Bruger- og Pårørenderådet
Bruger- og Pårørenderådet på Knud Lavard Centret er med til at drøfte holdninger og værdier, samt aktivitetsniveau til glæde for alle beboere.
Bruger- og pårørenderådet ved KLC
Knud Lavard Centret har et Bruger-og Pårørenderåd, der så vidt muligt er sammensat af beboere og pårørende fra hver afdeling, centerlederen og 1 teamleder.
Rådet har til formål at sikre beboerne, og disses pårørende indflydelse på udvikling af de aktiviteter og tilbud, der har betydning for beboerne, samt medvirke til gensidig information mellem beboere, pårørende, personale og ledelse.
Rådet skal styrke og indgå i dialogen og samarbejdet mellem beboere, disses pårørende, den frivillige indsats og kommunens indsats på plejecentrene.
Plejecenterlederen forelægger generelle sager, der har væsentlig betydning for beboere og pårørende til høring/udtalelse i rådene. Dette gælder større ændringer i budgettet, serviceydelser, aktiviteter og personalenormering.
Rådet skal høres om udfaldet af både kommunens og embedslægens tilsynsbesøg og dermed have de skriftlige tilsynsrapporter forelagt til udtalelse.
Rådet prioriterer de midler, der ved de enkelte plejecentre er afsat til aktiviteter.