene fra 2013 til 2017 har der været perioder med belægning over 100 %blandet med perioder med en lav belægning. I de perioder hvor der ikke erledige plejeboliger, er der et større pres på midlertidige pladser ogakutstuer.

Administrationenvurderer, at det også fremadrettet vil være variation i kapacitetsbehovethenover året. Der vil således være perioder med stort pres på akutstuer ogmidlertidige pladser, hvor der ikke er ledige plejeboliger, som kan aflastepresset. Og der vil være perioder, hvor der både er ledige akutstuer ogmidlertidige pladser og/eller ledige plejeboliger som kan lette presset på demidlertidige pladser og akutstuerne.

Detbør bemærkes, at der i en vis grad er en relation mellem akut og midlertidigepladser, idet borgere som ikke kommer på akutstuer men indlægges, efterfølgendei et vist omfang udskrives til midlertidige pladser. Analysen viser atbaggrunden/årsagerne for benyttelsen af de midlertidige pladser er relativtvarieret. Det kan indikere et behov for en differentieret indsats.     

Detvurderes, at antallet af borgere der har brug for ophold på midlertidig pladseller akutstue ikke er tilstrækkeligt stort til at begrunde enkapacitetsudvidelse med yderligere 9 pladser. Administrationen vurdererendvidere, at der er forskellige tiltag som kan øge kapaciteten på de nuværendepladser:

Detkan ske ved at arbejde med at nedbringe antal ophold med en varighed over 4uger. Der kan fx arbejdes på, at finde andre tilbud til borgere medpsykiatriske problemstillinger. Derudover kan det undersøges, om der errationale i at ændre praksis i forhold til mindre boligændringer, så fx borgeremed brud kan komme hjem hurtigere. Disse tiltag ville kunne øge den reellekapacitet i forhold til de nuværende pladser.

Denigangværende indsats med rehabilitering forventes ligeledes, at få en effekt påvarighed af ophold på midlertidige pladser. De nye arbejdsgange med fokus pårehabilitering, er ved at blive implementeret på hele ældre- og sundhedsområdeti kommunen. Det betyder, at medarbejderne får flere værktøjer til at vurdere ogunderstøtte borgernes mulighed for at øge deres funktionsniveau og dermed forhurtigere, at kunne fungere i eget hjem.

Endvidereer der ved at blive implementeret en indsats med tidlig opsporing, som forventes,at få en effekt på behovet for akutpladser. Tidlig opsporing givermedarbejderne redskaber til at observere og vurdere, om borgerne er i risikofor fx væskemangel, under- og fejlernæring herunder tegn på synkebesvær samt omder er tegn på infektion. Tidlig opsporing betyder, at der kan sættes ind meden indsats inden borgerens tilstand medfører, at borgeren ikke kan være i egethjem. Hensigten med indsatsen om tidlig opsporing er således at forebygge bådeophold på akutstue samt indlæggelser og genindlæggelser på sygehus. Indsatsener godt gang i hjemmeplejen pt.

Derer ikke tvivl om at presset har været stigende på akut/midlertidige pladser idet seneste 6 måneder, herunder bl.a. i forbindelse med at der ikke har værettomme plejeboliger. Det er i sagens natur svært at vurdere, hvor stor en effektovenstående tiltag kan/vil få og hvornår der igen vil blive tomgang i relationtil de almindlige plejeboligpladser. Det forventes dog pt. at der igen vilblive flere tomme plejeboliger i perioder i løbet af foråret/sommer 2018. Detvil kunne aflaste situationen vedrørende akut/midlertidige pladser. 

Deter administrationens vurdering, at der for nuværende ikke bør åbnes yderligereakut/midlertidige pladser, men at udviklingen følges nøje. Såfremt der vedvarendevil være et stort pres/behov, kan det overvejes at åbne 2 yderligere pladserfor en periode.

Ældrerådetanbefaler, at der etableres 2-4 ekstraakutstuer og midlertidige pladser.

Sagendrøftet.